Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 18, 1910)
W ,.Yanskceren". « st salvvgeutlig Nyhedds oh Vplyds ais-gestat- fpk vet danke the i Amerika, avqivet al VANISH Ll’TH. PUBL. AOl’sE. Bleir. Rede-· ·Msteren« udgaat bvet Titsdag ogFtedag Pris pr. Aal-gang. se Formel-e States il .50. ndlandet Um qudet males i For-stud. READ Betaling, Adressefotandring og endet enge-elende Bladet adtesleres: DANISH 1«l"l’ll. PUBL. HOU8E. Blatt, Nebr. Mel-alten A. M. Andeksem Ille Viqug til »Danfketen«ö Jndholdq Ilsanbfingen Korrespondancet og Arlillesl If euhver Ist, bedes adkegseret: ( A. M. Anderlen, Plan, Reh . Ente-teil m Fler lot-trifti» as- Form-d elaes matt-in I Advoktlslng Rates made known upon! Ippllssatioa. H J Tilfeelbe af Uregelmægfigheder veo Mfsaelsen bedes man kluge til del stedlige IesV-Ueb- Slulde det ilke hicelpe, bedes sum heuvende sig til ,,Tansleken«s W. Am Læfeme henvendet sig til Falk, der MereriBladet,-nten m at lebe has dem sskkfot at lau kplygning om det uperterede, WDe altld ventale, at Te lau Arm-risse Mtet i dette Mad. Der oil oære til gen M None -: Her en lille Prøve paa danske Journalisters g e o g r a fi f t e. Kendjkab til Amerika: ,,Hudsonflo-i den er gaaet over sine Bredder ogj hat foraarfaget betydelige Quer-! svsmmelfer i Ohio«. Denne Meddesl lelse læstes virkelig foknylig i et elii lers godt og dygtigt Blad derhjeml mefra. ( l Past. J Spe, Neenah, Wis» med-; deler os, at han har opsugt jin MeJ nighed der og taget imod Kald fra! Den for. danske Kirkes to Menighek der ved Viborg, S Dak. Af gammel Kærlighed til disse Menigheder til lader Nedaktyren sig at Inske baade dem og Past. See til Lykke med Balgetl , ,,Dsk. " Red. mener, at Bladet bot; stiøtte KolonisfationsiBestrcebelseme; inden for vort Samfund; men vi’ mener ikke at have noget at gørkl med at fkifte Ret og Skel hvor dissc Bestræbelser krydfer hinanden eller Werkmer Derimod tør oi not hcevde, at Grundton-ten for dem ollc absolutbør være at sam1e, ikkc at bryde op og sprede. Og del hat vi ment, og mener da for Reiten endnu, at der er nok at sajnle af —- Arbejderne i Bsyerne Nykommert qg Overbefolkningen i gamle Bettle fnenter —- kort sagt alle, fom alligei vel vil flytte. ! l Fattigfolk saaks a 4 Procent paa hvad de scetter i Sparebanken. J d( fleste Stater overstiger den lovligc Rente ikke 6 Procent. Men Guggenz hefmiMorgan - Syndikatets »Warte get-« Mr. Stephen Birch, indrøms mede over for Kongressens Unders sigelsessomite at de deutet-e at faa 1,()00 Procent af deres Jndsats, ok; Regeringsfunktionærerne anbefalede deres Planet Land, hvorfor Syn dikatet efter Statutterne vilde kom me til at betale 825,000, vilde ef tt Mr. Birch«s Overjlag bringe Syndikatet en Nettofortjenefte as »825,000,000. Jndfcet sl,000 der, Im du kan, saa er du Millionærk — Det er underligt, hvor Meutre ster grkber estet langt mere af denn( » Herde-IS Gover, end de kan enten xsz stuge ellet nyde. Der staat for Tiden en hastig Iamp i Ehicago om Fjernelfen el Ier Bibeholdelfen af de mange Sa W. Alderman Cermak fokeslos U Sc. Feb» at det straft sknldc -.-W, hab Bym vil tabe W, vers-m den blivec »tie« IV Wi- Mcctr Nil-sen .,Og lærer dem at holde« —- —. Tet var fokleden Dag, jeg helt uventet fit et nyt Stød angaaendi den Zag, der saa ofte bar oæret talt og skrevet am. » Det kam fra en amerikansk Ban tist, en Leerer i Baptisternes Søn daggsskole Det syntes rent tilfældigt, at han kam til at ndtale sin Jordan felse over, saa fvækt det var at faa Børncne til tigtig at fattc de reli giøie Begreber. Vi talte, iamtalede, ikte videre om den Sag, men han fande, at han gerne sluttede med at sige til sin Klasse, at de stulde prøve alt efter Kærlighedsbudet.» Det mente han, de kunde forstaa. Men det gav mig et nyt Stad fremad med Hensyn til at gare Al vor af at faa vore Børn og vor Ung doin bibragt religiøsskristelig Kund stab. Nu maa man ikke tro, at jeg werfen hvad der i den Retning g-: res i vor forenede Kitte. Nei, Gud ske Tak for det. Men jeg overler heller ikke Van skelighederne, vi bar at kæmve med, og de tarvelige Resultaten-, man mange Steder jet. Det er ikle alene den baptiske Ung dom, der er fattig paa religiøse«Bes greber. Vor egen Ungdont er disse lig fattig nok paa det Omraade. Og den burde gaa for-an Vor .Kirkes Styx-te og Levedygtighed vil i stsrste Grad bero paa vor Ung doms religiøse Opdragelse og Op lcetelle Viitnot forholder det sig faaledes at Lære og Viden og Begreber nden Liv ikke hverken frelser eller giver Kisten Levekraft oa Arbejdsdygtigs bed. Men liae faa fandt er det, at Li vet, Kriitenlivet, og Kirken lieh-ver baade Lan-e og Viden og Begreber. Og som sagt bnrde vor lntherske Kirke gaa foran i den Retning, for di den er den egentlige Neforma1 tionskirke, sont bar nivet det forste og ftærkefte Stad til baade kriitelig og folkelig Oplysning. Tet forundrer min. at ingen hat taaet Past. J. K. Jeniens Tanlr om Menighedsskoler frem til Drei telse. Det var da noaet i Retninn af Sagens Virleliggørelse Og »Danikeren« hat jo allerede tilbud fine Spalte-r til en iaadan Drøftelse »Menighedsikoler«. sont baade den katolike oa store Dele af fasrliq de:s tyfkslukberske Kirke i dem Land praktiferer, er, iaa oin jeg nu km: je, absolut det bedite Middel til at faa vore tilkomnusnde Menigliedss lemtner bit-ragt kriftelia Kundslah Og hvad vi særlig iknlde Miste at vide er, hvot vidt der bar vaer gjort Forfsa med Menighedsskoler inden for vor Kitte, og lwordcn disse for-lag iaa er lyktedes. For det kan ikke ncegte5, at vä jo i alle Denkenden faaledes oglaa i denne, maa regne med de praktiite Muligheder. Derfor skkev jeg straks og pegede paa adlkillige Ting, lom de, der har; Menighedsskoler, hat haft som For udscetning. Men geil-es en Menighed first rigtig af en Sags Vigtighed, laa findes der paa Rand, hvor man eklers intet Raad ler. Derfor endnu en Gang: Lad os hIrr. hvar manqe Siedet der hat veret fort-at at holde Menighedgi stolz pg hwrdsan det et lykkedes — eller ikke lylledes, ca hvotfor det. i M Ulfalde ikke vilde Elle-. Ren der kam en enden Taut feem » for wig i Forbindelfe med M om Wim- Mon, vi Mie- ise under wrsorholl lmrs i l i — I — Undervisning ikke kan holdes frem for staerkt eller for ofte. Skal vi være med til at afbjæl pe den store Mangel paa kriftelig Ondragelse her i Landet, saa maa vi begynde, hvor vore Evner og vor Jndflydelse kan naa til —- med vore egne de er en Tel af den ameri kanske llngdom ! A.M.Andersi1n ! Henfarne Tider. (Af P. V. A.) Der var engang en Zøl1e1t, hvem gamle Danmark hat« god Grund til at hufkex Admiral HoratioNeb so n (1758—1805). Skønt en Præs stean, var al fredelig Syssel ham fra Barnsben af forlmdt. J den vildeste TZlaatumnteL derimod, var han rigtig i sit Es, trods det, at lian af Naturen var jpist af med et lille og jlrøbeligt Lege-nie — Dan mart huscker ham fra Bestydningen af siebenliaom 1801. — Her fkal nu fremsaettes hans sidste Timer un der Trofalgarflaget. som nedtegnet af Rab. Eontljeyz »—- En Geværkugle, afskudt frn ,,Redoubtable’s« Maftknro, ramti Eponletten paa hans venstke Stal der. Det var lidt efter Kl. l, midt under Slaget. Han faldt paa sit Ansigt netop Paa den Plet, som var niærket af hans stakkels Zekretærk Blod. Kaptajn Heu-dy, der var kun faa Stridt fra Admiralen, vendte sig am og san tre Mcend i Færd med at ljfte ham op. »Omfider bar de des-met mig, Hardy,« sagdc han. »De: haaber jeg ikke,« nd bksd Hat-dy. «Jo,« svarede Nelson, ,,min Rygrad er gennemboret«. — Dog end ikte nu tabte N. noget Øjeblik sin Aandsnærvcerelfe Jdet de bar ham neden under, lagde han Mærke til, at Rattets Trosfer, der var itudt i Stylker, endnn itle var iftandsatte, on beordrede, at man ajeblitkeligt jknlde ndbedke Studen. — Man bar hain ned i diadetlnlafet Ved Lægens Undersøgelfe vifte det sin, at Saurer var dsdeligt Men man lioldt det hemmeligt for alle nden dem, der tog sig af dani. — Jdet lian Helo, paa Grund af den Fornennnelfe han havde i Ryggen, samt ogsaa Vlodets Skvulpen i hans Bryst, var sikker paa, at ingen kun de yde ham nagen Hielt-, befalede lian Læqen at se til dem, der havdc Dach om at overleve deres Saat. — Dei enefte, der kunde geres for darn, var at vifte ham med et Stykke Papir samt hyppigt at aive ham Lemonade for den frygtelige Tørst Hnn led gruelige Smerter og var sinnig bekymret over Slagets Gang, Tom nu fnart fkulde ende med Sejr eller Tab. Hver Gang et fjendtligt Zkib flrøj Flag, istemte Mandskas bet paa »Vic)ory« Gans eget Skib) Hurraraad , Og da faa man Elte desglimt i den døende Helts sØje Men han lcengtes utaalmodigt efter jHardy Dog Lande denne Offi Jcer, fkøni der ofte var gaaet Bud Hefter ham, ikke forlade Bretter Nelson cengsledes da over, at han maaske hindre-des af en farlig Aar iag og udbrød flere Gange: «Vil da ingen hente Hardy herneM Han er vel drcebt2 Han maa sikkert vaere d-dl« —- Der gik meke end en Time, sIrHardy kunde komme. Tavs tryklede de hinandenö old-endete Har dy stred forgæves for at nndertryk kessin Sorg. «Nu, dardy,« fagde Nellom »bvordan gaar det oö?« .,Rigtig godt. Ti Skibe hat sit-get Flug, men fern as fort-eile Linie hat ivunget og teuer med at kalte fis over vort Stich Jeg hat til kaldt et Pat af vors bedste Skader sq tvlvler ist sm, at vi stal give dem en god Dvethaling.« — »Je« haaber da, at tagen af vore Skibc hat mrsivet fis-« iagde Nelson Mp spat-de, at det var der innen Ist- fit.— M first tænkte Adn M m Ia M. »Ist- er bis-, März M M M W sit set me Mk met mig sey-i met-were M. M min« MMMMUMMFMV es M de andre tim, der til-heiserW ion miitet al Fslelse neden for Bry stet. Eiter at Lægen paany havdc undersøgt hanc, sagde han: »Im sandt! det er forbi med mig. Jex ved det. Jeg fsler noget stige op i mit Bryit, som overbeviier mig der-I om.« Beatty spurgte, om Pinen vari stor, hvortil Admiralen svarede:s »Ja, saa stor, at jeg tun snster. jeg. var ded«. Og faa Minutter bereitet med lav Stemme: «Og alligevel vilde man jo gerne leve lidt lcen gere« Kort dereiter med sammel dannpedk Rest: »Hm-d ffulde der; bline as staskkels Lady Hamiltoml bvie hun tendte min Tilstand?« — Næst efter hans Fædreland synte hu n at vcere ham i Tanter. Atter, efter omtrent en Times Forli-li, kom Hordy ned til sin de ende Kommandant og Ven, idet han nu misitede Nelion til Lytte med en fuldstcendig Seit. De engelite havi de taget i det mindste femten Skibe »Der er godt«, sagde Admiralen »men sog havde gjort Regning paa tyve.« Derpaa med ftærkere Stem me: »Ti! Hinters, Hardn, til Ili kersi« Tertil bemcerkede Hardy, at Admiral Collingwood vilde overtas ge Ledelsen. ,,Jkte mens jeg er Live, Hardy,« svarede den deende Admiral, idet han forgceves prsvedc at refie sig ira Lejet: »gaa til An kers!« — Straks kaldte tJan dog sin Kaptajn tilbage og iagde med fvag Stemme: »Hast mig ikte over Bord«, og at han snikede at blive begrcwet hos fine For-asier hvis itke Kongen beftemte anderledes. « Der paa: ,,Tag dig af min kcere Lady Hamiltom Hardnl tag dig af stat lels Ladn Hamilton. Kys mia, Har dyl« —- Denne knælede ned og kys iede ham Paa Kindern og da fagde Neliom »Ni! er feg tilfreds. Gud ske Tak, at jeg har gjort minPligti« —- sdardy stod tavs et Øieblik, knie lede iaa atter ned og kysiede Admi ralens Bande »Einem er det?« ipurgtc Nelionx oa da ban sit det at vide: ,,Gud velsigne dia, .Sardy!« —- Saa forlod Hardy ham — for itedie. » Nelion beacerede nu at ligge paa fin bsjre Side oa iagde: »Hm-de jeg dog blot ikke forladt Die-steh thi inart er ieg ikke mere." Til Stil-s nræsten iagde han: ,,Doktor, jeg har» ikke verret nagen stor Synder,«(; og eiter en kort Panie: »Hast paa, at ieg efterlader mig Lady Hamil-; ton og min Dotter Horatia som enJ Gave til mit Fcedreland." — Hans Mcele blev nu beiværligt, men ileref Gange gentog han tydeligh ,,Gud« ike Tak, at jeg hat gjort mini PligM —- Det var hans fidste Ordl Han dsde Kl. halv fem, lidt overi tre Timer efter at han fik sit Saat.«· . O . Eiter dette gruiomme Traialgarij Slag kunde England anie Krigenj paa Seen som assluttet, idet .de fiendtlige Flaader var sdelagt Lady Hamiltom en anden Monds Kom- danner, Tiger en Historiker. det enefte merke Punkt i fiele Nel sons Levned Paa sit Stib og hos sin Flaade var han Dygtigbeden tell-, modig fom en ste, men al tid veuneiceL mild og godhjertet mod sine Mcend. Han giftede sig i en ung Mder og var lyktelig i sit Igtesiah tndtil han engang i Nea pel traf den engelite Geiandt der iteds, hvis Hustnh en Rinde af en tvivliom Fortid, med sit fortryllende beim vs Ninus Aniigt trat ham ganste under tin Jndflydelie —- og holdt ham fangen til det sit-sie Den gode Hytdr. i Tale of A. Lnudei Gnruifoni skitkcn I. »Jeg er den gode Hyrdess ——« Jok) 1(),11. l l ! i Striften hat mange Navne paa Jesus Men hvilket Navn vi end ta get-, Jesus Passer dog til dem alle. Da Engel-n bebudede Jesu Fsd sel, lsd det: Du fkal kalde hansz Idavn Jesus, thi han skal frelse sit? Falk fra del-es Synder.« Dette Navn, Jesus-Nav«et, spornt Don til, og der er iikcert mange her; i Affen, det, naar Jesus-Nonnen nenne-, kender ham sum den, der« hat frelst dem fra deres Synd. i Dein kaldes oqsaa ,,J-mmanuel«, Der sbetyder »Gud med o5«, og kom mt viv noqu Ssinde fanledez noer Ind, at Gnd er med os, da er set same-n Wut-eh can ivaut W M U M. Oan knldes ogsaa »Nazarceeren«. der nærsinest lietyder »den soragtede« og vil vi betragte l)ain sont den sor kastede og foragtede, san soarek han ogsaa nieget godt til det Navn. Vi tunde videre ncevne ham ved Navnet ,,Guds Lam«, det Lam, der bar Verdens Synd Han blev endvidere kaldet Mes sias, Profetem Lcekeren, Guds -S-n, Mennestens Sen. Men jeg sinder et Navn, det, om sen tør sige det saaledes, hat en leerem-n dslnng for mit Hierte, det Navn, hoonned lmn har taldt ssig selts: »Den gode Hyrde«. J livilten Mening det er, at Je sus tnler ocn sig ielu sein den gode FAUde « . J näi iinde stere Siedet i det nam le Teslnuente, lmor Order Hut-de er brnnt Tom Betennelse for Fon teth Lærere on aandelige Orden-. Saaledes tun us lægge Meertl til, at Pwseten Jereniias taler am Hyrder i det W. Kapitel. Han proseterer ilnod de Omber der var, on debrejder dem deres Ma neliglsed og Tovenskab, nien naar han hnr tnlt oin de Hyrder, bliver »der en underlig Klang i hans Stem me, idet l)an siger: »Der skal kom »n1e en anden Hyrde«. i Dette findet vi inange Steder i det gamle Testamente Jeg vil scers Ilig paapeqe Profeten Ezetiel del Ist. Kap. Proseten bruger der ligeskem et voldsontt Sprog imod de Hyrder. jder nar, men naar han taler om en lHyrdr. der slnlde komme, fortæller. bvorledes denne stulde tage sig as ’de daarligste i Samfundet, opsøge de sordrevne og søre dem tilbage, do taler han med en scerlig prosetisl Kraft Profeten saa hen til en Dag, do den ene Hyrde skulde komme. .2n er det meget betegnende at lægge Mkerke til, ved hvilken Anleds ning Jesus gør Vrng as dette Pro setend Ord. J sidste Del as det 9. Kan. bos Johannes sortælles om en blindsødt, som haode saaet sit Syn igen, on denne Mund gik rundt og talte on1 den Jesus-, sont havde bjulpet ham oa qivet ham hans Syn Da blev de davcerende Hyrder vkede, oq de stødte ham nd as Synai gogen, saaledes som det staat i 9, sit-BE Saa optog den en Diskussion nie-d Jesus, og da er det, Jesus siger: »Im er den gode Hyrde«. Han ta ger frem Proseterne Ezekiels og Je? reniias’ Ord. »Den gode Hin-de som Proseterne har set og talt om, det er mig.« Det var ocn dette, seg i Aften ger ne vilde sige nogle Ord, ogsaa un der Henvisning til Luk. Id. Kap. Hvad er Bevceggtunden der? De to sørste Verd, synes jeg, er den bedste Fotllaring, man tanxsaa til de tre Lignelset. Der staar i V. t: »Weil alle Tol dete oa Syndere yotdt sig nær til ham sor at here ham«. Hvorledes gik det til« at Toldere og Syndere holdt sig nær til Jesus for at høre hom? Hans Moralpræditen var streng not, on Maalet satte han tht nok, Maalet sor, hoorledes man skulde leve sont Menneste Men hvorledes tnnde det viere at de ttods alt dette fslte sig saa til trukne af ham og tom ncer til ham? Jeg hat tæntt mig, det var, sor di han sor det strste hat«-de et Bud skab til dem, som var saa uligt alt, hvad de ellerö havde hsrt. Naar de gik i Templet og i Sy nago en, httte de uafladelig: »Du stal , »du skal«. Raar de kom til Jesus og hsrte ham tale, sit de det Ord at here: »Saa elskede Gud Ber den, at han gav sin Sen den en baarne —« Dei Budskab dragte dem til at dire. » «Men saa var der oasaa en an den Sing. Jea er sowisset om, at hvet entst- calder da Sonder, der doldt sia mer stll Mut, marked-: khan elsker os, han talek, fokdi han bar es leer-, de merken-det, som Melisteme tkke see intet 10 Gange dar maalstet ans-re: »Don Uns-des da hlm W inderlist over Jena« -. Ost Wad, Jesus drante dem ds den -M- W W TIM dessede ltl dem, det he isses-se si ten-re og wide-e Ists-ji Mle » » J s ; . W til at feind Deus Øfne, som d mærkede vjrkeli lelsfkede4 dem. De« bragte dem nwretilhamj Om jeg tun-de male, vilde ieg male, hvorledes disie usle Folc, Tol dere og Syndere ftod nær Jud til Jesus, mengte iig freni til dank - Wen i det 2. Vers i Luk. lä. Kap. læier vi: »Da Farifoeerne og de fkriftkloge innrede-—.« De var vg lan der. Der staat ikke, at de holdt fig nær. Vi tun-de afmale dem i fmaa Klyngek ftaaende i Udkanters ne og kritefere, beftceftisgede nied at finde Fejl i Jer Opførsel og Jk quMaade at tale paa. llnder iaadanne For-hold er det at sein-J ilaiir til Lyd ined Haanden og fiqen »Oui«-et Menneike iblnndt eder, fom hat« hundrcde Fonr og hat tabt et af dein, forlader ej de ni oq lfalvfenis i Ørtenen og anar bort ef ter dettabte, indtil han findet det?" . lld fra dissfe Ord vil jeg forfsge at tale til eder oin Jesus fom Hyri den, fom en Hyrde der feger efter det, der er gaoet dort. Om J ret kendte en Hyrdes Ger ning, vilde J meget lettere forfma disfe Ord. Jesg vil nn iorfiige at tale til eder ud fra det Kendfkab, feg bar til denne Gerning. Dei er faldet i min Lod at vokfe op ude paa Landet, og jeg hat man» ge Gange været ude i det Akbejde at vix-re Hyrde Lad mig forssge cit fortælle nogle enkelte Titel. Jeg hniter fom ganfke lille Dreng, at min Fader bennd Aften kunde fiqe: »Na faar du se at faa Faurene hjein,« og jsg haftet, naak jeg gis nd at lede, hvor bange feg var, at det ikle fkulde lykkes at finde dem. Selv om der er gaaet womie Am fiden den Dag — nnar jeg gcme ove. Marien derlfjeinnie, can jeg fe St det, hvor jeg erindeu at feq fu. lille Dreng befede minc Knce og ba til Gud, at det maatte lykkes min at finde Fautene Nnar jeg betragicr den store Hyt de fra Himlem fom var fendt for at que og frelfe det for-todte naar jeg i Annden vandrer rundt i« det Land, her han levede her paa Jor den, da fer jeg Siedet-: her bsjede hon fine Kna- og bad 7 der befede han iine Kna- og bad den ganfke Nat· Hunde du on jeg fommen nær til og bofet dort Øre til hanc, hvnd tror du, han lind otn? Om at foa det findt da leve godt her pan Jorden? Jeg trok fuat·ere, han bad: »Fa der, lud det lykkes for mig at jeg moa finde de tobte! Hjaslp inig og iter mig, at feg man finde dem, thi jeg er fendt til at lege deml« Stal vi gaa til det kendie Ben nefted, hin minderige Nat i Gethfei mane Haue, da han, ndftrakt paa Jan-dem bnd 3 Ganges Hvad bad den ftore Hyrde em? J fri Overfæitelfe lcefer jeg det laute-des: »Fader, er det muligt, at Verden lau frelfes, uden at feg fkal dritte denne Kalk, faa tag den fra mig, men deriom det er ikke muligt, at den kan frelfes uden det —- Fa der, iaa giv mig den, jeg er villig .til at dritte deni« - Hvor han kæmpede den Not, nt det maatte lytkes ham at finde det fortabte. ! Man jcsg ans-re et andet Træk jra ! mit Hordeliu « Hvor hufker jeg det ikke saa Hart, hvorledes ieg i lang Tid kunde ftaa los se bort over Matten med Hann «den fkngende orer Øjet for rigtig at ikunne skue vidt ud, om jeg dog kun ,de se dem, der var gaaet dort. Hvok mange- Gange hat jeg ikke ftaaet i den Stilling, indtil Øjet blev fuldt Iaf Band. Da nmatte jeg tskke Tau Eren bort og se many. , Ssr feg paa den store Hyrde, da findet jeq det femme. Da jeg set paa hom, hvorledes han hat staaet og set, hvokledes hcm hat fkuet ud over Ver-dem længsecss fuld efter at faa se dem og faa bragt dem tilbage Men om jeg taler til nagen her, Tom maatte iende til en Hyrdes Ur bejde, vil fea spat-ge: Naar J havde faaet Øje paa Fern-ene, hvad var det fststr. J gjordeT Tot san-steh vi brugte at stre, det var not, at lokke og kalde pca dem Bi lagde alt det End i vor Stumm fom maatto gute os lenkt og for staaelig for-dem. EINwa