«,glatikkeren«s.
It Wagentlig Ryhebss oh Dplyis
singst-lud for det haust Fell
i Amerika,
Idaivet as
DANISF l«l"1’ll. PI’BL. HOFSB
Blau-, Rebr.
Dunst-ten« udgaat boet Tiksdag og Ftedag
Vkis pr. Aargang.
De Irren-de Gram il .50. Ublandet IMM
Blabet Amtes i Form-L
Mlling, Vetaling. Adresfefomndring og
endet angaamde Bladet adkegsetesr
DANBH Ll"1’11. PUBL. HOUSFL
Maik, Nebr.
Rede-kut: A. M. Anders-m.
Ille Bitqu m »Danfkerm«g Irrt-hold
Ifscmdliugeh Kontinent-um« og Attikles
If ruhet Ist, bedes adtesfetetr
A. M. Anbeter, Plan-, Nebr.
.--—
Boten-d at Eli-it l’ok—is-ti’(se as second
diss- matten
Ackvcmsing Rat-es made known upon
Ippllcstioth
J Tilsclde as Utegelmæssigbeder vev
Mag-lieu hebeg man klgge til det stedlige
Wes-. Sknlde der ikke bjælpe. bebes
M heuvende sig til ,,Tanskeren«s
Mot.
Nur Læfeme benvender sig til Falk, der
WerkriBlabeLmanm at ksbe bot dem
tserfot m san cplysnina ow det opettetebe,
W Te altid omta!e, at Te san Inn-risse
stutet i dette Blat. Tet oil vors til gen
Ists Nym.
Professor Bernhard Bøggild
focn oentes til Amerika forst
i Mai Maaned, er inddudt til at
holde Forelæsninger ved folgende
amerikanske Universiteter: Cornell
Unioersitet, N. Y.: Illinois og Min
nesota Universiteter og South Da
kota Stute College i Brookings. Ved
Minneiota llniversitet vil Profes
soren holde 3 engelike Foredrag.
850,000.00 har Dr. Innres D.
Hill looet til Luther College, Deko
tah, Iowa den norfke Synodes
ældite og ftørste Stole. Stolen kan
fnart fejre 50 Aars Jubilæum, og
det er da Hensigten at faa iamlet
et Driftsfond for Stolen paa 8250,
000. Det er til dette Fond, Dr.
Hill oil bidrage 850,000 paa den
Betingelse, atxde andre s-200,000
5amles." Tilbudet staat aabent ind
til 11. November 1911, iaa der
gioes Synoden saa lang Tid til at
samle de vorige 3200,000.
q
J dette Nummer af Bladet tilbys
des der Leeserne en ganske enestaa
endeAnledning til Ksb af Jordlods
der, passende til Frugtavl og Haue
brug, beliggende lige uden for By
grcensen og ikke lang-L fra den danike
Kirke og Stole Der er uden Tvivl
mange rundt om i Samfundet, fom
gerne vilde have et Hjem i vor fre
delige, ftærkt danike By, hvor iaa
rig Anledning gioes til at deltage i
det kirkelige Liv og Arbejde. Nu er
Tiden, da det can realijeres paa for
holdsvis gunftige Betingelser, idesi
ern tilftpdende Farm deles ud i Lod
der paa ca. 5 Acres hver, fotn saa fiel·
ges til forfkellige Priser i For-hold
til Bonitet og Beligzenhed CSe
Avertisement paa Side 6). Fore
spsrgsler Infkes helft paa Engelsf,
men modtages ogsaa paa Danikk
«Lutheran Ehurch Visitor« ilgen
at den fornylig hat truffet detyde
lige Mænd i Kirken fom wettet-, at
vor Tids Prwster mangler »Buc
bone« eller Mod, og det er Aarsagen
til, at M ikke naar lcengere, end
den gir. Bladet fremsætter iaa
Cptrgsmaalet om det virtelig er
tilfælsdseh at Pressterne mangler
Nod til at stge Sandheden og frem
stise Womit-eins Krav til Men
neflct Dei vil ikie forijge at be
spare Spsrqsmaalet men henftillek
d- til entwe- Ptcst set-o at belvm
MAWDeLMmMsiqerbls
« W hat itse end-m lett,
I Ex-Pkæsident Rufes-elf
og Baden.
Udvekslingen af Noter metlem Ex
zPræsident Rooseoelt og Paven i
iRom, om hin-J mulige Andiens hos
Tdenne har vakt Rsre over alt baade
Ei Europa og Amerika.
I Og det er slet ikke underligt. Vi
kfkal prøve at gøre nogle orientekens
de Beincerkninger angaaende denne
TAffcere
Tet første, vi le gen-e oprncerkfom
paa, er, at Roosevelt i dette Forhold
maa betragtes som en r e p r ce i e n
tativAmerikaner.
Lad ham og lad andre liævde, at
»Zum reffek som Privat-wand — hvad
snatnrligvis fra en Side set er sandt
—-, set forandrer ikke Sagen Nonse
velt, der i 7 Aar bar vceret Pras
sidenk i Amerika, kan ikke bei-ge
Europa uden at blive betragiet fom
en repræfentativ Amerikaner.
Var han ikke det, saa var det
næppe faldet ham eller andre ind
at han skulde fsge Andiens hos
TOvethovedet forRomerkirkem Roosei
velt og Paven staat i deck forefaldne
som Repræfentater for Amerika og
den katolske Kitte
Fra dette Synspunkt maa denne
Affære fes;
Roosevelt bar jo som amerikanfk
Præsident haft med den katolike Kir
ke at gsre, sætlig da ved Okdninaen
af Friarlandet paa Philippinerne
Oa han bar paa fin Reise i Af
rika befagt katolike saa ve! som pro
lteftantifke Missioner. Oa til enhver
sTid bar han opttaadst Tom en typikk
Amerikaner, der i fuldefte Maal
anerkender Religionsfrihed
Ogsaa i sin Ordoekfel med Pa
vens Repræsemanter viste Roosevelt
fig i ikke rinae Grad heniynsfuld
IHavde ban ikke bandlet under Jnds
trnk ai, at man vilde fe paa ham
Tom en Revrceientant for Amerika,
saa havde han maaike ikke udtalt fig
iaa beniynsfuldt.
Men netop som den reprwientas
tive Amerikaner maatte det oaiaa
være ham om at asre at liævde sin
Handlcfribed Bilde Paven ikke mod
tage basm ubetinaet, de! bliev bans
Sag. Men det var Rooievelts Sag
at hævde fin og Amerikas Beerdig
bed.
Hvokvidt Rooievelt bandlede rin
tiat i at udtale sin. som ban ajorde
i Cairo, LEgyptem derom ikal vi ikke
dsmme Men over for Panen oa
Pavekirken mener vi. at ban bar?
bandlet rigtigt. «
Skulde ban betraates iom en, der
ikke sein Hunde denenmie sin Ov
fsrieL men maatte foreikrives Rea
ler af Panen eller denneski diploma
tiske Repræsentant, iaa var dest nn-;
der bans og Amerika-J Vierdjabed
;at tage imod Jndbydelsen
Presien er da ogiaa saa godt som«
enig om at forivare Rooieveltsfscsolds
ning i det Stykke Selv den kastols
ike Presse roher en Zølelie af, at
sPaven i dette Stykke er kommen
,ga11 af Sted
Man vil give det Udseende af,3
at den Udtalelse at man baabede,
at ifke noget lignende fom i Fair-(
banks istgelige Tilfælde sknlde bin:
dre Audiensen, ikke,burde vceret op
fattet fom en Betingelse, men blot
som et Haab, man udtalte.
Vi skal ikke indlade os paa at for
svare Metodiftkirkens Virksomhed i
Roms Den ligaer jo uden for vort
Kendfkabs Omraade .
Men der kunde fikkert ogsaa fin
des Anledning nok til at klage over
den katolske Kirer Propaganda
--mange Steder. - »
Men hvorfor skulde det blandes
ind her? Kunde Roofevelt ie bort
fra den katsolske Kirkes Fejltrin og
hilie paa dens Ovethoved uden at
stille Betingelser, saa burde Paven
Zion meget merk have vkst sig ins-de
Ekommende over for en Mand, der
ikte representerede en religiss Be
kendelse, men en Nation.
Jmidlertid bestemte Rpofevelt sig
til at give en almindelig »Die-ep
M for Nmetisaueme i W, Re
W W.
M Oft-r L M as Rev. Up
spiin
zdkm W sp- IM
Ente af Metodiftkirken —- ingen af
dem til Baade. «
; Men naar man «betænker, hvori
Jedes den katolske Kitte elleks føgcr
Fast vinde Jndflydelse og Fremgana
i Amerika, soa kan man ikke godt
endet end mene, at Paven og hans
ncermeste her bar handlet rigtig
dumt. »
Det falder flet ikke i Asmerikaners
nes Smag saaledes at Jkulle have
fat Skkanker for sin Frihed.
Der maa den kckolfke Ksirke dog
nøjes med samme Frihed og Rettig
heder, fom andre Kitkesamfund nys
der.
Deus Absolut’ me san den kun
lbævde over for ens egne Medlems
mer.
IDanfk Pmsicskole iAmcrita.
Lidt Fortidshistokie.
l. Dei er førft i nyere Tid, at
man tan tale om danst Præstestole
i Amerita, i boert Fald sont Insti
xtntion Fra først ai var det danstl
Præstestole for Atnerita." En saas
«dnn beayndtes, otn sen itte buster
Zmeaet fejl, i 1872, Vistop Grundt
viqs Dødeaar, i Aitov eller rettere
Ema Astov Højstole, med daværens
de teol Kandidat P. iRiemaiH
Yioni Lasrer oq nuværende Prcester ii
«Amerika, J. Pedersen (danit) og
7O. L..Kierteberg (norft) sont Etu
isdentetk Præstestolen i Astov --— oa
ji Nyslinae vaa Fyn — forriaites
skii 1887. da den danskc Fiikke i
»An!erita beayndte Præsteitole i
;West Dennmrt, Wis, med Paftor
Th. Heloea iom For-standen
2 West Tenntart var imidlertid
bitte den første danite Præstestole ii
zAmerika H Rosen-stand J. A..
LHeibera in. fl. af den danike Kittel
bar uddannet unae Mit-nd her 1
Landet til Præsieaerningen Noale
sit deresz Uddannelie ved Hajitolenl
i Elt Horn Oa biandt »de Uds
traadte« bar Pastor A. M. Ander
ien i Blair Nebr» sorberedt flere
nnae Masnd til Præstegerningen,
Enden Trinitatis Seminarium bleo
begyndt i 1886, den fsrite danste
Prcesteitole blandt Danite i Ameri-.
kü
Ten danste Kirte bar altid taldt
iin Ztrsle,,-13ræsteftole«,»de nd
-traadte« taldte deres Stole «Trini
tatis Zeminarium« , vistnot « med
»Konierencens« Stole, »Augsbura
Eeminoriinn« iom Forbiliede
3 J 1887 udvandrede den danste
uirteg Prcesteitole til Amerika og
iit iir Hjem i Weit TenmarL Wis»
et as de mest narurfkønne Steder i
Anre,rifa on! end den Gang itte faa
Ilidt aiiides
» Som szølge heraf blev der gen
Jncm en Tel Aars sagt eiter at finde
et mere passende Sied, og ikte faa
Forilag og Tilbud orn saadanne tom
op i Samfundet, saaledes f- Ets.
Cedar Falls, Ja» Atlaniic, Ja.
Men endelig i 1893 ved Msdet i
Racine, Wis» enedes man om
Grand Viero, Des Moines, Ja«
bvor man iaa git til Arbejde i
1894, efter at,en itte lille Pakt af
den iidligere danste Kirtes Menigs
heder oa Priester havde ncegtet at
understrive den ny Forfatning af
1893 og iorn Fslge deraf stod uden
for noevnte Somit-nd
4. Det bcev fertig den Nimm-!
vigste Dei af den tidligere dsanskel
Kitte, som begyndie Stole i Des
Moines, Ja. Hidtil havde man do
mineret inden for den danike Kir-;
te. Nu sagte man at dominere i;
Amerika iorn den danste Foltetirtes
eneste regte Datter her i Landetz
bvoktsil man sit Hjælp fra ,,Danst.
Foltesamfund« i Danmart og Til-l
fsrsel as itte faa nye Akbejdere af
grundtvigst Farn. Og man kom«
saaledes til praktist at bevise, ais
Kilden til Splittetsen af den tidtisy
get-e danste Wirte blev dannzt med«
Stifters-u as »Dann wirksamde
i 1887, det firste Fort-g paa at
danne ei rent folteligsgrundtvigis
Inst Samimw i Umerita fein do
miuekende sent-sum i den dansste
Rese, ital-la ferend- W
»Seit-M da Wule i
Mut-den Ia levevede i Prof-is den
WM Mater W.
maud til Adfkellelsen i 1898, levede
fra den Dag af stadig i Fortiden,
iom han aldrig kunde komme bort
fra. Saale-des var den danike Kir
kes egentlige Liv endt med Aaret
1893, trods alle hsjrsstede og hyp
pigt gentagne Paastande om det
modiattes Thi ingen kan neegie, at
de ncevnte Max-nd var de egentligei
Ledere i den dankte Kitte. I
ti. Trinitatis Seminariuni be-«
gyndte sit Arbejde i 1886 med A.j
M. Andersen som Forstander. Denne
Skoles Eleoer lom særlig im Jn
dre Missions Kredfe i Danmark. Til
en Tid bavde Trinitatis Semina
rium en Rinal i Post. Pf. C. Trandi
bergs Stole i Chicaznr Dog blev
det aldrig til noget, at Trandberg
blev Professor i Plain skønt ban
til en Tid havde ikke faa Meningss
fællet blandt Blair Somfundets
Priester Eiter nogle Aars Forlle
afløftes A. M. Andersen som For
stander af G. B· Christianien, nu«
den forenede Kirkes Formands Baade«
Andersen ogChriftianien havde faaet»
deres Uddannelie ved Augsburg Se
minarium i Minneapolis, Minn.,:
og det samme var Tilfceldet med de
flefte af deres Medlærere i Blair.j
7. Fra 1894 til Eftemaket 1896.
var der 3 dansle Præsteikolek i Ame
rika, idet den ,,Missionsforening«.
som var dannet inden for den tidliss
get-e daner Kirle i Amerika, i 1894«
konstituekedei fig ioni »Den danike
Kirke i Nord-Amerika« og begyndte
Præstefkole i Ell-Horn, Ja» med P.
S. Vig som Laster, og 9 unge
Mcend iom Studenten —
Ved Nordkirkens Sammenslutning
med BlairsSamiundet til »Den fon
nede danike Kirke i Amerika«, ovhsri
te Præsteskolen i Ell Horn. og Tri
nitatis Seminariutn og Stolen i
Des Moines blev de danite Prieste
fkoler i Amerika. Saaledes blev tre
til to.
Il. Lidt nyere Historie. I
i. Med 1893 begonnte den nyi
ere dansle Fiirte i Amerika Med
Jhasrdiahed liar dette Sainiund sagt
at styrke sig selv on andre i Troen
paa, at det er det oprindelige Sam
fund af dette Nur-n- —— Enkelte as
den sorcnede Kirkes Præfter hat
taget ved famme Tra, og i Tan
Inark hat man baade i Tide og
Utide proklameret det samme. Og
da Penge, iærlig i vore Dage, er
et meget lmftigt Bei-is, er man ved
den danile Rigsdags Underftsttelfe
til hint nyere Samfund blevet end
nderligere bostyrket i Trer- Henved
et Tusin as teologijle Kandidatek
ira Daumen-L jom blev Præster i
den danike Kirke siden 1893, flulde
vel itke tjene til at fvcekke Troen —
Z Jmidlertid, der er aldrig iaa
godt et Stykte Kot-, at der jo er en
Kittel ved det, som et aammelt
Ord siger. Det var not san soni
iaa med Kuløren paa hine Teologer
fra Daumen-R de flefte af dein var
not ille Grundtvigianere. Tet var
slemt not. Værre endnn var det, at
heller ilke Forstanderen for Præstes
ikolen i Des Moines var det og ri
meligvis altiaa heller iiie de yngre
Præstet vilde blive det. Man can
nu fige om Frilied on Rumrneligliea
hvad man vil: inden for fine eane
Vaegge flulde man dog have Loo til
at nære fig sein hvillet for den
dankte Kirkes Vedkommende vil fige:
være grundtvigiansL Diplomntifkei
Naturer oil maaile mene, at man
stod sig bedft, onlaa grundtvigiansl
iet, ved ikke være det eller være det«
saa lidt ioni main-it Men vi er itke
alle Diplomater. —
s. Man havde en Præsteitolc i;
Des Moines. Men man hat-de not
ogsaa Programmet færdigt til en
andeu, iaa vidt jeg ved af en hel
anden liber. Og man lod not!
tilmed e Program ie Lyiet, end
og i Bogform, iaa det lunde vinde
baade Antagelse og Modsigelsr. alt«
efter som det lunde byde fig. Saui
fandt man vel nok en. Mand, ioms
tunde og wilde fsre det muntern-«
At iaadant io maatte viere sei-list
opbyggeligt for den Mand, der stod
iom den nur-irrende Pkæfteitolessorii
standen er ielviagt At han under
haqu Quqtmidigizedek hat jun-«
den fis icrcmlediget til at nedlwqqes
fin Gewinn iom set-standen kanz
man finde rimeligt Men at hmi
ielv hat qjort det, vll der blivec
W et imt Nummer ai. Det ved
W, iom sendet lidt til grunds
W Witt
i
4. Men gen-nein det altiamtnen
er det en mærkelig Skcebnens Ironi
at den danske Kirle alligevel er ble
ven nde til at erklære sig grundts
vigianil og vedkende fig, at Dunst
Folleiamfund er dominekende indem
for SamfunUdet som det jo var Til
fældet indenior den tidliqere danske
Kirle Det cr muligt, at baade
Grundtviginnismen og Dansk Folkes
fabfund er i absolut Mindretal in
denfor Samfundet. Dominere vil de
alligcveL iom de altid har villei, alt
i Meder af Rninmeligbeden og Fri
heden Deriom de nævnte Stskrels
ser ikle kan dominere, lan den dansle
Kirke ikke bestan. Saadan var det i
gmnle Dank-, sandcm vil det viie sia
at Unsre nu, zikiindtvigianik talt oa
fei.
5. Fra 1893 til 1910 er 17 Aar.
Fra 1871, da den danfke Mission
begyndte her i Landet, til 1893, var
der 21 Arn-. Den dünike Mission be
gyndte under Jndremisiions For
mer med grundtvigiansk Paavirls
ning . Farit cfterhaanden blev
Grundtviginnismen dominerende —
og faa gik Samfundet i Stytler.
Det vor naturligvis de skammelige
Priesters Sky1d, soin afholdt bande
sig felv og den-s Menigheder fra
at uiiderikrive den ny Konstitution.
Det siger da Pastor Kjølhedc i den
danfle Kitles saakaldte Historie
Tcm der ikle vil tro det, faar iaa
lade det vere. «
Fra 1893 begynder den nyere
dansle Kitke i Amerika Dei knei«
i ikle iaa faa Aar. men Grundtvis
gianerne i Danmark og da iærlig
Dansk Folkesamfund hjalp trolig.
Man volsede, og Vælsten gab Mod.
Sau iil Grundtvigianismen atier
Raad til at dominere·
Da saa er der ikke langt til En
den. Men hvad Enden vil blive, er
ilke godt at sige.
Den bliver da vel sagten-S ille, at
der iaen blioer 3 daniie Prieste
ikoler i Amerika?
lllDanfk Prkrstelkole i Amerika.
1. Jea lan tænle inia, at man i
Tanniarl trasller baade paa Sini
drene oa paa Srnilebaandet mea.
naar Talen er oni danik Præileilole
i Amerika Der er Ovdragelien
Skyld i. Der kan dog oasaa gerne
merk-, at man kom til at trækle vaa
noget helt andet i Danmark den
Tag. da Kirlen ikulde bygge og op
liolde jin egen Præftefkole, holde
den foriynet baade med Penge, Lee
rere og Elever, iaaledes iom vi sat
tiae danfke Emigranier her i Ame
rika har maattet gøre del nn i nas
iien 25 Aar. Saa vil man lære at
ie med lidt andre Øjne paa den
Saa, iom man nn regnet for en
Smaatings Eiter min ringe Menan
er den et Storværl af ilke liden
Rang. Men man skal naaet nærmere
Sil, iea menert i Virleligheden, isr
tnan lan ie det.
L. Men vi er tun Smaaioll, og
da ikke mindst, naar vi flal have
med Storværker at gere. — Rig
ticinok ikulde man tænke, at« der store
gjorde stvrt: det gar det maaike ag
iaa Tit aer det dog ogsaa der mod
iatte ———— Net beiet er det dog maas
ike ikle iaa nnderligi, at der bar
været iaa inegen Famlen, faa man
ge Fejltagelier, Forisg o. s. v· an
gaaende Præiteilolen blandt Dan—
ike i Amerika. sont der vitterlig har
vceret. Om andre lunde blive kloge
ai vor Stude, var det tilvisse godt.
Men noget forelommer del inia
doa, vi alt burde have leert ved den
ne Tid, ogiaa med Heniyn til Præi
iteilolen Jeg ital tillade mig at
nceone noget af dette
s. Det fsrlte, vi burde have lært
er da dette, .at Præsteitolen ital
være ikle blast i, men for Amerika
Gar vi ikke leert det, laa kan v
ikke holde Præstesiole, men imnaer
felv til at frekventete een, am vi
mutig Hunde lære det. Men Amerika
er ikke Danmark og Danmark ich
Amerika, og Danike i Amerika er
heller ikke Danfke i Danmark. Den.
der ikke prattisk sendet denne Far
lke1,forstaar heller like, hvad ess.
danik Prestefkole i Amerika vil nat-,
eller hvad den ital stre. can mang
ler endas den naturlige Fort-dict
ning herfar. It han stulde forliaa
desse, er, maaste met end man med
Rette tun-de farlanaex men at han»
ved as pedes blandt Danikei Ums
rikan attei- og atte- faar en Wen-s
de Ftlelie detai, stulde man iyises
var Maul-.
s 4. Derneeft but-de vi have las-t,
ast en grnndtvigiansk Prcesteikule i
Amerika er en Umnlighed Man
kan iaa skrive saa mange on iaa
ipwne Programmer for en find-in,
iom man bare beliebet-, den er alliaes
edel en Umulighed. —- Grundfi atr
inigmen er nemliq ira een, og det en
znieaet væieiitlig Side iet, 1n »Ja-L
Iabiolut danik Retnina, at den c ei F E
shvert andet Land vii favne de In s Z
ndsastninaeo sont er en ufraviassiixi ’
Vetingelie for dens Eksistens. J
Danmark er den iedt og bonI-kni, og
Oder er alle dens Filæder flamm
soin det hedder i den gnmle Vii:.
iNetop ai den Grund ei Grundstü
nianisnien bleven sue-Fixi, nanr den
Hblep doininerende Den biet-, san
Ibekendt, tii ued en Jndsiaelse, og
iknn som iaadan vil den have sin Ve
L rettigelsr.
. » -«-«
.
i 5 For dei tredie bnrde vi have
lært, at en Priesteikole er et fiosi on
tnnat Læs at trcekkr. Don er det for
et Fiirkeiaminnd en Livsbetinaelse
at imskke det, oa derfor maa de! :
traskkeg, bar oaiaa hidtii vift fig at s
knnne traskkes. Men da det, iin
lbekendt, er Grundtviaianiksneisp
iSkyld at der hidtil har dieser tof .
ltil en Tid endoa tre danike Pr· M
skoler i Amerika, ian knnde mai oek
ikke med Nimeliahed forlanzsn It
Mriiiidtviaianismen iknlde lex-an iis
stil at dø eller iraikrioe sia lietien til
at eksiiterex thi Jndsiqelien in n ;
saa iin Berettigeiie Men Jksiinmo «
knnde man med Rette fortan-As --s" i
den, at den sknlde knnne indis. at
ldenss Eksiitens beror paa Jnkssskels .
jien og at den-se knnde rette-J ist-d I
iiaa meaet større Kraft, imisx s..r Ei
knn var een daniblkrwfieikole i Ame
rika, og at denne ene var. net .«t
man-le ikke arnndtnininnik
u. For det sjerde bnrde ui Ins-e
leert nt Enminndesipittelier its-H i
Amerika hidiil san oite er intmndl
oed Preisiieikolerne iaaiedes lsi a.
ogiaa i den tidligere danske Kfrke i
Amerika, — at der doa inaaske Hart
vor paa Tide at iaa visi, at osiiaa
der mooiatste knntde beaynde ;«.sp.
Jeg ior min riime Tel fknlde niasae
niia icerdeles oed at iaa noget ina
dant at ie. Der er, iaanidi sen oed.
iaa saa danike teoloaiife Etuan
ch ? Amerika, at de iid1!i.e««l»si vilde
kn; se euxnmes ved een Skole T
er mean on israelii Ildipliqtk
telie blandt de iaa on sure-die Tan
iske i Amerika, at et maktiik Eise-in
pel pna dei modiatte ai Splittelie
oilde viere yoperlig Nu sin Piads.
jDer er iaa faa teologiike Leerekrceis
ter, at de haatdt knnde heb-Des oaa
Peen Skale, oq der indkominei oist
iikke flere Penae til Lærerlen end
rcit de meget let kunde ruinmes i een
iKasie Paa de flefte Siedet er der ,
heller ikke ilete Dunste-, end at d f«
meget godt kunde rummeg i een .Kir-"·
ske nden at trykke hoemndre altior
meine
-,
«. Men derioni nn alt dette er
»saaledes, nsdes man do ikke til, at
.indre,mme, at hvis Grundtviaiam
i
ismen er den egentlige Skyld i, at
det nu er iaa hell andekledes, iaa
er den eaentlig en ior kostbar Vare
for as iattiae Danike i Amerika at
holde paa Lager? Ja jeg vil gaa
et Skridt videre og liae: Dei iores
komcner mig, at ielv for Grundt
Iviaianerne maatte den vcere ior
skostbar. Dei er jo neinlig ikke en
sten Bibelen eller Troesbekendeliem
Dauben eller Nadveren der skal op
qived Og der iiaar jo da hverkens
Bibelen eller Troesbekendeliem a
»denne sidste er et Ord as Herren
Mund Der staar heller ikke, enten
-i Bibelen eller Troeshekendelien, at
det ikrepne Ord er dsdt oa magtess
Ilsit medens det talte Ord er levens
de Da mon det doa ikke snart var -
paa hsje Tid at komme bort ira
ide nævnte daade aandltie og uhiems
plede Teotieiy ser om de sor Fett-bin
Edelsens Skyld kan viere en nok iaa
sdyrebarek —- Men nok herein
: S. Tillad mig til Sluining at
zudtale det« Ønskh ai det maatte
Zwei-g aus das-ne Mist-se i Ame
Trika, lom af Hierlet holder sigJ til
Lands m pg Luther- Lm at im
les i een forenet danik ngelist
Iluthetlk Klrke i Amerika- um
Presteikole ogi iset nidkærl steher
for Zielet Ikelir. ham til Urt,
iom W os med M slodl —
Blair, l. April 1910.
; .
E - Heime -