W
Im Laudlamiteeu.
J en Kaktespandance faa Wil
liams Caunty, N. Dak» udtalte en
Kakreipandent forleden iin Faruni
dring over-, at Landtacniteen ikle
gjokde mere far at faatælle vart
Fall am, hvar de helft burde lade
Land. Det er vistnak ret vel ment
af den, sam strev det· Og sdet kan
ja agiaa nak nære, at Falk i de far
slellige Kalanier inne-T at Ksamiteen
arbejder for langsamt; men jeg kan
iøje til. ait der er itke nagen, det be
dkavek mere end Kamiteens Med
lenmier. Men Ksotniteen har Van
sleligheder at kcempe med, sam maas
ite itle alle taenker aner. Vi kan
for det farite ilke fidde biennne an
anders-ge Landet ag Farhaldenespaa
en Egn flere Hundrede Mil harte
Og ital vi rejse, saa er der Reife
ndaifter. Hvem tnan der ital batale
disse? Vi maa ikte rejie paa Sam
inndats Bekastning. Pan nyt Hame
steadland baer der endnn ingen. fam
tan lietale Reisen, ag naar de en
gana tammer at bascettte jin fam
en Folge af var linderspgelse, faa
vil de vift nsak nødig betale Reisend
giiter til Komiteen far en Reise
gjart i Fartiden, ielv am de indier,
at Reisen var til dekes Vinding —
farndiat at de har Pengene, hvils
let ijcelden er Tilfceldet. Haer as
as nndertegnede hat allerede ielv
ndlagt en Del Penge i den Anleds
ning, men vi aniker ille at fort
iaktte dermed i Fremtiden.
J December Maanad 1909 sit vi
here en Anledning til at tage
»Hamestead« ved en Statian iMan
tana paa ,,Great Nartherns« Ha
vedlinie — en Anledning lige iaa
gad iam den, vart Falk i iin Tid
havde her ved Kenmarr. Men det
vilde koste hvek af as 829 for at gaa
ud at se Landet. Vi mente ikte at
have Naad til at gaa derud
Satntidig lender vi ja naget iil
vart Falls Langsamhed til at kom
me ag tage Landet. Dei nieste ai
nævnte Land er agiaa gaaet nn i
Labet as Januar aa Februar. Og
ielv am det var lnlkedes as at faa
en Flsal derud, faa itad Spargsmaas
let ja endda tilbage: Vil der lam
me nat til at danne en Kalani.
stcerk nat til at have Meniglied an
Religiansslale i sin Midte2 Tillige
iryatede vi, at nagte fra Byerne,
naar sde sit se de state nbebaede
Strætninger, fkulde blive bange ag
vende tilbage til deres Hjem ag uds
tale Beslyldninger imad as fak at
have perianlige Jnteresier i Sagen.
Desuden kan man let beraves
Lyiten til at arbejde far Kalaniiai
gen, naat man i bedste Tra har
hjulpet til med at danne en Kalani,
ag man» faa til sitdft apdager, at
disse, man hialp, ilet ilke arbejdek
sar aart Falls aller vact Samfunds
Bel, men fimpelt hen spate var Ind
flydelie far derved des bedre at kun
ne tiene Penge i stor Stil. En
anden Gang ssal vi nak tage as i
Ast far den Slags Farretning.
Hvad Williams Cannty angaar,
hat vi dlat dette at fige. at san vidi
vi huiker ret. blev det atmet-Krebs
msdet i Efteraaret en Aftale, at
Menighederne detnde ilnlde strive
en najagtig Beretning am Farhali
dene i deres Kalani ag iende iamme
til as, satn iaa, naar den var gen
nemgaaet ag antaaet, iknlde sende
den til »Danikeren«. Vi har intet
set til en iaadan Bereining. Ven
nerne dernde maa vift have gleknl
det-v . .
Sidst i Marts Manned agter vi
at teile sderud Reisen iættes i Far
bindelie med Kirteindvielien ag
Miesiansmsdet
Nu lige far Tiden er der en gad
Lejlighed til at tage Hamestaad ved
en Statian paa Great Natthern
Havedlinie i den veftre Part ai
Montana
Statianens Navn er Gildfard
Her i den state dankte Kaloni ved
Kenmare ag Narma er der mange
fgade Lejlighedet til at tabe aphor
kede Farme for ganlle rimelige
Priier — ja nagle er endagiaa ble
aen ialgt lanat under deres Beet-di
Cligt er witen altid Tilfceldet i de
tskste 25 Aar af en Kalenis Hi
storie; thi der er itadig nagle, iain
vil icelae nd ag reife hart, iaa lnart
de hat iaaet »praaved up« ag faaet
s Lammen fuld af« Pengr. Oe kam
eaentlta ikke til Kalenien for at
dalætte sig der eller eettete for at
danne sig et fremtidigt Die : men
for at gribe den Oel-tust la der
er ved at tage Hornestead ·ag-, saa
W
scelge det igen, saa snart Landet
kommer i Pris.
’ Her er mange gode Anledninger
for Falk, der hat nogle Penge, til
at faa gode og billige Hjem Det
samme er selvsølgeligt Tiliældet i
de andre Hjørner as Settlemewtet
ina iam Dannybronk, Bombells og
Flaktom Newport on Mem-nun J
Willianis Connty kan Landet jo
endnn feines for tninsdre Penge, saa
lcenne de endnn innen Jernbane bar
i Ncrrliedem man tominer den, vil
Landet strnts gaa op i Pris.
sei-kunnte N. Dak. i Marts 1910
S. P. Nielsen,
J. J. Kildsig,
Medlentmer as Landtomiteen.
- CO- ---—— --—
Gensødelfe uden Band.
Spur til A. C. Miller.
Jeg kunde næsten have Aarfag
til at opsatte Deres Ord sont en
spydig Forum-nehm men jeg tror
itke Guds Børn saa slet, det kan
være Ubetcentionil)ed. De stren:
.,Spørg Jesus"; me« Jesus him
ntelfaren tender ui tun sin Gnds
Ord. J hans Ord og Sakramen
ter skal vi iøge efter Soar, og saia
ved vi, at mange Gnds Born i de
forskellige Smnfund og Lejre soger
i Gnds Ord og tilegner sig sor
skelligt Svar paa deres«Sp-rgs
maal. Paa Deres Spørgsmaal:
»Hvor findet vi det med Genfødelse
udenfor Daaben2« Jkte i Bibelw
men i Kristenlivet findet vi Spok
af det. Dersom Mcend iom Moody,
Gypsy Sinith og andre Mcend af
samme Stole, som samler store
medic om sig af Gnds Bern, tend
te Tauben iom Gensødelsens Bad
vilde de elske og sorkynde den; men
nn jorkynder Ede Guds Rige uden
Danb’) til Vcekkelse on Frelse for
mange, og dset viier siq ogsaa at de
arbejder i Lyset sra Guds Rige, og
at han kendes ved dem. Til deres
Arbeide sendet de tun Bannen og
Bibelen Men det, de har, bruger
de oqsaa godt. Gudö Børn er igen
nein lange Tidcr bleven splittet i
mmme Hoden soin tun daarligt for
staar hverandre, sordi Aposteltroen
og Sakrmnenterne er bleven be
handlet iom Asskyaniim, men Gud
basrer over nie-d alle Mennesters
Bankundighed, nom- de alliaevcl hat
Sands sor Retsærd. Gan kan godt
neniøde ved Aandsdaab uden Band
Vi kan ikke sige til hom: Hvad gar
du, sordi vi bar ikke Patent paa
Frelsens Vei, men vcere glwde over
at han bar ladet Ordets Lys stinne
klarere for as og svist os en bedre
Bei til Frelse At Mennesker ag
saa kan leve i Forvisning om Freli
se paa Bibeltroens Ves uden Daabss
pag-ten, fender jeg as Erim-ing; men
for at andre oqsaa kan sorftaa mig,
cnaa jeg fortælle lidt. J Aarene
1860erne ttas jeg samtnen med en
Broder fra Kristiansfelt; han sagde
til mig: du lasset Bibelem du syn
ger Salmerl o. min Ven, mna jeg
gøre sdiq et Spømsmaalt Forsager
du Dfævelen og alle hans Gernini
ger og alt hanc Væsen? Elfter du
Jesus? Dersom ikke, elsker hem ikke
dig eller kendes ved dig. Ja, var mit
Svar. O, hvor dette Ja slog mig.
»Du lyver for Gud«, og jeg blev
saa fyldt as Anger og Angest, som
giorde mig iyg paa Sjæl og Lege
me en kort Tib, lndtil jeg sandt
Trost ved Tilegnelse as Heu-eng Okd
til den værkbrudne: »Sei-h vær fri
modlg, dine Syndet et dig sorlads
te«, sog Angesten sor Gnd sorsvandt
Da sorstod jeg, at Jesus kendtes ved
mig, men det var kun Bibel-kram
iea levede paa. Dei-for lisd det be
standig atter og atter: ,,l1an sagde
det til den vcerkbruidne han hat:
ikke sagt det hverken til dig eller
andre«. Jeg var alllgevel ikke glad,
men gik tynget as lsnltg Som. Der
som jeg nu var dsd i den Tilstand,
man seg saa var gaaet stelst herfra2
Ja, sikkert Jesus havde ikke over
ladt mig til Dsævelen i Dtdsriget.
Se nn, Mitter, ud fta denne Bibel
tw et det, at Mootiy hat sorkyndt
Sude Mai-, og mange andre gsr
det lamme uden Dankspagtenö Noa
de.-Jeg kam bort fra den Egn og
sank-L andet Steds en Krebs as tro
ende at snmles med baade gamle vg
unge. Dame Kred- var en Eiter
slcot as en Provst Boesens Vtrksomi
«) Det bsr her bemeerkes, at de
resormerte Samfnnd brnger «
Men. Red. ·
-
M
bed. Vi hat Salmer af den Præftes
flægt De nægtede ikke Genfodelien
i Barnedaaben, men paaltod: vi hat
brudt med Gud og hain med os,
fordi vi blev utro. Derfor maa vi
Itter genfsdes ved at lytte til Evan
geliets Forkyndelfe og Bibelens
Drd. Men det var en rar Kreds, og
Gud kendtes ved dem.«EnVelsigne1se
for mig, ssoni kun horte Spot, For
bandeliet og Grin hver Dag. Siden
den Jndre Mission og den Grundt
oigike Retning lmr banet sig Vej til
alle medie i Dunmiarh er det sittert
bleven anderlodes. En Ven sagde stil
inig en Dag: Dine Artikler i »Da-n
ikeren« vil aldrig blive forstaaset ret,
ikle i vortSamfund Men der er vist
nogle, iom foritaar mig- Vi ler fon
ledes, at Aandsdnab uden Vand ei
lka nninlig for Gud.
Det andet Spørgsmaal: ,,Hvor
finder vi Idet on1, at Jesus lovede
inadnnt et Parodie til Sjælens Op
dennt«elie?«
Sonn Ligesom Herren i Daabss
sagten kicw mia et Trfosord at leuc
oaa til Retfcerdiggørelse, iom lød
iaaledes: ,,Syndernes Forladelse«
ovledes gav han Inig ogsaa et Ord
1t do paa til Saliggørelse, som lød
Tanledes: «chfaren til Helvede«,
Bed Ordet Heldede i Daabspagten
iorstaas itke Djævelens Rige, men
Dødsriget, hvor alle Slægter famles
cil Opstandelfen Herren, som her
. Findet stabte det dabte Parswdis
Ied at lamle alle Guds Born om
Tig ved Ordet og Naademidlerne
jan nedfor i famme Gerning til
Vødskiget Derfor kunde han sige til
Den angrende Rever: ,,J Dag skal
du være med mig i Paradis«. Men
leg hat ogsaa tilegnet mig et andet
Gnds Ord .Det findes i Joh. Aab.
M. Kup» 13. Vers. Kon De, Miller,
Iiie mig bedre Guds Orid at d
ona, laa er jeg Dem rigtigt meget
inknemmelig. Men Herren gjorlde
not mere end det i Dødsriget Læs
Engang l. Peterg Brev, 3 Kap· 18,
19 oq 20 Vers, jeg shenviser knn til
Dem. For mig icln or de ikke klare
Ig er vist noget vansleliae at forftaa
m tolke riet.
At der kan prædikics i Aandcrnes
Mai-, ved vi. Moses talede med Gud
dan inade innen Ord: thi han var
itnm. Til sSlntning venlig Hiler til
Mitter.
Peter Terreuen
Efterskrift EtPar Be
ntærtninger til ovenstaaende man
onst-s for at viere paa sin Plad5.
Det or ikønt at tnnne trenke oa
tale vel om andre og opfatte alt i
bedste Mening. Det er, sont vi hat«
lært det i det ottende Bud.
Det er ogsaa rigtigt, hvad vor
gamle Ven P. Terkelfen fremholder.
at vi ikle kan forefkrive Gud Vej
og Midler; men han kan foreskrive
os, og det har han gjort, idet han
fagde til fine Apostle: »Gaar hen
og guter alle Folk til mine Disciple,
idet i dsbe dem . . . og idet i
lære dem« osv. Guds Jndstifteli
set er vi bundne til.
En uendelig fkøn Side ved Dau
ben er det, at Gud der henvender
sig til «an enkelte under Navns
Nævnelfe og skcenker ham det, som
i Evangeliet forlyndes for alle.
Een Ting er det, om Dauben ika
ncevnes i en Vækkelfesforkynsdelsc;
en meget forskellig Ting vilde det
vcem om Dauben fortastedes, eller
nmn vilde hævde Aandsdaab uden
Bau-d og koste Vrag paa Forenins
gen of Band og Aan«d.
Om det end kan siges oin et
Ord, iom det Jesus fagde til den
oærkbrudne, at det ikke er sagt til
Wider, saa er der andre Gut-s Ord
i B-ibelen, fom det forholder iia
nnderledes med, f. SICH »Kommet
litd til mig alle, fom arbejbe og ere
beiværede, jeg vil give eder Ovi
le«, eilen »Den, som tommek til
mig, vil jea ingenlunde koste hen
1vd«.
Det er netop saadonne Ord, det
Iælder om for »den, der efter sin
Dan bar vendt fig bort fra Gud
og angrende kommer tilbagr.
Bibeltro og den apostoliske Tro,
Iom vi djbeö paa, er ikke to men
een. Det kunde elletg ogiaa gutes
gældende om den apoftolifke Txoss
bekendelle at den ikke er Gut-g Ord
til os, men vovt Ord til «Gud, vort
Svar paa Guds Tikbud nennen
Evangellet Da hvad om Bekendels
ien Use var Udtryk for vokt Hier
tes Tro, —- eller Djævelen i mod
iat Fald stulde frlste et Gudsbarn
Wf Da et der i M M
MM
Ord som de paapegede, der kan
hjoelpe os til Rette.
At Kristus i Dødsrigrt prædis
kede for Aanderne, som var i For
viaring, for Odem, som i Noa Dage
var genstridige, det har vi sGuds
Ord sor. Men hvad han prædii
kede —- det kan vi ikke safgøre
Red.
WO-—«—s—
Meddelelse
fra DanskiAmekikansk Selstab
Dansk - amerikanst Selskab
holdt London den 5. Mart-Z sin nar
lige Generalfiorsamling paa Hotel
Vrevoort, New York.
Ca. 50 Medlemmer af Selskabel
haode givet Mode. Af udenbys
Medlemmer var til Stede d’Herrer
Dr. Max Henius, Carl Antonsen
og A. M. Petersen sra Chicago
Jsvnr Kirkegaard, Martin-, Wis«
Hugo Lynae, Bridgeport, Conn» og
P. Tibontsem P-l)iladelphia, Pa. lige
sont der ogsaa sra Perth Amboy,
·L-ong Veach etc» var nmdt adskili
liae as Selskabets Medlemmer.
Folgende Herrer indvalgtes i Be
styrelsen:
Hean Ochenholdt, Chicago.
K R. Knudsen, Chicagd.
A. M. P«etersen, Chicagso.
P. C. Olsen, Perth Amboy.
s Huge Lynge, Bridgeport.
Peter Thompsen, Philadelphia.
Selskabets Bestyrelse kommer
saaledes til at bestaa af følgende
15 Herren M· C. Madsen, Long
Beach; Henry L. Hertz, Chioago;
James Madison, San«Fra11cisc-o,
Jvar !Kirkegaar-d, Racine, Wis.; E.
C. Bunck, Chicago; E. V. Eskesen
New York; Karl Mathiasen, Ksey
port; Carl Hausen, Taylier, Minn.:
Halvor Jacobsen, San Francisco,
Cal» Henry Orten-holde K. R
Knudsen og A. M. Petersen, Ghi
cagoz P. C. Olsen, Perth Amboy:
Hugo Lynge, Bridsgeport, Conn»
Peter Thomsen, Philadelphia, Pa.
Det vedtoges at rette en Tat
til den dansksamerikanske Presse
saa vel som til den danske Presse
for Statte ydet Selskabet i det for
løbne Aar.
Ligciodes vedtoges det at rette
en Tat til Aarhus Byraad da
Landsudstillingens Formand »Gr.
Borgmester Drechsel for udvist Grests
frihed mod vort Selskab ved Danski
iAmerikansk Dag i Aarhus, samt dg
saa en officiel Tal til den danske
Gesandt i Washington, GrevMoltke;
den amerikanske Gesansdt i Ksbens
havn, Dr. M. F. Eqam Dr. Georg
Brandes og Højskoleforstander
Vredsdorsf sor deres Vidrag til
Aarhusdagens Succes.
Ved Bestyrelsesmødet, som hold
stes straks efter Generalsorsamlins
igen, valgtes folgende Embedsmænd
for Selskabet: —
M. C. Madsen, Formand
A. M. Peter-sen, Sie-Bretter
E. C. Bunck, Kasserer
Hairy L. Hertz, 1ste West-For
mand.
Jvar Kirkegaard, 2den NoestiFori
smand «
Jas. Madison, 3die Mast-For
mund.
Eksekutivkomiteeen fik Swde i
Ehicago og kom til at bestaa af fal
gende Herren «
Henry L. »Hei-ts, Cshicago, For
wand.
A. W. Petersen, Ghicago, Se
kretær.
E. C. Bauch Chicaga
Om Ists-sen var der Fælleöspiss
ning i Teutonia Hall, ca. 50 Med
lemmer deltog·
The DaniflyAmerican
Association
E V Eikessem Sek.
L.
Korrcipondnncet
Btufh, Colo.
Jeg vil igen forsøge gennem
»Danskeren« at ladeVennerne rundt
om i Samfundet høre lidt fraBruih.
Vi har det finestc Foraarsvejr. Dei
cr helst varmt, Foraarsarbejdet er
nu begynsdt, on Fuglenes Sang his
res rundt om os.
Der er ovevordentligTilftrømning
af Folk til Brufh nn. Der er en
fyrretyve deilietz som har taget
Land Syd for Byen, oa mangeer
allerede ankomm. Vi snfter dem
Den næste Ekskurtjon til I;
DANA KOLONIEN
Alberta, Canada.
Afgkmr fra Cnuncil Blnsss Titsdag den 5. April.
.,RUL’NI)TR!P-T1CKET« for mutige Land
lsmhere knn
S25s00
Landet vil blin i den gamle Pris for ahe
stemt Ti(1. san kum ng gaa med ug faa Dem et
stykke Land i den nye Kuhmi. mens det endnu Hi
er hinng For nickmere Uplysningcr Skriv til
Ell( HUM RW EsTATE BU
Elk Horn- law-.
JENs·MsnussEN. J. a. R· Unmut c. s. chsmusm
T En
ny Bog
Ved Korsvejeü
Særlxg egnet
fom
ZNindegave
til
Konfirmander
se
Fra Tyst ved
» Post C. C. main
se
Bogen er tkykt paa
fcerc eles godt Papik
og inmgfuldt nd
stnret i blaatShirs
tingsbind med Titel
og et Kors i hvidt
paa Fotsiden.
Pris 35 Ets.
I
Danish Lum- Puhl Konse,
SLAIR, NEBR·
alle velkommen og Lykke og Held
i dette mklde Klima Mange er
maaske kommen af Helbredshenfyn
-og andre maaske for at faa et Hjem
En Familie kan leve godt her
paa en fra 40 til 80 Acres Form.
En Del af Landet tilsaas med Al
falfa og nogle Acres af Sukkers
wer, iaa en 4 eller 5 Køer og
nogle Høns. Smør og Æg er al
tid i god Pris
«T«he Upper Platte and Beaver
Canal Ditch Co.« hat nu købt 20
Tonnner Band mere til deres
»Ditch«, faa nu er der ikke Fare
for, at andre Ledninger kan kom
me foran den, da det Vawd, sont
blev lobt, er af den celdftc Kanal i
Colorado. De fleste af Danskernes
Farme ligger under nævnte ,,Ditch«.
Der har vætet holdt ntange Ank
tioner her omkring Brush i Vin
terens List-; mange af dem bar væs
ret rigtig store, opad imiod en
83,000.00. Vi har en dansk Ank
tioncer i Kompagni mesd en Tysker,
sum er gift med en danike stinde.
Firmaets Navn er Nufs and Mad
sen l
— Alfred Danielien kom hjeml
for en Uges Tid siden fra SH
Lukes Hospital i Denver, hvor hani
blev opereret for Blindtatmsbetcen »
delfe og anden Skade. Gan er nu
i god Bedring, og hans mange
Venner haaber inart at se ham
fuldftcendigt rask igen.
Døden ihar attet holdt Jndstog
iblandt os. Mes. Knud Mikkelsen
døde efter en længere Tids Syge
leje af Wing. Hun efterlader
sin Mand og en Flok Bern.
Den yngfte, en Dreng paa 14 a
15 Aar, er en Krøbling. Han kan
ikke gaa. Han havde en Sygdom
for en tre Aar stden, fom faa satte
sig i hans Oemmer. Ja, det er al
tid haardt at mifte Moder-, men
det maa dog være dobbelt hour-di
naar man ilet ikke lau komme nd
eller gaa somkring. Maa Herren
selv trøstc de efterladte og man
han, fom er den størfte Lcege, fa
Lov til at hjcelpe og trøste
Det gaar stadig fremad med Me
nighedens Vækst For en Tid sideu
blev Peter Madsen med Familie os
Bertel Madsen med Familie os
Gamle Mrs. Wind optaget sont
Medlemmer of St. Aus-gar Menigs
hed.
J Tagen-e fra 25. til og med 27.
Febr. lmvde vi Missionsmøde Præs
sterne, som beføgte os, var Pastot
Wilhelmsen fra Kansas City og Po
stor C. Weis-nimm fra Denvet
Mødet begyndtc Fredag Forcnids
dag i Kirtem hvor Pastor Weis
nmnn talte først sog Pastor Vilhelmi
sen talte et lille Ord til Slut. Beg
ge stalte om — chvilken en Kerligi
hed den leer-e Gud hat til os Meis
nesker, og hvorledes vi er skyldige
til at elsie hom.
Jgen Møde Freng Aften i Kit
ten, livor Pastor Bilhelinsen fortaltk .
om sit Arbejde dernede i den ftons
By, Kansas City. Herren velsigne
fremdeles de kcere Venner dernede,
san at de ikke maa blive trætte i
denne alvorsfulde Gerning.
Lørdag var der igen Møde i Kir
ken om Formiddagen og Eftermids
dagen. Estermiddagsmødet begynds
te Kl. 3,30. Paftor Weismamc
maatte reife hjem for at vcere thin
me til Søndag, faa Pastor Villhelms
sen farte Ondet om Ssndagm De
havde vi tre Msden Studag For
middag i Kirken Kl· Il. Hsjmesfos
gudstjenefte, hvovved der blev optis- «
aet et Offer til Nebraska Minis
fion. Sondag Estermidsdag var des
presbyterianske Kirke i Bkth pro-f
fuld af Mennelker for at hske M
Ord. Ogsaa her blev der optaget s
Offer til komme Øiemed
—
(Fpktspkttes paa« Sid- 4.)