Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 15, 1910)
»Yansl-Ieren". sc halvugentlig Nuhevs- ol. Oplyss singst-lud for det days Fle i Amerika, udqiset al VANISH LL’TB. PPBL RODER Llair. Nebr. ,Danfketen«« nbgaar bver Tiksdag ogFredag Brig pr. Ausgang. It Foreuede States Ql ..«50. Udlandet Alls Vladet walks i For-sind BRUNO Betaling, Adreslefotqnbrinq vg qudet angaaende Bleibet adreslmgk DAleH L1’TH. PUBL. HOURISL Bleir. Rebs A schalt-U A. M. Anders-m Ist Bidtag til ,,Danlkeken«g Jndbold: IMndlinger. Konelpvndanket vg Aktile If euhpek Urt, liebes Chr-gleich A. M. Andetsen, Blatt, Rede. Eulen-d at Halt Pol-mikr- as second clm wettet-. Advent-ins Rates made known upon Ippllcstiom J Tilfclde as Utegelmædsigbedet oeo Iodfsgelsen bedeg man kluge til det ssedlige erk Skulbe del ikle bjælpe, liebes Im henvende sig til ,,Tanskeren«s Inter. Nur Leier-ne dem-endet sig til Falk, der Meretikladeumen vor at til-e bot dem Illetfot at san cvlvsning otn det wettet-by W Te altiv email-, at Te san Arm-title Mttt i dettc Blech- Det vil væte til gen Isig NyttQ En Pige i Washington, der ejer 830,000,000, vil gifte fig med en fartig (penniless) belgisk Greve. Efter nøje Overvejelse er vi wun gen til at fige, at vi ier kcm tænke os noget vi nødigere vilde ssle 830, 000,000 paa end en belgisk Gteve. ,,C.R.H.« Der bar i den senere Tid vceret talt ikke saa lidt om at ,,læse« en Mond ud af Partiet ——— de slemme »Jnfurgenter« skulde enten skikke fig eller ogsaa ,,lceses« ud af det republikanske Parti. Men hvad om Vælgerne, naar Valgdagen kommen alligevel skulde regne dem med til Partietl Man menetz at Gifford Pinchot not kunde faa flere Dollars for hvert Ord, han vilde meddele Pressen angaaensde sit Jnterview med Ets Ptæfident Rovlevelt; men Pinchot er tavs som Graveu. Bare et Smils -—det et hele Sparen Reportekne saur, og san slutter de, at Inter-! viewet hat været behageligt og til-; stehsstiueudr. l » ( l ———— Noget, vi itte fotstaar. Lande-: fjk jo saa Prassident Taftå og Justitsminister chkershamsStors mch Ten ene var jo nok 5aa fre delig, den andw nceften truende i For-hold til Jnsurgenteme i Repræs Tentanthuiet og de Progressioe i Se natet. » Vi fkal ikke sige start om Taler nes Jndhold. Der var nie-selig man ge gode, praktiske Tankor i Tafts Tale, og der pegedes oasaa i Wie-ker fbamås Tale paa Kendsaerningen Tom taler til Adminiftraxionens For del. Men der er noget, Tom oi allige ve! fkke kan forstaa Vi lcegger Mærke til sor det bit-ste at selv i Tafts fredelige Tale be tragtedes Jnfnrgenteme alligevel Tom en Slags nartjae Bern, man oilde anerkende og Vwre godc imod. Oa i Wiekershams Tale bleo de jo lige til brcendemærket Tom Form dere. Men hvem er de saakaldte Jn surgenter og ProgresfiveP Jo, dct er i Folkets Bevidfthed dem, der as »gjort ftaar op for Roofevelts Poli itik, dem, der vil Fremfkridt i sam me Reming. som Roofcoelt anflog. Og hvem er Taft oa Adminiftras« tionen? Jo, man vidfte ikke bedreÄ end Tast nøje Vitde sorge i Kopie-! velts Spor og bævde bans Politikj og Princivper, og faa kunde man jo« vente, at hans Kabinet Vilde der41 samme. Z Tet, vi saa ikke forftnar, er. at de( fder Taaledes ventedes a: vilde stan· spaa samme Zide af Fencelc de erj ikommen paa boer sin Eide. ! J Lad ocere, atJnsnmernerne (forl Jat blive oed den Vekkwonelsw bar «ocerct for fkarpe i deres Kritik over 1for Adminiftrationen, Tas. bnrde det; Jdoa, Synes det os, oed Lefligbeder; fom den ber ombandlede komme Hart« frem, at Adminiftmtionen oa bissi Jnsnmenter vil det samme. Man bliver derimod Vidne «:il det modfatte Te, der aabent oa man digt Vil det, fom Folket :neme, Admjnjftrationen var Iorolimet paa de skal hundses og trness til at vcere skifkeliae og holde sia i Vagarunden , Ten modfatte Fløf as det rcsmxblii Ikanfke Pakti fynes Adminiftmtionen at komme faa udmærket godt nd af det med. Dei er overhovedet mærkvkkrdigt, at Adminiftrationen sfal bebt-ne at anstrenge sig faa meget for at sor. svare sig felv og for Partieniqbeo Det pleier da altid at ocere de ftore nationale Masrkesaqen der dan ner Parti, oa det er Kampen for Em danne «Zaaers Nennemførelke der fkal holde Partiet samtnen. Vel fandt —— dem- L««.md er stott, og Reprcefentanterne sra Lande-te forfkellige Egne reprckfenterer for fkellige Interessen bvad vel fast-läg gjokde sig gceldende under Toldre visionen Men der er alligevel Jnteresser og Mcerkesager, der er feelles for Fa lket i Landets forskellige Tele· Saadanne Mærkesaaer er netop —- Bevarelfen af vore Velstandss kilder imod Pengematedorernes Gridskhed, Kontrolerina as Jernbas net og andre mellemstatsliae Be fordringsmidler og Tilfyn med ,,Tmfts'«. Alle disse Mærkefager dreier sia am Folkets Rettigbeder over for Bengemagten Lad Pengemagten kun have Lov at rsre fig, at lofte de stoke Vorder-, fom Smaafoll fkke magter. Men den bit ikke have Lov til aller gived Anledning til at tytannisete ellet undertrykke de min dre i W. Handetvimener.atlwisscds ministrationen MdigPth fat paa stige Meer-Mager- Gememe tells san komm Brig-heben as siq fett-. . Elle-r i hvert Feld vil alle, sont Welig vil ster M Falk-is Lebst Jucke- om de stor- UW- vg de, der favorffecek »WW. de bit bei-IM Tre og Linden-. For .,Danskeren« — af John Lucien Naar ien i »Taniteren«s Einiltcr faa stcerkr bar fretnbasvet den Sorge lige Kendsacrning, at Vor Tns Videnstab tim- en udpræget Tendenz dort ira Kriftensdommen on at der liess de Lcrrde finde-s en friert Til bøieliahed til at ringeagte on for kafte Gnds Ord: fan er det ikte Me ningen berrned nt dibringe Lasseren det Jndtryt, at den bøjeste Dunnelie da Leerdom er uforenelig med en Tand og enfoldig Tro paa Gnd on tmns aabenbarede Ord. Sitterligt« beviier Verdensvisdommens Jtilling til Guds Ord Sandheden af det Pauli Ord, at »Kundskasben opblæi ek« (1. Kor. 8, 1): nien dette inde indebolder itke at et Menneite for-« di det tilegner sig en hej Grad af Lærdom on Knndskad nødvendigi vis man komme til at forkaite Kri ftendommen ioin Grundlag for Tto og Liv: heller ikte indedolder det, at et Menneste. ior at vcere Kriften maa sty al nienneftelig Lærdom og Zelvtæntning, og leve sit Liv her paa Jorden uden at icette sig i Be siddelfe af Kendfkab til de Naturens Underværter, iorn Skaberbaanden hat frembragt til Skalmingens Glæde ca Nytte Det indebolder itte.» at den Troende itte maa stne ind i« Filosoiiensy Historiens og Knnitens Miiliatieder. Striiten minder os kun um« at det tan blive farligt, at; bewen- sii paa disse Omraader, ogs den aiver os en Advariel med paa! Beim-« idet den iiaer: »Im-lud dia" vaa Herren af dit ganike Lisette: men iorlad dig itte iait paa din? Forftand (Ord5n. 3, 5"). De Piiesj Vantre fun« itte fin Grund i deress citindstaku nien i deres Mangel pani (rwrli,1tied. — cicrrliabed til Kind-Ei fiaerliatied til Zandbeden Tette lie-; Viier Anostelem naar Inn ii.«1er:· »Kundstaben onblæier, men ciasrli.qsz Jeden ovbygger« C( 1. Kor. 8,·1i,! og san iøjer han til: »Men derfoms nogen eliter Gud, han bar taaeti Kunstab af han1«· Tet er Visdonisi mens Konqevei. iom Apostelen oili niie os, da ban tiltendeaiver Bis-« donnnens Bestasfenhed oq Retning, naar Einn, med Tanten fceftet paa Gud sont Visdommens Kilde og Gen-Kand, siger: ,,Tl)i hans usynlige Versen, hans evige Kraft og Guds donnnelighed bestues fra Verdensk Stabelie af, og for-staan as dank-· Gerninaer«(:7iom.1,20). Medenks det altiaa, paa den ene Side er sorgeligt, at Menneiket vedi Snnden bar iaaet sin For-stand saas ledeiis form-riet, at Venyttelien ai zioale ai de ifønnefte oa bedfte Ev i:er, v«oni Gud bar itæntet det, ftrats Jan lede det dort im den Evige: faa staat det paa den anden Side lige infi, in Sind nennem Tit aabenbarede er ownumrer de trnende til, on ina i bans Almagts Undete i Na turen, at opdage hans uiynlige Vie ien, hans evige Kraft og Gnddomst meligtied Jordens Kundikab burde iitterlixs tilhøre de Hellige: tun maa vi stadigt mindes, at al Videti tun faar sin rette Betydning, naar den« itte er lssrevet fra Gud og Gudsi frygtigbed Fromheden can desuden heller itke i denne Retning være! ufrugtbak; men den maa itte verte« afhængig af For-standen Forstandenk maa meget met-e modtage sit enefte rette Lys, iin enefte rette Styrke ogs Ncering gennem de fromme Til itande, som —- udgaaende fra AaasI benbaringens Grundpkincipper —; itadigt Ufer af de evige og for-klares deSandheders Kilde Det er denne Hemmeliqhed fom de vantro Bile endnu itte hat opdaget Anmdetforikkehdeosvildz lede deentaskr.atMochetU dont-IN og Kund-Kab—i iste kan formed i en qudbilledlig Sjcelx vl maa iste lade noqet for-, dunkte den Sandhed for ot, at Guds heilige Aadenbaking og Natur-ens; Stundicmdhkdet stets i den dybeste ZW, ca at al M Mden ——-i at fand Asdent — ten W ca W, nam- det Inn M M W lom W oc Wen Maa hat da eisaa hat-«l . . N» nellige HistorietX Masnd iinder vi den tnejt ophøjede Forening af Froinlied og Last-dom. Og det er ikke alene i Viidelens distoriike Bereinini ger, at Herren har stadfæstet Aaas denbnringen: i bele den krisine Kir teik Historie hat Gud Jinet sit Ord Vidnesbyrd i fromme Lcerdes Liv, lige ned til vore Dage. Alt dette er gioet os til Trøst og Opmnntring midt i Tidens Fornægtelie, for at ni, pon Ordetsdg Troens Grund, Ined Frimodiglied sknlle lege Kund itab til Erkendelse as Guds Maje ftæt, Almagt og Nnade —-— til Er kendelie cis hans hellige Nærværelse i bele den udstrakte Tilværelses Mangfoldighed on bans Koerligded til og Lnisorg for alt det stabte Liv. Zet i Striftens og den hellige Histories Los, insdtaaer Tidens Van tro Lærde en ynkelig, beklagelig og has-blos Stilling: dank-los for-di de —- fornæatende Livets og Tilvoerels iens Ophav — ad en fra Intelligen iens Kilde losrevet Forstands Bei søger at gøre Rede for Tingenesks Oprindelse og Vestemmelie Vlandt den bellige Histories od bsjede og fromme lærde kan vi næone Jofeplm forn ikke alene ndtys dede Faraos Tromme, men, som den viseste as alle, blev fat over hele DEityptens Land, ll Moielx 41): Moses-, som blev oplcert i nl LEgyps tens Visdom (Ap. Gi· 7: 22), on blev Historiens største oq oiieite Fol teleder oq Lin-given David. som var en mæntiq Leder og en itor Dirnen Salomon, den visefte as nlle leoende ll Rang. 4: 29—3m: Eiains, Exe kiel oa Daniel, de ftore Proieter, for lwetn Fremtidens Snner blen nob nede: den leerde Foriter og Lcege, Lukas-, iom non os bande et Evan aelinm og en Llpoitellsiftoriw Pon lns, fotn, opleert ved GmnalielsFøds der i bele den jediske Visidom blev Sedninnerness store Apostel on Evan ztelietiis Prrediker og Forfonren on Johannes bvem det bleo ginet nt kende Historiens Leb indtil alle Tings Fuldende15e. Disfe Mrend bleo onlærte on ledte ai den Aand der randiager a l l e Tin g, ll Kor. L: MI; derfor var de, i der-es From bed, viiere end alle Verdens viie. Sand Religion er ikte tænlelig nden Kundskab, og det er ved en for-get Kundfkab, at vor Ertendelle as Gud ndnides. Skal Trer vcere levende og dir-klom, iaa man den drage Nytte af Jntellektens Ener gier. Derfor bliver en fnldstændig Fromhed knn mutig, naar vi over giver og indvier os ielv til Gud, med all e vore Legemsi oa Sjcelss evner. Det er itke alene iorn vi er, at Herren snsker os; det er ogsaa iom oi knn blive. Alt hvadsvi as Visdom og Dygtighed kan tilegs ne os, tilhsseer Herren Vegrebet Tro udelukker itke Begrebet Viden Verden og dens Leerde betragter Frombeden lom en Tilstand, i hvil ksn Fslelien er det overvejende Mo ment, medens, saa at link-, alt andet er sat til Side. Tenne vrange Op fattelle as Fromheden bar hos de vantro Leerde foraarsaget en Ringe agt for den bellige Hiltories fromme Fiædre on Ledere, faa oel Tom ior vor egen Tidg gudfrygtige Lærde Miltendommens Historie lmr en mcegtig Skore af fromme Lærde at opvrfe, —- alt for manqe til at de ber tunne opreqness. Manne of de store Kirkeiredre var overordentlig lkerde Mænd - Blond-r de iremras nende Personliqbeder efter Middelali derens Morke og Slsvbed, dar vi Luther og Melnnchton, og den Stare fromme Leerde, som med dem forte Kann-en mod Lsgm Vildfarelle og Oder-Um Jlær bar Tnlkland sorn blev Refornmtionens Vugae og nqmpptaps, vme versiguet met Mænd, der forenede en forbavlende Lærdom og Alsidighed med en in derlig og dsnb Trog Fromhed Der for hat den tylke religitfe Tænkning heller ille sin Lige i den ganlke Verden i Dybde og meang. Wen heller ikke hat vi i Norden manglet fromme osq dann-de religisse Don kete, og for vott sget Lands Miene-« inende kein vi need Olwde nævne Wand sont stochmand oq dem-ing len vg, i den nyete Tit-, Keller-J for Geistlighedens lærde Kreds, kan ;vi pege poo Mænd fom Kepler, den jny Astronomis Faden den lærde Tischendorf og den store Tænkers Lotse. — Materialismens ftcerkestel og dygtigste Modstander i Tyskland: Fysiologen Lavater; den engelskc Historiker og Kräften Carlyle; Geo logerne Dank-, Agassig og Don-son; Stotsmænd som Englændeken Glads ftone og Amerikaneren Daniel Web stek; i Tonekunstens Verden hat vi Mcrnd sont Bocks: i Poesiens Verden iMcknd sont Klapstock; og mange flere Alle bar de afterladt sig of sentlig Vidnesbyrd om dekes Tro pna Kristus oa Sktisten, og de stan sont bistoriske Vidner om, ät Fore ningen as Tro og Viden er en nsdi vendig Forudscrtning for et fandt og frugtbart Liv: at den Viden, der fornægter eller forbigaar Kristu5, er en nenntiv og verdensfornmalsi fjendtlig Viden, og at, pas den an ·den Side, den Tro, der skyr eller Jringeagter fand Lærdom og Kund skab, vil fattes ikke saa lidt as »Gudsserkendelfens Glæde. Ogsaa Norden hor, uden for geist liae Kredscy haft ftore Lasrde og de gnnisde Mir-nd, der holdt fast paa Krisiendommens Ideal. J den Raskke glceder vi os ved at nævne Rasmus Kristian Rast Nordens ftørfte og en af Verdens genialeste Sproggmnskem Vertel Thorvalds sen, hvis Fteknftilling i Marmor af de hellige Jdealer er det tenefte Ver dens Billedhuggerkunft dar at op vffez Adam Øeblenschläger, der i Lund blev kronetjom Nordens Dig terkonge; Johannes Ewald, den «dnnske Poesis Morgenftjernex Car ften Hauch, sont hat ffrevet det fksns «ne Digt: »O Herre! jeg vil gan, kworhen du kalder«: Peder Kofod Anchet, Skaberen nf den videnfkas lspline Lovkyndighed i Den-mark A. P. Berggteen, som .vi med Tak «nemmeliabed idukomme for Melo dierne til vor Salmeskat: H· C. Andersem der er verdensberømt som Eventyrdigtec: Soerrigs stoke No -tursoriker Linne, og den begcwede «Tiater Esaias Tegner: desuden «Kvinder som Selma Lagert-L Inge borg Sirt og mange andre. Det er «en Skare Vidner, sotn vi, hvnd Leer dom og Begavelfe ongaor, ikke be høver at stumme os ved at« flaa Fslge med --—-.s..-— forfkellige Undekbestemmelfen Hel. bred, Lykke, Tislfkedshed, ecc.,"Diss se Ting er det fuldstændig. afgjokt, komplet umuligt at opnaa Jed Hjcelp af Pengc. : Men Saligheden —- fe, den Zkan sandelig da sprft for Amor iky ferhvervses for Guld og Salz-, « Trods for den katolske Krieg k terske Lære, at Sirt-leinenes ka staffe Falk ud as Helvede u Mes ser kan faas for Penge ( Heu bat nødig at tro, det gøres gis-Inst Der for kunde man for nylig adservere det MirakeL at de fede, tastede Prie ster histovre ika sknnmwe sig ved offentliat at erstern-, a: Ksong Eleopold efanledes Ejkdns en fiffin Avisnmnd bom FTJ hans Liaison mcd Sangeriudeu Clco de Merode) var død fom est Jst-isten -— Hvis dette nu virkelig Dir sandt, ja, saa kund-e Saliabcden : Sond hed kobes for Penge. Rennen derimod, Lan ;1osnrærket faas for Penge. Old Joåm D» f. Eks., kan have faa mange Beundrere om fig, fom han snsker, bin-we geist lige og verdslige for den-J Zag Skyld. Hver Tag under fsne Golf Øvelser hat bcm sauledses fix-re af yet» Kaliber om fig, Tom holder fig fo«r Vryftet as For1111dring, Haar han slaar til Kuglen —- saa ztkefterligt et Slaa bar de endnu gloria set (never, Sir!) . I I Ja, endoa i vort eaek zkabolag kan vi se Pengene fkaffe Foik Ven ner. — Det forecommer stund-um at en Familie, der bar Penge sont lStøxx er no'en rigjiae Sinktehvvei der i deres Sus, ftundom maasske hindrede of Getrigbed i a: Waffe sig kordentligt Husgemad. Men lod dem jhave det aldrig san fvinsk der fkal likke manqle dem paa gode Ren-sey I san lcenge der er rigeligt kned Mo netek. Guldet hak jo same-te Mast over Mennefkene fom det klare Lys bar over Nattens Insekten l l Det samme er ikke altid Iec sam «»«me. Land, f. Eks., er Jord, og Jord er Lan-d· Men der er»en meget betydelia Forfkel pas en Ten de Jord og en Tande Latw. -« . . Mariane, der, fom alle othe, var hele Landsbyens Sladder en tralstation, var bleven omvendt Tro paa, oq et Liv i, Gad. — ifortaltejca ved en Lejliqbed en be -kendende Gudsbespotten Han fou Erede med faadan et befondetliqt Smil — det var baade fvedent og Emsrtet og feddet. » «,Ja men fkulde en Jlmcegtts HGusd da ikke kunne frelse et Mennei sie fra Staddersygen", spurgte jeg. « H »Noch not om detl Kan Mission-n »Im-tells knrere hende, san vil II tro, at der endnu sier Mirakler,« lwaret-e han bittert. Men Marions htev vix-selig ,,kureret«, og det var intet mindre E F end et MikakeL »so-W the Fort«, Tom blev site-E vet for faa Aar fiden, fiaer en af vore lutberske samtjdiacu 5rmach ikke mete. »Vor· Gud han er saa fast en« Borg«, som blev skrevet for Iso( Aar siden, synges af flere for hvert Aar der gaar. Læg Mærke til de Sange og Sangbsgen man bliver trcet af i fort Tib, til Forfkel fm Kirkens cegte Salmer, der aldria bliver kedelige, aldrig taber deres Værdi. Af Lutheranerne i de Forenede Stater benytter ifølge »Tbe Luth.« 900,000 det tyfke Sprog: 600,000 det engelfke; 300,000 det norske; 150,000 det svenskex 22,000 det dan ske; 13,000 det finske og 5,s)0() det iscandffe Sprog. Tallet maa dog vift gælde konfirmerede Medlems met, ellers vilde det da ikke passe for Danfkernes Vedkommende. Den lutherfke Kirke benytter, naak ogss saa spredte Medlemmer tages med i Betragtning, omkring et Dusin Sprog. Dei vanskeliggtr fra een Side keck dens Opgave, men fra en anden Side set giver det den An ledning til at sve en vidt sorgt-met Mission. B1ot et Nul — hvem vil bestyli desforatværedethgd -——— et Nul paa sin rette Plads hat stor Bewdning· Ei Ettal med tre Nullerk bagved ellet til Hsjre for fig staat fortufindr.wmanblot et Nul bott, betegner Tallet tun et Belgehlint. - Der Eormslles et Sted om en as det gamle Grækenlands riqe Yngs länge, der var en fanitidig med Sokrates, at han engang onbent be ktendte sig nt være en Deundrer as Lden store Vismand, idet ban fande, »»Sokrntes lianede et Fugleskrasmfel »udvorte-5, nteü naar han lukkede op Ifor fine Tanker, sin Bis-dank da saa Hnmn et waen of himmelsk Sten ;hed. s-— Den unge Alkibiades var Held smuk sont en Gudesetx begavet og —- forfnlden, udsvcevende En Tgang under et Drittelag med Ligei Jmasnd udtajte han, idet hons Øjne funklede oq hans Kinder blusjedei nf Vinem nt Sokrates var det ene-» fte Menneske, der kunde faa hom til» at stamme- sig over sig ielv.—- Sand beden figes jo af Bei-n og fulde Fon. ] Men dette om Sokrates’ grimme Ydre on skenne Sjæl randt mig i Linde, da feg for et Pnr Dage si den standsede nede paa en af de meft befcerdede Gader, hvor en Trup Jtalienere musicerede. Fsrfte Bio lin var en Mund i Fyrrerne of et sna fraftsdende Ydre, at ban uden Overdrfvelse tunsde kaldes hceslig fom en Skruptudie — Men som det Mennesie dog kunde spillel Aa, bviltet Udtkyk, hvillen Mening han kunde lægge i »Venedigs Carueval«. Hvor indes-list yndefuldt dette ellers rafke Stykke dog Isd fra hans Jn ftrument —- Og se, der kom Men neskestremmen ftorkende on Ensede slet itke dizse vidunderlige Toner: var der angen, der kastede et Die eftek Musikem- dq freie det med et! fotaateligt Udtryk. Stint-even Sie-tem- hiie Spka « rinqeagtee paa Verdenstowet c I Gamle Lang Salomon fagde ets fandt Ord, da han udtalte, at sen geglraltinqud Pest-sendet Re-; medium, sont san Were i ql Fald for en hel Deli- vel næften bog stavelig altiug med Uudtngelsse as to Ung- 1. Odet oq 2. Wen Unde- seqechst Obst W vio »Daan Pmstefkole i Amerika.« — - Et Vidnesbyrd fm Den dunike Kirfe i Amerika-; Fra et frem raqende Mcdlem nf den dankte Kir ke i Amerika bar jeq modtuaet fil aende, som jea herved tillner mig at offentliggsm »Na-re Pastor P. S. Viak Tok for de fande, mandige H mms mende Ord, De striver i «D rng-.·’ ren« for 8de ds. Det gjordc mig « godt at læfe dem, som jeq Mal-et at de man gørk mange andre gödt, ogfaa — og novnlig —- i det Som fund, Tom W tilbøretx oq Toku eftersx haanden bliver nudholdeligt at leve i paa Grund of Grundtviqianernes Arroganee . Deteg hengiven N. N.'« Da im ifke bar vedkommendes v Tilladelse til at offentliqgske han« z Nava, holder jeg det tilbagr. Som Z den, der fer hat merkt ftedt i liq- ; nende Forhold,kan jeg fuldtud sym patiseke med den ærede Brenstriver. Z Og ieg ved af Erfaring, at det er mange i den dansie Mkce i Ame rika, der ftlet sum han, og hvis Taalmodighed, om ikke alle lo mærken slaar feil, vil blive lot p s en endms starken Piave For Wse Wes Styltz er det mit Gaul-, at saadanne man faa Nos til at hakt-U thi det er dem, dir wenn-selig talt, betet »Den du« fse M. P, s. sic.