Kattelovnen er dlenen told, og Lam
pen er mere søvnig end jeg; nien i
Morgen, eller naar til. bliver lo
stnl jeg af Sted til Kumamoto og
nndervise vore trete nnge Mcvnd
Med de hjerteligfte Hilsener til Lee
.iei-ne.
Ebers lldseiidiiig,
J.M.T.Wintlnsr.
main-m 8. Febr. 1910.
—-- .«.--—..
Hvo tan bler faligs
Tale af Albekt Lein-de i Garuifouö
Kitke i sitt-entmva
I.
» «an knn da blive solig?«
de til liverandre —-- nltiaa ej til Je
sus, nien til hverandre —: »Hm)
kan dn blive salig?«
Da Jesus vandnsde paa Visiert
var der en nnn Mand, som kom
lebende til, faldt paa Una- for Jesus
og ipnrgte: »Wind ital jeg gere
at jeg tan arve det evige Liv?«
Tcr fortaslle5, lnmrledes Jesus
befvarede hakt-E- Zdørgsmaah bl. a
nied dette Sonn »Saslq, ljvad dn
lnnp en qin de innige detl Gin alt
op, toni saa on følg mig, san faar
du et eoigt Livi«
Ton nnqe Mond var bl. n· nieset
rig. Da tmn liørte dist Zwar, git
linn bedrønet bort fm Jesus.
Ternaa fnlgte jaa Jesn Ord i
V. LI.
Sein-J tnler, idct lmns Blit endnn
hinlei- nnu den mme Mand, der Hit.
Jesus iaa pan hanc on elskede l)ani.
Ten nnge Mand var kommen et
godt Stylle Vej dort, da sagde Je
sui— til Tiiciplene: »hvor vanfkelig
itulle de, som bar Rigdoin, komme
ind i Guds Rigel«
J V. 21 fortælles, at Disciplene
forfcerdedes over Jesn Ord. Jesus
saa den Forfcerdelfe on Forfkrcekkels
ie, ioin det vatte has Disciplene, on
scia gentnaer ban Ordet, men feier
et Ord ind — læg Mække dertil—:
,,lwor vansteligt er det, at de, iokn
forlnde jin pan Rinde-n, tnnne kom
me ind i Guds Rige.«
J V· 26 fiele-I san, nt Difciplene
,,forfwrdedes end menet niere«, sor
strcektede iaade de til hverandm
»lwo tnn da blive falig?«
Je neie paa det Ord. Jeg inne-S
at se qennem det Vers omtrent, hvor
Jakob fer til Johannes oq Johannes
videi·e til de andre: Dersoni det er«
vnnsleiint for en rin at bline Mqu
bvnd Onnb er der dn for disc- Qui-J
en ria bar vaniteljat for at komme
ind ilsnds Rini-. lwad ital vi da
Lasan
Tet var itte san nnderligt, at de
tænfte saa, nnar vi fort-stiller os
den Tid, de levede i.
Te var vant til at se paa de eige«
med ganlte andre Øjne end vi qskI
i Dag. Hvor de laa paa en kiaJ
tænkte de omtrent iaaledes: »Au,i
der er en, der er iærliq velsianet af
Gad, en, der staat i et fcerligt For
hold til Herren, derfok er han laa
rig.«
Man kan ej andres paa, at de
havde det Sym thi i den gamle
Pagt beftod Velssignelsen for en star
Del i, ast Gud gav Mennelker meget
af fordisk Gon
Vi findet lige fra den fsrste Tid,
at da Gud udvalgte Abraham frem
fok de andre, gav han ham Gulsd on
Sald, megen Rigdom Og dette
set vi gennemgaaende i den gamle
Pagt Kann Jolafat fik, fordi lian
efterfnlgte Herren trollgen, Sølv og
Guld i Overflod Gentagne Gange
udtales delt iden Tid i Israel, at
levede et Menneske ncer Gud, vilda
han faa nie-get Gods.
Det var, hvad Disciplene havde
let til den Dag.
Naar Jelus derfor laade til dem:
»An-or vanfteligt lkulle de, lom
have Rigdony komme ind i Gudt
Mel« dies de taetærdede Grad
M er dee des da for os, Inm
ledet kan laa vt dllve faligr. naar
det er laa vanikeltgt for disse, der
· er lætlig velsignede af Herren?
Lad mkg da fsje til: vor Tid bar
paa tngen Maade det Sen paa dette:
Der er ingen, der kan paavtle, at
det Ny Destamente giver en feerlig
Forjcettelte oin tot-disk Gads for
dem, der filger Jelus mer, og der
tor ler vi ej med de Øjne paa de
eige, lom man dengang laa
Der er« oglaa « nagte Fotiætteller
Mc 10 17——«)«
Tjicinlene blev forfærdede og jag
l
l
. »w-—
J) est-e »in-» segn
li den Retning den Dag i Dag, men
dog nieget sorskellige. Lad mig
paapege noget as, hvad vi finder.
Da Jean sendte sine Tininle nd,
insgde han til dem, at lnin iendte
dein nd nden Pung on Taste o.s.v.
Jener-e spnrgte hnn dein: »Nun-des
eder noget?« og de snarede: »Nei
,intet.« Den Forjcettelse bar vi, at
intet ital fattes os, inmr di er nær
Herren. Men et Menneste har ej
Forjaettelse ocn mere jordisl Gods
end andre, fordi det er nær Gnd.
Men vi forstaar, naar Disciplene
iagde iorfærdede: »Hvo kan da blive
salig?«
Lad us gaa nærmere det Spørgss
maal: lwecn kan blive salig2
Naar im læser Bibelen, syness
jeq at iaa den Fort tadeln-, nt den la- ’
rei, at nogll Mennester lan blive
ialine vg andre itke.
Hur J nogen Zinde tænti overl
l
det? Lnd niig sizie det inenI den»
leerer, at der er nonle, der can bliue
salige, der er andre, der ilte lan.
Nu vil jeg dog først tale til eder
oni dein, sotn Bibelen lærer oni, at
de itte tan blive salige. Sau faar
l)ver entelt prøve, oin han lJører til
den Klasse.
Jeg vil nasvne dein under tre el
ler fire Klassen
Jngen lan blive salig eller srelst,s
sont ej vil give op sin Eynd l.
Jen nil lige iua gerne med det»
fannne give et Striftord dersor. s
J Es. 55, 7 sti«ive5: »Den ngns
delige fdrlade sin Vej og den nrets
scerdiqe sine Tanler og onwende sin!
til Herren, iaa skal lsan forbarme»
sin over dani, og til vor Gud, thik
lian er nie-get rnnd til at sorlade.« «
J den sidste Del af dette Vers
staar nonle Ord, sont nmnge hat
synteszs godt onl: »Eint- stal forbar
me sig —- han er ineqet rund til at"
forlade lian vil niangfoldiqen for-I
-ll1dc.« :
Men hvad Tid dar det, at Gnd
stnlde sorbarnie tin vg nmngsdldigen
forlode den ngudelige2 H
Naar den ngndeliqe vendte om
fra sin Synd on Uretfærdighed l
Din et Mennefke gaar not saa
nieset paa Moder, det hjcelper in
tet, hvis Mennesket ej er villig til
nt give op sin Synd
Du kan lige saa godt slaa den
Tante bort fra dig, at du stal blive
et falint Menneste ag dlive skelst,
livis du ej giver op din Synd.
Om du gaar til Kitte, til Alters
fiele dit Liv, gaar til Bønnemøde
Asten eiter Aste-t, hvis du ikte vil
opqive din Synd, er der itke Spgx
nf Haalx
Tilhører du den Klasse-, der al
diin tan blive salin2 Ja, hvis der er
nonen Synd, du ej« kan give op.
Der tom en til miq her. Jeg
ipnrgte han« »Bist du blive en Kri-;
sten?« ,,.Ja« ,,Hvorsor hat« dn ikke
Gnds «Fred, hvorior bar du det ikke
gddt nied Gud?« s
Det, der lioldt liam tilbage, var
en bestemt Synd. »Im kan ej tro,
at man ej kunde blive salig alliges
vel,« sagde han.
Aldrig, du kan ej næone mig et
faadant Orsd sra Striftem der gi
ver Haab om Salickhed om du ej«
opgiver din Synd « l
Der er ikke Frelse for andre.l
Matth. t, 21: Hans Nat-n blev
kacdet Jesus; hvokfoke Fokdi ,,hanl
fkai freue sit Fotr fm dekes Syst-·
der«. « l
l
Dette er, hvad Jesus er kommen
sor, nien da maa Mennestet være
villig til at give op sin Sond.
Lad mig sortcelle et Par Eigenin
ler fra Striiten. Jeg knnde fortælle
mange Eköemspler fra Livet, men
jeg vil hellere bruge Bibelens Els
emplekt de er lettere at erindre og
hat en sttrre Garanti.
J Mc. 6, 18-——20 herer du om en
Mand· Hvilken Anledning denMand
dog havde til at biive freist. Hani
hque haft Ancednmg tiI at hml
Johannes Døberen prædike, og Jos!
hanneö talte klart. Jeg man elskeI
hom, naar jeg ser, hvor sandhedö·"
keetlta hqn var, hvor lidt han holdt
af sig lelv, men hvor tro han var
mod tin End, han ansaa ej nagen
JPerson, han elskede Menaesiene sor
t dertiL «
! da Heu-de- kom til sue-det,
·da var der ihverk Fald for en
Gaqu Skyld her en Mand, der ej
smigrede for dam, ej krsb for hom.
Men da derde fpsrger ester at
jblive salig, siger Johannes: ,,Det
er dig es tilladt at have din Bro
does Hostienk
« De ver set tot-di. dem-for slev
han ej salig2 Fordi hatt ej vilde
slippe Synden. Havde Gud ej talt
til hom? Jo, men han vilde ikke
lvpgive Synden.
j Herodes’ Slcegt kan tcelles i Tu
"sindtal: de vil itke opgive deres
Sond. .
Stunde jeg saa denne Forsainling
til at prøve sig selv: ,,er der en
Ennd for mig at give op?«
Hvis du siger: den Synd kan
jeg itke give op — hvis du ikke
vil give Synden op, kan Gud oldrig
gøre noget svr dig.
Du tan gaa sra Møde til Mede
saa tidt du vib, Inen det bliver ej
bedre med dig.
Et STridt ncermere. Et Etsempel
sra Meniqbeden i Jerusalem, Ap
Gern. ö. s
Her tales am et MeniglsedssamH
fund, og hvor har der været etj
Menighedssatnfund som den fsrstei
Meniglsed i Jerusalem, hvor der
var Mennesker, der havde set Jesus
Ansigt til Ansigt, set hans Helligs
lsed oa Had til Synden
Ananias oa Sasira tænkte: vi
bliver lyttelige, hvis vi tommer ind
i Menialsedem da er det bra med
os, da er alt vel. Men trvds det
at de git ind, vilde de es vpgive
deres Synd deres bedragerisko
Hjertrh deregs Gerrighed.
Blev de salige i riiienigljedssam
fnndet?
Mennester gør det ikte heller i
Daa vaa anan Betingelse end at
de vil give op deres Sond.
Men, sont Daaene gaar, nærmer
Taaen sitt, da de eviat er bundne til
deres Sonder. Det er alt.
Der er en anden Klasse Mennes
ster, der heller ikte tan blive saliae
Ten. der stoler paa eaen Retsasrs
dialied oa eane Gierninaen kan hef
ler aldria blive salici
Dervni let-fes der klart i Gal. 2,
»S. Her formelle-Z meget udsørliat,
at innen tan ved sin egen Retsærs
dialsed bestaa indsur Gud: »intet
Find ital blive retsasrdiaajvrt as Lo
vensz hierninaer.«
Der har altid vceret en viss Lyft
links Lliennester til at ville selv ar
bejde sia ind til Gud oa retfærdigs
Aøre sig selv indfor Gud. Men
gid Let maatte blive klart i Listen,
at intet Kød kan blive retsærdiq
asvrt as Lovens Gewinan nien alle
liar syndet, feilet, alle satte-s Ære
sor Gild.
Paa Jein Tid var der et Parti,
sont vilde aøre sig selv retfeerdia ind
sor Gnd Vil J liøre Jeiit Ord til
dein? J Matth. St, 31 staar der, at
Jesus saade til dem: »Toldere oa
Ekøaer gaar for eder i lisnds Miste-«
Taler sea til noaen i Asten, der
seaer saaledes ved egne Gerninaer
da eget Strrev at gere sig retscerdia
sor Gith J en as sine Lignelser
taler Jesus et meaet alvorliat Ord
i den Neman
J Matth. 22, 12 sortælles der om
det Menneste der itke var iført
Vryllnpstlcedningen Foran er for
talt oin Jndbhdelsen til Bryllups
pet, der fortælles saa om· en, som
koni, men ksom i sin egen Dragt. Jeg
har altid forestillet mig ham som
en Mand, der sagde til sig selv:
»Jeg er ej som nagen as de andre
jeg lieh-ver itke at skiste Dragt,«
og saa fulgte han dem hele Besen·
Men Maaden, Jesus sorteeller det
paa, viser, at denne Mand var saa
lig de andre, at insgen andre end
Kongen selv niærkede, i hvilten
Stilling han var
Men Dagen kom, da der sagdes:
«Vinder Hænder og« Fødder paa
ham og kaster ham ud s—!«
Vi er tnanqe her, sont agter os
til Himlem som ensker at arve Sa-:
list-heben —- stal vi preve, om vi ogss
saa gaar i vor egen RetsærdiabedJ
vor egen Dragt, eller om vi hat
stiftet. Maatte Herren hjælpe os
dertil.
Jea glæder mig meget over en,
der i Gaar Aftes sagde: ,,Jog hat
ment, at jeg var en Kristem men i
Dag er« det taget sra mig alt, hvad
sog ejede.«
» Maatte du se. at-- du ikke er i
Mund til at bestaa for Gud som du
er, men ogsaa se, i hvilken Dragt
du kan bestaa for Herren.
Il
Der er en tredie Klasse Mennes
ster, der ikke heller kan blive frelst.
Jngen kan blive salig, uden han
vil modtage Frelsen sont en Gave
sra Gud. · .
SCH- 2 istka dkxx Etng
de ere J frelste formedelst Troen, og
idet ikke af eder, det er en Gnds
Gave.«
Har J ikke lagt Mærke til, holl
ken Trang der osgsaa er hos Meinte
sker til at bete-le noget for at
bliue freist·
Jeg har en Aften talt otn her,
hvein de fattige er. Men saa læns
»ge et Menneske søger at betale Gud
noget for at blive frelft, er det ikke
sfattigt Hvis det ikke kan betale
med gode Gern-innen saa i det
mindfte med Angst-.
Men hvem har mødt nagen, fom
er bleven frelst, saa længe han var
i den Stilling: jeg kan angre min
Synd?
Men de modtog Freden fra Her
ren, da de var iden Stilling: Hvis
jeg skal blive freist, maa det være
af bar Naade, en Gave fra Gnd.
Her tager Ieg min Bibel — onc
jeg bød den til alle her og da fande:
jeg oil gerne give dig den, men jeg
vil i det mindste have 50 Øre, saa
var det godt sieb, men det var ikfe
en Gove.
Frelien er en Gave, saa længe du
kan beteile noget, bliver den aldrig
din.
Men konnner du til Gnd og si
ger: jeg har intet, kan du frelfe
mig? faa faar du det som en Gaue
Jeg figer det igen: ingen kan
blive frelst, før ban vil modtage
det som en Gave fra Gud.
Der stuar et Ord i Ap. G. 8, 20;
jeg vil ikke anvende det strengt i
den Vet1)dning, nien det er dog et
Ord i snnnne Retning.
Der var en Mand, der kom og
vilde of Apostlene have Guds
Aands Gave for Penge. Hvad fik
han? Han fik det Ord: »Dine Pen
ge vcere forbandede tillige med dig,
fordi dn niener at kunne erhverve
den Gnds Gnve for Penge.«
Der ligger noget af det famme i
det Ord: saa lcenge Mennefket vil
betale noget for Frelsen, faar det
aldrig Del i den.
(Fortfcettes paa Side 4.)
Don næste Ekskurtion til
DANA KOLONIEN
Alberta, Canada,
afgmir km cum-til Blufls Tirsdag den 5. April.
' ..R()UNDTRIIATlCKET« for mulige Land
køhere kun
82500
Landet vil bljve i den gamle Pris for ahe
stemt Tid. saa kom og gaa med ug szia Dem et
stykke Land i den nye Kul()ni, mens det endnu
er billigt. For nærmere Uplysninger skriv til
Ell( HURN REAL EINle clls
Elk Horn, sowe
JENsMsnussEu J. u. k· Wut-u c. s. kamst-Ausku.
scva
Wsssk
Spec- itsl t- "l’i l bu(l!
Ved Køh at hcleRcstlageret af
Luthers Rekormatorislce skrikter
Ser vi os i Stand til at sælge dcnne værdifulde Zog
for den ubctydclige Sum at ssc j0mslag eller shso i
VælskhimL
Den Oprindclige Bogladcpris i Dxmmarlc Var 9 Kr.
Bogen er vel werd sit ejc.
Dsaisls Luther-a Publishius sonst-.
Cedar Falls, Ja.
Lorentz Berg on Hnstrn og deress
lille Barn reiste til Danmark i for
rige Maaned for at tage fast Ophold
der: de bar furpagtet Vcexmerløie
Priesteqaard ned Nykøbinq paa Fals
ster. De koin lier til ira Daninark
for 23 a 1 Aar siden da bar siden
den Tid tilliørt Ecamretb Meniglied
Sannnen ined dein reiste ganile
Niels Anderfen, ogsaa for at tage
Opliold iTaiiinark. Vi vil ønike
de bot-trejsste Lykke og Held til dereiss
nne Virkioinbed og haabeix at de
inaa blive tilfredsse der.
--— Mes. B. Larifen — Oft for
Finden —- har veeret ineaet iyg for
lasngere Tid; hnn hat· inaatet under
kaste sig en Operation. Efter For
lydende befindet hnn siq lidt bedre
Mk.
—— Gamle Mrs. Juhl bar ogsaa
maattet holde Sengen for en Tib,
men befindet fig nok ogiaa lidt
bedre nu·
— Sendag den 27. Febr. var det
fidite Gang, vi var samlet i nor gam
le Kirke til Gndstjeneite: Kirer blev
bringet i 1872 og er altsaa ani
trent 38 Aar Hammel. Af de Mcend
foin var med at stifte Menigheden
da byqae Kirken, er der endnu en
kelte tilbage, fom tilbører Meniai
beden, nenilia gamle Søren Nieli
sen, Lars Arildien og Lars Peders
sen: to tiilbører den anden dunst
lnkberike Meniabed her i Byen, og
nogle enkelte andre bor forskellige
Siedet Meniabedens førfte Prceft
var aamle Pastor Nielifem fom nu
fidst virkede i Witliee. Wiss·
Der er noget vedmodigt ved fidfte
Gang at samles i en Kitte, hvor
man nn i mange Aar ihar hørt Guds
Forkyndelse, og Tanken gaar uvils
kaarliat tilbaae til de mange sksnne
Stunder og festlige Lejlighedek —
baade glcedeliae og sprgelige——hvori
man har deltaget. Nedbrydningen af
den qatnle Kirke er nu i fuld Gang
da det nemlig er Meningen at flytte
Praestebufet over, hvor den Hagen oa
byaae den nye Kirke paa Hjøriiet
bvor nu Praestehuiet bar fin Plads.
Jndtil den nye Kirke bliver færdich
»bar Wenig-Theben »lejet EpifkpalsKir
ken pack Hiernet af 7. oa Main St»
bvor der om Sendagen er Gudgtjei
neste Kl· 10.45 og om Asftenen Kl.
7.45.
Gebo.
XXOWXPFVVVVWVVXVVVVVWXVVVkssskss
IIOXXIOXBPIWBXXXOPXXHXPBPIPPVVXXVXPFVXPIFBPXXPPI
Höndagsskolekort
mcd dansk Tekst.
Nettopris
B l.
72 Skriftsprog (Tickets) alle forfkellige.
Størrelse 11z2x21,(x· Trykt paa godt Karton
i fire Kuløretr Ny Udgave.
B 2.
24 Gyidne Belønningskort med ligesaa man
ge forskellige Skriftsprog og Vers. Trykt i
Guld paa forskelliqfaroet Karton. Stor
relfe 234X41Xg
B Z.
12 forfkellige Vlomfterkort med udvalgte
Skriftfprog af Joh. Ev. paa Forfiden.
Størrelse 2MX23Z.
B 4.
Summe Kort som Nr. B 3 og med samme
Tekft paa Forsidcn, men med Salmen ,,Lille
Guds Baru, hvad skader dig« paasBagsiden.
Eet Vers paa hvert Kett.
Bö.
10 forfkellige Blomfterkort LMXSKY Tom
mer. Tekften er udvalgte Vers af 1. Joh.
Brev, alle forfkellige.
30.10
.15
.10
.10
FIXVIXFXXXXXXXXPXXXFFPFXXIVIXXXIGIXBOXXPPXXXOXOPXJ
IXIfZØICOIXXOOGIOIOIIIOOOIOXOPXPIPOXXFXXXXIWXIIOZIIFI
B 6.
Summe Kort fom Nr. B 5 og med samme
Dekst paa Forsiden, men med Salmen »Op
al den Ting, som Gud hat gjort« paa
Bagsiden.
B 7.
10 smukke Blomfterkort hver med forfkellig
Tekst fra Jer Biergprwdiken og med Sal
mevcrs bag paa. Størrelfe 31-(-ix4 Tom
mer.
B8.
Mrs. Grimkcs Tckftkort. 100 LandskabZ-,
billeder med Bibeltekst Chroma. Størrels
se 3X43X4 Tommer.
B 9.
»Gu» Fred«. 12 bibelfke Tekstkort med
Blomfter og Fugle i smuk Farvetryk. SM
relse 3X4 Tonarten
B 10.
,,Salmeotd«. 10 Kort i smuk Fakvetryk
med Blomster og Landskaber, samt udvalgt
Tekft fra Salmernes Bog. Starrelse XIV-X
814 Tommer.
B U.
»Gut-s Ord dct Livfcnö Lyi«. 12 bibelske
Tekstkort med Blomfter og Jnittaler i fire
Farver og Guld. Størrelfe 5X4 Tommer.
B 12.
»leede i Heu-Mc 12 fine Landskabsbils
ledcr mcd Blomfter og Fugle i Farver og
Guld. Størrelsc 434X534 Tommer.
unifh Luth. Publ. Heusc, Blair Nebr·
.15
.20
.20
.25
.25
.35
OOIIOHIIIIUOOIOIIOIGIOIIOOIOOHI
EOIOGGVGCXOCXIIOQPIIIIFIXGXXXXSXFXFXWXVXZXFXXZXXXXWX