Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 23, 1910, Page 6, Image 6
e: I Æ02«---M , Händerjylland Ujddinw Klosters Jotdefærd. — Under ualmindelig stor Deltagels jordfcestedes den Z. Marts her Byen Sparekassebogholder J. A Kloster. Den blomftersmykkede Ki fte blev hensat i Haven uden fov den afdodes Hieni, og her holdt Fr mentghedspræst, Pastor Lycke ei weget hjertelig Tale am den heden Iangnes Fcerd og Trofasthed unde« alle de mange Omskiftelfer, hat haode opleoet i det lange Levned Der blev sunget et Par Salmer og derefter satte Ligskaren sig i Be vægelse til Kirkegaarden, mens Klotkerne fra begge Kirker, baads den malmftcerke fra Frimenighedend og den spæde fra den gamle Stats kirtr. lod nd over Byen og Land stoben der laa badet i Zolskinnet J Sognekirken talte Pastor Mat thieer smukt og forftaaende on KlostersForhold til Kirken og Gudä Ord. Det var betegnende for der afdodr. at han haode kunnet til here de to forskellige Menighedex uden ielv at blive en wedelt Ver sonlighed Hsjtidelighedem baade Talen Hjemmet ogLigprædikenen i Kirken var fammenstemt til en sjældex Harmoni, der gjorde et staerkt Jud tryk paa det store Feige Rom-. Band. Som Følge af der Ienere Tids regnfulde Vejrlig har v tigeligt med Band, saa rigeligt end vg, at felo gamle Folk ikke mindes at have oplevet noget lignende. J Renelen staat der om Foraaret mer eller mindre Band i Lavninger men i Aar er disje overfyldteI og der staar Band over en swr Tel a« Markjorderne, ja selv i forlioldss vis højtliggende Hader. J nungi Huse har man sin Nod med at Hold( Bandet ude. J Juvre Kro er de endog faa slemt, at Beboerne im maattet flytte over i en Nabogaard Handel staat saa hojt i chenkei ftuen, at man bar maattet lceggc Bzasdder paa ldulvet for i der hele taget at kunne færdes torikoet der inde. Te: er under disie For-hold ikke faa underligt, at Landmændene ser med betænkelige Blitke paa al den Bcede Jndtrceder der ikte fnart Forandring, bliver de: slemt for dem at faa Marken plojet Jg til hatt Tandslct. Livsfnrr. dedpstJ Ved Fældning forlederx as· sc: Its-ne Tm en over hundredaarig stamme, ho: kardcjer Tun-J iTandsliede sandte et Ulvkkcstiliaslde som paa Cl hasnchnde Haar tun-de have Voldt 2 Menncikers Tod. Tuns med kamt iinc 3 Karle var Deo at gøre de sjdite Forberedelier til Fasldnins gen, to andre Mænd stod og sag Ul. Tuns-s lille Isaarige Sein Ihm nysgerrig trippende, netop da Tretet begyndte at jalde. Forkarlen, sars Christlonien ira Nortejylland, et reiolut og dygtigt Mennefke, sprang til og greb Barnet, men U uheldigvis ikke nok ud til Siden —- det drejede sig kun om Sekun «Ut —- Grenene as den vceldiqe Krone txykkede ham o,1 Barnet til For-den« Kur-len- liatcå beoiditløss ind, men link bog rel: fnart til fig ielv igen. Ilodet flsd nd af hans ene Øre. sagen kam heldigois straks til Ste he og faftslog, at der ilke var sket wget alvorligt Brud: forhnabentlig Immer han snart over det uden at Ich Men beruf. Bamet laa velbei holdent i Karlens Form og flap med In lille Skramme i Hovedet I Mk. Weligt Balg. Sm «« isq den 27. Feb. eftek endt Gut-s Me var der iflg. ,,Mm.« Valg « 4 Menighedsreptæfentanter for « W Gegn. De efter Tut fra I wende var Guardejerne Ebbe M däkftmw ARIEL al Wes g- dau n e e ag rd og fschawæs der Bett-l Mil De dansksindede var denne Gangl bleven enige om at genopstille Ebbe i Dahl og Istan Lei, oa i Siedet for de to andre at apstille Guard ejer Hans Schmidt af Hoptrnp Mark og Landmand Madii Mauer af Sonderballe, beuge to gode danjks « findede Mænd Tyfkerne haudc oustillet Gaard ejerne Bei-set Mauer af Zonderbals le og Magnusjisen af Hoogaard, Landan A. Frederiksen af Hop trup Mark og Gaardejer Jakob Bruhn af Mastrup. Danjkernes Kandidater valth " med et siort Flertal, nemlig Ebbe Dsahl med 65, Argen Lej med 64, Hans Schmidt med 67 og Mads Miller med 68 Stemmer. Paa Tyskernes Kandidater afga· ves 14 Stemmer paa Bertel Mil ler, Magnussen af Hovgaard 20, · erdekiksen 20 og Jakob Vkuhn 18 Stemmer, nogle tyfke Stemmer var splittede. At Missionsvennerne og de dansks sindede, sorn staar uden for Missio nen, denne Gang gik til Valg i , fluttet Trop, kan hilfes med Glæde og kan kun -vcere til Fordel for « begge Parter:· det skyldtes vifinok v«den Omftændighed, at det af Land « raaden blev Sogneprwsten. Paitor « Tonnesen, forbudt at tale oed Ung domsmdet iorleden i det bewaerende «- Forsamlingshus. Desuden er baade Missionsveni ncrne og de kirkelige Tansksindede fom ikke flutier fig til Jndremisi ";sion, jo enige om at ville opretholde Moderstnaalets Fortrinsret i Kirss ken. I ii lcengere Tid vceret ubeboet. Liutmk Eu Fuge qk Sukstppl mene. (Schl. G.) Gaarden Søholnn i Mejlby Kommune bar ilke kunnet· staa for de sidste Eneitorme og den. niegen Verde. Baade Etuelmiet da« Stalden er sunkne samtnen, oa fun de itore Tiæer, de eneste i hele Lin Unen. vidner am den tidligere Her ! lighed For nogle Aartier siden dan nede Vygningen en Firkant med en ftor Port: den dar været Sæde for en Herredsfoged og dar tidlis gere oæret en betydeliq Ejendom mindst fire Ganrde her i Omeegnen ser Udlceggere af den« For nogle Aar kfiden folgtes Ssholm af Gaardejer IL Fogtmann i Harreby til Guard Tejer R. Tychsen i Tormmi Den hat« . v Fels. Lffentligt Ungdomsmtdr. jZøudag -:’lf:en,den 27. Feb. aflmld Wes -.)er et offentligt Ungdomssmøde jpaa Jerndanebotellet med Pastor sZinmnsen us Oksevad U Rossen «.Lsanfen l17Haderssleu sum Talen YDer var msdt over 1.-() Delmgere, sfleft unge. Basunkoret medvirkede lved Zangen Førft gjorde Paftor -Zimon5en Rede for Maalet for Unadomsforeningens Arbejde. Der efter par der faelles Kasfebord og iEil fidft kalte Versen-Haufen for Ungdommen. l »Hejmdal« oplyser, at der var -flere, som havde gjort Stedets Præst opmærkfom paa, at de ikke syntes. det var passende at holde et kristes ligt Mode paa Krer, naar der var baade Landbohjem og Missionshus i Byen. Maasse Præsten har været lidt mere ængftelig end Pastor Tin nesen i Hoptrup. Hader-stets. Dei hier«-. Et lille Opløb samledes den l. Marts mel iem 7 og 8 Aften i Nørregade bvor en Mand — tilfyneladende en Landstryger — lsaa paa Fortovet omtrent over for Frue Kirke med lodet strømmende ud af et ch r i vaedet Manden var sjenfynlia stærkt berufet, og Falk isgte at faa ham paa Benene, men uden Re sultat: han faldt bestandig om igen. Omsider kam en Politibetjent i Sig te, og da den berufede hsrte det var der ikke noget i Vefen, saa lys strede Benene godt, og han forsvandl skyndspnrst ned ad Gaden. —- Saaledes forteeller en as ,.Mm.«s Meddelere. Fta anden Si de W: . En steckt beruset Mund facht M. 7 i Rjrkegade og forilog sit Hoved meget flemt. Gan var ikke i Stand til at lkjælpe stg felvz men da nogle - forbigaaende vikde Meine ham ffældte ;hanvcmudoveniW.Polkti-t san-satte deriv- MS ssm den F ftore W as Oft-c det Mi r. gab-nd- Haar at dumm vll Mi III Ei M«W end-m i· ster M w , Den gode Hinde. Tale a-« Il. Lnitde i (TJ.1rini-Jns3.Qirt’e. Il. » Men naar vi har kaldet og lokket lad Faarene og de ikte vilde komme. isaa brngte vi ikke at sorlade dem »denned og slutte af. Ved J, hvad det næste var, vi plejede at got-es Vi brugte Inest at møde dem, og dewed mener jegt vi sagte at komme foran dem frem paa sden Ves, ad hvilken de vilde lobe hort, og saa ;stod vi der med udbredte Arme for lat spcerre dem Vejen. Jeg er gansle vis paa, at Saate ne var meget missornøsede med det de sorstod ikke, hvad det stulde tjene til. Men med Tanten paa den gode Hyrde, hvor mange var der iklr. som han lolkede og kaldte paa i sin Kcerlighed, men de vilde aldrig komme. Saa begyndte ban at møde dem on spærre Lem Vejen, stænge til ligesom for alt. Jea tom just nu til at taente paa en Mand, jeg i den sidste Vinter har været en Del samtnen med. Det var en ung Mand, for lsvem der var bedet meget oa som Gud oste lnwde kaldt Paa, ja iaa stcerkt at man ncesten stu de tro, det var umuligt at siaa imod Jku Var han kommen dertil, at han havde ltestetnt sig for: »He-g vil itfe blive en siriste1:,« on lian Tøgte paa alle Mauder at komme bott Saa ikulde han up til Eis-ankern men lslen pliidseli,1 »Im en im tun en saadan Munde-, .i: kmx wankte sige tii im iall-» at jun ej tunde fortsastte Jeg kam til lmxn Han gil rastlos srem og tilbage. Han 5agde: »Im for-staat slet intet, bele Livet er bare Klllerte Enr ins-L alt Time-:- at gaa s Eta.!«« »Seid flaå Der dljxse as uiän FrenItid?« klagede han. Jeg saqde ikke et Ord. In lian til Elut blau stille-. iaade seg: »O, um du maatte komme til at ke, at det er Horden der ssr hat spat dig og taldt paa dig —- han bar begyndt at made dig n11." Han saa paa mig, fom om han vilde se igennem mig. Derefter gik han en Stand frem Da tilbaae paa Gulvet, saa sagde han: »Im er fortvivlet over alt-« Men nu hat han sundet Jesus, Jesus fundet hom Maaske taler sea til nagen her i Asten, som aldria mer skal blive kaldt vaa as Hyrden saa stcertt her ester. Men en Tag vil du, Mand og Minde, Tige: ,,Det er lom alt jpærs rer sor mig. Livet er bare Sorg, Russelse og Marte« Bil du huske, at bag alt det, som spaerrey staat Hyrden Vil du min des hom, der soger at made dig2 Maaske der er nogle as edel-, der paa den Maade vil blive bragt hjem til Guds Faaresold. Der var en Mand, fom havde vceret nær ved Kristendommen Gud havde ofte kaldet paa hamx han koin meget blansdt de troende. Hans Fortetning gik imidlertid glimkende, og saa glemte ban Ler ren. Grunden til, at Modaangen kom, var ille den, at han ikke var en dygtig Forretningömand, men den at han havde kautioneret for at hjælpe en anden. Pludselig en Dag mistede han, uden at nagen anede det, alt det, han ejede Gan og hans Fäusten sitzt tede fra den vakre Van og ind i en ganske almindelig Lejlighed. Da de havde saaet deres Hjem i Okdeth saa de paa hinanden, de var meaet bedr-.vede. Men han syn tes intet at kunne faa sagt, hant Hustru kunde heller intet siqe. ,cndelig sagde han: »Jet; trot dette er kommt, sotdi jeg vendte mia hatt fra Mk J den lille Sassol-ad asstaaren tm uma- sf-dem,det Miner- hav des vatet dete- senttek, Med- Nain pg pustkndered Kn- ag bad: »Wer re, taa as anl« Nasen i denne Foriaailina ital i Ieemtzden M til at itaa det, bo- bat sit-set- som alt er lpcrket IN villsedediameeascsnw Vil W IX han- lau- Itam »Je , ; « Jan ril oqsaa s l det, du skal en Dag forftaa det: »Don var alligevel den gode Hm de.« Jeg man lirnge et Eksempel til. Jeg nur uite oplevet som Treng, at det lnndc lnlfcis nt møde Faarei ne ganite inu« ved Hjemmet Deren kunde stcm nahen, men Zank-one lwldt paa at fnrc frein og tillmge nden for Toren —-- ind nilde de ikle gan. Jeg nndrcss over, hvor ofte ni sfer det jannne hog Mcnneiker. Der var mange, der aandelig talt var bragt gansle ncer, men de vilde ilke ind. Hvad gjorde jeg som HyrdeZ Jeg beugte da gerne at løbe efter Zan rene og faa fat i et of de fmaa Lam. Mange Gange, naar jeg hav de faaet et af de smaa Laut paa mine Arme, hat jeg lejrsstolt ban ret det ind gennein Deren. Da.gil det san let med Flolken —«- den fulgi ·te villig bag efter. s . k Man jeg minde om Ordet: »Im zgaar efter det; indtil jeg findet ldet«. i Han jener det, indtil han findet det I Hvor mange er der ikke, der ftanr her i Aste-n, sin maa iige: »Det vor ille san let nt komme bort ira »Und, at holde os borte fm Herren. jHan mnr efter osZ Ema alle vore -Veje«. l XII-Im nnmne nnm der er lier i keiften iom man Tini-: »Don tog no zqet ni det- ioin var inin læreit on «nnssi dnrelmrt Førit da lod jeg mis iftand5e, førit da kom jea til »Ger z ren.« Visd et Alls-des Slntning i en »Hm i come lom der en Las-ge hen til mig on Linde-: »Ok« De vilde komme on til mit Wem, im Milde im liizw Luft i: sortaslle Dem, kbimslcdesxs im blen en Kriiten.« · in nn !tnl jeg berette, hvad lnm -for:.i!ns mig, det vil illustere for eder det iidste Punkt Han var opfødt i et troende Hjein lnmr der vor bedt meaet til umd for fu«-n men kmn Vilde ikke binn en Keinem »Da im kom til Iristinnii ins at stndcsre da inntes jeq sprit, al jeg koni belt bort fra alt, na jeg send te Inia løst fra al Paavirknina. Ter qik mange og lange Aar, og jeg kendte mig aldrig laldt of Gud.« Hnn havde faaet Familie- Ber nene Volsede op, oa en Dotter belv en Kristen, da hun var 20 Aar gammel »Jeg gforde alt, hvad jeg knnde, for at vende mit Born bort fra Gut-, jeg lagde Planet for at iste lJende bort fra Herren, men det lykkedes ikte.« Da linn havde veeret en Kristen "i to Aar-, blev hun lyg. Da hun havde været lyg en Tit-, kaldte Fa deren en anden Læge til. Da denne havde underføgt hende, ipurgte Faderem »Wind tror du om min Datters Helbred?« Hans Ben lagde til hom: »Jeg ltroh du maa vcere sorberedt paa Idee værite « Fadeken bjiede sit Ho ved og lagde: »Im det er ogsaa min Menth Sau qik han ind igen, btjede iig ned over lin Dattet, strta hende paa Kinde-i og lagdex »Er der no get Halle du har, er der noget, ieg kan gsre for dig ?" »Da greb hun min Hund-« lag de han, »mei) begge sine Hemden og lau lagde hun: »Nei, Papa, hat altid vcetet Jnil, bat-e een Trug kunde jeg Unfle, og det vat, at du maatte oglaa blive .n Mitm.« Jeg var iaa html-, at ieg ryktes de min Hat-nd haltigt ud af min Datteks lvage Heender sog —- fsjede han til — hun bede, uden at feg bad hende om Fokladelle for det. Heut-es lidste Ønske blev ikke opfyldt Sau pegede han bort i Værellet og laglm Reste Dage efter hendes Deb, da jeg ftod der, lqa blev det saa uudholdelist for mig. Jeg sag de: »Im kan ikke noset mer« og lau bit-de jeg mine Kn- pey hvoe henm Heim bat-de staaet so log de: Me, nn laut du site meh mig- los-I du M« Ja, Fein- et den gove Horde han lesen-, indtil ban findet. « JXS hist den Tillid til min Gub at W at edite- lom tkte har"lyttet til hancsally ital lau, mærke det og finde, at hon hat qaaet eltee edu, - I lYRttIO W M m i . Nye Bösen Skønlitteratut. Ome Lug-, Thomas: Udvalgte Skriftet l—ll . . . . . 1.20 Lie, Jena-: Lodfen og hanshustrn . . . · .50 Kommendstens Ditte ....... .50 Raak Sol qaar ned . . . . . . . .50 OndeMagter .... .. .. .50 Naar Jerntæppet faldek . . . . . . Ho Familien paa Gilje . ....... Samlede Bretter Geltendma- 1900 10.00 Megen og god Lastan l, I, s. svu Del .50 Mllley E Hohes G- sl. Mk Ptæsten i Krisen Tre af mine Vennet ....... . Den gamle Prastegaatd ...... l.ls IF Rielsem Zah EtMIde............ Maagm . . . . . . . Do Kulsviere . . . . . . . Q) Kilderne 80 Gmende Mek . . . . Samlede Brette-L . . . . . 6.50 Oehlenschlægey Q Aladdin . . . . . . . . Ho Nordens Gudet . . . . . . . .00. St.Hangaftenspil . . . . . . . ss Udvalgte Digtninge . . . . . Tragedier (Nattonaludchc) . . . . Pketifke Skriftet l.-—XV. . . . . . Ists PaludansMüllet, Ft.: Adam Homo . . . . . Fite Digte og Daniel-indes . . . . . Ungdomskilden . . . . . . . As Poetifke Striftet 1—s . . . . . TO Peter-sein R. M. Jslændernes Fætd 1—4 . . . . . . IN Pcouxh Euch Digte1——2. Folkeudqave lM . . . 1.90 Jndb. LA tm 1.00 tm 1.00 tm Of 17.w III LCI l.40 l.s0 LU LM 9.sk 1.ls LIO 1.80 ls.00 1.90 8.70 2.60 As Poatoppidan, Heukib Det forjættede Land . . . . . . LG LykkesPer . . . . . . . . 2.60 Lille dehætte . . . . . . 1.00 Skyet . . . . . . . . 50 Ussmtsfety Kas: Under Nordenvindens IM- . . . . .00 Vort Land, geogtafist WJM . . . Udvalgte Digte . . . . . . . Samlede Digte 1—8 . . . . . TM Solfange . . . . . . .. th P.: En Rekrut fta «64 . . . . . . Fortællinger. . . . . . . . Mem, Viktu DenfidsteAthenieniek . . . . . .7s Fribytteren paa Dstetiseu · . . .75 schilin den-it Min Husttu vg jsll . Bd Ved Nytaarstid i dedch W As Sieh Insel-org III-in csjfjeldspmst . . . . . . . Es Do. Art-. M . . . . .50 CelligtÆgtefkab . . . . 1.80 If Joch . . . . . . . . . . III These-, Migdtleiex « Billeder fra Midnatsiolmsssas . . . .60 Lin-tust . . . . . . . . .60 Ubvalgte Fette-singst ....... Ko Utica-, chr. Dionen- Ituat . . . u txt-fast . . . . . . . U Ilugtentilcmekcka..... Winqetpoqsas....·.. Meerme . . pag-e danfke Digtete l . . . . . Yngre danfke Dkgtere ll ...... Du. M stil. Me. 225 tm l.50 l.10 1.lc 1.10 1.10 l.4c III tm III 1.U Iäääk Fri. 1910· Mk « W tot »F . ÆUI as D- Jst-i .Wisttk Oe Bsger c I M s I- Mc Man