Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 15, 1910, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    »Yansl-Ieren".
sc halvugentlig Nuhevs- ol. Oplyss
singst-lud for det days Fle
i Amerika,
udqiset al
VANISH LL’TB. PPBL RODER
Llair. Nebr.
,Danfketen«« nbgaar bver Tiksdag ogFredag
Brig pr. Ausgang.
It Foreuede States Ql ..«50. Udlandet Alls
Vladet walks i For-sind
BRUNO Betaling, Adreslefotqnbrinq vg
qudet angaaende Bleibet adreslmgk
DAleH L1’TH. PUBL. HOURISL
Bleir. Rebs
A
schalt-U A. M. Anders-m
Ist Bidtag til ,,Danlkeken«g Jndbold:
IMndlinger. Konelpvndanket vg Aktile
If euhpek Urt, liebes Chr-gleich
A. M. Andetsen, Blatt, Rede.
Eulen-d at Halt Pol-mikr- as second
clm wettet-.
Advent-ins Rates made known upon
Ippllcstiom
J Tilfclde as Utegelmædsigbedet oeo
Iodfsgelsen bedeg man kluge til det ssedlige
erk Skulbe del ikle bjælpe, liebes
Im henvende sig til ,,Tanskeren«s
Inter.
Nur Leier-ne dem-endet sig til Falk, der
Meretikladeumen vor at til-e bot dem
Illetfot at san cvlvsning otn det wettet-by
W Te altiv email-, at Te san Arm-title
Mttt i dettc Blech- Det vil væte til gen
Isig NyttQ
En Pige i Washington, der ejer
830,000,000, vil gifte fig med en
fartig (penniless) belgisk Greve.
Efter nøje Overvejelse er vi wun
gen til at fige, at vi ier kcm tænke
os noget vi nødigere vilde ssle 830,
000,000 paa end en belgisk Gteve.
,,C.R.H.«
Der bar i den senere Tid vceret
talt ikke saa lidt om at ,,læse« en
Mond ud af Partiet ——— de slemme
»Jnfurgenter« skulde enten skikke
fig eller ogsaa ,,lceses« ud af det
republikanske Parti. Men hvad om
Vælgerne, naar Valgdagen kommen
alligevel skulde regne dem med til
Partietl
Man menetz at Gifford Pinchot
not kunde faa flere Dollars for hvert
Ord, han vilde meddele Pressen
angaaensde sit Jnterview med Ets
Ptæfident Rovlevelt; men Pinchot
er tavs som Graveu. Bare et Smils
-—det et hele Sparen Reportekne
saur, og san slutter de, at Inter-!
viewet hat været behageligt og til-;
stehsstiueudr. l
»
(
l
————
Noget, vi itte fotstaar.
Lande-: fjk jo saa Prassident Taftå
og Justitsminister chkershamsStors
mch Ten ene var jo nok 5aa fre
delig, den andw nceften truende i
For-hold til Jnsurgenteme i Repræs
Tentanthuiet og de Progressioe i Se
natet. »
Vi fkal ikke sige start om Taler
nes Jndhold. Der var nie-selig man
ge gode, praktiske Tankor i Tafts
Tale, og der pegedes oasaa i Wie-ker
fbamås Tale paa Kendsaerningen
Tom taler til Adminiftraxionens For
del.
Men der er noget, Tom oi allige
ve! fkke kan forstaa
Vi lcegger Mærke til sor det bit-ste
at selv i Tafts fredelige Tale be
tragtedes Jnfnrgenteme alligevel
Tom en Slags nartjae Bern, man
oilde anerkende og Vwre godc imod.
Oa i Wiekershams Tale bleo de jo
lige til brcendemærket Tom Form
dere.
Men hvem er de saakaldte Jn
surgenter og ProgresfiveP Jo, dct
er i Folkets Bevidfthed dem, der as
»gjort ftaar op for Roofevelts Poli
itik, dem, der vil Fremfkridt i sam
me Reming. som Roofcoelt anflog.
Og hvem er Taft oa Adminiftras«
tionen? Jo, man vidfte ikke bedreÄ
end Tast nøje Vitde sorge i Kopie-!
velts Spor og bævde bans Politikj
og Princivper, og faa kunde man jo«
vente, at hans Kabinet Vilde der41
samme. Z
Tet, vi saa ikke forftnar, er. at de(
fder Taaledes ventedes a: vilde stan·
spaa samme Zide af Fencelc de erj
ikommen paa boer sin Eide. !
J Lad ocere, atJnsnmernerne (forl
Jat blive oed den Vekkwonelsw bar
«ocerct for fkarpe i deres Kritik over
1for Adminiftrationen, Tas. bnrde det;
Jdoa, Synes det os, oed Lefligbeder;
fom den ber ombandlede komme Hart«
frem, at Adminiftmtionen oa bissi
Jnsnmenter vil det samme.
Man bliver derimod Vidne «:il det
modfatte Te, der aabent oa man
digt Vil det, fom Folket :neme,
Admjnjftrationen var Iorolimet paa
de skal hundses og trness til at vcere
skifkeliae og holde sia i Vagarunden
, Ten modfatte Fløf as det rcsmxblii
Ikanfke Pakti fynes Adminiftmtionen
at komme faa udmærket godt nd af
det med.
Dei er overhovedet mærkvkkrdigt,
at Adminiftrationen sfal bebt-ne at
anstrenge sig faa meget for at sor.
svare sig felv og for Partieniqbeo
Det pleier da altid at ocere de
ftore nationale Masrkesaqen der dan
ner Parti, oa det er Kampen for Em
danne «Zaaers Nennemførelke der
fkal holde Partiet samtnen.
Vel fandt —— dem- L««.md er stott,
og Reprcefentanterne sra Lande-te
forfkellige Egne reprckfenterer for
fkellige Interessen bvad vel fast-läg
gjokde sig gceldende under Toldre
visionen
Men der er alligevel Jnteresser
og Mcerkesager, der er feelles for
Fa lket i Landets forskellige Tele·
Saadanne Mærkesaaer er netop
—- Bevarelfen af vore Velstandss
kilder imod Pengematedorernes
Gridskhed, Kontrolerina as Jernbas
net og andre mellemstatsliae Be
fordringsmidler og Tilfyn med
,,Tmfts'«.
Alle disse Mærkefager dreier sia
am Folkets Rettigbeder over for
Bengemagten Lad Pengemagten kun
have Lov at rsre fig, at lofte de
stoke Vorder-, fom Smaafoll fkke
magter. Men den bit ikke have Lov
til aller gived Anledning til at
tytannisete ellet undertrykke de min
dre i W.
Handetvimener.atlwisscds
ministrationen MdigPth fat
paa stige Meer-Mager- Gememe
tells san komm Brig-heben as siq
fett-. .
Elle-r i hvert Feld vil alle, sont
Welig vil ster M Falk-is Lebst
Jucke- om de stor- UW- vg
de, der favorffecek »WW.
de bit bei-IM
Tre og Linden-.
For .,Danskeren« — af John Lucien
Naar ien i »Taniteren«s Einiltcr
faa stcerkr bar fretnbasvet den Sorge
lige Kendsacrning, at Vor Tns
Videnstab tim- en udpræget Tendenz
dort ira Kriftensdommen on at der
liess de Lcrrde finde-s en friert Til
bøieliahed til at ringeagte on for
kafte Gnds Ord: fan er det ikte Me
ningen berrned nt dibringe Lasseren
det Jndtryt, at den bøjeste Dunnelie
da Leerdom er uforenelig med en
Tand og enfoldig Tro paa Gnd on
tmns aabenbarede Ord. Sitterligt«
beviier Verdensvisdommens Jtilling
til Guds Ord Sandheden af det
Pauli Ord, at »Kundskasben opblæi
ek« (1. Kor. 8, 1): nien dette inde
indebolder itke at et Menneite for-«
di det tilegner sig en hej Grad af
Lærdom on Knndskad nødvendigi
vis man komme til at forkaite Kri
ftendommen ioin Grundlag for Tto
og Liv: heller ikte indedolder det,
at et Menneste. ior at vcere Kriften
maa sty al nienneftelig Lærdom og
Zelvtæntning, og leve sit Liv her
paa Jorden uden at icette sig i Be
siddelfe af Kendfkab til de Naturens
Underværter, iorn Skaberbaanden
hat frembragt til Skalmingens
Glæde ca Nytte Det indebolder itte.»
at den Troende itte maa stne ind i«
Filosoiiensy Historiens og Knnitens
Miiliatieder. Striiten minder os kun
um« at det tan blive farligt, at;
bewen- sii paa disse Omraader, ogs
den aiver os en Advariel med paa!
Beim-« idet den iiaer: »Im-lud dia"
vaa Herren af dit ganike Lisette:
men iorlad dig itte iait paa din?
Forftand (Ord5n. 3, 5"). De Piiesj
Vantre fun« itte fin Grund i deress
citindstaku nien i deres Mangel pani
(rwrli,1tied. — cicrrliabed til Kind-Ei
fiaerliatied til Zandbeden Tette lie-;
Viier Anostelem naar Inn ii.«1er:·
»Kundstaben onblæier, men ciasrli.qsz
Jeden ovbygger« C( 1. Kor. 8,·1i,!
og san iøjer han til: »Men derfoms
nogen eliter Gud, han bar taaeti
Kunstab af han1«· Tet er Visdonisi
mens Konqevei. iom Apostelen oili
niie os, da ban tiltendeaiver Bis-«
donnnens Bestasfenhed oq Retning,
naar Einn, med Tanten fceftet paa
Gud sont Visdommens Kilde og
Gen-Kand, siger: ,,Tl)i hans usynlige
Versen, hans evige Kraft og Guds
donnnelighed bestues fra Verdensk
Stabelie af, og for-staan as dank-·
Gerninaer«(:7iom.1,20).
Medenks det altiaa, paa den ene
Side er sorgeligt, at Menneiket vedi
Snnden bar iaaet sin For-stand saas
ledeiis form-riet, at Venyttelien ai
zioale ai de ifønnefte oa bedfte Ev
i:er, v«oni Gud bar itæntet det, ftrats
Jan lede det dort im den Evige: faa
staat det paa den anden Side lige
infi, in Sind nennem Tit aabenbarede
er ownumrer de trnende til, on
ina i bans Almagts Undete i Na
turen, at opdage hans uiynlige Vie
ien, hans evige Kraft og Gnddomst
meligtied Jordens Kundikab burde
iitterlixs tilhøre de Hellige: tun maa
vi stadigt mindes, at al Videti tun
faar sin rette Betydning, naar den«
itte er lssrevet fra Gud og Gudsi
frygtigbed Fromheden can desuden
heller itke i denne Retning være!
ufrugtbak; men den maa itte verte«
afhængig af For-standen Forstandenk
maa meget met-e modtage sit enefte
rette Lys, iin enefte rette Styrke ogs
Ncering gennem de fromme Til
itande, som —- udgaaende fra AaasI
benbaringens Grundpkincipper —;
itadigt Ufer af de evige og for-klares
deSandheders Kilde Det er denne
Hemmeliqhed fom de vantro Bile
endnu itte hat opdaget
Anmdetforikkehdeosvildz
lede deentaskr.atMochetU
dont-IN og Kund-Kab—i
iste kan formed i en qudbilledlig
Sjcelx vl maa iste lade noqet for-,
dunkte den Sandhed for ot, at Guds
heilige Aadenbaking og Natur-ens;
Stundicmdhkdet stets i den dybeste
ZW, ca at al M Mden ——-i
at fand Asdent — ten W ca
W, nam- det Inn M M
W lom W oc
Wen Maa hat da eisaa hat-«l
.
. N»
nellige HistorietX Masnd iinder vi
den tnejt ophøjede Forening af
Froinlied og Last-dom. Og det er ikke
alene i Viidelens distoriike Bereinini
ger, at Herren har stadfæstet Aaas
denbnringen: i bele den krisine Kir
teik Historie hat Gud Jinet sit Ord
Vidnesbyrd i fromme Lcerdes Liv,
lige ned til vore Dage. Alt dette er
gioet os til Trøst og Opmnntring
midt i Tidens Fornægtelie, for at
ni, pon Ordetsdg Troens Grund,
Ined Frimodiglied sknlle lege Kund
itab til Erkendelse as Guds Maje
ftæt, Almagt og Nnade —-— til Er
kendelie cis hans hellige Nærværelse
i bele den udstrakte Tilværelses
Mangfoldighed on bans Koerligded
til og Lnisorg for alt det stabte
Liv. Zet i Striftens og den hellige
Histories Los, insdtaaer Tidens Van
tro Lærde en ynkelig, beklagelig og
has-blos Stilling: dank-los for-di de
—- fornæatende Livets og Tilvoerels
iens Ophav — ad en fra Intelligen
iens Kilde losrevet Forstands Bei
søger at gøre Rede for Tingenesks
Oprindelse og Vestemmelie
Vlandt den bellige Histories od
bsjede og fromme lærde kan vi
næone Jofeplm forn ikke alene ndtys
dede Faraos Tromme, men, som den
viseste as alle, blev fat over hele
DEityptens Land, ll Moielx 41):
Moses-, som blev oplcert i nl LEgyps
tens Visdom (Ap. Gi· 7: 22), on
blev Historiens største oq oiieite Fol
teleder oq Lin-given David. som var
en mæntiq Leder og en itor Dirnen
Salomon, den visefte as nlle leoende
ll Rang. 4: 29—3m: Eiains, Exe
kiel oa Daniel, de ftore Proieter, for
lwetn Fremtidens Snner blen nob
nede: den leerde Foriter og Lcege,
Lukas-, iom non os bande et Evan
aelinm og en Llpoitellsiftoriw Pon
lns, fotn, opleert ved GmnalielsFøds
der i bele den jediske Visidom blev
Sedninnerness store Apostel on Evan
ztelietiis Prrediker og Forfonren on
Johannes bvem det bleo ginet nt
kende Historiens Leb indtil alle
Tings Fuldende15e. Disfe Mrend
bleo onlærte on ledte ai den Aand
der randiager a l l e Tin g, ll Kor.
L: MI; derfor var de, i der-es From
bed, viiere end alle Verdens viie.
Sand Religion er ikte tænlelig
nden Kundskab, og det er ved en
for-get Kundfkab, at vor Ertendelle
as Gud ndnides. Skal Trer vcere
levende og dir-klom, iaa man den
drage Nytte af Jntellektens Ener
gier. Derfor bliver en fnldstændig
Fromhed knn mutig, naar vi over
giver og indvier os ielv til Gud,
med all e vore Legemsi oa Sjcelss
evner. Det er itke alene iorn vi er,
at Herren snsker os; det er ogsaa
iom oi knn blive. Alt hvadsvi
as Visdom og Dygtighed kan tilegs
ne os, tilhsseer Herren Vegrebet
Tro udelukker itke Begrebet Viden
Verden og dens Leerde betragter
Frombeden lom en Tilstand, i hvil
ksn Fslelien er det overvejende Mo
ment, medens, saa at link-, alt andet
er sat til Side. Tenne vrange Op
fattelle as Fromheden bar hos de
vantro Leerde foraarsaget en Ringe
agt for den bellige Hiltories fromme
Fiædre on Ledere, faa oel Tom ior
vor egen Tidg gudfrygtige Lærde
Miltendommens Historie lmr en
mcegtig Skore af fromme Lærde at
opvrfe, —- alt for manqe til at de
ber tunne opreqness. Manne of de
store Kirkeiredre var overordentlig
lkerde Mænd - Blond-r de iremras
nende Personliqbeder efter Middelali
derens Morke og Slsvbed, dar vi
Luther og Melnnchton, og den Stare
fromme Leerde, som med dem forte
Kann-en mod Lsgm Vildfarelle og
Oder-Um Jlær bar Tnlkland sorn
blev Refornmtionens Vugae og
nqmpptaps, vme versiguet met
Mænd, der forenede en forbavlende
Lærdom og Alsidighed med en in
derlig og dsnb Trog Fromhed Der
for hat den tylke religitfe Tænkning
heller ille sin Lige i den ganlke
Verden i Dybde og meang. Wen
heller ikke hat vi i Norden manglet
fromme osq dann-de religisse Don
kete, og for vott sget Lands Miene-«
inende kein vi need Olwde nævne
Wand sont stochmand oq dem-ing
len vg, i den nyete Tit-, Keller-J
for Geistlighedens lærde Kreds, kan
;vi pege poo Mænd fom Kepler, den
jny Astronomis Faden den lærde
Tischendorf og den store Tænkers
Lotse. — Materialismens ftcerkestel
og dygtigste Modstander i Tyskland:
Fysiologen Lavater; den engelskc
Historiker og Kräften Carlyle; Geo
logerne Dank-, Agassig og Don-son;
Stotsmænd som Englændeken Glads
ftone og Amerikaneren Daniel Web
stek; i Tonekunstens Verden hat vi
Mcrnd sont Bocks: i Poesiens Verden
iMcknd sont Klapstock; og mange
flere Alle bar de afterladt sig of
sentlig Vidnesbyrd om dekes Tro
pna Kristus oa Sktisten, og de stan
sont bistoriske Vidner om, ät Fore
ningen as Tro og Viden er en nsdi
vendig Forudscrtning for et fandt
og frugtbart Liv: at den Viden, der
fornægter eller forbigaar Kristu5,
er en nenntiv og verdensfornmalsi
fjendtlig Viden, og at, pas den an
·den Side, den Tro, der skyr eller
Jringeagter fand Lærdom og Kund
skab, vil fattes ikke saa lidt as
»Gudsserkendelfens Glæde.
Ogsaa Norden hor, uden for geist
liae Kredscy haft ftore Lasrde og de
gnnisde Mir-nd, der holdt fast paa
Krisiendommens Ideal. J den
Raskke glceder vi os ved at nævne
Rasmus Kristian Rast Nordens
ftørfte og en af Verdens genialeste
Sproggmnskem Vertel Thorvalds
sen, hvis Fteknftilling i Marmor af
de hellige Jdealer er det tenefte Ver
dens Billedhuggerkunft dar at op
vffez Adam Øeblenschläger, der i
Lund blev kronetjom Nordens Dig
terkonge; Johannes Ewald, den
«dnnske Poesis Morgenftjernex Car
ften Hauch, sont hat ffrevet det fksns
«ne Digt: »O Herre! jeg vil gan,
kworhen du kalder«: Peder Kofod
Anchet, Skaberen nf den videnfkas
lspline Lovkyndighed i Den-mark A.
P. Berggteen, som .vi med Tak
«nemmeliabed idukomme for Melo
dierne til vor Salmeskat: H· C.
Andersem der er verdensberømt som
Eventyrdigtec: Soerrigs stoke No
-tursoriker Linne, og den begcwede
«Tiater Esaias Tegner: desuden
«Kvinder som Selma Lagert-L Inge
borg Sirt og mange andre. Det er
«en Skare Vidner, sotn vi, hvnd Leer
dom og Begavelfe ongaor, ikke be
høver at stumme os ved at« flaa
Fslge med
--—-.s..-—
forfkellige Undekbestemmelfen Hel.
bred, Lykke, Tislfkedshed, ecc.,"Diss
se Ting er det fuldstændig. afgjokt,
komplet umuligt at opnaa Jed Hjcelp
af Pengc.
: Men Saligheden —- fe, den
Zkan sandelig da sprft for Amor iky
ferhvervses for Guld og Salz-, «
Trods for den katolske Krieg k
terske Lære, at Sirt-leinenes ka
staffe Falk ud as Helvede u Mes
ser kan faas for Penge ( Heu bat
nødig at tro, det gøres gis-Inst Der
for kunde man for nylig adservere
det MirakeL at de fede, tastede Prie
ster histovre ika sknnmwe sig ved
offentliat at erstern-, a: Ksong
Eleopold efanledes Ejkdns en
fiffin Avisnmnd bom FTJ hans
Liaison mcd Sangeriudeu Clco de
Merode) var død fom est Jst-isten
-— Hvis dette nu virkelig Dir sandt,
ja, saa kund-e Saliabcden : Sond
hed kobes for Penge.
Rennen derimod, Lan ;1osnrærket
faas for Penge. Old Joåm D» f.
Eks., kan have faa mange Beundrere
om fig, fom han snsker, bin-we geist
lige og verdslige for den-J Zag
Skyld. Hver Tag under fsne Golf
Øvelser hat bcm sauledses fix-re af yet»
Kaliber om fig, Tom holder fig fo«r
Vryftet as For1111dring, Haar han
slaar til Kuglen —- saa ztkefterligt
et Slaa bar de endnu gloria set
(never, Sir!)
. I I
Ja, endoa i vort eaek zkabolag
kan vi se Pengene fkaffe Foik Ven
ner. — Det forecommer stund-um
at en Familie, der bar Penge sont
lStøxx er no'en rigjiae Sinktehvvei
der i deres Sus, ftundom maasske
hindrede of Getrigbed i a: Waffe sig
kordentligt Husgemad. Men lod dem
jhave det aldrig san fvinsk der fkal
likke manqle dem paa gode Ren-sey
I
san lcenge der er rigeligt kned Mo
netek. Guldet hak jo same-te Mast
over Mennefkene fom det klare Lys
bar over Nattens Insekten
l
l Det samme er ikke altid Iec sam
«»«me. Land, f. Eks., er Jord, og
Jord er Lan-d· Men der er»en
meget betydelia Forfkel pas en Ten
de Jord og en Tande Latw.
-« . .
Mariane, der, fom alle othe,
var hele Landsbyens Sladder en
tralstation, var bleven omvendt
Tro paa, oq et Liv i, Gad. —
ifortaltejca ved en Lejliqbed en be
-kendende Gudsbespotten Han fou
Erede med faadan et befondetliqt
Smil — det var baade fvedent og
Emsrtet og feddet.
» «,Ja men fkulde en Jlmcegtts
HGusd da ikke kunne frelse et Mennei
sie fra Staddersygen", spurgte jeg. «
H »Noch not om detl Kan Mission-n
»Im-tells knrere hende, san vil II
tro, at der endnu sier Mirakler,«
lwaret-e han bittert.
Men Marions htev vix-selig
,,kureret«, og det var intet mindre
E
F end et MikakeL
»so-W the Fort«, Tom blev site-E
vet for faa Aar fiden, fiaer en af
vore lutberske samtjdiacu 5rmach ikke
mete. »Vor· Gud han er saa fast en«
Borg«, som blev skrevet for Iso(
Aar siden, synges af flere for hvert
Aar der gaar. Læg Mærke til de
Sange og Sangbsgen man bliver
trcet af i fort Tib, til Forfkel fm
Kirkens cegte Salmer, der aldria
bliver kedelige, aldrig taber deres
Værdi.
Af Lutheranerne i de Forenede
Stater benytter ifølge »Tbe Luth.«
900,000 det tyfke Sprog: 600,000
det engelfke; 300,000 det norske;
150,000 det svenskex 22,000 det dan
ske; 13,000 det finske og 5,s)0() det
iscandffe Sprog. Tallet maa dog
vift gælde konfirmerede Medlems
met, ellers vilde det da ikke passe
for Danfkernes Vedkommende. Den
lutherfke Kirke benytter, naak ogss
saa spredte Medlemmer tages med
i Betragtning, omkring et Dusin
Sprog. Dei vanskeliggtr fra een
Side keck dens Opgave, men fra en
anden Side set giver det den An
ledning til at sve en vidt sorgt-met
Mission.
B1ot et Nul — hvem vil bestyli
desforatværedethgd -———
et Nul paa sin rette Plads hat stor
Bewdning· Ei Ettal med tre Nullerk
bagved ellet til Hsjre for fig staat
fortufindr.wmanblot
et Nul bott, betegner Tallet tun et
Belgehlint.
- Der Eormslles et Sted om en as
det gamle Grækenlands riqe Yngs
länge, der var en fanitidig med
Sokrates, at han engang onbent be
ktendte sig nt være en Deundrer as
Lden store Vismand, idet ban fande,
»»Sokrntes lianede et Fugleskrasmfel
»udvorte-5, nteü naar han lukkede op
Ifor fine Tanker, sin Bis-dank da saa
Hnmn et waen of himmelsk Sten
;hed. s-— Den unge Alkibiades var
Held smuk sont en Gudesetx begavet
og —- forfnlden, udsvcevende En
Tgang under et Drittelag med Ligei
Jmasnd udtajte han, idet hons Øjne
funklede oq hans Kinder blusjedei
nf Vinem nt Sokrates var det ene-»
fte Menneske, der kunde faa hom til»
at stamme- sig over sig ielv.—- Sand
beden figes jo af Bei-n og fulde
Fon. ]
Men dette om Sokrates’ grimme
Ydre on skenne Sjæl randt mig i
Linde, da feg for et Pnr Dage si
den standsede nede paa en af de meft
befcerdede Gader, hvor en Trup
Jtalienere musicerede. Fsrfte Bio
lin var en Mund i Fyrrerne of et
sna fraftsdende Ydre, at ban uden
Overdrfvelse tunsde kaldes hceslig
fom en Skruptudie — Men som
det Mennesie dog kunde spillel Aa,
bviltet Udtkyk, hvillen Mening han
kunde lægge i »Venedigs Carueval«.
Hvor indes-list yndefuldt dette ellers
rafke Stykke dog Isd fra hans Jn
ftrument —- Og se, der kom Men
neskestremmen ftorkende on Ensede
slet itke dizse vidunderlige Toner:
var der angen, der kastede et Die
eftek Musikem- dq freie det med et!
fotaateligt Udtryk.
Stint-even Sie-tem- hiie Spka «
rinqeagtee paa Verdenstowet c
I
Gamle Lang Salomon fagde ets
fandt Ord, da han udtalte, at sen
geglraltinqud Pest-sendet Re-;
medium, sont san Were i ql Fald
for en hel Deli- vel næften bog
stavelig altiug med Uudtngelsse as to
Ung- 1. Odet oq 2. Wen
Unde- seqechst Obst W vio
»Daan Pmstefkole
i Amerika.«
— - Et Vidnesbyrd fm Den dunike
Kirfe i Amerika-; Fra et frem
raqende Mcdlem nf den dankte Kir
ke i Amerika bar jeq modtuaet fil
aende, som jea herved tillner mig
at offentliggsm
»Na-re Pastor P. S. Viak
Tok for de fande, mandige H mms
mende Ord, De striver i «D rng-.·’
ren« for 8de ds. Det gjordc mig «
godt at læfe dem, som jeq Mal-et
at de man gørk mange andre gödt,
ogfaa — og novnlig —- i det Som
fund, Tom W tilbøretx oq Toku eftersx
haanden bliver nudholdeligt at leve
i paa Grund of Grundtviqianernes
Arroganee .
Deteg hengiven
N. N.'«
Da im ifke bar vedkommendes v
Tilladelse til at offentliqgske han« z
Nava, holder jeg det tilbagr. Som Z
den, der fer hat merkt ftedt i liq- ;
nende Forhold,kan jeg fuldtud sym
patiseke med den ærede Brenstriver. Z
Og ieg ved af Erfaring, at det
er mange i den dansie Mkce i Ame
rika, der ftlet sum han, og hvis
Taalmodighed, om ikke alle lo
mærken slaar feil, vil blive lot p s
en endms starken Piave For
Wse Wes Styltz er det mit
Gaul-, at saadanne man faa Nos
til at hakt-U thi det er dem, dir
wenn-selig talt, betet »Den du«
fse M. P, s. sic.