c«
,,glanskeren",
it Iclvngentlig Ryhebss ol, Dplyss
Mgsblad for del haust Folk
i A m e ri la ,
spaltet as
DAleH LVTIL PFBL HOleB
Blatt, Nebr.
Dunst-tm« udgaat lwek Titsdag og Fung
Pris pr. Ausgang.
De Futen-de Stank sl .50. Ublandet Um
Vladet vstales i Forstw.
Wlling, Betaling, Adresleforanbking og
Wt enge-elende Bleibet Wasser-N
DAleH LPTIL PUBL. HOUSE.
Blatt, Nebr
,
sehtle A. M. Unbeden
Ille Lidtag til »Tanskeren«g Jndbold:
IMdlluger, Konelponbancer og Anim
sf Ins-er sit, bedes shtesseretr
A. M. Aal-usw« Blatt, Relm
Evtetkd at Blsjr Tot-www as gekode
klu- warte-.
Advent-lag Rates made known upon
Oppllestiom
« s Iilsclde as Uregelmcssigbebet ver
« « sodfqgelsen bedes man kluge til del siedligt
IWIOL Skulde del ikle hjcelpe, bebst
M heucende sig til ,,Tansleren«l
III-tot
Nur Leseme dem-endet sig til Fell, lm
MetetiBladet,enten m at til-e bot den
esktkot at faa Oplvsning om det avettetede«
Ists De altid owtale, at Te lau Tit-Misse
Ieutet i dette Blad. Tet vil vom til gen
Ists Nym.
Det ncevnes Tom e: godt Tropf ZNZ
Gifford Pinchot, den afskedigede
Forftchei. at der ingen Fare er for,
at han skal komme tilbage o;.1 holde
Foredrag om sit Møde med Ekss
Præfident Roosevelt. Tet er nok ikke
der eneste gode Karaktertrwk hos
Pinchot.
Præsten og Forfatteren Hans
Wegener i Berlin talte fornylig til
en talrig Forfamling af Studenter
over Emnet »Studenternes Ære«.
J Foredraget anfporede han Stu
denterne til Selvtugt og Kamp imod
et overfladifsk Æresbegreb, hvormed
man kunde forene en hel Del as
Livets Urenhed. En paafjlgende livs
lig Ordveksel vifte, at hans OtO
hat-de slaaet an. En Dame, et Med
lem af den borgerlige Kvindefags
forening, udtalte sin Glæde over,
at Studenterne selv vilde optage
Kampen imod den frygtelige Usæde
lighed
En senere Aften talte sden nye
Professor i praktifk Teologi over
Emnet: »Warum-es Lan den akade
mikke Ungdom medvirke til Folkets
Befrislie fta Drukkenskaben?« At
han ans-Ue fiere Etsempler ud fra
Livet gjorde hans Udtalelser meget
virkningsfulde Han vendte fig scers
lig imod de qkademiske Drikkefkikke
og fordrede, at Studenteme ffulde
bevife dekes akademiske Frihed vg
saa deri, at de frigjorde sig fra
fligH Uskitke.
-
Ord, som er oærd at mærke.
Præsident Faunce oed Broka Uni
versitet figer: ,,J Middclalderen tog
een Institution, Kisten, sig af ban
de Opdragelse (education) og Re
ligion. Skalen og Kirken var een,
fom Staten og Kirken var een. Men
Im er der sket en betydningsfuld
Forandring, sum Di overfladisk kal
der Adskillelse af Stnt og Kirkr.
Men en endnu betydningsfuld Ad
sfillelse hat« man knapt lagt Mærke
til — Religionens Udskillelse fra
Opdragelsen. De offentlige Stoler,
5om engang lærte ethvert Born, at
«i Adams Fald syndede vi alle«,
meddeler nu ingen bibelssk Historie
eller kristelig Sandhed, og den uafs
vifelige Pligt at undervije i Kri
stendom, falder imellem Mitten og
Staten, og ingen af dem paatager
sig den. Staten hat overgsivet Re
ligionen til Kitkem og Kirken hat
overgivet Opdragelsen til Staten.
Hvem er da under disse Fort-old an
sonrslig for religitö Undewisninqk
sit-Gen statt »det er Elle mis«, oq
M M »du er ikte mig«. Fil
,gtlig hat vi i Amerika Milliouer af
Bim, fom Mist op aldeles uden
Mist-s Undewitning — en Til
Jfand, som Ald- vcte Wibelig
k M M ellet Wider-n
, W. sc M fom W
« - W W M es OW,
»Za- i Qq skz Miq i Mit
« , · — M F W sitt
United States.
Under denne Overskriit lceites for
nogen Tid siden i »Kopi- og Stjærs
ne« folgende interessante Artikel af
Past. R. R. Vestergaard, Grund
ViewsSkolens tidligere Foritander,
mi Prceft i Tanmark og nævnte
Vlads Redaktør:
«Te Forenede Stater i Nord
amerika«, eller kort og knapt U. S.
A. er sicempelodden blandt denne(
Verdens Landlodder. Naar Eieren
trcrder i Jordeth annarer Werden
Naar lmn klapper sin celdre Fætter
Sokongen over alleVritter paaskuls
deren, kalder ban sig felv gemytlig
Broder Jonatban. Naar ban jer sig
om blandt sine eane, kalder han sig
Uncle Sam. Tet morer ham at
iende en grovkornet Spog over til
Europæerne at pusle dein. Han
ladet dem fnise derovre i Barnekams
meret. Dei er nu hans Betragtning.
Han oed not selv, lwad ban got
Overlegen er Onkel Sam, det kan
ikke ncegtes. Det bænger iammen
med bans angeliakiiike Blod, som
nu en Gang er anlagt for det stor
ladne. Den europæiske Tilbsjeligs
hed til at le ad Onkel Sam —- en
Tilbojeligbed, der for Reiten bat
fortaget sig noget i de senere Tidek
—- er han fuldt ud paa det rene
med. Det irriterer bam ikke, han
hat Raad til at lockre det og more
iig over det·
Den Tid ligger ikke faa lanat til
bage, da man i Europa ikke reanede
med dette kolossale Besten-F- Rige
uden fom et Sied, book der var eige
lig Afsætning for Folkeoverfkuddet i
de gamle Lande oft for Atlanters
havet. Der taltes kun om »den euros
pæiske Koncert«, og man tasnlte sig
ikke Muliabeden ai, at ogiaa ikkes
europæiske Jnitrnnienter kunde spille
med. Men nu er der kommen i det
mindste to Baiuner til, en ira Ve
sten: Onkel Sams, og en ira Osten:
den lille Japaneiers. Oa hoad Be
tydning dette kan faa i Verdensnds
viklingen, er der nasppe nonen, felv
af de fkarpefte Dom-den iom kan
forudse. Kun er man vift iaa tem
melig enige om, at de lader iig ikke
overdove Koncerten maa udoides til
en Verdenskoncert. Te: er neinlia
efter den ipanik·omerikakiile Kein i
1898, at dette for Amerika-S Bed
kommende er bleven klart for Men
neskebeden. Vi er naaet dertil. at
Ordet Amerika egentlig nn er en
anden Beteanelke for Te for. Staren
Det er dem, der bestemmer bele de:
veftlige Kontinents 11dvikliti,1,.
J lRLZ udtalte den davasrendel
Prwfident Jameis Monroe, i sitl
Budffab til Inn-grossen ielgende:
Te Forenede Ztater betragter Nord-i
og «Sydamerikas Kontinenten for
Fremtiden iom lnlket for Kolonii
osation af europceiike Mantel-. on
etboert entom-ist Foriøg paa at
blande fig i en uafhcenain ameri
kanfk Regerings Saaer vil blioe
misbilliaet af de For. Staren Den
ne saakaldte MonroesDoftcin var
man i Beayndelsen tilboielig til at
le ad i Europa. Men Latteren er
forlcengst forstummet, oq Grund
fætningen refpekteret nu paa beaae
Sider af Atlanterhaoet.
Amerika vil vaere noget for sia
selb, hævde fin Ret uden frtnnied
Jndblanding, og ventek derved at
dlive noget for den svrige Ver-den
Denne Betragtning maa betragtes
som fuldkommen rigtig. Alene oed
sin uhyte Stsrtelse, af Flademaal
ysom hele Europa, af Folketal fom
to—tre europæiike »Stormagtcr«
l(deres egen ftolte Sglvbetegnelfe).
)og ifeer ved sine Magtmidler er U.
PS. A. kenn-set ti: m isxdgyse ne
keett Og det et ieloftlgelig den
Side af Sagen, man regnet med i
den for nævnte ,,Koneert«, hvor
säugten er det enekaadende Denlyn
og al Ret fiddex i Spydstagen
Det var befligt gjort af Spen
krig var nmaske ikke uden Wen-.
nyttr. Tet er en Plante, det er Jan-:
sfeligt helt at faa udkyddet af denno;
Werden Men lige meget, Befrieliei
var der nu alligevel i det. Onkclk
Sam et ingen sødladen Dummst
foni vil koele for Voldsmanden on
Ransmanden. Hans mennesleline
Livsfilosofi er denne: »Ein lwert
Menneske Friheden og lad hanc san
Lejligbed til at vi5e, hvad han for
mal1r«. Og det er flet ingen nan
skelig Filosofi. Vel sker det i de
For. Stater iom alle Vegne, at den
ioeinle Frided kan blive truet, dog
lun for en Tid, man findet i Neg
len hurtigere der end noget andet
Sted Midlek til at fjerne Qndet.
Men den politiske Fkihed er ubes
skanret. Jngen lan leve en Aakrække
i delte meegttge Sarnfund uden at
faa et levende Jndtryk of den ver
sonlige Frihed og Mennefkeret. For
en amerikansk Bevidfthed er russifke
og tyrkifke Tilftande uforstaaelige
Og Tyslernes Fætd hjemme og ude
holder man skarpt Udkig med.
Ter man jo vaere en Mening i
hele denne ny Verdens Opkomst bist
ovre. En Mening, et Formaal, givet
af Gud En Gang maa denne Vet
den give sit Jndfkud i den stoke Udi
vikling. Der kan ingen Tvivl være
em, at dette Jndiknd vil gaa i Net
ning as den personlige Frihed og
Beitemmeljesret. Menneikerettigs
liederne vil fnn bedte Talsmasnd her
end i Frankrig. Jeg knytter bei-til et
Hand for Mennefkeheden Folkenes
indbyrdesäs Mellemvcekende man jo
en Gang finde en Lssning. Og
faar de For-. Stater et Ord med i
Laget i denne Sag — og det vil de
faa —- iaa oil det fiklert vlive til
For-del for de fmna og andern-the
Et hvert Falk i Ver-den maa have
’Fril)ed til at bestemme over sig selv.
Den store Drena fknl ikke have Lov
til at mishandle den lille. Verden
vil foa at ie, at Onkel San holder
Øje med den ftore Dreng og ved
Lejlighed taler ham til og siger:
Vil du se, du lan dy dig.
Derfot øniker jeg Onkel Sani
Sundbed og Lykke.
-—.O-.-—
site ganfke rigtigt.
Or. kliedaftork J Tore-s Eitcrifrift
til min Art. «Geniødelfe udenVam «
er alt cum sin Plads, oq jeg er glad
ved det. Kun dctte, der gøres gekl
de» de, at Taabåpagtens Ord ikkc er
liluds Ord til o-:, men kun vori
Ord til bank, forstaar sog ander
lade-I- Foriaaelfen og Troens Ord
er Sind-Z Ord til os i Taaben, men
Bosendislicik vortVidnesbyrd. Naar
Troen iaa er ailøit ai Veikuelsew
er de ikkcs lasngcsrc vvrt Ord, men
Inn-J- Läge-san med Kaiseer Den
cr Hub-:- Ord til as i Daaben, oore
Ord i Wonnen, men oplmrer der
4msd i Tilbedelien. og doq bliver
ocd at være Giids Ord. Dei er Jeju
Kristi Tro, vi dsbes paa, en Naades
gave fra Gud, hooki vi ejer og
bærer det evige Liv. Menneikcts
Vidncsbyrd er ikle Lin nq Aand.
Jeg tumlede med det i flcsre Aar.
Tcriom Foriagelikns Ord bavde
lydt saaledes: Vil du springe? og
sum Genivan Ja, jeg vill iaa kun
de jeg komme efter det. Men: For
iager du? var mig for drøjt. Thi
Forsagelfen kræver, at enboer Zynd,
vi kendek som iaadam oqiaa Stra
beligheds Synd, ital forsages til
sidfte Tkævl og den med. Forfagelle
vaa den Maade medfører Lidelfe
for det gamle Mennefke i os, og
denne Lidelse er det Rotz-, Tom er
fælles for alle. Sygdom, Armod,
Forfslgelfet er ikke fælles Lidelser.
Men saa git det op for mig faule
des: Tag Forfagellen som en Gave
fra Gad. Han virker dens Kraft.
Tet lyfte op for mig i Taagm Tag
Troen lom en Gave, og du bliver
lykkeligx tag Bannen lom en Gove
og Btnhtrelsenl et altid vis. Dei
san not gsres gelbem-Hat Pagtenö
Qrd ikke er Guds Ord. Thi de san
tun paaviles i Bibelexi som faul-an
men like i, lamme Form, lom vi
hat dem i Pay-ten- Den hellige, al
mfndelige We og de Helliges
Somit-nd san paavkles sfhere Stedm
Sonderve- Forladelle mange Ste
der. ca Fasten Malt, hvot Ordet
Syndmics Forladelie formats-tr
hewipi her til Men. Derlmu vi
MMIMDYMVXMGW
m M Ord, men paa Ren-stets
W, laa san det vgl-ca gebt
M at M is- fkdlct ot,
D « -
men er tun en Afikygning. og iaa
er vi paa Bei over til Sektecnes
Leite. Men vi daher nn paa Guts-F
Qrd. Maaike det ikte er klart og
lyst for alle Kirkefolk. Tet er dog
saaledes alligevel, og det er ogsaa,
hvad den enkelte og det hele Sam
fund er bedst tjent med. Meget lan
gsrccs gældende. Jeg vil slntte med
noget af det. sont har forbaviet mig
niest. Det kan uden at bortfortolke
eller forandre Guds Ord gøres gekl
dende at Evangeliet forkyndes
i Tødsriget genaern alle Tider, og
for alle Slasgter. Jeg kender bvors
dan. Der er knn den Haae ved det,
at Herren hat ikke budt as at
befordre den Forkyndelie. Morten
Luther troede paa det Vidnesbyrd
af Kirkem men tog det aldrig on i
Forkyndelsen.
Tet kan ogiaa gsres gældende, at
Vor Herre Jesus aldrig blev født i
en Stald og lagt i Kreatur-Hirnbe
Vi har blot at ikyde den romeriks
katalfke Kirkes Sagn og Fabier fra
os, som er bleven knyttet til Jules
evangelierne, oa de er itønne og
rige nok uden dem. Jeg læste en
Gang i en lille Bibelhistorie for
Born am, hvorledes den fattige
Jorniru Maria maatte ivøbe sit lille
Barn i inavsede Pialter. Evange
lierne hat ilke et Ord om Armod,
Etald eller overfyldte offentlige
Herbei-gen Te viies Stierne itod
avek Hufet, hvor Barnet var. Jeg
tror ikke, at Josef og Maria var
iaa fattige, at de knnde icettes i
Klasse med Starbyernes Staddere
Maria hat fiktert været en af Da
tidens bedfte ag prcegtigite Kvinden
Nigtigt manae Tat til Red. og
Miller med nenlia Hilfen Der er
Rigdom for mia i denne Ordvækss
ling, om oi aqiaa forekonnner lwers
andre noget flattert Tet er ja ille
muligt for mia at fake Samtale’).
Peter Terkelsen
Afiluttende Bemtkrkuing. Vi for
staar saa gadt, at det Syri, som vor
Ven Peter Terkelien fremholder, er
bam en Hiertesaa, og derfok giver
vi Plads for hans Artikel. For
svrigt er bans Snn paa »Daabs
pagten« jo slet ilke unt. Der er det
samme, som Grundtvig og hans
Venner har kcempet for i mange
Aal-, saa der ioreligger en hel am
fattende Litteratur desangaaende,
baade for og irno d. At fortscette
en Diskussion derom her i Bladet
vilde derfor viere overfladigt. Des
uden ligger det ogiaa uden for
,,Dsk.«s ngave at oprede teologis
ske Spargsmaal Vi ital derfor her
njies med at sige, at vi tror ogfaa
— med Luther —, atGuds Ord
er forenet med Vandet i Dauben.
men dette Gudö Ord er ikke Til
ipøraelien om Foriagelie og Tro,
eller«-«Forsageliens og Troens Ord«,
men iom der staat i vor Betendeliess
strikt, Luther-Z lille Katekismu5,
»hvad vor Her-re Kristus siger hos
Matthceus i det sidite Kapitel
Gaar hen og garer alle Falte
ilagene til mine Tiiciple, idet J
dsbe den-c i Faderens ög Snnnens
og den Helligaands Navn!« CDen
nye Oversættelie). ,
Hertil faier Vi iaa, ogiaa med
Katekismem GudsForjættelse, »lmad
var Hern- Ciriituss ifger ims- Mar
tus i det iidfte Kapitel
Hvo, sont trat og bliver dsbt, italll
blive ialig: men hvo, iom ikke trot,
ital ford-mmes.«
Slutningen angaaende hvad der
kan gsres gceldende, ital vi itke gaa
ind paa, men blot sige, at Bibelen
siger tydeligt, at ,,Barnet blen· svsbt
og lagt i en Krabbe: thi de havde
ikke Rum i Herberget.« (Luk. 2, 7).
Red.
Boligek yekoventiL
fAf M. J Wisimu
Vi ved ikfce vna Ewilken Munde vi
kal tilbrinae Livet binsides Graveu.
Ren det, vi fom Guds Born ved,
pr, at vi er sikre paa Frei-, Ovile
)g Herliqbed. Den bedste Munde,
wotpaa vi kan forestille os Himlens
Sktnhed, er ved at sammenligne den1
ned Sktnheden i Natur eller ded»
Mning of skønne Ting. Men ensI
en vi tager de! naturlige ellek det!
itterwre ——- vi ved, der er Wle ogT
Its-de i Beute i den Grad, spm Her
sen ser, det ttlkommet enhvek af
is. Til at illustrere dette Insket
eg at fortælle en lille Begkvenhed
«) Peter Terkelsen hat nemligl
mistei fin direlse
lom en Evangelist hat fortalt mia
Den liar nceret i mine Tanter iaa
ofte, at jeg trot, den burde fortwi
les for andre. Han fortalte iaadanH
En nieset rig, selskabelig Dame
havde en Dei-ni, der itod saa levens
de for l)ende, at den forandrede bele«
bendes Liv. Hun drømte, at en
Engel kam til bende on indbød den
de til at tane Himlen i Øjesyn Det
te nalmindeliae Tilbud nakte ben
des Ækaerrialied, da bnn inodtoa
iteats Jndbndelien, oa ledet af En
gelen blen lnm transporteret tilHimi
len. Det førfte nun traadte ind
var Lniet on Herligbeden iaa stor og
ftraalende, at bnn slet ikke kunde
taale at Te derpaa Men eitersoni
bendes Ljne lslev mere vant til Ly
5et, iaa Sinn en Glans oa Herlinbed
Tom liun aldrig havde kunnet tænte
eller bestritten Lv oa ned ad de
ayldne Nader inlate bnn Englen
Da baa enaang spurate Enm sin
Lediagen om hnn maatte faa Gud
oa hans Trone at se. Enalen for
talte hende, at Tronens Pladss var
niidt i Himlen Men at lnnf knnde
-itt’e faa lians berlige Aafyn at fe,
for ingen uden de rene af Hiertet
knnde Te Gild. Hnn bad og tiagede
Enalen for dette Privilegium oa
fortalte om sin Plads iom Leder i
amerikanife sociale Foreninner. Men
Enalen fande, at det var nnødveni
diat for bende at aøre iig ielv be
kendt i Hiniletn da lnni allerede var
tselbetendt der. Men bendes Be
kendtikab der alene var af den
ZlaasL at det itle«knnde tillades
liende at le Himlens Kanne-Es
berliae Aakyn llnderlia tilmode
fnlnte bun sin Lediager aennem de
Moder-, de davde iaaet Lan til at
passen-, Overalt iaa hnn staune
itinnende Byaninaer. Noale var
·itore oa bnnaede ni Guld, Perle-r da
htitliare Steue, andre var smaa oa
mume beayndt. Pasierendefarbi en
fastlia sinnt nditntet Byanina fagde
llsnn tilEnglem Dn maa lade den være
lJor mig, trofafteLediager. Men Eng
zlen intilte og fande: Du tan ikte
ndoaslae en anden Vygnina ber. Du
niaa bo i den, du felv bar ladet
sbyane Denne her tilbsrer Hanna
Laden din Tjeneitepige. Damen
-inanpede efter Vejket oa fagdex Hvad
mener du! dette smutte Palads til
hører min sitnple Tjeneftepige2
Ja, svarede Englen, hele Dagen
arbeider lnin tro for dig og tager
zimod dine baarde Otd med Taals
niodiahed Og naar bun er alene,
beder hun altid for din Sjæl. Om
Aftenen, naar hun er fcerdig med
«sit Arbejde, gaar hnn nd at bei-ge
de syge og lcefer for de gamle og»
lvaae af Guds Ord, og hun given
alt, bvad nun tan spare fra sin’
Løn til lidende og trængende Wen-l
nester. Hver Von er en dyrebati
Jnvei. lwer en BarmhjertighedsgerH
nina et Laa af Perlek oa lwer en«
Hane til de lidende en Pille af»
Guld, iom vi bruger til at hygael
sbendes Balia ai. Damen var stille
en Stund, men da paa een Gang
fandt hendes ftolte Natur lig ielv
iaen, og hun begyndte at tale om,
at hvis dette smnkke Hus tilhtrte
limple Oanna Laden, da maatte der
nære et Palads til bende et eller
andet Steds i Hirn-vielem on lnm
bad am at faa det at le. Hendes
Lediager ledte hende til en Gabe,
bvor Hulene var smaa og sinkt-le
oa —-— pegende paa et nalmindeligt
lille, simpelt og halvfærdigt Hus —
iaade: Dette er dit. Hun iaa efter
Idet med et badetuldt Blik og lande:
IDettel mttl Jeg tan ttte tro det. —
Hoorfor er mit laa lille og grimt
Englen laa bedrtvedog lagdel Ma
dcnnmr. vi hat beugt det Materiale,
Hienn du dar sendt op for det. Naar
sdu sendet mete. vn det btive taugt
;og af den Slaas Materiale, lom du
Hender op, vil dit Hus dlive bvggetl
Og hun forlod Himmelen lom en
»stamfuld og lotgfuld Kvinde Eiter
»at hun vaagnedel tyldte Drmmen
yhendes Hier-te og Tause, oq hun de (
ssyndte et nyt Ltv fta den Dag. Hun
hat siden den Ttd Hendt lsaadaUt aodt
sog yndtgt Materiale op, at lnm
»Hei vtl taa en heilig quntng
heroventiL Dun hat ladet Gnd
renle hendet Gerte og Liv W,
at naat W en sann kommen ca
dun M m her-fra, hun vtI me
dltve W den Glæde at le det
Iw- lem duu lau nieset Inst-de
txt-le
Dette er tun en Prim, men den«
indes-edit ou Mem fu« rfs es
W- et isss M, det sit
hjælpe andre og lede dem fremod til
et bedre Lin og til at seude godt
Motekiale op til deres egen Bolig
heroventiL -
Overfot fro Engelsk og indsendt of
H 1 .
Ved Riels Messer-c og Hafer-us
Guldbryllup
den 14. Oktober
i Hutchinsem Minn
Me1.:Op,J.8i1-istne
Bryllnpgdagen er oprunden,
Bryllupsklokkens Toner staat-,
Boondet det hat verret dunden
J holvtredfindcslyve Aar
-: Manne Aar :,:
Under umngehoande Moos-.
Over Balgen Tanken dvæäer,
Hvot den fjrste Hoftid ftod,
Hvor de begge fommen tnæler
Ved vor Heu-es Alters Fed,
—,:A1ter"5 Fod :,:
J det Land, som de for-Tod
Baandet bondtes longt tilbitge
J en frodiq Ilngdoms Vom,
Bart tondt den de monge Dage,
Kcerlighedens Vlomst bestoar
·,: Blomst bestoar :,:
Endnu frifk, trods Dog ag Aor.
Under Æsfteskobets DEer
Hat de lært den ftore Sag
Altino af Guds Hoond ot rage,
Eet at blive Dog for Dog;
:,: Dog ffor Dog :.
Leve til Guds Belbehag
Gennem Tiden, fom er runden,
Korn fnort Glæde, snort Beschr,
Stedse hat de dog befunden.
Herren hon vor tto ifam
«,: Tro især :,:
Tro, om alting fvigted der.
Bskneskotem som Gud aov dem.
Stutter om de gamle sinds
Den er som en Stette for dem
Vil dem glæde allen Steds;
«: Alen Stedg :,:
Goor de gomle veltilfredö.
Poet-et snskes Fred og Lykke
; Og den Gliede, som desto-ot;
Gid Guds Noades gyldne Zmykke
Ironie maa de hvide Dom-,
«,: Soo de foar :,:
Plads, hnor Lammets Trone staat
Dorthea Nielfen
Judbydcifr.
Torsdag d. 5 Maj, Hisrifti.iimmels
fartsdag, holdes-, vil Guis, Mode i
vor Frelsers Kirfe i Staalehursh
Nebr. — Fonniddag Kl. j« After
gang og Gudstjeneste ved Pastet
H. J. Dahlstmn, Nacine. Om Mid
dagen Fasllesmaoltid i Kirsens Ne
derbygning. KIJZJH Mode i Ketten
ved Paftor A. M. Linde-rieth Man-.
Sandag d. 8. Maiholder Post.
O. J. Dahlstrøm Hsjtnesiegndss
tjeneste samme Sied.
Herde-d indbydes venligft til disfe
Moder.
Joar Marias Haufen
Zmplcshurft Nebr.
-———-—·-0.——
Teologifk Etsamen
afholdcs ved Trinitatis Semina
rinm, Plain Nebr» fm 17.—-26.
Maj, Legge Tage jin-regnet Den
fkriftlige Eksamen fra 25«-——26.
Maj.Studenter fra andre-Stolen Tom
unstet Ordination i den forcnedeüirs
ke til Aarsmøde., Liedes indstille iis;
til Eksmneni nwvnlc Tage oq melde
dette i god Tid til Prof. P. S.
Vig, Weit-, Nebr.
Paa Stoledirestionens Bewi
C. C. Kloth
W
Reif-Im Alta.
Atter hat vi feil-et Poesie For
ioningcsns ftore Fest. Drtte er en aud
qrundelig og ubegribelig Mattig
bed, iom her msdec ot, en wer-liq
hed faa stor og stin, at vi Mennesker
itke san fatte det. Den övige Gub
Ssn vilde pines,plages og d- for en
ussel Orm som mig. Ja, Rennen lao
os her te paa den übende Freliet
Iaa længr. qt al«Sl-vhed, Synd oq
Lägeqyldishod fvinder bott, og ydi
myq Jvet og partiahed faul-des
befiel-r os, at vi i Syd fom Nord
blivet i stand til at mobtage en
dinielustuinw et Isndepuft its-dy
sviit Ind- Iand. its-tm W vit
spk