W ..
» H
-.xlankleeren".
It Iulvugeutlig Nyhedss ok, Oplyss
ningsblav for det dank Folk
· i Amerika,
vvalvet as
VANISH L1’TIJ. PPRL FOU. «
Blatt-, Rest-.
Deus-few ubgcat cwek Tirsdag og Fuhr-g
Brit pr. Aas-gema.
It For-Rede Stam- sl .50. Udlemdet 82110
Vladet vktsles i FotstnL
JOHN-IV Bekomm Adresiefokonbting og
anbot angaaenbe Bleibet absesietes:
DAleH Ll’TH. PUBL. HOU8E.
Blatt, Sieht-.
.«·—
Uequtsn A. M. Insel-sen
Ille Adqu til »Danfkeren«s Jndbold:
beqndlinqen Konefvondancek og Brülle
ss tust-er In, bedes abtesleteh
« A. M. Und-rieth Vlmn Nebr.
Boten-Cl at Plvir Positoffcse as »Wind
Clu- mutter
Advektblng Rates made known upon
sppllottiom
J Als-the as Uregelmæösigbeder vep
sodfsaelien liebes man kluge til det sieblige
IWIOL Skulde det ikke bit-um bedes
III-u sei-wende sig til »Dan5keren«s
Kontos-.
Ntck Lafetne beut-endet sig til Fvlk, der
MereriBladetentm m at lobe bot dem
Isetivt at ich kvlqgnina om bei contes-ede,
W De alttd omtale, at Te san Unwisse
Ieutet i dem Mad- Det oil vcre til gen
Ists Nym.
Lutherske og episkopale Priester i
Charleston, S. E» hat forenet sig
i en Befrræbelse, som fynes at skulle
lykfes, nemlig at faa en Time givet
fri hver Uge til religiøs Undekviss
ning i Vyens Stolen — Et praktifk
Samarbejde for Opnaaelse af et In
skeligt Maul — ikke sandt?
Te svenfke Lutbemnere i Iowa
har bestemt at bygge et Hospital ?
Ost Des Maine-T Med dette For
maal for Oje bar de dannet et Ak
tieselskab, bvis Beftyrelfe skal vcelges
af Konferencen. Øst Des Moines hat
en Befolkning af 35,000 og hat in
tet Hospital Commercial League hat
forpligtet sig til at betale 810,000
og lovet fremdeles at ftstte Institu
tionen.
Ved det store Lægmandsmøde i
Omaba oiste det fig, at den lutherfle
Kirke der hat flere Medlemmer
s3,669) og flere Kirker (ialt 18J
end noget andet proteftantisk Sam
fund (den tatolike Kiste bavde man
ingen Statistik fra). Liaesaa var den
Jangt foran de andre med Henfyn til
lokale Ydelser og Bidrag til Hiemi
memission. Men til Ydremissionen
bavde den ydet midst af alle. Det
bele er regnet genneminitlig for alle
de lutherste Meniaheder i Byen for
Aal-et 1909.
Vott Samfundsmødr.
Paa Aarsmødet i Fjor var der etj
Forslag fremme fra »Vor Frelfets’
Menighed« i Neenah, Wis» om i
Stedet for vort Aarsmode at holde
et »Samfundsmøde« hv ert tre
die Aa r. Aarsmødet oedtog For
jlaget til Forhandling ved næste
Aarsmøde (ie Aarsb. S. 113).
Dsette Forslag skal altsaa op til
Forhandling (og fokmodentlig Af
gørelfe) paa kommende Aarsmøde
Men naar sidfte Aarsmøde heu
lagde nceonte Forflag til Overvejelie
gennem et Aar, faa maa det Vel have
været Meningen at det ogsaa skuls
de drøftes —- og det helft for Aarsi
meidet
Jeg oil begynde med at sige, ati
jeg er afgjort inde for Forslaget, ogs
ligesaa er jeg ovetbevift om, at det»
not ital seite, om ikke stran faal
dog inden ket lang Tidg Fort-o. l
Lad Sagen tun blive drsftet og
belyst Der er vel ingen af os, der
infker andet end at komme til Order-«
beviSning om, hvad der er bedst, og
faa handle derefter.
Saa vil jeg give mine Grunde,
hvotfot jeg trot, oi btr njjet med at
holde »Somfundsmsde« hvert tre
die sat.
Dei er nuaturligt for et
W, der et W over saa
M ten-W, Im dort et, atl
sehe W W coe, det er
unfsvgiiidiit es det er W
Dei Miss- jtote Usaifteu
» II Ist po- Wu- Bev
(noget, den burde gsrex inen rimes
ligvis kunde Aarsmødet i Fjor have
Weimar-L af over 200 Telegater og
lover 100 Priester (foruden adstils
jlige andre stemtnebekettigede Med:
jleknn1er). Men det havde fun 108
lsternmeherettigede Medlennner —
rimeligvis ikke engang en Trediedcl
af, hvad vor Konstitution bestem
mer. Af Prcester var der lidt over
Halvdelen (59 af 108).
l Hvad er Aarsagen til, at vor-e
’·Aarsmøder er saa faatalliae?
Lad inig pege paa adikilliae Ting.
J mange Aar har der af og til
været forbandlet om at Iigne Dele
gaternes Reiseudgifter.
Og i de senere Aar er Spsrgss
maalet ocn, at hver Menigded beta
ler sin Prcests Reer til Aarsrnødet
kommet frem og blevet drøftet en
Del. «
Hvad beviser disse Forhandlins
ger? Simpelthen, at baade Menigs
vheder oa Prasstei føler sia trykket af
Aarsmøde - Udgifterne.«
Der er enkelte Menigheder og
Prcefter, forn disse Udgifter er en
Bagatel for. Men de ileite føler
sig trykket af dem.
Man rcefonerer, at der er Penge
not iblandt Falk, Evnen mangler
ikke. Ja tak! Men hvem er det, der
raader over disse PengeP Er det
dem der skal over den lange Vej til
Aarsmsde2 næpne!
De fmaa Menigheder og Præftei
kald (og dem bar vi fleft ai) strider
med at faa de nødvendige Udgifter
samlede, faa Prcefterne i disse Kald
gerne maa noer med nødtørftigt
Underbold Tet kniber baade for
Prcest oa Menighed at iaa noget fra
til AarsmødesUdgifter.
Og hvikken Nodvendigbed er der
saa for at holde disie aarlige Gene
ralforfamlingerP
For det forste læaaer vi Mærke
til, at henved Halvdelen af vore
Præfter oa ca. tre Fjerdedele af vore
Menighedsreprceientanter hin-wer sia
dem foruden.
Og sasrlia rmiker sen paa vor
Kredsordtiinq, som taaer fia as nor
indre Mission, den TeL af Dort Firl
lesarbejde, som aør itørft man paa
aarliqe Sanrmenkvmfter.
Vore øvriae Fælleizooaavrr san
saa magelig ordnet— iaaledes, at de
Udoala, Direktioner eller imnd de
nu kaldes, sorn forestaar dem, san
flede dem i tre Aar uden Zaiirfundk
zmsde —- Dette knnde jo paaviies i
;det enkelte nien det »in-Her feki Eis-·
; overflødigr
! Zeller ikke bar iea hort, at »so-rep
;har fet nagen Nødvendinncd s r et
zaarliat Generalmøde ioi Adininjs· un
;tionens eller Etnrelieks ig- anid Te1
imod hat man fiasrkt irembasuet des-.
opbyagelige Side ved Aarssmadck
fom det, der fkulde nødvendigwre en
aarlig Sammenkomst as hele Hirten
(repræsentativ·).
Jeg er ikke i Stand til at se den
ne Nsdvendighed Oniaa her gcelder
det jo, at henoed Halvdelen as« vore
Priester alliaeoel maa nndvcere den
Inspiration, iom Aarsmødet Mulde
give. Og Menighederne? -—— der et
henved 11,000 konfirmerede Med
lernmer i Samfundet, og af dexn var
der 49 eller mellem 4 og 5 ai hvert
Tusinde med (naturligvis somde
besogende fra nærmesie Ornegn). Z
Da der under sidste Aarsrnsde tals
tes iaa varmt for denne Side af Sa
gen, kam disse kendte Ord frem for
mig: - !
,,Men byd mig et stille Samvær
Med en af Guds ringe fmaa,
Se, det er de lifligste Timer,
Man her paa Jord kan opnaa.«
Somme Tiber priser man Lon
kammeret, andre Tiber Sammenkom-.
steu med »en aquds ringe fmaa",
attet andre Tiber de store Moder-—
feq foraqter ingen af Delene
)
; Men— —- tag saa for store Mis;
der vore Missionsmjder ogs
spredsmtdac der har vi ikke«
sa- meaen Ickretning, oq vertan viz
W fu« Form med. Jegl
fass-, Wie Wider eaner fis somi
W fremfvt satt
·.-..
am den ftorez — .,Hvot to ellek
tre ere forsamlede i mit Navn, der
Er jeg midt iblandt dem.«
A. M. Ruder-sen
Balgeblint
Nacrværesnde Blads Opgave er
ikke at opvartse med Sekulærpkesdi
Tens soinske Standalehistorier, hvor
Lonløshedem Umoralen, beglei- igens
nem paa den mest anskuelige Ma
ner, fremstilles saa utvetydigt ind
til de mindfte Enkeltheder. at mang:
et ubefæftet Sind under Lcesningen
nvilkaarligt føler sig tilskyndet til at
gaa hen og gøre ligesaa, faa det
her kan figes at gaa efter homsopas
tisk Formel i omoen dt Forholdr
It del samtne ikke kurerety men deri
mod ffremkalden del samme.
Naar her saa dog rsres ved en
nylig passeret Tildragelse af flibrin
Kot-alten gsres dette med velberaad
Hu og bevidst Hensigt.
Som sikkert de flefte nu ved. greb
en af vort Lands Stokslagtere en
Rat en Vankprcesident paa ferfk
Gen-ins i sit eget Hus i sin Huftrus
Selskad — Den bedragne Ægtes
mand tilredte Bankmanden paa gyses
lig Maade med en Kniv (konfekvenl
folgende fit Kald Tom Slagter. Knivs
fvinger), og del var not kun en Poil
litibetjents Ankomst, der hindredej
at Bantmanden var kommen i;
Klasse med Kammer-spenden fra;
Morland j
Dog lwad her scerliq skulde note-T
res, er, at Bankmanden, da han saa
sig opdaget, med undertrykt Stem
me udbrsdt »My Gad!'« — min
Gudl ;
Hund bavdr. kunde man fpsrge,3
Sud med den Sag at g-re, han« der.
er den Rene, den Hellige han, derl
Inn vil Renhed og Hellighed2 —
Ja, men det er jo heller flet ikke
Dam. her kan vasre Tale am. men
zerimad Bankmandens egkn Gnd,
Lysten lwis Tjeneste han netop i
Meblilket var optaaet af.
Lg hvorledes denne Gud befkytter
’ine Tjenere, fik han jo med det
amme nl suskelig Klarhed over —
Iwad ban da ætligt og i fuldt Maul
Iortjente l
Simon Nevada bar et mein-!
masrkcijat Jlodsnfwnk idet knn et
Var as den-:- Flnder lobt-r til Hader
niedens Neben forfoinder i Sande-t«
ein-r ist innere eller iængere Leb.
Cn csniclt stinken fommer et Stykfe
benne mer frem. synker san igen,«
brndcr ou not en Mona, tabcr fig
Dis-Ei ,i«11!5f(s i Enndet. ;
Tor er »wer trift, dnfieri. ved
den Taufe - den draqer sin egen
Tom iiae Liahed med mangt et Men
nein-jin itke sandt! .
L. beklaaelfesvasrdiae Ejkelcy bez-l
fandan Rufes-! ;
. . . I
Carlyle fixier et Stein at emar det
bedderr »Ve de trygge i Zion«. da
man deri liqge, at der er et dobbelt«
Ve over dem, der er Ema-as i BabeLJ
i Ilmidckiabeden
Te trnge i Bube-L det er dem,
der miser den onde Tag bor:«, sitt-«
oil vide om Evighed eller Alver, iør
Gut-— Herren paa sin egen Munde vi
ser, at hin Dag er over dem og da
skol ogfaa de Mages ai den FI-»
lelfe: ,,Bjerge, sfald over os! Hafen
fkful os!«
i
i
i
No ra: »Da han efterlod fiq ve!
inter, du kunde leve af?« J
Fru Linden: »Nej«. k
No ra: Heller ingen Vørn ?«
F tu L·: ,,Nej.« ,
N o ra: Allwo flet intei?« .
Fru L.: ,,Jkke enaangv
S o e gl« « i
Note-: mistroish »Ja, men«
Christme, hvordan er det muliat?«;
F r u L.: (smiler ssrgmodig) »Am
d et forekommer ftundom, Note-H
Denne Pasius er af »Et Dukkes
hjem« og giver os et lille Jndblik i
anget, Tom vi, hvis vi ellerd gaar gen- -
nem Livet med aalme Øjnr. i
stunden er faare vec fortrolige med
Vi sendet dem, de Mennefker, der
ved deeei Dtd me efterlader fig
Sorg. De var (i Metning til
hine andre, om hvem det vidnes
It: dem var Verdet- ikke verd) Me
seiden meet-, es et hat-mit Lav
mal man Alt-life stges at .fortjene- «
M i W beteqnende er
kam »en ts- scqravckseC — U,
II Ue ye- vi »W- et da
er noget saure vemodsfuxdt i den?
Tanke: at ingen, ingen fældek san
nie-get fom en Venfkabstaake ved
deres Jordefærd — de bar eiidoq
soriømt at skaffe sig en Von ved den
urette Mammon (vistnok den nemi
nieste Munde i een Forftand), en
Ven, der frivilligt i sin Sjæl vilde
holde Sorrigs - GæstebudskabsiVes
kluge over dem.
O,.det maa i Sandhed værc
sameligt: ikke engang at efterlade
sig Sorg!
W-.
trn klule teilen
For ,,Danfkeren« —- af John Lassen
Andreto Carneaie er paa Rund
reer i de Forenede Ztater. Han
bester til Publikums Gunst ointrent
paa sannne Maade sont Prwiidetit
Tast; nien han besidder itke paa
lanat nær den erdialied i Spro
get eller den Vettalenhed, sont er
Tafts stckrke Side. De konne, tnen
oite intetsiaende Ord, sotn Carneaic
benytter, naar han taler til foenti
liaheden, bar derfor heller ikke bragt
den Beundrina, sont lian aanfte sil
kert Inskede oa ventede. Prcesident
Taft vandt Biiald alle Vegne: men
ban befidder ogiaa en langt hsjere
Enne til at nddele Siniaer. end
den inerpede Stotte Tarnegie bar
liae akkurat Politnr til at lifte sig
iaenneni Verden: i hans Higen efter
Millionerne bar hans aandeliae Jea
været ivært forførnt, oa nn er lians
Lin lanat i Felder, iom bang Al
der ikke tillader nogen Udjasvnelie
Sans- toinme Frafer viier en me
aet onerfladiik Kultur, og lians Ta
les Jndliold antyder et højeft ubes
fwitet aandeliat Standpunkt Man
faar uvilkaarliat det Jndtrnt, at
lians Biblioteksbarnilijertiglied ikke
bviler i en gennemdannet Sjæls in
derliae Ønile oin at løite fin Tid
J llniverfitetslmen Verkelv linldt
lian en Tale i Universitetets Amsis
teater, oa ban ajorde sig synlia An
strenaelfe for at efterlade et Ind
tryk paa den Elite, fom ftadigt fre-.
kventerer dette Strd
Im nat nat l
genaive et Par Mundfnlde as kraus-;
ltdaydellen
.,Dette lForsainlingens Tilstedesf
væreliel beviser,
at J tilbeder denT
frie Lufts Gnd Lundene var Gnds"
fsrfte Templer. Jeg vilde unste, at
Lnndene i vor Tid var vore Temp
ler:
den klare Himmel det
nkendte —- oa af de dejlige Træen
bevceaer os, iaa at vi blotter vort
Hoved oa bøier os i ydnma Tillus-«
delfe af det ftore ukendte.«
leilken vag og indlioldsles Be
kendelie fra en Mond i Carneaies
Alder. De ftaktels nnge Mennefter
blandt bang Tillwrere, forn muligs
Dis i ham iaa en Revtæsentant for
var Tids Tra og Viden, knnde let
komme til at antaae dette aanostifkel
Vcw fra den triftcliae Onfattclses
Jndbeareb. At »tilbede det store
ulendte«. Det er altsaa saa vidt, sotn
Carneaie er kommet — Hurlens
Religion i en mindre Stall Tilbage
til Lnndenei Ja. Vi vcd, linad det
betyder. Der var en Tid i Histo
rien, da Slæaten
fra den Tilbedelie ioni fandt Zted
for Luftens Duft oa Snnet af«
store«
vendte sia bort .
i Templer, der fyldtes med Herren-El
Nærvasrelies Herliabed Der kam
en Tit-, da man vendte sia fra den
levende, den fande, personliae Gnd,
og løate andre Gnder —
ninaeng Guder —- i Lnndene. Vore
Jndbndl
Fædre tilbad i Lundene oa afrech
Menneiteliv paa Osfene Selv Fol
ket i det lisje Nord, lwis Gndelcere
var den btjeft udviklede og melt etiife
i Hedenskabet, tilbad Elementerne i
verlonificeret Sktkkellr.
Kristendom-·
mens Lys og Magt hat iaen ledetd
Slægten dort fra Lundene nied de-»
res Guder og Offertfenefte De bed-·
ste i Staaten tilbeder icke mere en
ukendt Gud). '
Og videre:
»He-c er ikke nagen Klasieforlkel
Religionen er ikke spaltet i Fak«
tiefrer-, der bekriget hinanden. Jn
stinkthiat ftler vt i as felv Li
vets og Dsdens After-im . men
mtne Benner. vt Mer as alle med
lmälende Ansiat og med den Oder
Minim, at alt aaar vol, fordt alt
blivet bedie
(Ja- naturliavis blim al Tätig
liebte i den« Hine, sont hat tobt
Inst- Monlisbsdsemtefkets Fald
satte-spat, samt det- clendiahed
edu- MM et syste- vg desto-i
W Mit- Mann-t
!
og ielikabelige Smil set et Freisi-?
itridt benimod Fnldtommenheden.).
Og videret «
»Im veliigncr denne Tag for det
Privilegium at knnne staa for eders
Ansigt; for jeg fslet, at J hak gjort
et godt Jndtryk paa mig, og at jeg
maa blive et bedre Menneike eiter
at have, san at sige, taget eder ved
Hacmdcn og til mit Hier-te«
Carneaie cr desværre ikke den
enefte, der i Sieben for en fand
Omvendelse ladet siq nøie med en
Slags kritetist Paavirkning og Uds
vikling, i hvilken Omaangen med
det skønne i Nationen og Slcegten
skal forbedre Sjcelen og iceite Men
nciket i Stand til at forløie sia
sein Dct er ilke gaaet op for An
drer Ekirncgie, at der ital noget
gnnike endet til, for et Menneite
forbedrer fixi. Noar Mr. Carnegie
en Gang konnner bort fta den he
deniksæftetifle Betragtning og vir
kelig kommer til i dle Nsd at føle
sin Trang til Frelse im Synd og
evia Fortobelie: iaa vil bon ikle
lcvimere viere tilfreds med at stille
iia irem for Offentliqheden som
Tilbederen as »the greai nnknown«·
A——— .
Ved Pritsidenteu for de Forenede
Statet af Amerika.·«i
En Proklamation!
i —
i E i te r s o m en KonntesafL itads
limitet den anden Juli, Ums-, be
thennnen at den trettende tiaarige
HFolketeellina for de Forenede States
ikal foretaaes, begnndende den fein
tende April, nitten hundrede oq ti,
Os
E i te r so In de Farenede Sta
tersJ Konstitntion udkrasver en nai-»
aatin Optik-Hing ai Veiolkningein
fixiert tiende Aar i den Seniiqi at»
bestem-ne de forikelliae Ztaters stie-l
prcesentmion i kiiepmsientantlnn«et,f
Ost l
E fte r i o in det er af yderste«
Vigtialied for lieje de Forenede Zta
terH Fall-, at denne Folketællinq
ital være en fuldftcrndig og nøjaasl
tin Beitrivelie ai Landets Befoltsl
ning on Hjælpekitder: !
Nu, derive, jeg William Hotoard
Taft, Prceiident for de Fotenede«
Stater af Amerika, erklcerer og be-·
lendthr herved, at, under fornævntel
Lon, er enhver Person forpligtet til;
at beivare alle Spskgsmaal paa!
Mandtalelisternc vedrørende haniH
og den Familie, hvortil han herer.I
og den Fami, som han eller hansk
Familie bebor. on at enhvek votien
iocn net-mer at gsre saaledes, er
strafbar. ;
Foltetællingens enefte Hensigt ers
at opnaa almindelig statistit Mysss
nina anaanende Landets Befoltninn·
og Hjaslpekilden og Zvar fra En-;
teltmand ndkrwves alene for at mu«
likmøre Jamlingen as saadan al-s
inindelia Statistik. «
Folketællingen hat ingen For-bin
delie med Beskatning, med Militæks
eller Jukykxieneite med tvungen
Stolegang, med Regulation af Jndi
vandring eller med Haandliaevclsen
as noqen national, Stats,- eller fteds
lig Lov eller Forordnina: ejheller
tan nogen Person lide Skade i no
gen Henieende ved at give den for
lanate Oplnsnina Der er ingen
Aariaa til Frnat for, at nogen Aa
benbarelie vil finde Sted vedrsken-«
de nogen Enkeltpeeson eller hans
Anlicmendet For tilbsrligt at be
ikytte de Perioners Rettigheder oa
Interessen sont meddelee 'iaadan
Oplysning, er det enhvet Betient i
Ceninsbureauet iorbudt, under
streng Straf, at aabenbare nagen
iom helft Oplyöning, fom iaaledeg
kommer til hans Kundikalx
Jeg»opsordrer deefor indftcendigt
alle Perioner til at beivare uiors
Met, fuldkotnment on nsjagtigt,
alle Spsrgsmaal iom rettes til dem
as Enumeratorerne eller andre af
Ceniusbnreanets Bette-ne og til
iaaledes at yde dekes Bidrag til at
denne storie oa nssdvendige offentlige
Geening tqn heldiqt fuldbringes.
J Vidnesbyrd Ovarab
jea hae heetil undeetegnet mit Nat-m
og ladet anbeinge de Foeenede Sta
ters SegL
Givet i Staden Washington den
ne den iemtende Das i Mart-, N. D.
et We ni hundeede og ti, og ioe
·) Sendt o- fea Gewinst-n i
M Mkttelie oq msd beste-at
Umwan m Wie
llafhængigheden as de FokenedeStass
ter af Amerika det et hundrede da
fire og tredivte Aar.
[-Seal]
Win. H. Tast.
Ved Prwsfidentem
; P. C. Kn.1x,
? Statsfetretcer.
Focaatevalgcnr.
Foraarsvalgene hat allen-de ta
«get derests Begyndelie Og et as de
kSpømsntaaL om lwilken Lampen vil
jbljvc l)eftig«ft, er Zaloon Zwar-as
.maalet. License or no license. lliat is
tue question. Vlandt Afholdsfultes
lne oa i de amoritanske Kixker —
fok de sidsnsis Vedtonnnende jærligt
fra Kvindernes Side --— ardejdes
der utrwttcligt paa at indomde nyt
l
l
)
l
)
l
s
)
)
Territoriunk. Men ligefaa ihærdigt
arbejder Saloonintercsjerne paa at
foxhindre Aflwldsfoltene i at vinde
nyt Territorium oa paa at vinde
det tabte tilbage Man fremsætter
de Incst absnrde Argumentcr. For
bud er en Judgriben i de personliae
Rettigheden der er garanteret ass- af
Nrnndloven Karatteren on Villien
ndvilless under Friheden til it naslge
mellcm det gode og det onde Ja, en
bekcndt dansk Mand bar endoa be
troet mig, at han ikke vilde ask-re
med til at lave Fokbndslove da dis
se knn friftede til Overtrcedelie; der
for ftillede han sig jom Kandidat naa
Saloonmændenes Side. -—— Sol-dsgl
gelig har man mere plausible Argu
mente-r: Det lkadcr ByensHandH —
alting bliver more dødt, oa Former
ne gaar til Nabobyen, hvor de san
faa sig et Glas Øl Man san lige
saa godt tage denne Jndtasgt for
Byen, da Øldrikkeren fo vil so fia i
Stand til at faa fin Bajer alliqeveL
Og nu fornylig paastod man i Chi
kago, at Byen vilde gaa bankerot,
derfom man nedftemte Zalasbeniilins
gen.
Men efterfom Tiden getan vil det
blive vanskeligere oq vanfleliaere at
stafsc antaaeliae Argumenter Ersa
ringen dar bevist, lwad Fdrnnften
paastod Bortset fra den moralske
Vinding, fom Dritteiiets Afstafselfe
vilde væke, dar det vist sig at Icere
til stor skonomäsk For-del for de Byer
og Statut« der hat gennemfsrt For
budet. Fortetningsmændene finden
at Falk bar flete Bis-me melletn
Hasnderne; de baade køber mere og
betalek bedre. De Penge, der fsk
blev fmidt i Saloonværtens Somme.
kommek nu den lotale Kobmand til
adde, og i Stedet for Gift faar man
nu Nyttegenstande for dem. Gnvers
net Stubbs i Kansas saade fomys
lia, at Prohibition er Kansas størfte
Gode. J den hsjere Fortetninass
verdeck, i Industrien og ved Jernbai
nerne arbejdes der ogfaa mod Drit
keriet Asholdsmanden er baade
dygtigere oa mere paalidelig end lelv
Maadeboldgmanden
Men selv om det lkulde koste oS
not saa ftore skonomifke Ofre at af
ftaffe Dritter-iet, vilde de morallke
senlyn dog være tvingende. Drit,
Utugt og Spil arbejder Haand i
Haand den imod dcst Maul at Ide
læaae Folket og Staten. De aller
flefte Forbrydere har begyndt deres
Lebe-baue fra Saloonerne. Og oed
Hinslp af Saloonelementerne reaerer
noale faa samvittighedsljse Mænd
det politier Mastineri i mange af
vore Byer.
Bort «med Saloonernel
Her er en Opgavr. der er Danlters
ne værdig. Det vilde være en stor
Ære for os, om vore danfke Set
tlementer kunde udvikle sia ttl »Pro
hibttion Strongholds«. Lad os altid
kalte vor Stemme oa Jndflydelse l
den rigtige BeegtstaaL Da hvad
Maadeboldsmanden nimmt-, da maa
han nægte sig sin Dram for at fri
tage sin lvagere Broder fra den,
unsdvendlge Fristelfe D.
,4-—
-
J-.
His
Kvittkting
til trænqende teologiske Studenten
tidliqere kvittercst for: 879,25; J.
B. Anderer, Minden, Nebr» 81.00:
Windeforeningen Jmmanuels Mah.
Racine, Wis» 510.00: Mindefors
eningen ·Danuebroa, Nebr» 85.00;
Ungdomsforeningen i Oyens, Joch,
85005 Mrs· FAMer Staplehukft,
Nebr» 810.00: Just 8128.25.
Med hiertlig Tat til Give-ne
P. s. Bis.