W
Binde ellet erobrr.
Betyder det nu ikke den famme
Tini-? Ua jo, faa lcenge der tales
our livlsse Ting, gar det vel. Der
Lan di beuge hvilket Ord vi vil. Men
naar det gcelder levende Menneiker
bliver det anderledes.
Vi Jan f. Eks. fige: Tyskerne har
etobret Sonderjylland; men de har
iEe rigtig vundet Zanderjyderne
England har erobret Indien: men
Englænderne hat ikke rigtig vundet
Jndierne.
Oa 1nodsat, Enropæerne bar ikke
erobret Japan og vil oift aldrig ga
re det; man enropasiske Missioncerer
har minder manng af Japanerne for
Herren.
Kan det ene Menneske eller det
ene Falk da ikke gøre sia til Heere
over det andet. Jo, til en Dis Grad
kan det vel ske. De kan berste over
channerne En aandelig Magt f.
ek-:«. den katelske Ujrke can til en
viås Grad herjke over Zanwittiglw
derne og Villierne gennem Frygtenk
Men der er doa noget i ethvert Men
neikes SjceL som intet andet Men
neske kan tiltvinge fig.
Det kan kun vindes. Og det er i
Grunden det bedste i Mennesket, det,
fern skulde vindes for Herren.
Hvorledes bærer man fig da ad
med at ninde Og lworledes rned at
erobre.
Nagle Trcek af det gamle Roms
Historie vil rufe For-stellen
Tet var benved 70 Aar efter Kri
fti Fødsel Der Var start Røre i!
Rom: thi Jaderne havde gjort Opss
rit, og nu drog en romersk Felthers
te nd for at erobre deres Land og
der-es hellige Stad. Og Tusinder
drog ud med hanr under vajende
Faner og med Hyldestraab. Rom
havde allerede een Gang med List
og Magt indtaget Landet; men de
havde ikke vundet Folket og derfors
maatte det gøres om igen. Hen ved·
to Aar efter vendte en romersks
Feltrxkke tilbage og holdt sit Jud-e
tog i Triurnf under jublende Tilil
raab og Hyldest. Millioner af Livk
og uhyre Værdier var gaaet tabt is
Kanrpem men Landet var erobrets
Staden indtaget. Det var Ernst
ring!
En Del Aar forud drog et andet
Tag ind ad Roms Parte. J Toget
gis en gammel Mand, bevogtet af
en Stridsmand, maafke lænket til l
haar. Der var ingen Jubel eller Hylss
dest: men maaske Haan og Spot i!
Siedet for. En lille Starke med,!
meft af sirnple, fattige Falk. Og del
fulgte ikke, fordi han bad over dem:l
men fordi de havde leert at elste4
hverandre For en Tilskuer kundei
det se ud, som am Romerne forte!
en wlitifk Fange til sin Dom ·
Men var det ikke Herren, sontv
feudte Paulus for at vinde Rom?
Og hvorfor gik der en sinrpelStridsi
mand ved hans Side? Var det for
at bedare ham mod Overlast og
Daans Eller var det for at bevare
ham i Ydmyghed og minde ham am
at han var Jesu Krifti bundne?«
Maasse begge Dele.
Han opholdt sig saa i Rom un
der Bevogtning i to Aar og prcedis
kede Evangeliet prcedikede maaske
oqfaa fenere der inden fin Dad.
Der blev intet Triumftog for haar,
ingen Hyldest, Tun Fængsel og Dad.
Ren Evangeliet, fom han oa andre
hat-de forkyndt, gik sin Gang gen
nem Staden og Riget, fsrft i Stil
hed, saa i mange Aar under Trængs
sel og Forfslgelfa indtil det til
sidst tkængte fejrende igennem
Det var fand Binding.
Quartuö·
—..—.·...
Den kristelige Missious
Judgaug i Japan.
Mc haldt paa Dana Coslege
v den-L Nat-U af J. M. Anders-Im
—
CSlUtteU
Mo Annwel tiltrat mang
FW Miste-tecta til Japan,
f
Kiefer og Skoler paa. Under hanö
Beskyttelse vandt den nye Religion
Jndgang uden Fors-lgelse, og Ka
tolicismen fik stært Rodfceste i den
sydlige Del as Landet. J 1583 send
te de et Gesandtskab til Rom med
Hiler til Paven fra de japanesiske
Kristne og de erklcerede dem selv
som hans aandelige Undersaatter.
Eiter syv Aar vendte dette Gesandt
slab tilbage og medbragte 17 je
snitiske Priester.
Op til denne Tid haode det været
udelukkende Jesuiten der haode ar
bejdet i Japan. Nu oar.tiatolicismett
paa sit Højdepunkt Fiatolste Histo
rikere sætter Tallet as indfødte Krist
ne til 6()(),00(l: nien indsødte Auto-k
riteter sætter det meget højere Menv
nu degyndte tykke og sorte Skyer
at komme til Syne i Horisonten
Minister Nobunoga bleo myrdet, ogl
Hideyoshi bleo hans Efteriølgeti
Han var i den forste Tid of sins
Stilling som Minister om just ikkez
en Ven of Kristendomtnen saa dog7
langtfra dens Fjende. Men det va
rede ikke længe, for hatt degyndte,
at fatte Mishag til den. Der var fless
re Ting, der var Skyld i det, dlandtl
andre ogsaa Toistigheder inden fork
selve Kirken Der var nemlig ankomss
men nogle franeifkanske og dominiss
kanske Missioncerer, og de laa i,
Strid med d-: portugisiike Jesttiter..
Denne Strid og løgnagtige Beskyldi
ninaer, sat i Omløb af de buddhistis
ske Præster, gsorde Folket raiende,,
og en blodig Forfølgelse udbrød Hi-,
deyoshi udgao den Vesaling, at alle-;
Jesuiter skulde forlade Landet ins;
den tyoe Dage: men da denne Be-,
faling ikke blev efterkommen, blev
Forfolgelsen fortsat. J disse Aar,I
da Foriølgelsen rasede, blev slere"
omvendt end nogen Sinde for: om
trent 10,000 bleo lagt til de Mist-l
nes Tal aarligen· Til Trods fori
Forordninger kom deri 1593 site
franeiikanske Priester til Kyoto, oa
de fik Loo at nedsætte iig der, men
kun paa den Betingelse, at de ikke
maatte prwdike eller lrere, hoerken
offentlig eller privat. Men. endskønt
de «l)aode looet itke at aore det, de
gyndte de med det iamme at erre
dike osfentlig paa Gaderne oa tale
imod Jeittiterne Hideyoshi bleo ored
over dette og lod ni Prasster arilse
niedens de var beikæitiaede med at
bygge Kapeller i Osaka oa Kyoto
og lod dem dømme til Doden Bisse-,
samtnen med tre oortuaiiiike Jesui
ter, feks spanske Franeistanetc Ja
iytten indiødte Firistne bleo for-Fias
stede i Nagasaki den Z. Februar
1597. Te bleo ilke domte til Tedeu,
iordi de var sit-inne- men iom Lou
brydere oa volitiske iatnme:iioome.
Hideyoshi døde iamme Aar. sozi
disse Henrettelser fandt Sted, oa
Jyeyaiu dleo hans Eiteriolger. J
Siedet for, at Forfølaerne liidtil tun
havde været lokale, bleo de km de
gyndt over bele Landet. J 1606
udftedtes der et Edikt, der sorbød
Kristendommen i Japan. -— Paa
denne Tid var der over 1,000,««0
Kristne — Dog blev Forsplgelsen
holdt tilbage en Tid, da de Kriitne
i det ydre holdt Looene. Men det
oarede ikle længe, for Francishsnsp
ne degyndte at overtræde Looene oa
opsordre de Kristne til at overse
dem. J 1611 sfal Jyeyaiu have fun
det Dokumenter, der deoiste, at de
indsødte Kristne havde dannet en
Sammensocergelse for at afsætte
Øvrigheden og gore Japan til et
afhængigt Land. Og nu besluttede
han at udrydde Kristendommen ai
Japan. Den 27. Januar 1614 uds
gao han det dekendte «Edikt, der
bestylder Jesuiterne sor at ocere tre
dobdelte Fjender — Fjender af GU
derne, as Japan og as Buddhistnen
Men da han ikke suskede at udgyde
mete Blod end absolut njdvendigt
prtvede han at sende de Kristne nd
af Land-eh Men de indfjdte Pecc
IM Mult- lta oa de Kriftne vilde
ille assvceege derei Tro, saa det var
start at Enden var lkte kommen
W
de Kristne bar alle Pinsler med be-«»
undringsværdig Taalmodigshed, ogE
det er sagt, at Troens Kraft har
aldrig været bedre bevist end den
Gang. Men til sidst blev det dog
ior meget for dem; og de indtog
Fceftningen Shinabara og var fuldt
bestemt paa hellere at dø end at
overgive sig. Der blev da en Af
deling Soldater sendt itnod dem,
og Fæstningen bleo tagen efter site
Maaneders Belejring. Og alle Fol
teue, Mænd, Fininder og Bøm blev
dræbt, ca. 30,Wu. Der var nu in
gen tilbage til at gøre Modstand,
og Zooekd, sld og Landsforvisning
udslettede næsten ethvert Spor as
Kristendommen. Ja, Udslettelfen var
saa grundig, at Fritæntere yar
brugt det sont et Beois for, at Kri
stendoininen kan udslettes ved
Sockrd Men alligeoel, siristendonis
men dar itte udryddet. Der var
siristne soni undslap, og de hat
ljoldt fast ved sit-istendomtnen ned
igennem Tiden, til Missionaerer
igen kunde komme til Japan i 1859.
Ja, de satnledes endog regelmæss
sig til Gudgtjeneste --— nien hemme
liat as Frygt for Lorigheden Es
ter dette blev Japans-Worte luktet
for alt Zanikvem ined Yderverdes
nen. Og over bele Landet var der
opiat Plaiater, der forbød alle Krist
ne Adgang til Lande-L Te lød sotn
sølgen ,3aa længe sont Solen ved
bliver at dartne Jorden, stal ingen
Firiften viere niodia not til at kom
me til Japan: oa lad alle vide, at
Kotigen as Spanien eller de Krist
nes Gud, eller den store. Gud selv,
livis han oooer at overtræde dette
Bud, stal bøde derfor nied Hode
det. Disie Plakater tunde finde-J
lanas med de offentliae Veje end
nusaa sent iotn 1872.
Førft ester to Hundrede Aars
Forli-b tunde statolikterne igen op
tage deres engang iaa looende
Mission, og da havde dereås MZHEJ
ncerer den store Glcede at finde Ei
tertommeke af de gainle japanesiite
siristne Da der nemlig i 1865 var
bleer indoiet et Fisapel i Nayaiaki,
koin der en Tag ndgle Mamd og
twinder fra Landsbyen Urakami og
iagde til LIiiSsioncerem »Vi dar
samme Hierte som du. Marie er vor
Moder, og Paven er vor Zader«.
»Te tilbeder Fiorset, eliter den hel
liae Jomsru og frenisiger Wonner
men lwilte, det ved vi ilke«. J al
Hemnielighed totn de iaa i smaa
Held til Missionoeren om Ratten.
Han underviste dem i Kristendoms
mens Grundsandhedek og døbte
dem, da lsan iike var sitler paa, oni
de var dein, eller oin deres Daab
kund-e Methode-T og iendte dem
dereinst hieni, for at de skulde far
tmlle de andre det, sont de ielv hav
de hort. Trade al udvist Zorsigtigs
lied sifPolitiet inart atl)øre, at der var
siristne i Urakamix de dlev da scrngss
lede og pinte og derpaa i et Antal
as henoed .i,000 demt til Foroisning
og Tvangsarbejde i Biergværkerne.
Te kristne Magters Gesandter gier
de Jndiigelse derimod; men den
japanesiste Negeting hæodede sin
Ret til at opretholde Landets Love
over sor Landets egne Bern. Og
den antlaaede de Kristne, der ncegs
tede at deltage i den hedenste Winds
dyrkelie, for at oaere Optikere mod
Kejseren, Gudernes Sen og Reli
gionens Overhoved Ferst i 1873
fit de soroiste Katolikker Lov til at
vende tilbage til deres Hjemx men
da var der mange dsde af det haar
de Arbejde og Trcengslerne, som de
maatte dsje ·
Den protestantiste Mission i Ja
pan er tun godt halvtreds Aar
sammel. J 1863 blev Admiral Bea
ty iendt til Japan for at saa en
dandelstraktat sluttet, hvorefter det
skulde viere amerikanske Skibe til
ladt at indtage Kul og Band i ei
Par japanesiske Davnr. Eiter et
Uars Vetænkninaitid maatte den
japanesiske Regering gaa ind der
paa. Andre Lande sulate Amerikag
Stempel, vg 1858 sit Udlændins
ge Lan at boscette fis i diese Dav
ue, hear der blev anvllt dem vie-se
Miete-. J Imetsa vakte Oster
eetninsen m, atdek var lukket ap
ist male dem i W, Ønstet
ein at W Mel-let til bette
M solt lsss sont de ist-M
NM Weit-m til Ja
M W M, udiendt
et W Wen-rede
W in Isi wankte-resp- ;
zørst gjaldt det pm at lære det.
Janstelige Spros. Erfarne Missio
nærer har udtalt, at man behever
tre Aar for- at lære at tale flydens
de japaneiiit. Og nu har man end
)a udmærtede LeerebpgeL iom man
itke tendte noget til dengang. De
fleite dannede Japanesere forstod Ki
neitist, hvorfor man indferte en hel
Tci kikiesisre Ny Testasucnter
og Trattater. Men det var ja allige-.
del nødvendigt for Missionærerne at]
kilegne iig Landets Sprog. Og nu
fotn der en anden Hindring, idet
der ved mange af de sprogtige Udi
kryt, for Ets. Aand, Gnds Sen
forbandt sig gængje overtroijte Fore
itillinger dm Aander, Guder og Gn-!
defønner, jaaledeszs sum man l
ja betragter Mitadoen iotn en Gn-«
des-n. Der trcevedes derfor et neje4
Studium af Eproget for at oælge
de bedste Udtryt. Særlig Dr. Hepst
bnrn har« giort iig fortjent ved sinej
Jlrbeider paa det iprogelige Oan
made, iscer ved jin
engelsk og engelftsjapanesiste Ordsi
han« .Den stprste Hindring for Mis· .
ijonen var den Aamle llvillie mod
alle fretnrnede og iaerlig mod de(
liristne og endnn gjaldt de gamlek
Lone mod de Kriitne, og endnu tun-«
de man finde Plataterne ncesten«
paa ethvert Gadehjørne ant, at Krisj
stendommen var forbndt, og at Ans;
qineren af de Kristne vilde faa enz«
Belønning udbetalt. Saa det er it-l
ke nicerteligt, at de fleste holdt fig.
kilbage fra Missioncererne Verbecti
jtriver fra denne Tid: »Nam: mani
over for en Japaneser bererer et
religiøst Emne, tager han iig nvils
kaarlig til Halien for at betegne
det iarlige ved en iaadan Samtale,
iirer naar der er Landsmcend til
Etede, da den ene itte swler paal
den anden. Zelv Misiionærernesl
Tjeneftefolt holder sig borte fra·
deres Herr-es Hugandaqter og end
nu mere fra de offentliae Gndstjei
tiefrer«. Derfor var det dgiaa vans
iteligt at faa Sproalcerere, og fit
de endelig en, tunde de itte Mete«
sitter paa, at det itte var en Spion«
im Øvrigheden i
J Amt 1868 jundt den sinke
politiite Revolution Sted, hvorved
Shogunen blev ityrtet og hele Mag
ten forenet bos besseren eller Mi
tadoen, der opilog tin Neiidens i
Tokyo. Revolutionen var ganfte nist·l
udgaaet fra det fremmedfjendtlige
Parti; men man indsaa snart, at
der var meqet at leere af de frem
rnede Dog ssgte Mitadoens Rege-:
ring i Begyndelsen at opretholde«
de gamle vae impd Kriftendommen.«
Og der var ilere, sprn maatte defe·
lockre Strasse, blpt fordi de havde
nnderoist Missionasrerne i Japane-!
fift. Men andre Stedek iaa man!
igennem Fingre med, at Japaneiers
ne lseføgte Vedempder on Bibeltis
mer, ja, i Tokyo blev den set-ste
Missionsskoni opkeuet i 1869. Mit-l
ne fit Aniættelie ved tin-gerinng
ftolerne, ja, Verbect endog ved Uni
oeriitetet i Tokyo. Ganite vist blev
de Lærere i Enge-Ist og andre verdä
lige Fag; men de sagte san vidt
muligt at lægne Bibelen til Grund
for deres Undervisning on der tnyts
tedes ilere, ogiaa for Missionen,i
vigtige personlige Forbindelier. Ef
terhaanden tog slere og flere dan
nede Japanefere Ordet for, at man!
burde tillade Kristendomnten og den
19 Februar 1873 nav Neaeringen
Drdre til, at man fra Tavlerne paa
de offentlige Pladker stulde fjerne
Forbudet mod »den onde Sett«.
Flere af Missipncererne, spm Das
hepbum havde faaet en medicinftg
Uddannelse og Lægemisiionen hat«-Z
ogsaa i Japan vist fig sont et godtl
Middel til ast spredezordpmmene mpd ·
de fkemmede, serv om den ikke de-s
hat haft den Oetydning fpm i an
dre Lande, da det moderne Japan.
hat« baade dygtige Leeger og gpde
dospttaler. Alt i alt tan man fisc
at der var udfprt et forderedende Ar
bejde; men udtrytt i Tal var Resul
tatet tun grutnme ringe. Der git
fein Aar, fer den fsrste blev bebt
[1064); det var en at Missionrereri
net Sprpslærerr. der lpd stg des-es
pag Dei-steten da han ille tangere
jedwede at frygte fpr Mennefter.
Ia Aar feuece blev to Brit-re kippte
ef W den ene, satalm var Tie
ner hps en DOHRN 12 start
M par der fra et fremtned
M si Kegelan Hm falsdet et
MM Mkestamente over Bord
heil-ten Käf-set pp pg tpm Iatatp I
Mc For natmete at under
WmeneetW
Ny Testamente, iom han læfte sam
tnen med sin Broder og nogle Ven
ner. Det var adskilligt, som de
ønskede ncerinere Oplysning om;
men da de ikle uden deres Fyrstes
Tilladelse selv kunde reife til Mis
sioncererne i Nagasaki, satte de sig
i Forbindelse med Verbeck gennem
et Bud, der regelcnæssiq bragte
Ewmssmaal og Svar freni og til
baqe Refultatet var, at de efter
nogle Aars Forli-b ielv toni il Ver
lieck for at modtage lliidervisiiiim,
lmorester han døbte dem 186(z. Läge
til fin Ted virkede Watafa med stor
Zwei- inr at jkaife Enangeliet Udi
liredelie blandt sine Slægtninge og
Rainer J Vikmndelfen as iska
imldi Mjissio-!1i1-i·e1"ne i ziikitnlwica en
klimle Indem-oder Nonle jananiie
Studenten sont ovemærede disse
Mode-; isten en Jan iaa siærkt gieb
ne, at de snldt tun hina- og under
Tnarer lud Nnd om en Pinie for
Japan Dis-se ni Studente-r blev
døbt den ill. Marts 1872, Ozl sam
nte Daa arnndede de tillige med to
andre ziriftne den førite evangeliike
LIIeniglied i Japan. De antog Nav
net ,,Firifti Kirke i Japan« og veds
tog noale Grundrealer, hvori det
liedden »Wer Kirke tiliiøret iike en«
eller anden Sekt. Den tror kuni
paa Kriiti Navn, i hvilket alle er eei:
den trat-, at alle, der tngek Bibelen
til Feier on flittia graniier den
er Krifii Tjenere oa Dore Brødre
Derfor linker alle troende paa Jor
den ved Bodertcerliahedens Baand
til Firisti Kiefe.
En lille Missionskejfe
(Zluttet.)
Maion City.
Ja Byen Mason er vist not en
god Handels-Plads — nien der er
itte ret manne Danite i Byen —
nien Syd for Byen fra 5——10 Mil
bar der en ganite stor Flai af Dan
ike a paa den inataldte --— »Da-«
sin« hat vi en dansk Fiirte med«
Præftebolig —-- og der bor en Præsti
nied iin Familie Jeg var liosE
dem nonle Tage og det var jlønnej
Tage for miq. Jeg hat fo engangi
liafi en Gerning paa disie Egne, og
det glceder mig at de nu hat det
sont de bar -— At —- da ieg peri
Vogn 56 Mil naaede derned — ak
hvor træt og sløv —- har jeg ikte
ofte gaaet ind i det gamle Jord
Zkolelnts — jeg siulde prædike om
lzani — at ja! — ja iig nu ikke
mere om det, det er itte iaadant nu
mete. — Prceiiem E. Haufen, bot
der on omkrina Kirken bor en Me
nighed, som ikke har lidt mere af
Tidens Aand — end at en itte iaa
lille Stare af unge og ganile kan
famles oni Herrens Ord og Sakra
meiner-.
Vore Dages almindelige Beistand
on Overilødigheden i timelig Hen
seende bar io innen Fordel været
for Kirten indad. Vel er Kirker og
Prcesteboliger bleven bedre, og i
ydre Forbold er der vel noget vuns
det, men Livet i Gud oa Trangen
til at here Evangeliet hat sikkert
iite vundet derved, heller ikte der
udel Tlii oniaa der er man nu vel
ftaaende State, dejlige Hjem har;
ailøft de gamle Jordhuie, og Al-«
faliaen ipreder nu sit grenne
Flor ben over de fsr laa nogne Vat
ker. Man bar ogiaa der faaet bedrei
Heiie oa Kreaturetx ja ielv Soines »
avlen er itcerk fremme paa disse
Egnel Land kostet fra 850 og op, I
oa det er nn en Stam. for lige tcet.
op til den danske Kirke ligger der-Z
Farme. iom kan faas baade til!
Købs oa til Leie — og de burdez
vasre i danike Hænder. Hvor vi dag:
troenger til ai iamle og om vore?
Kirker. Der er fleke Siedet-, hvor
vore Kiefer er omgivet ai iremmedeL
Falk, og vore Menighedsfolt bot;
langt ude i Corizonten Dei er dogx
en veeldig Hindring for Arbejdet.«
Ost-neue hat langt til Feries og
Sendagsikole og iaa til Konstr
inandundervisning, ja Sendaasstole
oa Guditieneite nied. Er der da in
aen Dunste, iom kunde have Lpst
til ai gaa hen paa ei iaadant Ciedf
7—-8 Nil fta en gpd Melsplads,
det er langt --; ja san faa til Mon
Ma,Dakotao.i.v.Ja-derekda
Landet billigere. Ja, nie-aste. Wen
deihatnualdtismeimin For
staaeiie, oq Da ten Ee made Fell
tilataaaudogkssemedlegemlise
LW hvad der can fass for list
Bengel ——--s
Der tot-W ein en Mand, iom
m pas sei-s iPamnaeh es da
.-«
hans Moder spurgte, am han ille
var bange fak, at Ulvene og anotes
ikulde tage Dtengene, jaarede
han: »O nej; men der er msere Fare
far, at Drengene lebet med
Ulvene ag Cayates. Og der er man
ge, fam har faaet deres Land dykt
nat ved at komme saa langt nd. facc
de blev stilt fra baade Falk ag Kir
ke, ag hvad hjalp det sau, am man
vandt en halv Settian Land, men
led Binde i Familienl
Men nu nak am det. Jeg havde
naale ikønne Dage ved Massa. Cu
ster Ca» ag sam sasdvaniig, trads
den jtaerke Kulde, samledea zalket
for at høke Gudsz Ord, ag der aar
over min Fan1entning, at Qirken
næften tnnde fnldes endagfaa den
sidste Afteni
Sau en kcerlig Hilfe-I til alte ag
saa der, ag en iærlig Tat dg Hiler
til eder i Præstebalinen. Jeg hunder
den tcere Gnd vil lade eder behalde
den lille Pige, J har, on .1: den
Gerning, J staat i, maa lyktes ag
saa paa dette for mig faa kcere Zted.
Im tcrnter paa eder alle mcd (le
de, ag am jeg leder, kam-net jeg
igen. Saml jer am eders sinke, ag
hvad J hat« i den, ag get am ninligt
noget for at faa nagte Dunste ud
paa de Forme, som Tid efter anden
bliver til Salg eller til Leie!
Eders Ven ag Brader A n.
. G s
Saa afsted til Damie
b ra gl
Jeg hat saa tidt sagt: ,,Om Dan
nebran vi ved, den faldt fra Dim
melen ned!« Men den faldt i en
Zandgmv ved Ziden af Laup
Riveri Og dag, der er noget dejligt
ved den lille By: den er i jin Be
liggenhed faa regte daan; ellers er
den vist engelsk nat. Men den Inn
ske Kirke er den daminerende i
Byen, ag i Prceftebaligen bar min
Ven Paftor Pederien med sin kcrre
Familie De er ja nu gamje i
Gaarde der ag hat en af de ejens
dammeligste Gewinnen nanenslkræft
iblandt as har. Past. Pedersen er ja
aninn Vræst for Amerikanerne i
Byem iaa han can i danst Faritand
kaldes Sonneerft i Byen Nu sam
afte før tilbrante jeg en 3 Tone dek,
an vi var ude i en Landmeniqhed en
Dag. Siedet taldes med der me
ningsløse Navn »Dry Creek«. Vi
havde ikke sna faa Meden an færlig
am Søndaaen havde vi itke saa iaa
Falk bnade i Dannedrag an i St.
Paul.
Men med Hensyn til den state
danste Vefalkning jaa er det nist
der sam san mange andre Erz-der
at den alncindeline Velftand ag Far
eningslivet hat iam Tarne og Tids
fler studt ap ag hiifdrer Sei-den« iaa
den dcerer ingen fuldmaden Frugtl
Det lyder vel lidt haardt, men fik
kert er det en haard Arbejdsmark
ved Dannebrag, ag at mine Venner
der fsler Arbejdets Trak, kan jeg
godt iarftaa.
Det var sksnne Dage for miq ag
itke mindst, fardi jea der msdtes
med Pastar Jahansen fra Cuihing
samt med en Sen af den for mig
fra min Ungdam af kendte Paitar
Mae —- den Gang i Skærn Her
kunde jeg have Lyst til at bemaerm
Den unge Mee, sam har vceret na
get ved Latidvæfenet i Danmakk, ag
iam er kommen her til Landet for
at fariøge fig iam Landmand, er
ja tun en of de Tusinder, sam agsaa
i Aar ril komme over Havet Disse
fprudlende unge streitet-, fom der
er faadan Ovekflad paa derhjemme,
saa vi i ,,Keistelig Dagblad« tan
læse, at der maa sie en Kulminas
tion i Karlelønnen derhjemme, dem
trænger vi tilt Jeg er vis paa, at
am der kam«i denne Maaned 25
danste Karle til mig-, vilde jeg være
i Stand til at tkaffe dem gade ag
velljnnede Pladier med det iamme
her i Nærheden af Sei-antun Ja.
Ja men, faa det unge, sprudlende,
nandclige Liv. — Ja men, det er
vel --tyndt nat agsaa dekhjemmet
Dag, jeg tænkte: Pastor Mae kendte
vel naget til Pastor Johaniem og
derfar sendte han fin Sen til hom.
Ja, at mange af date unge gaar
tatst ved at komme herover. er viit
nat ist-selig sandt. Og at mange
ttaende unae agiaa qaar tobt, er
ja dabbelt sei-selig. Men hvordan
sial det gaa til, at vi ka»n faa troens
de Mennester i Dammes til at far
ftaa, at det We, de kan alte tat
dem M, nam- de resee demn
er at M dem findt tilvate Wenig
heders Wir-end- Ptstt M.
da m Ilac M,«z·ä5:tnsdteee tin-» ·
