W
freisinnd og hjeinløsti Fugl baade ved
den siure Lækdomsskole i Daninark
dem Jostersønner o. s. v. o. s. v. og
1·j:nel«·1vis hos Grundtvigianerne i
T.:;:iitntk og Amerika med, san Vilde
dei- nnsre en anden Side of hintl
Szernsinaal, sont det vilde vasre af
sum-risse at underføge
Epistgsmaalet af 1810 gaar ikte
liiot iid fra, at hver Ting har sin
Atti-Any men det er ude after at finde?
Aal-steigen eller Aarsagerne til den«
fes-sehne nendsgerning, at Herrens-l
L:.. u- sorsdnnden as lsans Hiis.i
Hin-J det sanime sknlde være en
Fiendxsqerning i 191ll, san vilde det
milliij ikte mer: nden Interesse
at Eørns om Anrsngerne hertiL Det.
flink-e Fu onst-e at der var mange, sanl
des-. :I«::« Hund din, nt vi tnnde finde
nonle es dem.
III.
I. Tet var Nationalisniem For
nnitsomndelsen on Fornnftdyrkelsen,
soxn i Blutningen as det 18de og Be
gyndcx en of det 19de Llahnndrede,
havde fortrængt Herrens Ord of
bang- Onå Nasimere set vil det jo
sinks. p: Mennesket haode snt sig seli
i l»'»::fi:— Eted Jan vidt sen Ded, reg
net« isscxn kliationnlisnlen sont oder
Wnirdes i Tannmrk oed lsthl Men
lnnrd non san det oil fidei- Vil det
sikse s: nn var den Ved Døden af
gaissis nden Hand oin OpstnndelseP
Saus-. snngt fra. sum talte den fm
ldJn .:te snldt san lmst mere sont
tid1:,—i(-:e, ncen den hnvde hoerken nn
ste: u; en til at tale eller tasnke eller
Lunte-. ril at herste. Qg i thningen
as der lflde og Begyndelsen as det
Linn- .!l.s.rlsnndrede har vi atter den
bessrkxde og lionerende Nationaliss
me Exis, sont altid, er Nnds Qrds
erkjrmde Fiende »Den er itke
pindsäsxq studt frein as Jordem men
bar i Etillsed fordlantet sin fra tids
Hacke Tone da truer nn"nced nt time
Mann-: sra al cinden (55røde; det er
en as lsirnndene til at Herrens Ord
er iins-stunden as lmns Hus san man
ge. nenne Steder, del oqsna i Dan
mart.
L. Zom bekendt blev Zpørgeren
frn lblts til den mageløse Opdager i
18:2:’-, og det, han opdaaede, var,
nmsrksnsrdigt not »Hei-ans Ord«,
mei: un i en bel anden For-stand end
· i IhllL Med andre Ord vll det sige,
at mein-us lmn i 1810 lagde for Da
n, ex han hovde været Discipel i
irren-dem og i Motten Lntlsers
Stole-, san gjorde han i 1825, Birke
historåsf kalt, en Nonierreiie Tildiiom
naaedc lnm icnidlertid ikte, men til
bcige :il Wittenbera toin lmn heller
itse,5n:t.ix1 doq nis paa, at l)nn liavde
jun-der det rette kirkeliae Stude,
book-er lmnde Fremtiden kunde over
stneis tu Fortiden forklnr(--J. Alle
Takte tendtes det paa hinn, at lmn
Nishi Trd havde gaaet grundig i Sko
i Wittenbem, men ikke mindre
Lende-List var det, han ikke mere
følte sig bjemme der. Selv har hcm
sagt, at det egentlia var Fortvivlelse,
der drm lmm nd paa Opdaaelsess
reisen Oa det er da tlart not oqicm,
at dex Standpunkt, han mente, at
have snndet eaentlisi er et Opgivels
sen-Fi, altsan Fortvivlelsensd Stand
punkt.
S. Der Opdageren lod fare var
den billige Strift og dens Leere sont
»Herr-end Ord«, Kilde og Autoritet
i den kristne Kirke paa Jorden, en
skasbnesisanger Opgivelse. Det, han
satte i Stedet for var den gamle
kristne Bekendelse som helt igennem
hat den hellige Skrift, efter dennes
» Juddod til sin Forndsætninq on
RIU den til denne Tom sin Kilde og
Forklcring.
sMen nu kommer det fortvivlede
i den Panstand neinlig, at den hel
liqe erift er ded, men Troesbekens
delsen Ievende, den heilige Strift er
dunkel, menTrosbeiendelsen klar osv.
i Sandbed en fortvivlet Paastand.
Altsam Bandet i Kilden er dsdt
og urent, men Bandet i Spanden,
som er sst as Kildem er levende og
klartl
» J Lckngsden har Paastanden ille
kunnet holde fig, som venteligt var
Desto bedre er det lykkedes at neds
bryde Ærbsdigheden for Guds Ord,
eilen Tom det hed i Spjrgtmaalet
fra 1818 »He-kund Ord«.
4. Dei underlige er altsaa stet,
apbam som i 1810 sporgen Ovi er
rkens Ord forsvundet af hans
·«»«. us —- og særlig hat« Nationalw
men sor Øse med sit Spergsmaah
han bliver som-Opdager fra 1825
«« af, hvad Prineippet angaar egentlig
sing ian denne sin Modstander hvad
den heilige Skrift angaar. Thi« den
Lega, fom ligger bag ved Nationa
lismens Behandling of den hellige
Strift er: Den hellige Skriift er ikke
»Herrens Ord«. Og heri nie-die den
med Grunsdtvigianismen At de
nævnte Retninger nmaske er noget
uenige i Anvendelfen af dette Prin
cip er en hel anden Sag, og den
ophcever ikke den principielle Enigs
bed.
Og at der heri er principielllenigs
hed med den lutherike Kiefe, er ligei
saa visi.
At Grundtvigianerne iætter Skrifs
"ten beit, nmnge af dein, fkal ikke
nægteix Men hvor er det, de sætter
den højt? Jblandt den menneskelige
Litieratnrs Frembringelfer. Guds
dommelig er Skriften ikke enten i sin
Oprindelsse eller Virkning.
Der-for fortjener dens Meninq Dei
nok at knies- men nigørende er den
ilke. —
5. Det giver Anledning til man
ge Tnnker, at Zpørqeren af 181009
Opdngeren nf 1825 er den sannne
Person: at »Herr-wiss Ord« for bans
Vedkommende fik en saa grundfor«
skelligBelydninzL at det, lmn i iinTid
liævdede PaaBelostning of nceften alt
var han iiden ielv med til at for-kleine
til Gunst for sin »Opdagelie«. Men
saa vidt jeg forstaar, maa den lu
terike Kirke fælde den Tom over
lmnt At beklage fig hemmen er for
filde, men at lage ved Leere herni
;et· der boade god Anledning og god
Grund til. Tbi det fynes med Be
steinthed at iremgaa bemi, at Her
rens Ord lan forivinde, ikke blot af
Herrens Has, men ogfna for dens
Tro, der engang med stor Styrke bar
værei med til at hævde det og kæntpe
for dets berettigede Plads i iinSams
tid.
Plain den lite April 9110.
«..-.—C.-——--s—
Provinsen Alberta.
AfHenry Larfen.
Produktion.
Alberta producerer i Alniindelias
bed Vinters da Fomarslwede, Vin
ters og ForaarsrnkL ByiL ·t3avre:
endvidere unless i den iydlige Tel ai
SydiAlberta, hvor der »irrigate-3«
en god Del Futter-Rom htmmi
der ndvirkes ca. 5 Millioner Pund
Sukker aaklig.
Pan den ncevnte Foriønsionn i
Central Allierta avledes i titl)8:
Vinterlinede 56 til 20 Bule prDIIcre
i Henhold til Behandlina af Joi·den;
Fomarghvede fra Jst til -.7 anl).
m. Acke: Vinterrng 271Xg Buil). pr.
Acke, Familier 41 Buih. prAcrez
Hause im 62 til 55 Bule pr. Acke;
gebet Land 79 til 97 Buil). pr. Acke·
Avlinqen paa den anden Foriøass
farm i Syd Alberta er saa at sige
den iannne Man v«il se. at det er
ikte iaa let at finde en bedre Avlina
noaet Steds.
Jorden er soin Regel ai en førite
Klasses Veilafienbed, rig, fort Mnld
med Lerunderlag.
Der er her i Alberta 80 Millioner
Art-es af den Slags Land, lwilket
vilde give Plads til 500,000 Land
maknd med hver 160 Acres eller en
Landbeiolkning af Zyz Million.
Fra Alberta blev der i 1908 nd
fsrt 2(),21l Heile til en Vcerdi ai
2,82-t,265; 127,577 Kreaturer til
en Værdi af 85,740,965; 37,02-l
Faar til en Værdi af 8296,l92;
60,769 Svin til en Værdi af 8507,
690, ialt en Værdi af 88,969,112.
Tette er foruden, hvnd der er far
brnat i Provinsen.
J den veftlige Del af Provinien
iindes en betydeliq Mcengde gode
Kul, oq derai er i det fidite Aar ta
get ca. 2 Millioner Tons, nien det
ier ud til, at Jernbanekonipamiiers
ne nu vil til at btmge Bauer ind
til det meget Kulland, fom endnu
ist-e er aabnet op for Minerina, oa
laa vil Alsberta blive i Stand til
at afgive alt det Kul, iom tan for
bruges i ftor Omlreds.
Natnrlig Gas er iundet ved Byen
Medicinidat i SdeAlberta samt ved
Fort MeMurmy i Nord-Alberta.
Petkoleum er fundet i betydelig
Mangder i den iydveftre Del i Pro
vinien, og i det nordre Alberta er
ogsaa fundet Petrolenni, men i min
dre Mængdr.
Pdpulation og Byet
J
Alberta bar nu ca. 250,000 Jud
byggexe
I Af Byer er «Edmonton« Hoveds
itaden. Den hat ea. 20,000 Jndbygs
W
gere, er smukt«beliggendse ved Nordl
SaskatchewawFloden i Central Al
berta. Byen ejer sit eget elektriike
Lysi og Sporvognsanlæg, Vandvcerk
og Telefom tre Jeknbaner gaar ind
til den og to mere bygges nd fra
den.
Byen ,,Calgary«, som er den ster
ste i Proveinsen, er beliggende i det
sydliae Alberta ined et Jndbygqers
antal af ca. 25,000; den ejer ogfaa
sit eget elektriske Lysi og Sporvognss
anlceg, Vandværk og Telefon; igens
nem den gaar gennemgaaende Jem
bane fka Øfts til Vestkysten wf Cana
de, og den gennemaaaende Bane fra
Syd tilNord gaar ogsaa derigennem.
samt har Udsigt til to andre Banert
i en nær Fremtid
As andre Byer af mindre Størrels
se tan nceones i Central Alberta:
Strathcona, Fort Saskatchewan, Ve
yerville, Vermillion, sum ligger riedl
den ene Vorte, der gaar ind itl Ed
ntontonx Leduc, Wotaskiwin, Pano
ka, Lacombe, Red Leer, Jnnisfail
og Olds, der ligger ved den Bane,
Tom Ankn- qennekn Provinfen fra!
Zyd til Nord. (
J ZydsAlberta er fornden Col-;
garn MedicinsHat, Macleod, LethHl
bridge, Cordston og Bonf: denne fid-!
fte By liqger paa Veftgrcenien af«
A'lbertn, oq der finde-s et af de bedste
lMideanimlter i Canada. l
Regetingcn I
er tneaet lia den i de» forskellige Etat-(
tei· i ,,1Inited Ztate-3«. Canada hørerx
jo fotn oel bekendt til England ogl
hat« en GenemliGuvernør, sont an-:
sættes af det engelske Parlainent.’
"Denne General-Gnvernør ansætterJ
faa en Lientenantscsinvernør i blierk
tProvinsEx Zaaledeiks bar Alberta sotnT
øoerite for den provinsiale Neaering
en LieutenantiGnvernøt Provinien
er saa inddelt i Distrikter, som har
lwer sin Roma-Tentam i Regerinaenj
Tonne Vcelges direkte af Folket hver’
sienne Aar. Ud fra denne Repræsenss
tation lLeaisslatnU ndvcelger Guversj
nøren et Ministerimn, een Mand for(
imekt Departement; dette Ministesi
rinnt maa altid have en Majoritet i«
Leaislatnren vaa fin Side, og der-;
iom der feilen maa Ministeriet gaa
af og et nyt vcelges. (
Endvidere bar Provinsen 7 Ne-:
prcefentanter i Canadas Parlament;
disse vaelges ogsaa direkte as Folket;
alle Reprcefentanter til Regt-ringen i
sCanada vælaes direkte af Folket med
Undtaaelfe af Giwerimrerne.
Vi Landmænd her i Alberta bar
en aod Ztøtte i Renerinaem iom
synes at have aabent Øje for, at der
som Proviner skal have material·
Frenigaim, iaa maa Landmanan
hier-wes frem iaa meaet fom nmligt.
Der bliver lwert Aar ndgivet store
Smnmer til Farbedrina af Kreatur-!
avl ogLatIdbrua. Zorn allerede ncevnv
bar Negeringen to FokføgsiarmeÅ
bvor Landcnanden kan faa OplyssI
nina om Landbrug samt PrøvesiSædI
af alle Slags; en Landbrugsskolh
blioer ogsaa nu bygget samt et An-?
delsiSvineslagteri. fom Sitegeringtsnl
vil adminiftrere og give Overikuddeti
til Landmanden, fom leveker Svin
der til: Reaerinaen adminiftrerer i
samme Retnina for Tiden, om jeg
huskek ret, l l Mejerier: til Broer og
Veje bliver oasaa bvert Aar bevilget
mange Penge.
L
Stett-versenkt
Fette er i en aud lldviklinq i For
bold til den meaen JndvnndriaPros
vinfen bar ikkc fin egcn Stole-loo
mesn er nnderlaat den almindeliae
Skoleloo i Canada.
Jfølae denne Lov befthnnncr Ve
boerne selv del-es SkolesDiftrikt Et
faadmtt maa doq ikke oære over 5
Mile i stadmL Naar der inden for
et saadant Tistrikt er 4 statteoligtige
Vol-note mcd fast BopæL ou der til
lige er 8 Born mellem 5 og 16
AaröiAlderen, faa kan de 4 Beboere
danne et Skole-Tiftrikt, om ogfaa
der er mange flore imde det, og in
gen, som ejer Land i dette Distriskb
kan blive fri for at betale SkoleSkat
Et SkolesDiftrikt bygaer sin eqen
sSkole og anfastter sin Lecker. Her
til laaner fom Regel en Distrikt
Peche og staar felv som direkte Ga
ranti og maa betale samme. Dog
man cst saadnnt Laan tillades af Ne
geriimen for Provinsen, fom altsaa
oaiaa staat fom Garanti for Laanet
Her man ieg være tilladt at be
merkt-, at det er ikke riatigt, naar
disk bar fkrevet i ,,Danfkeren«.
at Regerinqen bycmer Skolet·ne.
Regeringen fordrer, at Lærerne
sial have taget Eksamen i Canadä,
og de skal være i Befiddelse af et
,,Certificate« fra Provinsen ellers
giver Regeringen ingen Underftøts
telse til Stolen.
Understøttelse give-Z til alle Sko
ler i Forbold til Siørrelfe af Distrik
tet samt Skolegang. Vi hnr bos es
en af de ftørste Landfkoler i Alberta
i Henhold til Berneantai. og vi
faar ca. 825000 om Aaret.
Provinsen bar ogsaa Universitetss
sUndervisning, og en stor Universi
tetsiBygning er under Opførelse i
Edmonton i et ProvincialiSeminas
rium er i Calgary." ;
Tet tillades at have Religionsss
undewisnikxg i Skalen den sidste!
halve Time af Skoledagen. Dennes
Bestemmelie er forsvrigt henlagt till
hvert Distrikt at Mre Vruq af. Ali(
berta giver fuldftændig Religionss
lfrihed, oq i Byeme ser man store og
smukke Idirker af iorfkellige Reli
gionsbekeudelier. Pan Landet bru
ges i Almindeliqbed Sskolerne til»
Gudstfeneite Her bos os bruges
ogsaa Skalen nu, men den er for
lille, faa Ii ikal nn til at bygge
Kiefe, oq det nil blive den førite
danske Kiile i Cannda.
Slsitstings-Bemærkiiina.
Jea iølksr Trana til at bemærke
til den iorcaaaende Stildrina af
Provinsen Alberta at inaen af de
Oplysninacsr aa Fortlarinacr er ben
tede fra Iowa aller North Dakota,
men de or alle- fra Reaeringens
Konnnissianvr, Foriøasfarme og
Landctss Loms samt 7 Aar-E Opbold
i Alberta
Jnaen Land Aaentur eller Seer
interesser itaar baxwed, oa jea lnr
aiort niia Flid for ikke at frembævc
noan swrlia Plads cller Distrift
uden for iaa vidt iom mit person
liae Kendskab aør Krav paa .
Jeg er bleven tililyndet til at give
dennc Beifrivelie ned at læie i »Das-.
skeren« om al den Agitering for at
faa vore Landsmænd til at bodfættc
sig der.
Jeg eliker mit Falk baade i fix!
Helhed og perionliat og ønsker en
bvers materielle faa vel som aandes
lige Franz-kaum og om Fremgana
ital naas, maa inaen kafte sig blindt
ud eller lade fig lede for meget ass
andre: hakt maa sætte fig ind i de
forfkelliqe Landes og Pladfers For
hold, iom der gives Anledning til,
og — iaa kom ag se.
Titkiom Alberta, Canada
i Mart-s 1910.
Bogfortcgnelfe Nr. 3,
over Religion og Tec
logi samt almindelig kri
stelig belærende og op
bvggeliae Strifter er nu
færdig oa tilfendes enhver ftit paa
Forlmmende.
Danifh Luth. Publ. Haufe,
Blum-, Nein-.
Inte- fitsseie Uisne
as Usstngt Missionthmorie »Er-an
qelieti Sein-symm- ud over Ins-den«
foteligger nu færdia til Udsendelse
indlmnden i fmdelet fmukt og solid
ftanik Bind. Prier er den samm
som pack fsrite Udgave 83.80.
Du. Lus. VIII. Hause.
sganlljnaumq - Amsnntm lths
hurtiggaacnde dobbew
skkucsDamper
vscarl.
akgaar fta New York
April 28
Dem-da Mlgksrx
Fm Nisus Yoklc FI-« KNmnIuwnc
Muj 5 t’. l·’. «1’ll-I"l’(il«ZN April 14
Maj. 12 l·Nl"l’lsIl) s«l’«-H’l·18 April 21
Maj. 26 llchthi UlJY Mai 5
Juni » UND-UT ll Muj 19
Jnnp lts (.’-. l«’. ’l’1lsJ"l’(;l-JN Maj 26
Juno 23 FNlTch RTATES Junos 2
state-stecke Bekvemmeligheder.
Altlng nyt· Moder-it its-treuen
lagen 0mdytnlng. tiuktig Kesse.
Pausen Its-so- lnffhcso 2 Dinge Müssen
Fok nannteer Oplysminjc nein-endet man
sitz til scandlnavlnn»Amt«-Nenn Linien-D
nEnneMlsoksnde Axt-Hi aller til
A. E. JOHNSON öc co.
« Geist Fkr at. Pisa-. Ast-ni-.
MZW. HAVle s"1’. —- -- CHchGO
U Isoli. Ave. so . dlltnIeIsp()li-, slinsh
»t
Ho
N
Länder i
Den Danslce Koloni
Albertaz Canada.
er anbefalet af den for. d. ev.-luth. Kirkes Landkomite
eiter en"««grundig personlig Undersøgelse
Dexskeserverede Areal omfatter ca. 17,000 Acres
hvoraf omtrent Halvdelen kan overrisles. Af hele Areas
let er nu omtrent Halvdelen folgt til Landsmæ11d, af
hvilke en Del allerede It dekoppe, og andre er paa
Rejse dertil.
C. P. Jernbanejelstab giver fri Byggegrund til
Kitte, og Selskabets Generalagent har lovet at bekoste
Opfsrelsen af en Kitte, iaa snart sorn man hat Brug
for den.
Man er alleredei Færd med at anlægge en Zern
bane, som vil gaa lige igennem den danfke Koloni. Den
ventes fuldført endnu i Sommer. En By vil blioe an
lagt i feer Kolonien.
Jordbunden beftaar af fort Muld med Lerunderlag.
Godt Vand findes i 40 til 65 Fods Dybde
Landet er iaerlig egnet for »Small gt·ain«. Af Vin
terbvede hat man avlig saa højt som 67 Bu. pr. Acke,
medens 35 til 40 Bu. betragtes som en ret almindes
lig Hast Foraarshvede giver fra 25 til 40 Bu. per
Acke, Havre fra 75 til 125 Bu., Byg fra 40 til 60 Bu.,
Her fra 15 til 30 Bu» og af Kartofler har man avlet
indtil 600 Bu. per fAcre under Overrisling. Alfalfa
trives godt under Jrrigation: ligeledes alle Slags
Havesager. De rette Betingelser forefindes til at skaffe
det ftørft mulige Udbytte nd af Jorden.
Prisen er 83000 per Acre for ,,irrigated« Land og
818.()0 per Acre for Land, der ikke kan wundes Be
talingsvilkaarene er lette. Knn en Tiendedel betales
Kontant, og Reiten i 9 Terminen
En Farm kan altsaa tøbes fo: de famme Penge,
som man ellers« maa betale i Rente.
Beikrivelier af Landet samt naermere Oplysning
tiliendes Frit paa Forlangende
Ell( lWW lilEliL Ble co«
Elk Horn- Iowa.
stor Eltskursion l. og 3. Tirsdag i Maancdcn.
825.00 kot- ,,Roun(l Trip«.
WWW W
-t..
II- .
"'--· »Ist-It
«
v
MAX-L ’
Jalt 830 Sange.
Israel-s Sange I—Il.
net og iolidt grsnt Shirtingsbind
med Guldtryk for den meget besteh
ne Pris af 85 Cents. Er særdeles
Disfe to fortrinlige Sang sSams vel fkikket til flerstemmig Sang.
linger med Musik og underlagt Bruges allerede af mange af vore
Tekst,
trykt, faas nu indbunden samtnen i
hvoraf allerede 6 Oplag et Sangkor. —
Dauilh Luth. Publ. Hufe
Nye Bøgen
Olfett Mund: Kristus pg hsns sicut
Studier over religijst Sjceleliv i Lys af bihelike
Stilleller og Opttin. Ptis 81.10.
L. c. Pein-fein Dvnd ieg bitterede miue Rossi-mutet
Hovedpunkterne i den kristne Bornelckrdom i satte
konkrete Scetninger med anstuelige Ecsempler fra Bibe
len og Mennefkelivet. 69 Sider .25.
Chr. Lyngn Alpen-es Jst-sel.
En lille Valdenserhistorie med 17 Jllufttationet.
101 SidetX .40.
Adolph Monat: Gab et Kætlighkd.
En Række Predikener oversatte af N. Pult-oft Et
Qrd i rette Tid om Kriftendommen til ,,de dannede blandt
dens Foragtere«. 100 Sidetu .30.
Pqu Oldeubukg: Gan til Alters.
Et Ord til unge. 20 Sider .05.
F. B. Meym Et helligt Tempel.
Nogle Ord til unge Mænd om Renhed. 19 Sider. .05.
H. P. Hausra: »Der staat streuet«
Vejledning til Bibellæsning for hvcr Dag i Aal-et
1910. Udgivet af Kirkelig Forening for den Jndre Mis
sion i Danmark. 30 Sider. .10.
Dr. Ton-en Taler til Guds Medqtieidctr.
Holdte Verden over for Arbejdere i Guds Rigr. Autorises
ret Overfættelfe ved Anton Bast. 64 Sider .20.
Danifh Luth. Publ. Hause,
Blair, Nebr.