Kongen og Sjoveren.
l ' CAf Post. Kr. Ankek.) .
Kong Ftederik den syvende ooetnterede en Bilds-I
tjenefte. Under Præditenen listede adikillige Taarer sigT
ned ad Kongens Kind· Da Prædikanten efter Ptædi-«
kenen blev gjort opmcerkiom paa dette, figek han: «Det
kommet as, at der i Kongen er noget of en Konge og
noget af en Sjover. Og naar man Ialer til Kongen«
kommer Kongen frem; men naar man talet til Sjoverenl
kommer Sjoveren frem, for der er i hvert Menneske en
Konge og en Sjover«. Den Dag bleo der talt til Kon
gen, og Kongen kom frem i den listende Taare paa
Kind· Andre Tage og andre Steder blen der nok altforl
ofte talt til Sjoveren i Kotigen, og faa kom Sioveren
frem.
Dersom det passen at der i hvert Menneite er no
get af en Konge sog noget ni en Sjover: og tillige at
naar man taler til Kongen i Mennesket, san lommer
Kongen frem og naar man taler til Einveren kommt-r
Sjooeren frem, fna gælder det om at passe paa, hvad
man taler til i Mennesket. Thi ligejan fkønt og vels
signet det man vcere at faa Kongen og det kongelige
ftem i et Menneske, ligefaa ufknnt og kedsommeligt er
det at faa Sjoveren med alt det fjoveragtige frem.
Men lad os nu føkst huske paa, at der skal vcere noget
kongeligt i den, der skal tale Kongen frem, og der maa
viere noget af en Sjooer i den, som taler det sjoverlige
stein. Kongen taler til Kongen—Sjoveren til Sjoveren.
Dersom man altsaa vil have Lykke til at tale Kon
gen ftem i Mennesker, faa maa man se at faa Sjoveren
bott, afsat og faa Kongen stem i os selv. Og dersom
man vil have ret Suit paa at tale til Sjooeten saa
maa Kongen i os selv stsdes fra Tronen, og Sjooeren
sættes til Roret.
Bande det ene og det endet kan maaske tage baade
Tid og Kamp og det kein nok vcere, Ordspkoget: ,,Øvelfe
got Mefter« ogiaa her kan anvendes. Men Linet vil gaa
mere og mere i Retning af Flongen eller Sjoverm
Dog et endnu: Det et sandt, at der er ikte et eneite
Mennesle paa Jordens nide Krebs, uden man kctn finde
noget baade af Kongen oq Sjoveren Kongen tan væte
klcedt i Laier ogsan hjetteliat talt og Jjoveren lau vcere
tlædt i gammel maaite ogiaa nyeste kristeljg Mode:
men Konge er nu alligevel Kongc og Sinnen Sjover.
Men endog meget ncer samtnen i inmme Hjerte san
nier, at man ofte maa undtes derover kan disie to bo.
Og Sproget2 Hvert Folk hat sit Sprog: Kongen hat
sit, Sjoveren sit. Men netop paa Grund af det nære
Naboslab mellem de to, faa kan der let blive noget af
en flydende Sproggrænie, hvor det ikke et iaa let at
here hvilken der er hvilken Et fint Øre der tan iljelne
mellem Kongesprog og Sjoveriptog er der haardt Brug
sor. Tbi scet at Sioveren iik Lyst til at maje iig ud
med Kongesprog, iaa gjaldt det dog alligevel om at
kunne kende Sjoveren der bagved Oq icet at Kongen
skulde falde ned i Sjooeriptoal
Nase man taler til Kannen, komtner Kongen frem:
naat man taler til Sjoveren kommer Sfoveten frem.
Saa det gcelder seist og fremmeft at man totnmer
i Gang med at tale til Kongen i sig felv. Samlioet med
sig selv gaqr lom alt Samliv Ordets Vei: Der er en
ftadig Talen med siq ielv, til iig ielv. Det lønner fig.
at lægge Meerke til denne Samtales Jndhold Som
den goals er og blivet vort Liv.
. . I
En lille bleg, kejtet Dreng levede i sit Hjem bos
sine Forældre, blandt SIslende Der var noget iaa int
« knyt over hans lille Skikkelie og hele Tilvcerelir. Ovar
sor? Fordi det altid baade aadent og daarligt ikjult der
omme bog ved led til ham og om hom: »Du tan inqen
Ting«, »an bliver ikke til noget«. Paa dette Grundlag
var ellers baade Forældre og SIskende gode ved hom,
sparede ham alle Begnr. Men Saal-et —- det iidfte der
holder et Menneske oven Bande —- icnuttede fra den
lille Flie, hvor meget lmn end tlamrede iig til det, og
Mismodet tog Pladsen Da det vor stet, laa talte det
akkurat det stimme inde fka hans lille forpinte Hier-le
fotn fra alle de andre. Alt forinden og foruden iom i
enstemmigt Kot skreg imod hom: »Ka- ingen Ting —
bliver ikke til met«.
J hans sattige Hiern, hvor Brsdet var knapt, Mun
dene mange, maatte hans Ssskende ud at tjene, naar
de var 8—9 Aar. Men hatt blev over 14 Ant, ist han
kom nd. -
Hvordan det san gil? Au jo. Slet ingen havde store
Iowa-Musen Men Drengen mente mange Aar eftcr,
Palmeiøndagi St. Lunis-«
Ved Gudå Nat-de oplevede jen san i
atter en af disse wide-dulden fkønne
Dage i Herrens Forqaard berneda
en Dag, fom bedre Lan ersarcs end«
befkrives, en Naadedog, som drin-:
get Tanken og Tilværelsem ja felve
Livet nærmere Livets Herre, og san
ledes lsfter op over Livets Smaalig
heben Byrder oq Misforftaaelfer og
giver os ligefom et klarere Syn.
Blikket vandrer og Tankerne med og
drages opad msd Hjemmet, Lysets
Gem. St lille Suk bryder maaste
igennenh og naar det udtales i Ord,
vilde det være: Var jeg blot dekl
ellen at ieg maa bevores saa jeg
naar dette falige, listige Hjem J
hab-time Stunder qlemmes vort
satt, vor esen Bisdonh vore Be
tænkelighedet ved dette og hint —
maaste i Wind-Ue med Guds Me
ist-U m Jord. Rasse det var
M W overfok en stehet
«- M es mt det two
W, M ist M sag ver
'
disk-it Manne vi san f1c1.IZc11dc :;I
at law vom af diese Højtidsfmkxi
ser, fu«-J stemlængslerne man til
tage for hvcr Tug, Tom lasggesz til
bage bernedcx jndtil de modnes til
Færden hjem.
Meget tidlig Palmespndag Mor
gen, meiden-I vi endnu fov s- san
meget gaar for fig, medens vi sover
—- regnede det; men ved den Tid,
vi stod op, var det Hart, oa den
lyfe Sol udsendte sine varme Stran
ler. Det nor en dejlig Morgen, som
bar Vidne om Lyfets Sejr og til
lige en behagelig Dag for Mennes
flet. Med Tak til Gud for Ratten;
oq Hvilen samt for god Helbred heil
gav ie- mig pqq Bei tit Ouds Hug
med det stille Suc: Herren velfigne
denne Dag vg« sine Falk, samt hver
som vecsignes kaut Jeg naaede Mr
ken, St. M. engelskslnthekfke noget
fsr Kl. 10. Studagsskolen vor alle
rede i Gang, og mange var til
Stude; og her man det bemerke-,
at Ismene maafke ikke var i Flet
talx for her var manqe unae og
»in-use M med, Mond is poku
ot det vor en Guds Forelih ot hon Vom setvp til deiJ
Plods, de Fell Hans nnge Hast var om Sommeren
oppe med Lærken og sang-, fvni den, fuld of freidig
Livslyst. Hans Arbejde Foo ditid ud sont Leg. .
Hon kunde toge den Ziege, forknydte Dreng og faitc
hom sont en Bold op poo Hslæsset, kostede soo Tem
merne bogefter, gik ieln ned Siden. ,,Jkke væltel« roobte
hon, sotte Ferken i Læssset der hældede. Det gil. Og
Drengen2 Ja hon kunde ksre.
Hon kunde soo i Sinde, ot icette Drengen op poo
det gomle Øg og uden Grime eller VidseL kloppede soo
i Heenderne for at fno Liv i det gomle Strog. Denne
humpede of Sted en tre site Skridt i noget, der skulde
ligne Trov fro dens unge Dage, ioldt stroks i Fods
gang. »Du er en Knop«, lød det« op til Drengem »du
kon ride uden Bidiel eller noget som helft«.
FioneiiP Hun vor stille, hovde ikke ioo longt til de
vorme, milde Toorer, der ikke kommer of Sorg men
fro et stort Hierte, der flyder over» Men tror du, nogen
i den vide Verden kunde stryge soo elektrisk, ioo det gik
gennem Hinte, Morv og Ben, over en bleg Drenges
kind, iom hun. Og noor vor der nogen, der i sit Spises
kommer hovde en ioo Uendelighed of gode Soger2 Og
vor der nogen, der ioodon kunde komme i rette Tid,
noor Fluerne vor iletnme, og hjælpe hom ot binde
;K-serne —- iieer den brogede —»— ind? Nei, det vor der
’nok ikke.
Hon tjente der i femten Aar.
Men i Moj skulde der soo ver-re Bryllup i Nobe
goorden. Det vor Dotteren, der ikulde giftes, mens
Anemoner dækkede Skovbunden og Fuglekoret vor fulds
tolligt Selv elikede, lignede hun Konvallen. Simpelt,
hvidt uden ol Udmojen men svsbt i Hoobets frier gren
ne iom hendes Blomit, gik hun frem for Alter-et Ved
bendes Side stoor hon, iom der engono sogdes on1:
»Kon ingenting — bliver itle til noget.« —- Jo hon
fik Fort-on soo det sorilog. Lidt sent kom det, men glæs
dede foo desto mer.
En Svoohed bliver ved ot folge hom: hon kan ikke
toole ot se forknytte Smoodrenge og Smoopiger. Hvori
monge of den Slogs hor hon ikke i Aorenes Lob kom
men hivende med ind til hende, iom selv hor en Flot.
itke for ot fpsrgr. om der er Plods, men med et Smil
over bele Ansigtet, stolt of sin Fongst
En middeloldrende Mond fortolte mig om sin
Borndom og fsrste Ungdomstid Don vor sro et rigt
Hiern. Letbegovet og livlig iotn hon vor, blev hon fnort
alles Kæledægge, der opommedes ved Lækterier boode til
Leoeme og Sjcel. Jntet vor for oodt eller for kostbnrt
til tlæledceggem og ingen Ros syntes ot oære for iwr
til ot bruges om og over-for dette Vidunderborn, hvis
Moqe ikke fondtes i Miles Omlreds og mooile nceppe
not i hele Verden.
Og Bat-net og Drengen troede det og vor ncer ved
ot goo rent til. Hon endte med ot blive en veg Strom
nino, der ingenting kunde undtogen fordre Lækkerier
og Ros. Viljen vor rent gooet Flsiten Kun Levnin
ger of den i Form of hallet Holstorrighed vor igen.
Soo romlede Rigdonnnen samtnen. Do vor Bren
gen femten Aar. Hon mootte ud og nojes med olmini
delioe Menneskeloor. Jngen Ros. ingen Lceklerier. Men
Tadel ikreg om hmn lom en Flok Rovfugle, fro Mor
gen tidlig til Aften sent, for hon kom ikke blot fortert
oi Eted ud i et, sordi hon ingenting kunde: men Selvs
godheden dekhjemme fro loo over hons Færd, og den
wogt-de hons Medorbejdere til at toge mere heim-d
Emsndet nna hom.
Zelv noor hon fik i Sinde at foo ondt i Moden
liialn det iner Ting; »ior det vor bore Meinen, der
lwnates efter Lcckkerier fro sordums Doge,« mentes der.
Oq fik bon Honedpine vor det »blot fordi. ljon endnu
ikke noode lært ot bukke iig.« Soo der vor lukket alle
Veane non disie Omrooder.
Kun i en Retning vor der aobne Bande: Arbejde
oo noies. Og lidt efter lidt gennem monge Kompe,
book det ftridige Sind ftompede mod Brooddem sondt
hon sig boode tilfreds og toknemtnelig poo denne Vef
Hon blev en Mond· Der vor et Por Ord. iom hon
loite tom til at nævne. Det ene vor: »Den der ikke vil
sorbeidch bar heller ifke hope Fide:« det ondet: »Der
Zikol ilorp Lud til ikurvede Horn-den« og »Arbejdet
odler«. Tag tnnde Tooren ofte itoo i hons klore Øje,
noor hon fortolte. Om det vor Minderne iro Born
donishjemmet eller det vor ved Tonken orn den strenge
Tid, do bon soo ubehjælpfomt blev kostet ud i en hoord
Beiden. eller det vor beggextilsomtnem ved ieo ikle.
. I .
CSIUMDJ
der. Tom det efter Naturens Orden
kan fixer om, at de vandrer paa
lssrnvens Rand- Te konnner meget
regelmasszsja til Søndnnslkolens Bi
belllnstife El Var Sange blev fun
aet, sna en stille Von, oq oi inm
ledes klassevis» Matthmts 9,»1 til
19 læftes og betraaledes. Vor Læs
ret, Judne Paxton, en Mand'hen
ved 60 Aar, talte en Del om den
Nytte og Belsignelse, man sam- ved
at befragte Gnds Ord: hnn fagde
blandt anbet, at hkm selv hovde be
tragtet Herr-eng Ord met-e eller min
dre, siden han som Dreng bei-me
Stndagsskolem og at ban var glad
ved, at han havde faaet Nat-de til
at forstaa lidt beruf. Jelu Orb til
Matthæus, der fad i ToldbodenH
»F-lg mig«, og hvad der staat oml
Matthæus, at han stod op og fulglei
hom, betragtedes nærmere og
Spsrgimaalet kom frem: was-lebet
fjlger vl nu om Dage Bittens
Asan lkgecedes: hvad vandt eller
tabte Matthias ved at ftlge Jesus?
Det lob ttl, at hem tat-te unget, nein-«
As In stlllins M Toldbodm M
»oel ogiaa iin Linsitilling i Wirtin-;
deligbed. og knn oandt at blive en«
foraatet Mond i Ligbed med det«
»Soraens Menneite«.
J Kirken var der Konfirmation
153 icnqe dlev toniirmeret Denne
Isaridlinn tog knn en lille Tid, dog
det maa sigei3. det oar en bøjtidei
lin Stund. Saa lsd Drdot om Jeiu
Jndtog i den aamle Kongeitad om
Malmerne oa Klæderne, iom breds
tes paa Vejen til Konnt-us Ære.
Om Vernenes Hosianna o. i. o.:
men iaa oaiaa om dem, iom oredes
des over den meaen Hulden oa vilde
have Vernene til at tie. Der er
manne onian nn, iom er as iarnme
Menina. alt ior manqe Vare nn
ikke noaen nf os er med paa den
Eide: tbi deriom de itle iatter et
andet Sind, vil de io viere medl
iblandt dem, iom stille-Z til iidft
paa den venstre Side. Lad os leere
noaet ai Jein Ord til disie last-de
Menneiker: ...save J ikle lrest?«
o. i. v. Der var noget, de nagtet
deresks meaen Leerdom itte baode
iaaet-med.
Den iidite Jana oar inart til
Ende oa med den Gndstjeneiten
Veliianeliens Ord led. det iidste
Amen, oa vi ioklod Gudslnifet Ved
Udganaen mødte vi iom icedvanlia
den 73iaariae Herrens Tiener, iom
lod det viere sia maatpaaligaende,
at ingen fkulde gaa ud ai Guds
Lins- nden et Oaandtryt, lediaaet ai:
»F am io alad to iee von here to
day«. Vedkommende Herrens Tie
ner bar vceret Præit i over 48 Aar
oa oed denne Meninlied i 38 Aar.
Gan bar lcert noaet i iin lanae Tie
neite, tiliynelodende ieerlia dette —
at komme ned paa cinceerne i Von
til Gerlialiedens Herre.
Om Aftenen var der »L«ectnre«
over Jein Liv, ledsaaet ai eller i
Forbindelie med Lnsbilleder Ved
»Leeture« ioritaas lier itte iaa me
,1et Foredraa. men en Vrrediken,
Tom det fornd bleo .bema-rt"et: »F
liaoe notliina to preach but the
Ward of God«.
Bette oar det 5. Foredraa ai den
Slaas. Jea bar deltaget i dem alle
on maa iiae. det er noqet ai det
bedite iea bar liait Anledning tilzgt
deltaae i.
Her var Billet-et hvor Jeins aav
fin Diicivle Beialina anaaaende
Paaikelarnmet Det blev freniboldt,
at Jesus aav megen Ovmcerkiombed
desanaaaende. iorn vel lian maatte.
da dette var det sidite Paailelam
ilte alene for Jeiu perionliae Veds
kommende, men det var Aiilntnin·
aen ai den aatnle Pant, oa de der
med iorbundne Anordninaer, oaiaa
Paaskelammet.
"Talen oa Billederne isrte os iaa
til Fodvaitninaen med Petri Ind
vendinger. iaa Nadverbordet oa det
Fortabeliens Born Judas, Vandrini
gen til og Striden i Getliietnane
Gave
»Gaa stille nu«. lød det, »for we
are ioon under the ihadoro of the
erois«. Vi fertes videre nennem den
underline Forvendelse af Netten i
Forbindelie med Jein Forli-L de
ialike Vidner, Svot oa Slaa oa
Forbaanelie samt det stigende Naabt
»t’or8fæit, korsiasft liaml« Den store
modiae Peter oa den itakkels arme
Mand, eiter at Hauen haode galet
oa Jein Blit. Ei iaadant Villede
ai Menneilenatnren Vi kan vel iin
de en Peter af og til endnn, endoa
uden at aaa vor essen Der torbi.
Videre — Jesus laundet ira Pila
tus til Herodes oa tilbaae igen, iaa
beerende Koriet til Soneitedet ior
falle Menneikers Synd Men nu er
I
hans leaemlige Kræiter udtsmt. oai
lian ieaner under Binden Billedet«
viler her den meit brutale Behand
ling
Golgatha naan Fmed dets Gru,
log vi ier den Sorge-is Mund paa
IForbandeliens Trie.
iDet var Nat paa Jord, va» denne
Palmeisndag var til Ende: men
»Minder» tager vi med gennem
Livet Deriom disle Liniee faar
Plads i ,,Daniketen« iaa vil fes
iige til Leierem Det vil vkete me
get Wende og os til Mitte, om vi
blev enia med os ielv om at sige
Jesus M lot bin Pslmeitndue vs
Langmdäw fee den Gang, han sit,
es Itzt-dem has bat ice us
De det er Mat, sidsen ieq bad
am Mad- i ,,Dcniteren«, vilde ies
India- hm steht til nogle M-—
mmamnliatoadetikuldelaa
mssrdiildeimew
kere i »Dansteren«. iaa som »Sei-is
bo« og flere der øst pas og iblandt
de nyere Strivere i Council Bluffs
og andre: »Scrjba« hat vceret ftum
længe og fleke med; lad os børe
fra edek igen. Fortæl os om Jefu
Gang iblandt eder, og hvorledes
bang Fodfpor ftlges, famtchheden
For en Tid siden lceste jeg angaaens
de Kirkebladet, at det ikke lønnede
sin. For at afhjælpe dette vil jeq
anbefale, nt vi. faa mange fom vit.
bestiller Bladet og sendet det for
et Aar til nogen, fom nu ikke holder
det, maafke til nogen udenfor Me
nighcdem det vilde bjælpe Bladet
og maaske være til Nytte for Mod
mgmsn. Ecm henned sum for
dette Øjemed.
Wem saa ikke de s!,200, sont
Fornmnden beder am. Det er Smaas
pcnge for faa mange, som vi er.
Jeg er visi- paa, ban vil ikke vredeb,
om der bliver et Pak Hundrede
merk, end han beder om.
Jea bar laat kake til nagte
Meniabeders Nonne-, eller Navnet
ch Stiel-sen bvor der er en Menigi
bed, fom næsten ikke or til at finde
vcm Kviteringslisten i ,.Kirkebladet«.
Vi alwdrs ved at se kendte Navne.
Da der er meaet, fom fkulde gøres
endnu, medens de! er Dag. Fredens
Hilfe-US L.
Jndlmdelie til Aktietegning
i Dansi-Amekilanernes
Plantagr.
X
l
J ·,J5tsjasllanl’5 Folteblad« frem«
lom i September 5. A. selnende fra
en ltjetnoendt TanftsAtnerilnner:
«Med Ttor Fornøjelfe bat jeg nn
stretanet en Reise nennem det nieste
as Danmark og —- tkods Vejret —
gicedet mia over den nrkeqtiqe dansle
Natur. smad der niest bar fremlaldt
min Benndring er Hedeselstabets
ftore Arbejde For at omdanne Hede
N filitter til Jlon Tet sortfener
den ftørlte Illefpelt og Toknennne
linlnsd sm bele Nationen
Da don —- der lmr været en Einn
le Malan i Bienen-L da feg fik Lei
.li-»1l1ed til at fætte mig nærmere indl
i denne Saa. Fm flere Sider darf
sen lmrt Klaaer over, at Hedeselsla-«
bet ikke magtede at gaa laa burtiat
frem, som Folk lunde snlke detl
Dette er ikke Sellkabets Skyld. Men;
Zelflnbet nmnnler de nsdvendigej
Mit-let j
Var det ikte en Opgave for Dnnfl ;
Ameritnnerne at bjælve med hertil?««
Norbelmerikanerne bar besmndt at
indsamle til et Fand paa 4 Mil-l
lioner Kronen lom skal skcknles til!
Niederland-et Maasse kan vi Dunst-J
Amerilanete ikle naa laa haft op,·
men jeq er sikler paa, at der tun
blive en betydelig Sum, hvis ellers«
Snaen vindek Interesse Og der et«l
jo Land nok at tage lat paa rundtl
om i Danmark. i
Jea havde nækmest tæntt mig det.
kaadam at vi tog Aktier a 50 elleri
100 Kroner i Foretngendet, laa vi
bvet flk vor Pakt i Fædeelandetgs
Jord. At jeg lelv vil ftøtte Sagen«
pelnniært, er en Selvfølge Jeg bar
tcknkt mia at lebe Aktier for 200 KIH
om Aaret. laa lcenae jeq let-en Os
det bliver foklmabentlig lænae. :
Kunde Sagen gribes an hurtian
nilde del vasre en national Vindinq"
jor Danmark. Det betyder meget,«
om ea. balvtredsindstyve danske
Kvadratmil blivek indbringendeSlov«
tyve ellek fyeeetyve Aar fsr ellek
5enere.« Der-es B. F. i
Artiklen blev optaget i Bebel«-,
lkabets Tidgskrift Nr. M, t909, med
folgende Efterstriftt «
»Dort for-holder sig rigtigt, at »He-«
delellkabet ille magter at gaa laa
hurtiat frem, lom Folk kunde tnske
det, idet Setskabet hektn mangcek de«
nsdvendiae Midlee. En Tilllutninav
fra DanstsAmekikanerne til Sagen
vil derfor væee meaet velkommen vg«
kan faa sin ftoke Betydning. Bettes
kan meget godt sie aennem Mtteteg-«
ning, lanledes at enhver Ocktlonæe
faae Pakt t Fædtelandets Jord. «
Jeg lkal da tlllave mig at lokeslaa «
den af He. B. F. fremfjrte Tause»
gennemfsrt omteent fauledes: J
I) At der, fee saa vidt der heettl
kan stelles fern-den Alllutniwz
gen-nein de Maul-, lom bar under-!
tegned denne Jndbydelle, tegnes Ak-»
tlee l en Planke-ge f. Ess. kaldetz
Donlkiilmettkanetnes Plantagd
dville Mut immer til at lyde pas
.
Will Clean It!
Essietg quicker and
better than soap, soak)«
Don-»den scouring-brick or
metal—polish. Just you tr;
it and see. This new, han«-L«
all-’round cleanser does als
sonst-s
secur
Pult-has
Milk pails, separatjrs.
glassware, cutlery, Gomi
woodwork. bathstubs. patien
ecl wa115, pots, kettles. cooks
ing utensils; brass. nickeL
steel and metal suriaces. er-.:..
etc.. in a
New and Bette- Way
Wer the artic1e.5pki11kie
with Old Durch Geso
ser. rub well with ciotb
or brush. rinse with
clcan water and wipk
dry. Nothing equaL
Old Dutchcleimser
for qui(:k, easy and
hygjelljc cleaning.
lockorlarfe siftekczm
lW zir» samt at Tegning di; Hznds
betaling ordneg fanledes, at senJver
kan tegne sig for en eller fleie Ili
tier, as livilte i hvert Fald den Cor
jte Atties Bei-ab strais indde:.1:es,
medenii de sorige Attiebelød insbe
talesI tned et euer flere Llfdrag i
hoert of de derpaa folgende l« Aar.
L) At den saaledeg tegnedc stupi
tal benytteg paa folgende Munde
Der indløbes et Hedeareal I Best
eller Midtjyllnnd, omtrent med ist
Gang ina mange Tendek Lond, sont
der er tegnet Aktien Derfom der
for Etsecnpel er teanet 2000 Zik
tier st 100 Fir» indtødesz der Tit-»O
Tdr. Land Heda eventuelt Inin zkoi
get Agernmrt Moie og Eng, nimmt
der nltid Uil niediølge noget W et
icm statt Its-disk
Af disfe 3000 Tdr. Land nennt
tes de 200 Tdr. Land til Montana
der overtager erdstovsforpliatelfe
og hettil modtager Statstilstnd ilxz
nf Udaisten tilTiiplantninaen)’ Zwil
ken Plantage tilplantes og drioes
under et.
Teritnod gennemfsres der paa de
resterende 1000 Tdr. Ld. tun en
passende Hegnsi og melantnmg,
fault-des at dette Areal bliver itit
tet til Hoch eller Agetbrim, osi det
tnnde da ordnes inaledes, at end-ver
Attionker var berettiget til of disse
»W) Tdr. Od. ncmr iom lielit at
ertmlde til Zipreje lige ina um«-ne
holde Tdi«. Ld., ioni ban hat« Blitzen
Dette var at genuemfsre den af
Or. V. F. iremfatte Trinke, m Ak
tionærerne nnar de bleu gmnle og
nnmtte enske det, tnnde bringe net
Hus part Ejendonnnen. En hinan
Ordning vilde jo krceve, at der
ftmts bleo tagt en Udstytningswmn
for de 1000 Stdn Ld.; og dersdm
Altionasrerne itte selv vilde kwre
Brug af den iaaledes inddelte og
med Læhegn forsynede Hebe, tnnde
denne bot-tiefes eller eventuelt bott
iorpaqtes. Omtrent paa denne Maa
de vil Sagen formentlig kunne gen
nemføreT oq vore Landsmænd i
Amerika vilde paa en imuk og gavns
lig Maade komme til at bidrage til,
at Heden bliver til Skov oq til
Hader-« c. D.
For i alt vceientligt at isge de
her iremsatte Tanker itrte nd i Li
vet, tilladet vi undertegnede os at
indbyde til Aktietegning i en Plan
taqr. kaldet »DaniUlm"-rikanernei
Plantaqe«, at fromme væientlig i
Doktensstemmelie med ovennævnie
Forilam iaaIeM at hver Aktie lyder
tm 100 pr·
Wind es IJnddetalinq identi
ordnet W, at suchet km- inne
stimmwstmcktiamtoo