TA-- l
l
,,Yanskkeren". (
It Magentllg Nyhedds ok, Oplygis
uingsblad for det haust Fell
i U m e rika ,
uvqlvet sl
VAleH I«I’TH. PUBL. HOUSE.
Bluts-, Rebr.
Dunst-ren« ubgast hver Tit-pag og Ftedag
Pris pr. Aal-ganz
De Forenede States 01.50. Udlandet Um
Vladet tut-les i Fokstub.
Destilling, Betaling, Adressefomnbring og
endet angaaenbe Bleibet adteslekeg:
DAlell LIYTIL PUBL. HOUSFL
Blait, Nebr.
Redakmn A. M. Anders-m
Ille Bldtag til »Danskeren«s Jndholdx
sfhandllnget, Korrespondancet og Amtles
If enhver Art, bebeg adtesleret:
A. M. Anderlen, Blan, Nebr.
Entom-d m Plkzlk losimtlce as second
dass matten
Advertlsjng Rates made known upon
Ippllcstion.
J Tilfælde al Utegelmæssigheder vep
Ipdfqgellen liebes man klage til det sieblige
Wer-. Statt-e dek irre bis-pe, bede
sum heuvende sig til ,,Tanskeren«s
W.
Nur Læferne henvendet sig til Fvlk, det
Mererisladet,enten m at kpbe hoc dem
Ists-for at lau cplysning om det avettetebH
W De altid email-, at De lau III-mitle
Ieutet i dem Blat. Tot vll pære til gen
Ists Nym.
—
Her een Grund til de høje Pri
ser: J 1909 fabrikerede Amerika
115,000 Automobiler. Dis-se alene
—- uden Hensyn til alle Reparas
tioner — fordrede 460,000 Gums
mihjul, og den Kendsgerning for
tlarey at Gummi er steget fra 801
tt182.50 Pundet. Og deraf fslger
atter Fordyrelfen af alt Gumnrii
Fodth i den Grad, at mange sat
tige Mennesker er udfat for at moat
te gaa med vaade Fsdder og lidc
Brud paa deres Helbred.
Der er underlige Bevægelser, der
gaar igcnnem vor Tid. Paa den po
litiske Tumleplads, hvor Mændenc
saa lcenge hat talt det store Ord
og prevet deres Krcefter, begynder
Kvinden at trcenge jig frem for a:
faa et Ord med i Lager og gsre
sin Jndflydelse gceldende. Fra Kir
kens Arbejdsmark, hvor Kvinden i
lange Tider hat gjort en beskeden
Gerning og i flere Tilfælde staaet
ved Roret eller gaaet i Spidien for
en god Sag —- raabes og kaldes
der nu paa Mændene. Ja, hour
for kkke lcegge Ktæfterne samtnen
paa begge Omraaderi
At den luthetske Kirke hat en
Piigt over for lutherske Studenter i
Landets Universiteter, bemærter
»The Luth.«, det fremhævedeö ved
et Aftenmsde i Y. M. E. AS Bygs
ning i Philadelphia den Is. Feb.
En ,,Cooperation Committee« af
lutherske Prceftet og Lcegmcend har
taget Sagen i Hat-nd Det første
Skridt i den Retning var et Fælless
maaltid, hvoktil 60 lutherske Stu
denter og omtrent samme Antal lu
therfke Gcefter fta Byen var ind
budt. Der holdtes en hel Del Zems"
MinutterssTaler, og Viceprovst.
Smith, der scerlig forstaar at tiltalr
Studenten beklcedte Forfcedet.
Git- u Mond. Harry Hodges
striver i en Artikel i »The Luthe
an« bl. a.: »wi- der var nagen
Tid i Kirkenö Historie, da den be
hjvede siwe Meerw, saa et denne Tid
den mekveeoendr. Hvor iom helft
Wen fitrdes, opftiqer Rachen »Sie
di Mændl« Dette Raub tydes af
de fleste blot som et Opraab om at
san flere Priester-. Neu dessem Kit
Ien i denne Tid oq Generation steil
beide M IS Mike sit Its-bej
ie, ice m den satte iine lsse
W M M. For Mulden
Ise II M i Mtkeu M vel sont
W, es im Arten ikse vilde
ji«-se W Ema M
Kam Taft lofe Opgaven? —
J et Land med Foltestyre som»
dette har Falk ika alene Ret oa’
Frihed til at folge nied Begivenhes
Idernes Gang og holde Øie med de
styrendes Foretagender.— det er vor
Pligt Gør oi det ikke, saa er vi
ikke ikikkede til at kafte Vor Zternmc
paa Valgdagen.
Vi forsoger da ogsaa efter Evne
at folge med, hvad Regeringen i
Washington ioretager fin. Og det
er vi faa langt ira ene ani. Prcesis
dent Taits Adminiftration dar ind
til denne Daa haft kritiske Øjne
nosk rettet paa fig.
Det bot nu itle for-andre nagen
orn Modpartiet tritiierer og findet
Fejl ned det-ftyrende Parti. Det
venter man ikle anderledes.
Men Tafts Administration har
vceret Genitand for Kritik as andre
end Modpartiet. Hans eget Partis
progressiveFloj er heller jfle tilfreds
og Follet i fin Helhed synes ogiaa
at ncere Utilfredshed
Hvorvidt iaadan Utilfredshed saa
er berettiget. det er naturligvis en
anden Sag. Det er ikke al Slags
Utilfredshed man hat Grund til at
vcere glad ved.
Vi er nn ikke med paa at sige, at
Taft bar vceret utro imod hvad Par
tiet lsovede i sit Valgprogram, eller
hvad han felv lovede i fine Valgtaler
elleri sin Modtagelsestale
Heller ier kan vi være med paa
at mene eller sige, at han har folgt
ud til eller er overvundet af »J»
iurgenterne«.
Hans Budfkaber oa Jndstillinger
til Kongressen tyder paa det mod
fatte Vi mener altiaa, at han er
ærlig og har vceret tro baade mod
Partiets og sine eane Leiter og imod
den faakaldte ,.Rooievelts Politik«.
Men dermed er ilet ikke sagt, at
ban tan løie Opaaven Da hvad me
ner vi faa med Opgaven?
Jo, dermed mener vi, kort iaat,
Gennetnforelien ai den Rooievelti
ske Politik.
Eiter vor Forstaaelie har det re
publikanjke Parti løft manae store
Opgaver og styret til megen Vels
fignelie for Landet.
Vi lieh-ver blot at net-one Els.
veriets Affkafielie .,-someitead« Lo
ven, Patentlaven osq Beilnttelixz
tolden. At de under disie Stridt
liggende Princippers Gennemforel
se bar tjent til at liceve Landen
fremitrmde dets Udniklina da dein-irr
dets Jndnitri i nbereanelia Grad.
det kan ikke ian name-Z
Men Tiderne forandres. Udniti
linaen irernlalder nne Fornold nn-)
nye Kran. Og det maa et politisl
Parti, der ital blive Ved at vasns
dygtige til at itaa ved Statsikibets
Nor, foritaa Det ital soritaa at
optage og loie Qvgaverne, de nne
Forhold stiller
I Og iaa vidt vi Wonnen bar inaen
IPræsident siden Abralham Lincoln
Iforstaaet sin TidB,Forholdenes, Krnv
Jsom Pkkefident Rooseven
Det republikansse Partis Lovaioi
ning i tidligere Tider gav Kapitaliin
og Talentet Evnerne, Lejliahed til
at virke og udfolde fig. Den ilap
Kræfterne los.
Med det samme gav den Anleh-!
ning til at fkabe Velstand Men den
kaldte ogfaa Konkurrenten frem, og
dermed gav den de ftærke og ovnes
riae Medlemmer i Santfundet An
ledning til at ital-be de svagere tilj
Side, at tmde paa dem.
Enhver Sag bar sine to Sitten
Konkurrencen Rad-da udeblev
iste, og efterhaonden begondte Kon-l
kurrenten at llaa over i Monopol-- (
Dei wuwa M hat-de
fostret en Fiende oed sin eaen Bann.
Den viste sig i Form of kais-vgl
Wolsstiste Korporationen —Ud
fugerr. !
. Der vor Warnen-de Bad-des mki
M et nennen-We en W« Fet
ieio da W Verdi
iisOe M M es M As soo
: Ost ic- W Motive It fette
In M for W W,
grau-, ved at siebe, hvad vi nu kalY
der, Moosevelts Politik«.
Men nu Taft —- kan han løje
Opgaven? Vi hat vore TvivL
Der er nagen vi ikke synes om,——
og dette noget er den Hcvvden af, at
ban er sit Partis Hoved og Leder
dg den Talen om Harmoni indenfor
Partien fom er kommen frem af og
til i den senere Tib.
Det er fksnt not, at Taft farer
med Lemph og at han prsver paa at
faa noget iat igennem paa den Maa
de, og fom sagt menet vi. at han
prøver ærljgt not
Men Sagen er, at man her hat
med mægtige Modstandere, Fjender,
at gete, og den saakaldte Roosevelti
ske Politik gennemfsres ikke uden
ved Kanmp og Styrkeprsve De, der
fættek sig san haardnakket og feig
livet imod, de skal overvindes.
Og her gælder det slet ikke om
Partisejk. Tct gcelder om en ret
fækdig Sags Seit. Partiet er i og
for sig intet. Det er den retfcerdige
Folkefag, som man danner Parti
om, der hat Betydning.
Lad Pattiet tabe og falde, naar
blos Sagen sejrer. Og kan det re
publikanfke Parti ikke sætteSag over
Partiinteresser, kan det ikke refer
mere sig selv, san vil Tal-et refors
mere det ved at sætte det ftq Mag
ten.
Tet er alt-san vort Syn paa Sa
gen og Stillingen, at den foteliggens
de Opgave ikke kan løses paa den
Monde, Taft tager sat.
Ligesom Siaveriets Affkaffelfe og
andre ftore Mærkesaget sejrede gen
nern Kamp, sauledes ital ogsaa den
nu foreliggende Opgave sejre gen
nem Kamp.
Lod Modftanden væke stark og
haardnakket — den skol stinpelthen
overvindes as Retfeerdigheden, fom
dog er stcerkere
Balgeblink.
(As Pia
Man kon lære, soa længe man
leder, figer det gamle Mundt)eld.
Llllerede lasnge har jeg vidst, at Don
jkcsrne og Tyikerne hver for sig me
mr at verrc nogct sakrdeles udmærket,
sum særlig Ovid saa at fige i Vor
Unemss Firidtdua Og saa opdager jeg,
Tat allerede John Milto n (16«8
-s-—-1s;71) haode fuld Klarhed over,
Mr det dog alligevel ikke var os eller
not-c Nabocr Inod Syd, men der
nnods Lingicrndcrnc der staat fom
-.I.’r. 1 Imss Vom i Himlene. J Vcer
km »Areomgitica« udvikler dennc
Amme Forfnttcr og store Digter,
Twrledcszs Hixnmelen i sin Gunst og
ziasrlighed haode udjet den engelste
Nation til at oære et iærligt uds
Valgt Redskab til at kundger og
Hværkfcette Europas Reformntion,
Jmen at denne Beslutning for-hindre
ides af de ftivnackkede engelske Præi
1mer-:- Modfmnd mod »den guddoms
melige Wycliff«. Og, figes der vi
dere, havde det ikke vceret for disfe
stædige Herren var maaste hvers
ken ans cller Hieronnnu5, ja ikke
engang Luther og Calvin nogen
Sinde bleven kendt of Navn.
»Du naac Gnd nu paany hat be
slnttet at begynde en ny og stor Pe
riode i sin Kitte, ja endog ot refer
mere selve Nessormationem hvad gtr
han da ondet end at aabenbare sig
for sine Tjenere, vg, som han hat
for Stif, sprst for sine Eng·
lændere.«
Aa, ja, det et nu alt samtnen iaa
meget godt, gamle Miltonl Du hat
komme Syn paa Sagen sont alle vi
andre. —- Hvad ok Danfke her i
Adspredelfen angem: vi er fuldtoms
men sikre paa, at vore Bmt ikke
kan leere Religion ordentlig i det
engelske (i det engelske, Mil
ton!). Og Systema der et stedt i
den samme lldfpredelse, varsley at
detes Sud et en Tyfker.
Bi hat alle een Mening, Milton.
Detetot,deterNr.1.
For en Række Aar siden kund
qjorde en denganq nylig indsat MS
stop Gemme i Fædrelandet, at nagt
hcm nu kom omkring paa Mat
set, maatte bang Præster indrette
stumm at der Use italde streute
Bin ved de dermed forbundne M
lmd i Mdtegaardene
M var der en Breit (men M
site i Wotan-sahe Bistopt stifty
sont offen-MS Herde Aha-eiser
fsyst det heilt Masse-we for en
W MM at strive iso
dan noget. For hans perfanlige
Vedkoinmende, sagde han, vilde han!
ikke lade sig kommandere eller taalq
Tilrettevisning, hvis han fandt Bcsz
hag i at tage .,et godt Glas Vin«
til sin Mad, o. s. v.
Nei, bevar’s vel! Han var en fik
ker Mand. Fjernt fra ham enbvet
Hensyntagenl Den gvde, gamle Stil
at forbinde Visitatsen med saadan
hvad man kalder et lille fastligt
Knald iPræftegaarden, hvor man
tog fig ,,et gadt Glas Vin« (ad
Gangen natukligvisl). ag· hvor man
fik sig en lille munter Spingam
med Herremandens smukke Dotter
skulde nogen vove a«t røre ved denne
hævdvundne Jnstitutionl
Aa, der er dog det, der er bedke
end en Statskirle ·
Under et Mode, fom den bersmt
ag oirkelig dygtige Mrs. Parkhurst
afholdt i New York, var der en
Tilhøren fom stillede hende del
Spørgsmaal: om hun nu i Grun
jden dog ikke maatte indrsmme, at
Kvindens naturlige Kalb ligger i
Hjemmet. Frnen, hvem dette Spørgsi
maal naturliaviö ofte mødte betrag
tede med regte Diplomati Sagen fra
den humoristier Side og svarede
slet ikke paa det, idet hun smidigt
gik over i sit Yndlinasemne
Mindre heldigt gik det for en
jfocialsdemokratifk Talerinde en Gang
i Hamburg. Hun havde i Buggegave
faaet et letflydende Taleorgan, der
kunde gaa i timevis, som det var
imurt. Ved nqevnte Lefligshed «kom
Fhun ogiaa ind paa Koindeni Stem
meret. Og med fædvanlig Salvelse
.udviklede bun i sit Blomstersprog
Wette mægtige Emne Men saa —
midt i en af hendes mest polerede,
fyndige, glsdende Sætninger oplsfs
itede en Havnessover sin Rast, idet
Gan i sin egen Dialekt højt og
lybeligt sagde: »Die S up«p’ ko cki
öwer !" — Stormende Jubel oa
IMnnterhed, sam ingen Ende vilde
tage. Fkuen maatte derpaa, benauet,
forftyrket og rsdblussende, iom hun
vat, fotlægge sin Virksomhed til et
mere gunstigt Tidspunkt.
; Tot bører ikfe til Sjældenbeder,
iat vare dansksamerikanske Blade an
vender enge-like Ord, liacfremt over
satte. Der er s. Ets. ,,leve«. ——Naar
det saaledes beddert ».N N. leves
de bereite-r fein Aar i Jawa«, da
Ivilde den naturlige, dialektiske Pa
Iralel dertil vætcr »Da de folgende
iieni dø de ban i Nebraska«. — Det
"at leve bestemmes ved Tib, Aar,
Dage. Man «lever« ikke i Jowa —
der bo r man. Man lever iAar. —
Stundam siges der ogsaa: »Han
levede i Jowa til sin Dad«. Høift
sandsynlial Man plejer i Nealen at
lede. til man dgl-, ikke sandt, baach
i Jawa, Nebraska og andet Steds.’
Om jeg nu mener mig at vckres
Autoritä? — Jngenlundel Kian
Jagttager. Jeg bar aldria sundctJ
ncevnte Udtryk brugt saaledes as«
Mænd hfemme —- eller hjemmefra,
men som sagt jævnligt berovre bosks
os selv, pi, der ja kun saadan efter
saftig Leflighed hat kunnet ,,picl
up an education«.
Da med det samtne een Tina til.
Man maa aldria Lbeaynde en Arti
kel eller Meddelelse med ,,Ja«. Tbi
dette Ord sorudsastter naaet umids
Fdelbart farudgaacsnde, som fsres vi
"dercs ud, fortlarcs ncermere.
I Hvo tqu vtive sang-e
Jchk as Ach-it Lmk i Gan-isolie
- « Kiste iKIbeahavu.«) « ’
(Fottsat sra Side 3.)
Til Slut vil jeg ssge naget i en
Retnsng, sam itte saa mange er uds
satte sor, tænker seg. I
Jeg reiste engang med Jernbanen
i Name. Der kam en Handel-reisen
de hen ag satte sig ved Siden as
mig, han kendte mig ska Msderne i
Kristiana Gan vilde gerne tale med
mig pg Aste mia et Spttgsmaah
»Trot! ikke du,« sagde han, ,,at det’
er mutigt at Mit-e en Küsten og
blive stelst udetr at tra paa Jequ
Krista» Naar man trat paa Gub,
bedet til Gut-, can man saa es hlive
salig uden at man trat paa Jesus
Krisis-IN
Jeq havde da aldrta msdt et liq
nende Tilsælde ag et saadant
Sang-nnd Jeg tav en Stund«
l
«) Alter« »Ke. DIW
it IN- .
men san var der et Ord, der blev
levende sak mig
Jeg flog op den Bibel, jeg har
her, ag pegede paa Ap. G. 4, 12:
»Da der er ikle Frelse i nagen an
den, thi der er og ille noget andet
Navn under Himmelcn giaet iblandt
Mennesler, ved hvilket vi stulle Vor
de frelste.«
Saa luktede jeg Bogen, git fra
hani og sagde ikke et Ord mete.
Nogle Maaneder efter ved et Ma
de i siristiania kam den samnic
Mond hen til mig.
»Te Ord. De viite mig den Dag,«
saade han, gjarde mig urolig, jeg
kunde oldtig faa Fred i, hvad jeg
far hade trakt. Man nu tun jen
sanælle Tem, at sen hat fnndet
Freden i det Navn.«
Tet er dct Navn, der er givet
Mennesker til Frrlie, on uden ain
det Navn er der ilte Frelse, stri
Ives der.
Maatte vi sætte det Navn hast,
bære hans Banner hast, saa Ver
den maatte last-e at tende ham, der
er mæatig til at frelse.
» Det er nagle as dem, Slristen
leerer, itke kan blive frelste.
Mon- der er nagen herinde, der
findet sig selv blandt dein? Man
du er blandt dein?
Jeg vil derefter gerne tale om,
lwcsmslristen lærer kan blive frelste
Syndere tan blive frelste. endog
de starste blandt Syndere. l
J l. Tim. l, 15 skriver Paulus:
«Det er en traaærdig Tale ag alde
les værd at annannnes, at Kristusl
Jesus kam til Bei-den at gøre Syns
dere salige, blandt hvilke jeq er den
støkste.«
Jeg toknlte i lang Tid, naar jec
læste dette Vers: Paulus overdrev,
naar han kaldta sig selv den starstc
blandt Syndem l
Men jeg har illcs det sainine Inn
den Daa i Dag. Jeg synes derimad
jen maa sinks: Jeq sarftaar dig fan
godt, Paulus-, naar du siger dettc
atn diq sch.
Hvad havde han gjartP Han hav
de njort det, sam ogsaa du, hviäz
du hat aaaet famine Ves, vil kam-l
nie til at se fani den vcerste af alle
Synder.
Han havde forfulgt Guds Menia
hed. Det var, sam al hans Synk
vceltede frem, naat han faa, hvad
han havde gjort.
Han tasnkte paa den Dag, da han«
faa, hvorledes de stenede Stesanus,«
han havde selv ftemt del-fah han«
fandt Fornøjelse i at se paa Steue-·
D, sam rainte hom. I
Han Iænkte paa de andre, han
havde slæbt frem ssar RaadFt Hai
mindedes de Ord: »Hvad J have
gjart mad en as disse mine mind
ste, det have J gjart imad mig".
Naar seg taenker paa den Vet·
synes jeg ikke, jeg andres over, at
han lalder sig selv: »Den its-ritt
blandt Syndere.«
Taler jeg til nagen her, sani tasus
ler paa en lignende SyndP
Maaske ikke værlt for dis, at du
hat svaerget, at du itke lan sinds
et Bud, fom du ikke har avertraadt
nien du tænler paa nagen, lam
du hat vceret et FRedslab til at faa
bart sm Gud. Er du het?
Der var en Kvinde, der lagde
til mig: »Der er een Synd, der
staat sani utilgivelig for mig —
min Moder var M, laa paa sin
Dsdsleng, ag da hun bad mig am
Bibelen asg vilde læse i den, saa
tag jeg Bibelen fra hende og gemte
den. Mor gis ind i Ging-beden, Mars
bad mig om at give sig den, men
jea ——«
Hvis nagen staat paa den Plads
ag siget: »Der er ingen, der hat
syndet sam jeg, det er Helligbrsdr.
jeg hat begaaet,« da vil ieg sige
tll dig: den Itsrste blandt Syndere
var Frelse vedeefaret, den fttrste
Synder kunde blive stellt. ,
Meers dis, Sud hat Ost-net en
Bei agsaa for en las-den,
Jeg list ej torlsae pas at paa
pege nagen anden Sond. Ren der
er mange Eltentpler paa Mennesker,
der var dylitxlunkne l Gnad, men
sont dag blev stellt.
Der et en enden Klasse Nenne
skeh lom san blive stellt
Den Mand, der er far lvaq til at
madstaa Synden i eaen Mast, lan
bllve stellt.
Du kaut-set i Jun- St. 24·pg
Jah. «1, 12.
,
Is
Jeg ins-der ikke saa sjældent dem,
der figex: »Det lyktes aldrig for
mig, Iegfhar inaen Kraft til at
modstaa Synden.«
Dette er iaa sandt: naar det bli
ver sagt, røber det et sandt Lend
stab til sia selv.
En ung Mond sagde ved Mødet
i Gaar Aftes: Jeg kan nat tro, at
Gud vil tage imod mig, men jeg
kan itke tro, at jeg tan blive be
varet.«
Vi floa op Joh. l, 12: »Men saa
mange, som ham annanimedc, dem
hat-« lmn givet Magt at vorde Guds
Bern, dem, som tm paa hans
Navn.«
»Altiaa,« iaadis jeg til hain ..har
dn inne-n dliiaat Selts, hnn vil aive
dig Mast til at blink- ct Binde Born
og bevares sont et Gnds Barn.«
Da den unge Mand san de Ord,
til-jede han sine since og saade til
Stud: »Tai, kaml Gud, det hat fes
aldrin set ist«
Den, soni inaen Maat hat« ielv
til at modftaa Synden, kan blive
freist, Gnd nil give ham Mag:
Derfor behøver inan at holde sig
borte af den Grund. »Jeg giver dem
et eviat Liv,« hat Jesus sagt, »ar
de slulle inaettlunde fortabes, og
inaen fkal rive dem af min Haand.
Min Faden sont har givet mig dem,
er starre end alle, og inaen tan
rivc dem af min Faders Haand.«
Det staar sor mia saa, at den,
der har det Kendikab til fia ielv,
at hatt ej tan hlive bevaret i egen
Kraft, har. meaet ftørre Chance for
at blive bevaret end den, sam hat
andre Tanler. Thi han har leert
sig selo at kende som den, der træns
aer til en Magt udefra til at blive
bcvaret
Lad dette da ej hindre dig i at
avergive dia til Gud
—.-- V
Oaiaa den kan blive frelst, derA
tror, at han har beaaaet den utils
giveliae Synd, naar han vil komme
til Jesus. s
Taa Joh. A, 37, der har Frel
ieren iaqtt »Den. som lommer til
mig, fkal jeg ingenlnnde kaste hen
ud.«
Aa, hvor altomfattende det Ord
er. Jea kan maasle bedft belyse,
hvad dette vil siae, ved at formelle
hvad der engana herndte min.
Der var for en tre Aar siden en
Lunte der rinaede mia op og spurgs
te mia. am han maatte sende en
Kvinde op til mig, som vaI meget
nrer Sindssyne, om hun ikke var
sitidsiya. »Det Ord, sont lntn be
standia aentaaer,« lagde Liegen. »det
er: »Jeg har ihndet imod Guds
Aand -«—— der er ingen Rednan for
mig.«
»Vi kan ja springe-« fvarede jeg,
»iea kan i hvert Fald tale med ben
de, jeg ital get-e det bedste, jea kan.«
Kvinden kom. »Ja, det kan ej
nytte at komme,« saade hun, ,,thi
jeg flal fige dig, der er inaen Frels
le for mig-«
,,Vil du komme til Jesus P« fpurgs
te jeg.
»Ja, men ieg lan illa«
Da pegede leg paa dette Vers.
»Lces det htft,« iagde jeg.
Da hun havdelæstdet, sagde hun:
»Men feg hat shndet mad den Hellias
aand.«
»Staat« det derlm spurgte jeg
;,Læs, hvad der ftaar.«
Hun læste det am og om iaen.
»Der staat ja date »den, sum
lammer«, iaade den sortvivlede
Minde.
»Ja, itke nagen anden Betingelse,
bare »den, sam Ionnner«.
Det var, lam alt Mit-le svandt
fra hendes Sie-L hun takkede Gud.
Hun har siden aennem alle disle
Aar levet sum en lyktelig Sjcel
O, lad mig raabe det ud: »Den,
som lonnner til ana,« ital jeq in
genltmde laste hen ud.« Den lau
blive stellt, lam lannner til Jesus.
Saa maa J lelv als-re, bvad J
dil.
Men htm- qodt det var, om en
maatte gaa hersta l Akten as flae:
»der er dette bestemte, lom hindrer
ans-«
Bei de paa Wem et del
da laut-received er· detvcrd, at
det ital hindre dia fta at bltve en
Miste-If
Gab hielt-e as am as stille lot
sit Ord.
---»
txt
N
X
f.
l
l
»Im-. .
« i
H
Z
T