,.xlanfkeren".
it Iclvngentlig Nyhebss ok, Ovid
uingsblad for det haust Falk
i Amerika,
ndqjvet at
DANIRH LVTIL PFBL HoUsEp
Miit-, Nebr
«Vsustmn« udgams hvek Tirsdag og Ftedag ·
Ptis pr. Aargano.
Oe Ioreuede States I1.50. Udlandet Upol
siedet Mutes i Form-L 7
ststilling, Bett-sing Adresfefvmndring ogk
sahst angaaende Vladet Aussens
j
DANtsH Dis-ni. PUBL. H()UsI-:. l
Maik, Steh-. !
,
Itdaktpn A. M. Andetsem l
Ille Viqug ttl »Donsiekm«g Nobele
III-Müssen Konecvondancet og AttiklrI
If saht-er Ist, bebes sonst-ten
A. M· Andetsen, Blatt, Rebr. l
l
Ente-seit at Mai- 1’ostofsico as second
als-s wettet-.
Advent-ins Rates made known upon
Ippllostion.
Z cilstklde as Uregelmæsssgheder veo
sooft-gelin- hebeg man klagt til det steblige
Ier(.. Skulde det ikke biswe, bei-esl
III heuvende sig til ,,Tansketen«l
Intu. »
Nur Læfeme beut-endet ftg til Falk, der
MeteriBlabet,-nten tot at Lohe bog dem
tserfvt at san cplvsnino om bet avetteteve,
Iedsl Te altib omtale. at Te soc Somme
Imtet i bett- Blad. Der vil ocke til gen
Ists Nym.
Den ortodokse Kirke i Russland
anftrenger sig for at omstøde Cza
tens Toleranceedikt af 1905. Siden
den Tid er nexnlig 233,000 Mennes
sker (de fleste i Polen) gaaet over
fra den græskskatolske til den ro
merskskatolske Kitte. Og i Østersøs
prooinsen er 15,000 gaaet tilbage
til den lutherske Kirke. J Istre Pro
oinser er omkring 50,000 gaaet til
bage til Jslam. Jntet Under, at de
ortodokse er misfornøjede med Kei
serens Edikt.
Der rokkes oed de gamle hedens
sie Religioner. For Vuddhifterne i
Nordasien (over 200,000,000 Mensj
nesker) hat den flygtede Dalaj Latna
været Buddhas Repræsentant, ogI
Lhassa i Thibet har været Budd-»
histernes Mekka. Buddhfsterne i Si
berien, Kinn, Japan og Lerne jer
hen til Lhassa og til Lama fom den
hellige Person hvis Velsignelse, de
sogen At Lhassa er bleven von
helliget, og Lama er flygtet, det
kon nceppe andet end paastynde den
allerede paabegyndte Oplosning af
Buddhiömem
En opsigtsvækkende Udtrædelse af
den katolfke Kirke hat iflg. »Der
Christen-Bote« fundet Sted i Rom.
En hsjere Geistlig,Giol-bio, ha-. Hed
lagt sin Lærerstilling og er traadck
nd af den katolske Kirkes Han var
en anset Historieforsker, hans Net
troenhed var hævet over al TvivL
og hans Bandel var monstervcerdig
Men da hans Ven, Jesuitpræsten
Bartoli, traadte ud af sin Orden og
den katolfke Kirke og sluttede sig til
Valdenserne, fulgte Giodbio hom.
Selo om oi funde snste, at Ex
ptæsident Rooievelt ikte havde taget
slei iaa lemfældigt paa Paven og
Wirken, faa glæder det as dog
at erfate, at han absolut hævdet sin
Dandlefrihed og dermed Protestaw
tisxnens Eksiftensberettigelse ved
Siden af Katolicismen Paven har
dog godt af at faa at vide og file,
at en Amerikaner kan undvrere hans
Bevoagenhed, naar denne fkal codes
med Foragt for evangelisk Küsten
dom.
Bladet,,2ln1etjta« af 1. April
Wer sine We, at den norske
Its-codes Ist-mond, Past, B Koranj
i M Us- hst splwat NUM
fW ist W bl. a op
W peo, at Qoeant Auges
«- ist« i spie-ums ss M
bygning of hans Hoand. bewertet-«
»S· C· J.«
im cisels Ellen
For .Dansketen« —- af Jodn Lotsen.
Tiet lyder merklng men det er
dog sandt, at 35 Mcend ejer dens
syvende Del af Staren Calijsorksin
Dei blioer gennemfnitligt lidt over
500,000 Acres hver, idet deres sam
lede Ejensdom udgor over 18 Millio
ner Acres. Californias bele Areal
er noget over 91 Millioner Arres.
Af disse Tal faar man et Begreb
om de uhyre Vidder i dette Land
og man kan ikke lade være med at
Inske at disfe 35 Mænds Ejens
domme maatte blive udftykkede til
Hjem for Tusinder og Millionen-.
Men den Tid kommer vel ogfaa not
Man taler undettiden om at Lan
det snart er oval-Holler Men der
fkal sikkerligt hengaa lange Tider,
for der blioer for maqu Folk i de
Forenede Stater —- dct vil sige:
hvis Landet bliver gjort tilgænges
ligt for de ssore Staren der onfker
at boscette sig fom Landmcend Hvor
taknemmelige burde vi ikke være for,
at Gud gennem Tisderne hat be
varet en hel og ftor VerdensdeL for
at de sildigstfodte Slæater ikke fkuls
le mangle noget, men have not og
have overflodigt. Det er kun Synd,
at fao uhyre Strækningek, baade i
Calisornien og i andre Stolen fkal
ejes af faa Mænd, der jo i Reglen
kun kon benytte Landes til Græsi
gang for del-es umaadelige Hjotder.
J California kan der, som Regel,
med lidt Udlæg og Anstrengelse,
skaffes Band til Veje til alt det
Land der kan dykkes, og Tiden oil
oajaa komme, da ikke olene Euro
pas, men Øftftaternes Clore Skarer
vil ftrsmme til det solrige Besten,
book den frugtbore Jord venter poa
at del-inne flinke Hænder med Li
vets Skatte on Velfignelfen Og
Besten begynder alle-rede at komme
til sin Ret. Tet viser fia nemlig, at
med den Million Landbobjem, der
i de sidste 10 Aar er oorettet i de
Forenede States, bar de vestliae
Stater faaet en Forøqelse as nceften
100 Procent: medens Roma-Ilion
for nogle af de sftlige Staters Vedi
kommende, ikke ftod bojere end 13
Procent Tet Overrislingskvncxn
Tom man ide fenere Aar san ftasrkt
hat fogt at udoikle, oil inden let-n
ge got-e Strckkninaer tilqckngclino
bvis Storrelse fnor Tnnken til at
soimle. ·
Følnende Tim, der Eine-: sc: Varr
5krevet n? den unm- j5111750 Listin
Varlow for Orcr Hm Aar fide-m
indebolder en mcrkkclix antidk
profeti,50m de: jkke Fi! chde den km
levensde Slægt at last-. Tigtet inde
bolder —- til des for dets store
Uregelmæsssabed —- meaet der er
fint oa Wut, og jeg tror m det vi!
nlcede Lceserem
,,For mange Gcwer mkfer jeg Hain
Fra iwem Lnket kommen
Og Regnen on Tuggexn
Da den belliae Loisfraft:
Men for ikmen mer end for ders
A: kmn lod mig fsdes her
J dette Land
Som Hefperus vogter.
Den hellige Yngling,
Over hvis Jsse
Den klare-He theme kindisch
Her, book den bvide Ceder
Dypper i Vølgerne
De nedhængensde Greue:
Hvor Vinrankek flynge fig
Med brede Blade
Under Platanernes Flag,
Hvor de defligste Rohr
J tustnsdvis
Blum-site i Skovew
Og kwor utallige Zugle
Klædt i Purpur og Guld,
Flagte som Bier,
Med lette Binsen
J Kreds om Blomstetne,
Oq hilfer den unqe M.
J deu- Land
MRWMWW,
over Hinter og Sommer
So himmden newan
M seien es M
VI de Mist M
Mehl-linke medme
Men fom den travle Menåefkefværm
Aldrig hat den-ach
Her. hvor Herren hat fkjuflfk
Et Bartwis
En stor og dejlig Have
Vag Pilger-w
J mangfoldige Sekten !
For at Menneiket, , !
Naar Slægten ældedeö »
Hist i Europa,
Kunde finde sin Ungdom igen,
Og ntter nande med Frihed,
Bng de mcegtige Skove,
Nærmere ved Naturens Bryft.
Sælsomme Landl
Der var gemt
Ligt et Eventyr,
Sorn ingen endnu havde hørt:
Du fom laa
Läg en tillukket Bog,
J Jlarmsinder,
Bevogtet af Aander.
Forfeglet med Tovshedens SegL
Jndtil en Genius korn
Ledet af de himmelske Magter.
Der forstod at lsse det
Hellige Land!
Hoor i den tidligste Fortid,
Den Gang Mennesket end
Slurnred’ i de ufødtes Holler-,
En uendelig Skat blev nedlagt
J Afgrundene,
Til Gaon for de fildigst fsdte
Vlandt Jordens Born·
Det var i Skabningens Momenng
J Dcemringsftunden,
Endnu for de mægtige Vilddyr,
Urtidens Hex-stere,
Som ingen Tunge nævned, ved
Redn,
Som ere bortviftede længft
Af de Levendes Tal
Og hvis Ben Afgrundene deekke,
Vandrede ved Flodbredderne
Pan den ensornrne Fodfti.
Da leved de yngste Slcegter
Alt i Herrens Tanker.
Og han ssrgede for dem
J mange Aartusinder
Før de fkulde se Lyset.
Og han gav Landet Frugtharhed,
Og dets Ribben Styrke;
Og han lsftede dern op af Bilgerne
Til er Fristed,
Hvorben Forfslgernes Arrn ikke
; - near,
Osg bvowHævnen stipper sit Nov,
Lg hoor felv den strenge Lov
Zormildes!
Ja, derben skulle Slægterne f1y, i
Og den sorn hungrer skat mckttes, «
Lg den som fidder i Lenker I
J Fangernarnets Msrke, l
Ekal iqen We Dagens Sol, ’
Og nnnde Befrielsens Luft:
Lg den ,der trnadtes i St-vet, ;
Zkal iqen bæve fin Bande med;
Stolthod, I
Som det Ismmer en Mand, j
Og den, der sank i Fordumä Dyb,
Skal igen reife sig og afvaste sine
Pletten «
Se! dertil er dette Land beste-nd .
Og der er dets Kald og dets WJ
Honrtil det indviedes
J Tidernes Morgenstrer:
Og der blev givet til Aftenstjeknens
Stand,
At ban skulde jage der
J fin Varetægt,
Hom, der bringet Fred ved Dagenesi
End-! I
-—-.-.-.-—
Bolgeblink.
Gst Ord csr ika kedeL;-k:, men
mennefkcslig lldlasnninq oa For-kla
ring dems f a n oære buade met
tende on Lebe-Ha
Anndelig Sang er ester im fonds
Skikkelse ikke tedsommelig, men vi
Mennesker kan not enten ved Uni-»
denhed ellet manqlende Geh-r —- ogj
her tasnkes ikke alme vaa leqemligt
Geh-n men ogsaa paa aandeligt —«L
Aste den baade tværende og tungi
og kedfommelig. i
Og for nu at gøre min Tause»
herum ganste anskuelig, lud mig’
henvife til Nr. 96 i vor Sangs-ums
»Kon: hjemt« Bed at synge denue
Sang een Gang igennem, gamma-·
man Ordene»kom hiern« ikte mindrel
end —- , hvor ofte ttor du, kæte
Læferi — ikke mindre end 24 Gan
ge, og hvit Understemmerne iynger
med, da Is. As den Stegs Sange
hat vi jo cui-da ikke lau fau.
Man da nu Mc iustitiam-, at
en im sppr Genka er Mit
Mal-» Biduek den ice om Nan
sel poa Mist Geht-?
W W er is anst If
W- senkte bist - ske Sat
W M M stimme M
at byde Meniqheden faadanne Ung.
Obis jeg forstaar Sagens Lande
Sammenhæng, fkriver Sange som
ovennævnte sig fra aandeligt umyns
dige Tilstande, hvok man ikke so m
Bat-n er oplærte i Kristendom og
hvor man der-for iom votsen vesd sin
Vætkelfe ganfke bogftaveligt ffåar
pcm Begyndeslsesstadiet
For saadanne Sjæle —- og felvfsb
geligfgf kan de mene det i fuld Ærsk
Iighed —- egner de amerikanske Vceks
»kelfessangc sig fikkert ganske. Men
Jjeg Lager vist ikke fejl, naat jeg
mutigen at bamedøbtc og i Kriftens
lasren indøvede Mennefker, der mau
ske forlod Pagtens Liv og Forhold,
Ved del-es Tilbagckomft, hvor den
Ihungrende Sjæl jøger Mættelse o g
Hasa ved nandelig Sang, tun gan
fke kokt Tid vil kunne have nok, kun
Jne oirkelig finde, hvad de Wen ved
hine Sange.
Der er, iynes mig, en egen Lighed
Ei disse Sange med en Modeks Pug
lgefang: »Visselulle, visselulle!» —
gentnget til iamme simple Tone ind
til, — ja, indtil Batnct form-, og
;stundom for Sikkerheds Skyld endda
lidt lcengerr.
J Nr· 124 synges »kom hjem"
heut-ed 50 Gange. Og skønt for-fut
ltcst cif en Nordmond, er den dog
Jvasfenlig amerikanis· 50 Gange er
ida virkeliq for meget af det gede.
TJ Nr. 139 synges »vil du goa« 25
Gange. —- For nu at oege paa
hvorledes Gentagelser udfsres paa
jrigtig danfk Monde, saa det ikke er
trættende, fovdi Gentagelfen kun
Ifindes i eet Vers, se Nr. Isl, der
Odle der i bvert Vers. Saadan
lburde det altid viere
. Forsvrigt man det oistnok indrøms
mse, at ogsaa med Hensyn til Sange
’og Melodier kan Zmag og Behag
Være forskellig.
J vor Elvlvneoamtj örd dcst om
Amen-ihn »Al: gcmr fremud i de
nordmnerilnnike Fristoter.« —— Vor
Laster admndte fmdig i lynvild Ve
gkfstritm, nnar Talen nor om bin-,
vidunderlige nne Vordem bvorl
Turmes freute i Luftcn flpj.«
Jn, sittertl alt annr lremad—og
del i mere end een Henseende Livet
lmøder med ltadig nye Problemer,
lom Menneller man bryde Pande
paa, nye Omber- der man udgruni
des, nye Negneltyller. der llal nd
nrbeldes, nye Udsyn, lom maa plan
læaaes.
Der er fault-des eet EpomsmaaL
lom i denne Tid trænger sig ind
vaa noale of os: Kon man komme
tillmge til noaet, fom man ikke i
Forvejen bar llernet lig fra?
Forriae Sondag fad leg i en stor
oa lin og prægtig K«irke. Ter vor
lnldt med andægtige (dog, det er
leg ikte hell likker paa) TilhørerQ
thi Præsten var, fngde Bycns store
Mode »decidedly populærs Og her
Gang, hon lkubbede en af line be
kannt-, weeggede Vittigljeder af Sta
belen, git der lom en baade lynlig
og hørlig legebrusning benover
det Hav of Anligtcr, der bredte lig
nd foran baut Man smiltc til hin
anden, niklede sit Sammle in, et
Var nngre Mit-nd lod del endog va
te llg lom en Æreslag paa Siedet
at nedtegne Vitlen i deres Somme
bsger, laa’ derpaa med beundrende
Anerkendelse op til den ltore Horde,
lom om de med deres Blilke vilde
tillcsndegive heim, at dette var dog
endnu del fmartelte, de nogen Sinde
havde bett. Og Blomlterne paa
Damernes «pictnre-lmt«s« nillede og
doppede og lvingede op og neb, nd
og ind. laa det kunde le ud, lom om
lelv de landt den bele Anretning
llgelrem linke-klet
J dette Mennellemylder lad der
en lille, enlom Pige med nedllagne
Øjne Dem nlllede til ingen, lmis
lede til ingen, og ingen heller til
hendr. For hun havde Sorg, Hier-.
telorg, oq com lok at finde Trist.
dem var ltedt i Kvide og langw
akl lau laute mod et lsdnende Ord.
Ren lntet l den dele, tat-stig- tale
lyntee at angaa sende, ellek at tun-.j
ist-give des-de- hvsd hmt legte Dek
Pr lud huu med nedllaqet Mit-Der
let var hun las ene, o, lau ene os
fremmed der l Oudd Dud. Der-let
sit lnm lln Oel med· hunstende
Land, med Wende Rol.
Qemodslulde Mkhgangl —- —
Jammlorwtsorhnm,m
Me- enlsmme Pige med Gesteine-,
Is
senfclleewdenlthkaremed
IMMIM AMI
lende Øjue og de vippende Hatte
blomftekB
. . .
Det hedder i den hellige Skrift, at
vort Menneikeliv er som en Damp
den er synlig en kort Tid, og som
derpaa for-winden
Naar Lokomxotivet farer os for-bi
fer vi, hvorledes den hvide Damp
næsten øjcblikkelig opløskr sig og
bliver usynlig, og efterlader sig in
tet, faa vidt vi fyner og sausen —
Saaledes er et Menneskeliv.
Naar et Skib skærer sin Vej gen
nem Voven, efterlader det kun en
ubetydelig Vevægelse i sit Kslvansd,
fom snakt stiller fia «faa ingen met-e
kender dens Stcds —-s Saaledes er et
Nnar et Skib jkærer jin Vej gen
Din Bcløgelsestid.
Tale af A. Lnnde i Garnifons
Ritte, Jksbcuhavm
I
Luf. 19, 41—-«. »Da der han
lom ncer til og faa Studen, grced
lmn over den on fande: »Vidste
du dag, ja, end paa denne din
Tan. bvad der tjener til din
Fredl Men nn er det fljnlt for
dine Øjne Den-for skulle de Da
ge komme over dag, da dine Fjeni
der skulle koste en Vol-d op oms
krinq dia on belejre djg rundt
otnlrinn on tmane diq alle-Vean
on de slnlle lcegae din flet øde og
dine Børn i dia og ikke lade Sten
paa Zten i dig, fordi du ikke
kendte din Befanelfestid.«
Vor Tekft benynder med at for
tælle os— disse qribende Ord, at da
Jesus kom ncer til Studen, saa
grced ban.
snad var det for en Stad? Dei
var den Stad, Tom vi ded, ban elsles
de Inn Mit.
Lin-. lmode lmn besagt samtnen
med sin Moder, da han var 12 Aar
gammch der nur Tenkplet, det Tem
pel, lmn laldte ,;fin Faderå Ins-C
lmn syntcss at lnnne glemme endog
Eine Pligter mod jin kasre Moder
for at nagte der.
Te: oak den Stad, hvorben han
slere Gange bavde vandret og for
knndt Livets Ord.
Nu Her vi ham paa denne Dag
ftaaende uden for Studen, paa
Vejen ved Biergsidem og da han var
kommen faa lannt frem, at han
kunde se nd over den, saa græd han
Oklorledes mon den Stad saa ud,
fiden han græd over den?
Der staat ikle noget am, at der
bar nceret en starre Brand, lom hat
lagt Staden i Rainer, heller ilke
at der har vætet Ooerfvammelse el
ler Vandflod, ej heller.at nogen
Krigshcer var makscheret fmod Sta
den, hat-de kostet Bald op omkring
den eller lagt den Ide.
Nef, jeg lenken at Byen spa
rere laa lærlig vakkert den Dag,
badet i Sollyset, vakrere end nagen
anden Dag.
Men da Mesterens Øje saa den,
græd dan dogs
Jeg vil endnu føje til: Jeq tren
ker, det aldrig hat vceret saa von
lkeliqt for Disciplene at splge og for
ltaa Jesus lom netop i denne Stund.
Her lmvde knapt vcetet en Dag,
hvor alt laa saa lovende nd fotn
paa denne Dag.
States-ne bavde just den Daa
mabtt ».6ofianna du Davids Sen,
velfignet væte den, lom kommer i
Serrens Norm-« Det var den Dag
da Folket havde bredt deres Klæder
nd paa Vefen og brcekket Grenene
af Trceernr. strset dem paa Besen,
viftet med dem til Æte for hom.
Men paa den Dag staat det
»Da ban lom nan· til og laa Sta
den, arced han over den«
Men hvorfoe græd da Jesus?
Svaret hat du i det ncefte Vers.
Pf læfer det aldrig paa den rette
Munde, uden vi tasnker os, at Jesus
udtalte det med en graudkoalt Stem
me: »Der-Tom du dog vldlte paa
denne din Dag, hvad der tjener til
dln Freib, inen tm er det Malt for
dine Nuep
san kom, som var felve Iredss
W, kokn med End til dem loin
et Falk og en sind, tout med. Fad,
lom kunde site M Metall-se
stod. Maalte at Oplysningen aldrig
baode ftaaet innere iblandt dem end
da, inen de forstod doa iste, hvad
der tjente til del-es Fted
On i den sidste Del at det th
Vers siger bon. at de »W- keimt
deres Befegelses Tid.«
Det var scerlin dette itaste Ord,
jea oilde fort-ge at We Mk OUI i
Atten: Qui dn tendte din lief-gel
ses Tidl
Jea vil iorit tiae lidt ts! de tro
ende om dette Ord.
Med Tanken vaa os, son.f trai« oaw
Herren, oilde jeg fine: O. at vi
nmatte tende vor Vesoaelies Tidl
Tet er nnceateliat. at det er en
Ketidsaernina, iain nl Historie be
vi7er. at der Zur den tritt-ne Me
niatied ned nenne-n Tidsssrne lmk
vaeret oa er icerlkilte Bei-gesieg
tider.
Ren aaar nd fra, at alle J tro
ende er enige med mia der. Ren kun
de jo taae frem Eköempler ira Kir
kehiftokien oa bevlse, at der bat
vaeret Tidek for Lande oa Falk med
iwrliae Veioaeliesstider. Tider, book
Gnd paa en nnderbar Mmde bar
været mer, men iea aaar n-) im, at d·
vi er enige
Men lier iidder aanike visi manqe
celdre Kriitne som fixiert ,,Oasaa
fea bar-i Aarenes Lob ankern-i og
let ieerline Beisaeliestidek iblnndi
vort Falk. hvorom det aaar an at
beuge et iaadant lldtrnk —— »He-Ums
Aand paa en iærikilt Munde bar
livilei over Foriamlinaen
Men bar vi ikke oaiaa un « da
oplenet Tiber, twor det tendies iaa
haardt oa iaa dodt altsammen book
det var vanikeliat at finde en ekitelt
Sjæl at bede iammen med. lwar det
var vanfkeligt at finde en. 7am idee
ken virkelig bavde lief-at
Naar det nu er iaaledes, snnd be«
tyder det da itke ior as kam tro
ende, at oi maatte Lende i Zandkied
naar Herren er non-.
Tet ftaar ikte i vor Maat at be
stemme disie Tider, det liqaer itte
indenfor vort Ommade at bringe
Veloaeliestider ira Herren
Tet er i alt Fiild mit Zon: Mexi
neiker kan beste-time bnade Nil-fiel
iesmoder oa alt andet, men det er
Gut-, iom beitemmer VækkeFe og
om der er nogen, der ital blive Dokt.
Jea bar vwret til Moden bvor
Menneiker bnvde beitemt thtelie,
men der manalede intet and-et end
— Vasktelie
Ter dar fea tmnkt: De nide det
gerne men det lon ist-» i deres
Mant.
Til andre Tider bar des viseret
belt ander-leises Herren var Taa ncer,
Ordet faa levende, Aanden Taa mcegs
tia, at næsten al Modstand nor 5om
bunden -
J eeldre Kkiitne, J ded, Haar det
er herligt at opleoe faadanne Tiber-.
Men feg vil fiae dct iom min Ek
farinat Vi forstaar det ifkkldesst for
det er gaaet farbi.
Der var Tider, bvor vi tnnde bede
med Sjæle overalt. Det var. iom om
Herren var aaaei tat-an, on de ttod
blot oa ventede paa vor Hioelp Men
ieg har aldriq helt iokftaaet det
iam sen bnrde oa ftnldes
Naar iea da hat« faaet oplevei nn
dre Dage, bedet til Gnd on aaaet
til Moder oa talt, on qiort alt
det, iea hinde, ior at forknnde Kri
ftud, og Jan iandt, at det var belt
umuligt at iaa en Siael i Tale, da
ved Heisan bedst, hvor manae Gange
ieg bar gkcedt og ikke knnnet tove «
om Natten med Tanken paa, at da
Daaen var, giorde leg illa bvad ieg
hinde.
Hvor mange er her af jet, Tom
tror paa Herren, nden at J, naar J
ier tilbage paa Tiben maa sine: »D,
om ieg havde bruat den Tit-, da
Jesus gis iblandt os, dn Herrens
stand hvitede ovek Fortst, da Gut-s «'
Drd havde Magt over Siælene
Hvor manae er der ikke blandt
Gudi Born, iom ikke kender detes
Bessaeltestid De kender den fortt,
naak den er qaaet tot-di
Det alletisrste- leg Mk vkl
dringe irem fra dette Ord, et
Ouds Baru, du maa me tro, at its
italitmhetsesige-atunekvo
Wollens Ub- det er lanat fra·
Un Dei W Livet oplevet noc
snadant fort-g Ioa M at We MS
dette er vor WM da iaa
Ema M . W hie-Ip- os dort-I
DIE-i Im vf tkss site W,
ist at II W Wien Denkern-ne ·
speiset-DOMAI«
g