Inswa sk- kksdesxskesrsc
skef wWspUFA «
Z Danmark :J;«
tm XXXXZEXMBXXBsx XX
Politik.
Et nyt Statslaan paa 70 Mill.
Kr. paatænkes iflg. »V. L. i Ud.«
optaget i en mer Frekntid. Stets
gcelddir· Andersen hat været i Ud
landet for at anders-ge Loanebes
tingelferne
Sidste Efteraar laante Staten 15
Mill» sidste Sommer 40; det bliver
ca. 125 Mill. paa mindre end et
Aar.
Hat vi levet over Evne2
J en Artikeljerie om dctte Entne
skrivek ,,Nttd.«:
Banker og Grundejere mener, at
det vil blive godt, naar Lejen blivec
fat 10-——2070 op. Og man er paa
Vej dertil. En af vore meft bekendte
Statistikers ogNationaløkonomer nd
talte fig med den største Bestemthed
imod dette Haut-, do vi forleden
Dag drsftede Sagen med hanc
»Nei, der bliver trods alle Hoku
spokus ingen Vej udenom. Der er
bygget for dyrt til vor Befolknings
Behan. Det brinher Tab, og Tabet
maa affkrives. Man faar ikke Lejen
op, men maa skrive Ejendommens
Bærdi net-, til det scedvanlige Leje
niveau for ksbenhavnske Lejligheder
naas «
Staten og Kommuneme bar store
Forfyndelfer paa Samvittigheden
overfor den Kendsgerning, at Lan
dets Status i de sidste 8 Aar er
fortinget med 100 Mill. Kr» og at
Udlandet hat ca. 600 Mill. Kr. mere
til gdde i Danmark end vi i Udi
Landet —- et meget alvorligt Fænoi
men, som bl. a. svcekker vor natio
nale Uafhasngighed, fauledes som vi
faa det under Toldforhandlingerne. l
Ontkostninger, Einbedsoprettelier og
-besættelier, Lønningstillmg oq Pen
sionering, Melen sin egen og »Par
tiets« Kuge, Sigen god for Forer
dere og Jgnoranter, Forsgelie as
Statsgceld, Forhnjelse af alikens
Takster og Porto o.i.v. o.i.v.
Det er den Regeringsform, hvors
ved Systemskiftets Levebrødspolitii
kere har skabt og ikaber den nuvces
rende sørgelige finansielle Stilling:
det er den Mare, iam rider os; og
det er det Samiundsonde — det
»Tammany Hall« —- som ital ren
ses ud, iør Landet iaen kan rejie
Hovedet økononiiit iocialt og poli
tisk.
Dertil vil jeg gerne ,,række Hann
den« til enhver cerlig ag Volien
Mand eller Kvinde,--ielv til en wid
politiik Modsiander iom Hin S
renieniAllesøe, iaa meget des-mete,
sont »Sorts Amtstidende«s Afilø
ring af Ponl Ehriitenien tilfulde be
kræfter den Forskel Inelletn Enevæl
dens- og Parlamentarismens »V"
alene vide«, at medens Fyrsternes
Jndsats i gamle Daae var Hovedet
riiikerer Nntidens Dentagoger enk
ikle deres Pension oa nærer ikke den
Sømnielighedssplelie at trække sia
tilbaae efter at have vakt Forars
aelie.«
W . , Han
Antamobilismens Kaaij
i D a n m a r k. I
Under 2. Behandlina ai Billovei
i Landstinget udtalte Lensgrevi
AhlefeldtsLaurdia iilq. »V L. i
Udl.«:
»Im indtaaer en Særitilling ji
(
Udvalciet, jeg sniler at Bilerne ital
have inld Frihed; nien jea niaa til i
staa, jeg tror ilke, mine Ord Dil
faa Betydning. Jeg har siddet i
Rigsdagen i 26 Aar, og jeci har i
den Tid aldrig oplevet, at en Rigsil
dagsinand ved iin Tales Maat harjl
i
formaaet at ombeitemme iine Kolle
ger, naax de lpzn stampende m
Gruppe-nieder, hvor de havde modta ·
riet en anden Parole
Dei er ikke af personlige Heni iyn.
men af Netfærdighedshensyn at jeg
indtager denne Stilling. Thi hvikV
dette Forilag genneniføres, vil det
io ligeirem være umuligt i Fremti
den at holde Motorvogn andre Stc
der end i København Forslaget ei
udgaaet fra et bornet Livsiyn, og
det er i Birkeligheden i høj Grad
brutalt. Man kunde ikke taenke si-·
et iaadant Forslag, hvis det ikke
var Landmændene, der havde Mag-i
ten her i Landet. Gaar man disse·
paa Klingen, opdager man, hvor4
iattige de er paa Argumenter inod«
Bilerne. ,,De lugter ilde«, sigek de«
oa ,,de sorskrcekker Hefienel« Mei-«
det er kun Argumenter, der kais-»
tjene til at læhge Bremie paa Ud l
viklingem det er sskammeligt, at man
for disie tomme Talemaaders Skyltz
vil binde og baite det bedste as alle
Køketøier. der eksisterer (
Men ogsaa for Udlandets Skles
iynes ieg ikke, vi kan vaere dett««
frihedgfiendike Lovforslag bekendt
Der kommer io aarlig en Del bilen «
de Udlcendinae hertiL og dem mars«
vi ogiaa tage Heniyn til.·
i
l
Eiter denne Lov maa man uden l
l
i
i
l
i
for Kabenhavn ille ten-e med Motor
vogne paa Biveje og Støritedelen a
Aaret heller ikke paa Hovedveje oml
Natten -— d. v. i. at Motorksriel
faktiik ek fokbudt udes soc when-l
dann.
Naak man taler med Udlændinge
om vore Bilbeitemmelier. kan di
ikke tilbageholde deres Smil Oak
vi hat her i Danmark givet Udlan
det mere end Lejlighed nvk til at
imile ad os i de ienere Aar. Jea
skal minde am Alberti og Bankmii
seren og nu iidit Mr. Cont, der ·
Udlandet hat omgivet Danmarkc
Rat-n med Munterhed Lad os ikkc
iremkalde ilete Smil end farnsdent
men inarere komme dort fra del
numrende Uisre til Tijseandr. der
drinne-e ot pp paa Haide med andre
Landes Tit-Matten
Oele Oehandlingen af denne Sag
has- aiort mia onst Landmeendene
Pan gale Veje.
Gross. Peschcteswedt skrioer bl.
a. i »Verl. Tid.«:
Zutun-J ou itomnumernes out
sende Tendenz til under vansteligc
finansielle Situationer at soptagr
Laan oiser, at vi under den nuvces
rende Stykelse er indc paa aale
Vesi-. Tet fan undskyldeLs, at der
optageii offentlige Laun. naar swrs
-ligc Fotansmltninsser som- kostbare
nye Jernbaneanlæa etc. stiller alt
for stote strav til det aarlige Nor
malbudget. Men saa sikkert, samsta
tens Styrere vænner sig til as hu
.i«-.m- euer andre Grunde aarligt at
lade de lebende Udgister overskride
de libende Jndtcegter og derefter
at afbalancere Deficit ved Hjælp as
nye Laun, er Kursen adelæggende
for Statshusholdningen og Stam
ydeme. Det samme gælder om
Kommunernes finansielle Dispositio
ner. En sorgt-s Fortsættelse paa
den her antydede farlige Glidebane
vidner otn en utilgivclig Letsindigs
hed hos de Masiid, der basrer det
politiske Vlnsvar for vort Lands
Finansvæsem
Uheldigvis giver Nigsdaaens Sam—
menscetuing ringe Garanti for en
med fast Haand gettnetnssrt spar
somntelig Statshttsholdning. Bi
krcever Prsver og Duelighedsbeviser
as Dabei-singend Officerer, Lærere
Læger. Præstetc Jurister, Ingenie
rer, Arkitektet, Skibsfsrere, Studen
ter, Kontoristen Spende, Küste
Sygeplesersker oa Skærslibere Men
Kandidaten der prassenterer sia for
Bælgerne fom Lovgiveke, kan nor
til de hsjeste og mest indflydelscs
rige politiske Stillinaer uden anden
Prsve end Tungefærdighed. Utvivl
samt siddet der i den danske Riss·
dag mange kundskabgrige Mcend,
men de bedste Resormplaner strau
der iævnlkg paa Partipolitikkens
strategisk requlerede Masseasstemnini
get-.
Systemskistets Fragt
J en Bladwiemik i »Verl. Tid.«
med Beskyttelsegmanden Strensew
Illesse striver Godseiet Westen
hols, Manna-. bl a.:
»Hm-d hat ikke Systemskiftet, og
M der er fucgt estet, kostet Lan
det i Penqe og i Prefttget
Mc i Mal hat todt siq selv pp
es W til i cdmintstrauons es
hat sher indtaget en dum og taabelig
Stilling over for Landets andr(
Borgere Jeg havde troet, at naar
Bande-standen — de ftore og de smaa
Bønder —- kom til Magten, skulkn
der komme en lys Tid. Men jeg et
bleven grundig skuffetj « »
Jeg kan ikke noegte, at det hat
forbavfet mig, at en radikal Rege
ring furelæggcr dette Forflag i sam
me Skikkelse, som det blev forelagt
af Or. Høgsbra Jeg havde vente1
mig naget meke radikalt end et For
bud mod Natforsel næsten hel(
Ame-L Dette Forflag er ikke født i
en radikal Hiernez men det kommer
fra den reaktionære Bondestand
Jeg havde derfor haabet, at den nu
værendsRegering ftod anderledeks
til Sagen end den gamle. Jeg ei
ikke felv radikal; men jeg anerken
dek, at der i Regeringen findes merk
Dygtighed og meke Dannelse, enk
Vi er vant til, on jeg snsker at
støtte Ministeriet af Rckdsel for at
komme tilbage til Tilftandene i tidli
gere Aar!
Men jeg ved, at jeg har talt for
gceves. Jeg hat innen Tro paa Ta
lens Magt — her i Nigsdagetu
Hofbogtrykker Bagge udtaler: Saa
galt havde jeg dog ikke troet, del
skulde gan. Gønsbros Forflag inde
holdt visielig ikke ftore Laster; men
doa altid :wget! Landstinget shat
imidlertid ment, at Forslaget var
for frisindet. Oa Resultatet er, at
Bilerne nu intet væsentlig opnaat
andet end at blive beskattedel Man
skulde ellersis tro, at der var hcem
mende Bestemmelfer nok i Forvejen
Men nejl En almindelig stor Bil
skal i Fretntiden betale 200 Kr. om
Aaret i Skat. D. v. s. man gar Bi
len —1—5,000 Kr· dyreret Bi man
fremdeles ikke køre om Ratten, und
tagen i et Par Sommermaaneder
on Viveiene er i Fremtiden praktis
talt liae san lukkede som tidligere
At overbovedet nogen aider vcerc
Vilefer under disfe Omftændiqhe
der man forbavfri
Hsjte i Vierteil-edlem Stiftelfen
af en nn Højreforening. Højre i
Bjerretredien bar i nagen Tid ar
bejdet paa at organisere fig, og Lor
dag Aften den Zu. Feb. traadte den
tonjervative Vælgerfarening for Vejs
le Amts 5. Valgkreds ud i Livet.
Ved denne Lejlighed havde man an
modet Gaardejer Frøkjær, der ved
sidste Folketingsvalg erobrede Hu
ruptredfen fra Neformpartiet, mn
at holde et politift Faredrag.
Faltetingsmand Frøtjcer begynd
te ifølge »Hors. Av.« med at sige
at den Opfattelie, at Landcnænd itkc
tunde være tonjervative og itke flut
te sig til Højres Politik, var gansti
forkert· Vi Landmænd er nemlia
gode konservative Borgere i den For
stand, at vi tager imod alt det godi
af det nye, der kommer frem, cnen
lamtidig Inster vi at bevare alt det
gode af det gamle, der findes i vor
Bedrift. Og det er netop dette, der
et Grundtrækkene i Højres Politik.
Højre er et Parti, der vil Frem
skridt: men det vil ogsaa søge at be
vare det gatnle og det gode i vort;
Santfnnd Højre vil ikke ensidiaä
Klasfepolitit, men varetage alle;
Samfnndstlasfers sit-av. Haft-e vili
være et selvftændigt Parti, der vit!
krwve en retfcerdig Valgkredsord
nina, en forftandia Finanslom vi niäs
være rede til Fokhandling til alle]
Sider, cnen paa lige Bilkaar. Højrci
vil oakre et forsvarsvenligt Parti, thi
erfvarssagen blev ikke last Vi vil
modiastte oss alle radikale Skatteekss
pericnenter og freincne sociale Fretn
stridt.
Taler-en advarende iniod, at Falk
gik og «·enekvnede sia mode-at og m
dikal Heftemand: enten er mail
Højremand eller man er det ikke
Han gennemaik dernæst i ftore Træl
Faedrelandets politiste Historie siden
1901. Det var en Mærtedaq, du«
Venftre kam til Magten, en Meertes
dag, sont Taleren dog kunde have
miflet noget far: thissaa havde der
været flere Hejretncend, end der er
i Dag.
Heer averlod i 1901 Venstre etz
Land i Velftand og Opgang; men«
dette Land er fiden blevet baade mosI
ralst og skonomifk sdelagtx Og det·
er Venftre oa dette Partis Leflen
med fSocialdemokraterne Skyld i.
Øls og Brudeviusstattew J Aaret
1909 udgjorde den af lkattepligtigi
Øl erlagte Afgift 5,978,456 Kin
Aaret komd var det tillvarende Tals
6,467,781 Kr. Redqauaen er lauless
des ca. y- Mia. Kr. og skyldes Til-!
bagegangen i den beskattede Mceng
de, idet den Forandring af Afgiften
der fandt Sted ved Metersystetnets
Jndforelse, er af ganfke forsvindende
Betydning.
Spiritusafgiften udgjorde i 1909
2,804,956 Kr. mod 2,832,229 Kr.
i 1908. Ogsaa her hænger Nedgans
gen i den erlagte Afgift samtnen
med Nedgang i den tilvirkede
Moengde Men foruden denne Pro
dnktionsafgift opkrceves fiden s. Mai
1908 en Tillæggafgift af 45 Ø for
hver Liter 100 pCt. Spiritus, der
anvendes til andre spirituøfe Drikke
end nlmindelig Brændevin og her
med ligeftillede Vater. Denne Til
lægsafgift ndgjorde i 1909 1,249,
473 Kr. Af Produktionsafgiften
aodtqfordes 282,202 Kr. og af Til
lcegssafgiften 191,131 Fir. for denn
tureret Sprit. Den hele Jndtcegt as
Spiritusbeskatningen knn sauledesz
under skønsmæsfig Hensynstagen ti!
til den for det ndførte Sprit tilbages
bctnlte Afgift, auslaan til ca. 3.6
Mill. Kr.
Stute Ovetfvsmmelfet i Kalunds
botgegcuctr. Paa JyderuPGørlev
Cum-n er der paa Grund of det ftceri
ke Tøbrud ftor Oversvømmelie
Bande Tissø og Staritsø er gaaet
over deres Bredder, Vandftanden i
Tisfø er godt 2 Alen over den nor
male.
Vandet har anrettet en Del Stade
paa Landevejen til Kalundborg. Den
store Bredemose ved Jyderup er
oversvømmet, og Vandet nærmer sig
Jernbanedcemningem ligeledes er
Hallebyaadolen Nord for Tisfø og
Ry Mofe ved Gorlev oversvømmede
Sidstncevnte Sted er 3—4 Hufe
rsmmede af Beboerne.
Dæntningsstredet ved Teil-fe. Pan
det Sted af Banelinien Inellem
Hvalføe og Telløie, hvor det store
Tasmninaåsskred er stet, er der nn
ifølae »Rinaft. Follet.« oprettet en
Telenrafstatilm, saa man kan kom
me i Forbindelie med de forskellige
Stationer. J ødrigt er man nu be
gyndt at ndbedre Studen; der er iat
Ilitrnstoa i Gang baade fra Svei
bølle oa Rnskildex nien det lille Tu
sinde Vognlces Erns, der hidtil er
paafyldt, er nmften som en Draabe
i Havet Saa vældiat er Skredet.
Der vil antaqelig gaa en ll Dageö
Tib, fcr alt er i Orden igen
, En Nymstatne af Kann Chri
stian lX. Slagelse, l. Martsx En
Nytterftatne af Kona Christian lX.
fkulde have vceret afsløret i Slagelsc
den 26. Maj. Borgrneiter Fedder
sen var i Gaar hos Kongen for at
indbyde Majeftæten til at ovewære
Hsjtideligheden Kongen takkede
men faa fia ikke i Stand til at kom
me den ncevnte Dag. Afsløringen vil
der-for førft finde Sted i Veayndel
sen af Juni.
Kaum-ins Christian i Paris. Kø
benhavn, 2. Marts· Fra Paris mel
des: Prasfident Fallieres modtog «
Gaar sEfternliddags Kronprins Chri:
ftian, der lediagedes af den kiervas
rende danfke Gesandt, Grev Revent
Iow, on Kammerherre Rothe. Prces
fidenten underholdt sig en halt
Timestid med Kronprinien Lidt fe
nere begav Prcesidenten. lediaaet as
Generaliekretær Natnondou, sig til
det danske Gefandtfkab for at gen
aælde Bei-met
Landsudstillingens Gut-unter mod
tog den 3. Marts fra Udstillingens
Ledelse Brev med Anmodning otn
at indbetale 50 pCt. af det daran
terede Belieb til Aarhus Privatbank
inden 15. Marts. Naar Meddelelfen
udsendtes iaa tidlia, fkyldes det na
turligvis, at man bar Brna for
Pengene, men doq oaiaa den Om
stændigbed, at Garanterne ifelge
Garantibeviiet kun er fowligtede til
at betale, naar de faar Meddelelle
derom inden I. April·
Den ktbknhavnste Btknehjcrlpsdag.
Pan etTirsdag Aften den l. Marts
afholdt Mode af den københavnfke
Bernehjaelpsdags Hovedkomite, For
eningen for de lokale Komiteer og
Leder-ne af Ordenskorpiet vedtoges
det med overvældende Flertal at for
bvde Berns Deltagelie i Jndiamlins
gen paa Bernehjælpsdagen
I
s sækkeliekmjdetu J Karlglunde
lmellem Taastrup og -K-ge) er der
for et Par Uger fiden afholdt tre
state Weder i Kiesen. Der er bellst
LEADING LADY slc0
Der er jagen andre sko til popniæro Fries-, Som
piu nogcn Magd-)- kau sammeanan med disse klas
siske, moderne, velsiilclende Sko. De or syst pas Las-—
Steh som sjkrer den størsm Komkort. og tilligo give-«
Dei-es Fødder et nobelt og moderne Udseeude.
X — —
Sko forener Eies-arme ni-; llssldhnkhkscl l H sinnl, Som gjgk dem
til des meist Jud-sum li!:tk.iss1jgstis0s,z Irre-sc ljs-n--.ck(-cjt-skon(le. fing
Dame-km som lmn Mut-s. M en Pris· Hm- Hcko tsk holst-e sml for st
mludoligo Sko. Des-es Skolnndlcst vtl totsz mi- an aller Skklv til os.
ls"»-- »Hm-« r« leer 77JE J-E.-IJ)J«V6" J«.4"2«,
se »Zw- lclszsv Wiss-m szMssl jym Satz«-»O
Flcl’l’—- »vi; tm vil wadss cis Nin-n paa c-« Exksmksndleh som
jkkts Honor Loadinu LMY sko. Seins-is- xsi lissm tut. post
hvl Jt ist dnnuct 15 xM Portricsl af Marthe-. ’-’-"aslx11«;:t.()u.
W syesk nagaa llnnorhllt llisrrcssskm Mnruxa Wash
ington Laufs-n sk-« Form-s («-1—1non Hin, specqu
Musik Hmlu stcu sinnt Arbucbskm
Käf VII-« F» Blitz-m- ikoot G 81100 co.
» ,. i
Milwaukee, Wis.
Sim
lcis »di
Lilit
Zwei
E
Billig og stot
luka slags
l den-se lautl
fuk De met-e
til kyläk mets
ililie met-e Zage
pulver. Deo et
laut stot· ilcnas
Wer-übe »d
ltouomi—iike i
Tilfmässtillelse.
llvorkor
det
betaler sig
at bruge
ALUMST
i sie-M for den billigt-, efm Isaria
BAGEsPULVER
DE- Ican Simpeltthn ikke opnms
et gmlt Resultat fka den billige
055 Arm-(- kksmle slaLS—BSi-nin
gen lmn jkkes blika jnsvnt leitet
—(len kkm jkkes Mive Yes-zusagen
de —den san ikke Mir-e ten og
Rund-Joch Rvaliteten ikke et
dek. Ozz derian ikke viere mete
olmnucnlsk. Calumet er middels
i Pkis -i.-n stand-nd Kande. et
Pun(1. kostet Ob centkk Ver he
høves mindre-Pf den- AK BIL
ninszen Miver sjkkcrt l».«(lke.
Prov en Kunde-out den ils-he
tilkrerlsstjllet. vil Pengene Mive
tcst u tin-ret.
cslmoet to- fjtsste Pistole ps- Wortf
Pste Focck EIN-stich
FRI1— en stor. smnk ( )pskkift
III-g- Sen-l 4 cents oic Liäppem
son- tindes i en kund-kam e.
-
( «
)
« . s
EN- sM I
!
I
i
-·,; »Hm
j
««««"I;«»e"ss«
Hut-- l««s-«v
stor
Bis-id,
»f«lrl
VII-Ali ' '
lcmsdp
I
H M W s- m TIW
l—
Taler af Præsterne Lomholt, Thom
sen, Københavm Kallenbach Peter
jen, Køge, Skibsted, Wollens-hakt on
Blauenfeldt, Jersie, samt Missionær
L. Aagre, Lage Et stedligt Saug
kor bar medvirket under Lærerens
Ledelse. Kirken har været fyldt hvct
Ast-ein ialt har 700 Mennesker over—
vwret Møderne.
for at overmge en Maltfabrik i Ki
benhavn, der senere gik over til Ak
tiejelsknbet »Die danske Maltfabrik·
ker«, for hvilket han blev Mel-direk
tør. Han var Medftifter af Brygs
geriet »Odin« i Viborg og af »K
benhavns Kapselfabrikker» og var
Medlem af Københavns Bedømmels
sess og Voldgiftsudvalg for Korn
handele-n.
Pofttyvcri i RaubersP J Anleds
ning af en nu fremkoncnien Meddes
lelse om, at der i to fra Randers af
sendte Pengebreve ved Udleveringen
til Adressaten mangledse 100 Kr»
jkønt Beløbene var eftertalte af Post
væsenet, oplyser «Rand. A. A.«, at
Sagen er en 14 Tage gammel, at
det af de Oidtil aflwldte Forhør
fkenigc·1m·, at dct maa anfes for udes
lukkct, at der er sket noget Tyveri i
Randers, on at der i Øjeblikkct intet
sont helft forcliqqcrtil Opkluring af
Sagen. Undersøgelfen forth-Eies med
Forbør af Personalet pna de Stræks
nimm-, »Bva bar passen-L
Dobbclt Brandftiftclie. J Begyns
delfen af Februar Manne-d opftod
der to Dage i Trin Jld paa Loftet
i et Hus paa Snnpbede i Hellam
den førsfe Tag ved Mandens og
den anden Dag Ved Konens Ufors
sintinbed. Jlden slukkedes beggs
Gange hurtigt, men da Monden
havde sit Jndbo forsikret for 1,900
Kr» mens det i Virkeligheden kun
var 200 Kr. vcerd, othod der Mis
tanke om, at Brandene varspaafah
og nu har Monden ifsølge «·Hj-rr.
Amtst.« tilstaaet, at han selv hat
paaint Branden den førfte Dag og
Danen efter forledt iin Kone dertil,
Et nagt Fotbrydcrpar er forleden
blevet anholdt i Aalborg paa For·
anledning af Frederiksberg Politi.
Den singe Pige, der er 17 Aar gam
mel, forlod i Januar Mauned sit
Hjem i Vejle, tog til Kabenhavn og
gjorde her Bekendtfkab med en 20i
aarig Samanty samtnen meb hvem
hun gjorde sig styldig i Tot-ers oq
Jndbrudstyveri. For en how sites «
Dage siden flygtede Patret Mge
»Nordjyll.« til Aalborg, hvor splks A
tiet altlaa nu hat fund-i M, p- 2.
hvvrfra de er afgaaet M M ,
bergszBirt · s —
Dsdsfatd E» as Hemings seid l
fte og most onst-te Vorgere, gamlcY
Søren Truelfen, er Mandag den
28. Feb. achmet ved Døden i en Al
der af 81 Aar.
For den ældre Sloegt hører hnn
til Egnens meft kendte Pers onlig.
heder Paa ,,Vefterholm«, hvor han
fødtes, drev han i sine unge Aar enl
betydelig Købmandsforretning,
hvortil Folk fra de omliggende Sog
ne stckvnede for at afsætte deresl
»Illdtøj« og forjync sig med Baker II
Den Gang eksisierede Herning ikkil
fom Haiidelsplads, og S Trnelfen
beheijiede for en ftor Del Handeler
i dissc Egne do Uldhnndlerne alle
sotn een søgte til ham for at blivck
forsynede med »Bindtøj««, naar dc
om Efteraaret skulde «ud med Pak
ken«.
J ftore Skarer drog de da bot-i
til-andre Egne, og mangen en drif
tig ung Mund har paa disse Togtei
tjent sig en net Skilling, foin hu
dannet Grundlaget for en jenerc
anset Stilling.
Rundt om i de flefte danfke Vyer
—--—- og ikke mindst i Hovedstaden —j
sidder onsete Forrctningsmæni ;
stammende der fra Egnen, iom eii
beqyndt »med Pakken«, og soin sit-i
kert ofte med Taknemmelighed min
des Søren Truelfen, fordi de hoc:
ham fik den første Hjælp til" Grund T
læggelse af en fenere anset selvftæn
dig Virksomhed.
Da Mafkinerne toges i Uldindui
ftriens Tjeneste, afftod Truelsen iføli
ge »Heru. FolkebL « Birkfomheden til
fin ældste Sen, købte »Nøsholm« og
drev den sammen med »Vefterholm«
indtil 1905, da han afftod Guardene
til sine yngre Sønner og flyttede til
Herning.
—- Groöserer J. A. Marlow er
Lsrdaq Aften den 26. Feb. afgaaet
ved Dsden i en Alder af 84 Aar
Han start-de ifslge »B. T.« i 1854
i Kalundborg en blendet Mmandss
fortetning, som han folgte i 1880