Ei Menneske.
" (Af Past. Kr. Anker.
Naar en tomersk Feltherre som Sejerherre vendtc
hjem fra Krisen og holdt sit Jndtog i Rom, blev de:
of Folket gjott alt, hvad gutes kunde for at hylde Da
qend Belt. Æresporte byggedes, Hierterne glsdede aj
Begejstring, Log hverken Olding eller Bam, Mcend ellek
Kvinder sparede paa Struberne Paa en Vogu med
Platfokm ftad han, saa alle kunde se hom, og fertes
lansgsomt gennem Gaderness Mylder, op til Kapitoliet
Men her kommer det mærkelige: Ved hans Side
paa Platformen ftod en Mand, klædt i Laien og det
san ud, iom han dlev ved at hviske noget ind i Heltene
Øre Spørger man en Namen »Men hvad skal dog
den lasede Mand til paa det Sted, en saadan Dag; og
hvad er det, han hviiker til Helten2« saa fvares del-:
»Don skal minde Helten otn Menneskelivets Omjkifteligs
heb, ag det, han oedbliver at hviske i Heltens Øre un
der Mcengdens Vivaraab, er disfe Ord: ,,Husk dag, at
du er et Mennefke, husk dog, at du er et Menneike«;
thi det kan let glemmes paa faadan en Dag.
Storjlaaede var Romerne og derfor i nagen Maade
fri for smaaliig Misundelse, der river ned paa alt, hvad
der hsjner sig over det icedvanlige. Ȯre den, iom
M ber«, mente de, baade for hans Skhld og deres
egen Men kloge var de ogfaa: Æres skulde Heltenz
men bedares fkulde han med det samme fra at blive
wimmel, naar han dates i Hsjden ai sit Falk. Dei-for
Nanden med sit: »Husk, at du er et Menneike«.
Statt at indtage en Stad, et Land, ftort at bæres
of Follets Jubel, starre at bevare sig selv, beholdc Liges
vogten under det alt iammen. Romerne hjalp Helten
med at indtage Studen, jve sit Storvært De hjalp
Follejubelen imod hatn, og under alt dette vilde de
hjælpe ham til at bevare Mennesket i sig selv. Man
sw, der et mere Vierte end Klogikab deri.
Thi den blotte, kolde Klogskab vilde vist alt have
tagt Hindringer allerede ved Stadens Jndtagelse, men
især ved Folkejubelens Lessluppenhed Altsammen for
ikke at irifte vedkommende til at bilde fig ind, at han
maasfe var lidt mere end et Mennefkr. Og saa kunde
disse kloge med det samme have spat-et Hviskeken og
meget andet. Thi saa var Faren afværget. For faa
stete der ingenting, og hvor intet ster, er der heller
ingen Fare undtagen Faren for, at intet sker.
Maaike den Fare er den ital-ste: men hvis den rea
nes for den mindste, saa er den den mindste. — Alle
Begne, hvor der ster noget, er der ogsaa Fare. —- Athe
nienserne var meget optagne af at sperge og fort-ekle
nytx mendermed er ikke sagt, at- de var ligeiaa op
tagne af at g- re nyt eller hjcelpe andre dermed De
havde maaike mere end nok at gøre med at fpørge og
fottælle Og faa kom en Dag, da den Nyhed fle over
Ithens Turm Rom hak taget vott Land, vore Statte
vor Frihedl
I . O
»Hast dag, at du er et Mennefke« og jam saadant
har du Storveerk at eve. Om din Gernina falder i smaa
dagligdags For-hold eller paa de store Vidder ask intet
til Sagen.
Thi Storvcerk ser af Storsind Tette Storsind
mangler mangen en baade paa Vidderne og inden for
de fire Bcegge, hvor der er lavt til Loftet. Men det ejes
ogfaa af Mennefker begge Siedet Og disie over Star
vcerk. Naar Anerkendelsen, enten den konmier ira en
halv Berden eller fra et Bam en Oldikm, en Nalm,
flaaer en i Mode, er det bedft at have en ved Siden,
som kan sige: »Hast dag, at du er et Menneike«.
Men ogsaa naar alt knislees-, naar Snadom For
ladthed, Fattigdom, Æretab med Foragt i Folge lejrer
sig om os, trænger man til en ved sin Side, der kan
minde, forsikre os om, at man trods alle Lidelfer dg
andres Dom dog er et Menneske Dette kan iaa alt
for let glernmes baade i Medgangs og Modgangs
Tider.
J vort Forhold til andre, hvor gælder det om at
We, at de er Mennesker. Jkke mere, ikke mindre. J
en as vore stsrre Byer lød det rundt om fra den mylds
rende Mennestemasse i de tæepakkede Gader: »Praesi
deuten kommer!« Og han kom, langfomt ferenda hil
sende til« alle Sider, og Folkets Raab bølgede imod ham.
Bed min Side fiod en laset, barbenet lille Fyr. som
magelig kunde klare sig uden Hat og Vask. Men hvor
han raabie og vinkede med de smaa inavsede Hænder
imod Prcefidentem det lille Menneilebarn. J fiele
Myldren var han noget af det mest spillevende, jea
fan. En ung Moder med sit Barn paa Armen ftod der·
Den lille havde et lille Flog i Haandem som det holdt
op imod Præfidenten. Lidt derbenne stod en gammel
Rand i luvilidte Klæder. Baade Monden og Kleederne
var fra »bedre Da e«. Men nu er der noget medtaget
over Personen, b de ydre og indre. Men der er
Holdnina In gammel Soldat tænker jeg. —- Disie og
alle de andre i Myldren, og Prcefidenten, er Mennei
stee — evige Mennefkebtrm tænkte jeg, og det var, som»
de mange We, man mjdir. og de mange Hierter. der
Brev fm Japan.
—
VIII.
Jeg fix et Brev forleden, og det
satte mig til at tænke (saadant kan
. altsaa hænde). Min gode Ven strev,
at de ikke havde læft noget fra mig
i Bladene det sidste Aar, og faa fis
jeq Lyst til at retfærdiggtte mig
selv idette Stolle.
»Daufkeren« hat nemlig aldrig
meet met-e hsjtravende, end at den
hat taget til Tatke med, hvad jeg
sent-te deu, og den sik da fyv Breve
fta igiq i Ijor —- jeg hat Kupfer
of dem Amend- fotan mig nu;
W Mode da oqfaa site
III-M —- Ud If U- fvm ieg
sendte til det, og senkte hen en For
tlaring, hvorfor Resten ikke kom.
Saa helt tavs har jeg da ikke været
i det svundne Aar.
Striver. man itke, er det galt, og
striver man, er det næsten værre
Sau passer man tkke sit Arbeitse
eller i alt Fald M mere end lige
not til, at man kan faa noget at
strive am. Sau er Brevene for lange.
faa man gider ikke læse dem; eller
de er for .ttrte, eller der er for me
gen Prcediken i dem og det heb-ver
man ikke at faa fra Japan; eller de
er for muntre, eller der er i alt
Fald for lidt Alvor. Saa hat de alt
for lyst Sym et, der næppe vil stem
me M Mrkeligheden, eller de er
for mitte, og det virker nedflaaende
bankede bag Bliktene, fik større Vætdi. var som noaet
af en selv —- i Slægt med en.
I I .
»O, hvor mangen Tjørnestængel
Staat ej nagen i Naturen,
Som blot mangler —- K·ærlighed.
Blut et Solblink af et Hierte
For at klæde fig i Roset
For at blive alles FryU
Naar man ser de Inange faldne, fanderrevne, isnens
de, tolde, mistrojsfe, k1«ybende. tyrmnniske Menncsker
med det fpildte Lin baa fig, lad os da du«-la helft med
lidt Hier-ten at de er Mennefker. Med det famme maa
«vi helft tænke as am: Ved vi noaet om, hvor deress
Veje faldt, hvad de maatte iaennem af Savn og Mik
handling, Nød, L·idelser, Smigren, hul Hjertelighed og
Alverdens Fristelser uden at have saa meget sont et ene
fte trofaft Hierte at hælde sit trætte Hoved til og hvile
ud vedP Aa, nej, selv blandt dem, vi kender lidt nier
meke, oed vi tun saa grumme lidt hist og her paa Overi
fladen· Tet i Dybet fkjuler fig
Men eet tunde og burde vi vide: at de er Mennester
fom vi, er af vor Slcegt og txt Slcegtsskabet ofte er
lidt nækmere end Ncestsøfkendebørm fom vi knapt
kender eller vil kendes ved.
Hqu at du er et Mennefke. Er du una, saa vid, at
Ungdomstiden for et Menneske er kort fsotn Vaaren,
omend frisk som den. Hvis du leder, bliver du lnart
gammeL Det tog ikte lcenge for din Fader og Moder
at blive gamle. Og mcd Aarene forandrer sig laa me
get baade faruden da forinden. Monat et Haab faldt
paa Vejen, paa Stengrund, blandt Tot-ne Alle dine
Haab falder heller ikkeiden gode Jord. En gammel,ryn
ken, affældig Mand eller Kvinde, der lever det sidste
Stykte med lidt Haab og mindre Kraft, bar været ung
sotn du; og lever du, «bliver du sotn de.
Er du gammel og fer dig maaste i Staa paa de
unges Fejltagelser, laa gletn ikke, at alt, hvad du har
lcert, hat du ofte dyrt not maattet leere igennem Fejls
tagelser. Undre dig ikke over, at de unge ikle vil leve
paa dine Erst-ringen De kan det ikke, om de end nat saa
gerne vilde. De maa ielv erfare sig frem, hvor dyr en
Læremefter end Erfaringen er. Huld at de er Mennes
fker, undergiven menneskelige Kauk, under Opdragels
sen. Derfor kan dine Erfaringer godt paa mange Om
raader komme dem til gede.
—
Dust at du er et Menneite Oa Tom iaadant ital
du itte leve altid· Du ital de! Hvor travlt du end hat
med at indrette alt paa at leve, iaa glem dog ikke ogiaa
at indrette dig paa at de De dsde fo, alle Slasgter.
der var for dig. Slet inaen blev iaen. ;
Du bliver lier heller itke ret længe For det er et
Menneite befkiktet at do. Ovordan du vil licere dia ad
med at leve, har du maafte tænkt over. Men bar du
oaiaa tænkt over, hvordan du dil bære dia ad med at
do? Mener du, at »det gaar af fig ielv« eller «det taae
gaa, fom det tan ?« Nei, faa udenfor det er du life-, og
kan du ikke blive For det cr jo dig, der skal dø Var det
en anden, ja det var en anden Sag Men det er jo dig
Duft, at du er et Menneske og derfor er Dsden ikte
du sidsite Hvor meaet end nogle hat villet bilde sig ind,i
at Jeden Var det sidste for et Menneske, iaa lnktedesi
det itte Systemet ramlede samtnen, Boblen brast før
eller ienere Der var noget efter TIden alligeveL noaett
i Netnina ai Livet levet paa Jorden, oa derfor med
Tom over nundet eller tabt Lin Æar du maaike tænkt,
at tin-ni- dn liae ira Var-i ai til aammel Olding maatte
leve paa de tusinde Anivar i smaat ag fturt, for Ord
oa Handling, saa har det Anfvar for det store, dette alt,
iom vi kalder Livet, intet at betyde? Saa er du inde
paa at bedrage dig selv. Og hvorfor vil du det, du som«
ellers er iaa optaget af at tage dig iAgt for ikke at blive
bedraaet af andre og gerne bliver meget fornærmet paa
disse, naar det ster? Kunde du ikke en Gang tage dig
i Ast overfok dig ielv og blive grundig fornærmet paa
dia fett-? Ser du itke, du hat Grund not dertil?
»Hast at du er et Menneske, og derfar er det for
incert for dia at leve og d- ene. Han, der skabte dia som
Menneite,. har ogsaa ordnet det saa, at du ier lieh-ver
det. Han liar ainet dig Een med et statt, varmt, trafast
Hirt-te til at vasre has dig — sin egen Sen, Jesus Kri
’stu«g, din Frelser. —- ,,Nu ital du ikke begynde at præs
dite iaen,« lynes jeg, det lyder hist og her. Maaske ille
Men iea vil bare sige digt Jesus Kriftus var et Men
nefke som du, prsvet til fulde i alt, dog uden Sand.
Lydig blev han til Dsdm Koriets Ded. Derfor sidder
han nu ved Guds heite Haand med et Navn over alle
Navnr.
Og han vil draae alle til fig, oglaa·dig. Kald paa
ham med det samme. Sig ham, at du er et stakkels
Mennesie, iam er bange for at vcere ene baade i Livet oa
i Dsden og derovre paa den anden Side. Bed ham
hjælpe dig igennem det alt jammern Stg til hauc:
»Hutt, at jeg er et Menneske," hjeelpeljs feaiGrunden
af. Og faa "-- —- — Sud velsiane dsgl
l
(Det er enkelte of de Bedsnnnels
fer, jeg fik i America, saa der er
ikke DrømmeSyner. jeq maler ned).
De, der nu har læst faa lonqt
uden at blive miöfornsjede med mig,
vil maafke tage et alvotligt Ord
fra mig nu: Jeg vilde virkelig
gerne strich og jeg hat Materiale
til omtrent en Snes Smaabreve,
men ieg kan ikke faa Tid til at ord
ne Stof til længere Artikler eller
Afhaudlinger. Denne Gang ital feg
bare forttklle et Par Ting, og om det
er muligt skal jeg inden alt for
længe fort-ekle lidt mete.
List fis Skala-.
Den 29. September begyndte den
fapansksluthersie Præfteskole sin
Reglet for Eben-Ez«
Bryfifygcfoteniug.
1. Enhver: Mond, swinde eller
Vorn — uden Hensyn til Alber
kan blive Medlem of denne For
ening.
Man indfender fuldt Navn on
Posthusadresfe tncd Angst-Use as
Alder og 1 Dollar
Ved Modtogelsen af 1 Dollar og
Frimærke for Svar tilsender An
stalten vedkommende et trykt — for
det Aar gældende —- Medlentsbevis.
L. Et Medlems Ret kan ikke over
fsres paa nagen enden.
3. Hvert Medlen1, fom begærer
et Onhold paa EbensEzer Sanatoi
rium, maa for at optages fremlcvg
ge striftligt Bevis fra en lokaI -
og i hvert Fald fra Eben-Ezer —
medirinfke Autoritet — for at be
høve et saadant·
4. Foreningens Medlemmer
modtager Hjcelp i Form of fxit Op
hold og Plcje fom ordinære Patien
ter paa EbensEzer Sanatvrium
Hund der renne-s »ckstra« for alle
andre Patienten gælder ogsaa For
eningens Medlemmer·
5. Opboldets Længde beqrænses
ved den lcengere eller kortere Tid
oedkommende hat været Medlem —
sotn fslqert
1 Aars Medlemstid ——— 1 Uges
frit Ophold.
2 Aal-s Medlemstid — 3 Ugers
frit Ophold.
3 Aars Medlemstid — 6 qurs
frit Ophold.
4 Aan Medlemstid —- 2 Maa
neders frit Ophold
Virtjomhcd i Kumamoto. Der var
mødt iirc unae Mænd, hvoraf doa
tun de tke var fast antagne; deni
fjerde sit Lov til at være med for
at lære iaa megct som muligt af
det, der kunde komme ham til gode
ogiaa Tom Lcegmand; han vilde have
egnet lig lige saa godt til Præst
iom nagen af de andre, havde det
ilke vceret for een Ting: han havde
et meget ivagt Helbrea
Det har ellers gaaet over For
ventnina aodt. Der har herstet en
god Aand, og Arbejdsslyft har der
vceret rigelig as· Sygdom har heller
ikle hindret ret wem-L naar man
taaer i Betraatniim, at vi bar haft
den koldeste Vinter i Aar, siden vi
tom til Kyuihu i 1899.
Forstander og Ferstelceker ved
Stolen er Missioner Charles La
fayette Brown, D. D. Han kam til
Bei-den et Par Maaneder ienere end
jeg, oa ieg tom harn ogiaa et Par
Maaneder i Fort-bet, da vi reiste
til Japan fsrfte Gang: laa fulgtes
vi ad til Amerika i 1905 men i
Forfjot kotn han tilbage en halv
Sneg Dage ist vi.
Han er en meget dygtig og bega
vet Mand, iom Mitten en alvorlig,
tro, varmhiertet Arbeit-en iom Tea
log regte lutherik af konservativ
Retning: sin Uddannelfe har han
iaaet paa Roanoke og Mt.sliry.
Hans Fag ved Stolen er Ni) Testa
mentes Exegeie og i Aar tillige
Doamatil«(han bruger i det sidlte
Fag Dr. samt-K ,,Summary of the
Christian Faith«, iom han over-fert
ter (frit) og bitter-M
Andenlcereren har for Tiden »
travlt med at siebe, iaa der ital in
tet forteelles om ham. Hans Fag «
erGammeliTeitamenteÆxegeie. Der
bruges en iapanlk Overlættelie at (
Ebersheims ,,Old Testament Histo
ry« i 7 Bin-d, ai hvilte det furste
lige er bleven sennemgaaet Sau
stnlde der gives en· grundig Exe
Iele tll Giaiaz. Den bliver ikreven
sætlig med Deutle Lange anausi
ied til Grundlag, medens Den-y
i
5 Aker Medlemstid —— 3 Manne
dcrLs frit Oplw1d. »
6 Aar-Z Mvdlamstid —- 4 Maa
nedcrs frit Ophold.
s7 Aars Mcdlemstid —-— 5 Maa
nrdkrs frit Ophold.
8 Anrs Medlemstid — 7 Maa
ncdrrs frit Opbold
9 Aars Medlemstid —- 9 Maa
ncders frit Ophold.
10 Aars Medlemstid -— 12 Maa
msdcrs frit Ophold
Hvert Ophold skal imidlertii
stondses paa Anstaltslægens Erklw
ring om, at Trangen er ophsrt
Skulde f. Ets. ot 5 aarigt Medlem
opholde sig paa Sanatoriet de ful
de Z Maoneder, begynder det forfro
fom 1 antigt Medlem. 10 Aars
Medlemmek sættes tilbage i For
hold til det Tidsrum, samme bar
opboldt sig paa Sanatoriet ——. Doa
stol intet IOnarigt Medlcm fættes
længere tilbage end til at begynde
som 3 aarigt Mel-kenn Naar For
eningen tæller 1000 Medlemmer,
fkal 10 cmrige Medlemmer have frit
Op«hold, saa lcengc vedkommende
tkængek. De begynder derefter som
3 anrige Mehle-muten
Ethvert Medlen1, fom gentagens
de med Vidende og For-fast aør Brud
paa Anstaltens kristeligc Orden eller
dens fanitære Neg1er, hat derved
tabt fin Net til Ophold.
Forftander. Husmoder og den
anfvarshavende chge befienmIer»
med Hensyn til vedkommende.
Et Øjebliks Eftertankc viser For
delene, ifald et Medlem bliver brysts
Clarke, Barnes o. fl. afgiver, hval
de kan af det, der antages at kun
ne blive vordende japanskc Prcester
til Gavn i deres Arbefde Dis-se to
Fug ventes at strcekke sig over et
Zsanrigt Kurfuå Kommentaren bli
ver mimeogroferet i et Oplag as
30 Etsemplarer med det Haalx at
naar disfe er opbrugte, saa har vi
paa en eller anden Maade faaet
Penge til at faa den trykket. Der
er endnu ingen Kommentar her i
Japan til Esaias fra evangelisL
konservativ Side. (Det er dette Ar
bejde, der er Skyld i, at Brevene
til »Tanskeren« ikke naaede et langt
bøjerc Tal i Fior, end de gjorde.)
Et andet Fug er Bibelens Geo
grafi med Sei-der og Stille, saadan
som disse Ting et fremstillet af
thaucl i hans »Bible Geogra
phy«; den bliver gengivet frit paä
Japansk.
Tredielæreren er den iapanstilus
thersfe Præst i Kutmämoto Gan
hak arbejdet ved Kikken der i 12
Arn-:- forud for den Tid var han i
Saga et Par Aar
Han har Evangeliehistorie, Kiese
hiftorie og Etik. Til de to fsrfte
Zog bruger han japanike Bsger, til
det iidfte bruger han Weidner’ö Uds
gave af Mqrtensen som Grundlag
for fine Foredkag.
Handel-i 3 intet andet at gtre
end at arbejde ved Skalen, iaa kun
de det jo nok gan, men hver tieer
har vi jo en hel Del Arbejde udens
for oglaa, iaa det kniber ensdda
Paar jeg flytter til Kumamoto.
skal jeg tage noqet af Browns’ Ar
sejdex indtil da hat vi macttet ty
til Hjcelp fra en doiiddende japanik
presbyterianst Priest, der under-vi
er to Timer om Ugen, den ene i
domiletik, den anden i Filippenferi
irevet.
Sau bar vi endda en til — og
set tilmed en geses- kqtplsk Papst
Japaner naturligvts). der under
Iolder sig ved at undervife i Mu
it; han giver en Time- Wunder
wagt. Tasnk f. Eis-» at en ungMand
nieldek sig ind, naar han er 14 Aar
Hammel. 20 Aar gatnmel kommer
lian i Fare for at saa Tcering. Han
bar da Ret til l Maaneders frit
Ophold pcm ,,Eben·Ezer« — ellet
at det fsrst bleoi 2—1—25 Aars Al
deren, da kunde han rejse med Ret
til aarelangt Qphold der ude. Paa
denne Maade bliver en ung Mund
eller Winde · Stand til at gere,
lwad der niaaike ellers blev umusligt
felv med den for et saadant Sted
saa lave Betalitig.
Hernied er denne Sag lagt hen
til Priester-T Forældres og unge
Mennessers velvillige Overvejelic.
Sknlde der ikte være Ungdomss,
Studenterforeninger o. s. v» hvor
en Del Medlemmer kunde ilaa fis
yfammen og iende en Navneliste? En
Gang fik vi en med 30 Navne fra
en af vore Stolen
Lad ingen fiae: »Jeg trwnger in
gen Sygeforening.«2et gsr De mac
fke ikke i Dag, men —- Trangen can
snart nielde fig. Kammer De ikke til
at trwnge, hjælpek De en andeu·
Jndsend med det samme Dercs
fulde Nat-m Adresse, Angivelie as
Alder og l Dollar med et 2 Cents
Frimasrke, oq de ikal faa et Med
lemsbevis.
Te, som Lndmelder sig inden 1.
April, vil faa et andet Aars Med
lemskort tilsendt. D. v. f. for 81.00
faar de strats Ret til 3 Ugers frit
Ophold paa Japan-riet
Slriv til ,,Ebeu·Ezet«, Brush,
Colo.
oisning otn Ugen. nonet han er en
fand Mesiei i.
J Virteligheden har vi en Laster
til, idet Missionær Stirewolt, i
hvis Hjem vi hat »Skolen« med
Klassevoerelse og Elevværelsek: un
derviser i Engelsk og har Astenans
dagterne ined Elevetne
Dei var saa bare de tørre Om
kids as Arbejdet ved Stolen. Dei
kan synes san smaot, men dersor er
der maaske ikke mindre Vesvær og
Vekymring, og der er fixiert ikke
mindre Forhaabninger end dem, der
kan være knyttei til langi starre
Jnsiitioner.
Dei er det Sennepskorm as hvils
kei der skulde sremvokse en aand5
krastig, evmmelisk, luthersk Prcesie
state, der ikte vil skamme sig ved
det gmnle Vibelord, en, der hat
Luthers Aand i sig, bans Fasthed
og tillige hans barnlige From"hed.
Lytkes dette Foretagende ikke, iaa
vil der være trange Udsigtek for den
lutherske Mrke her. Dersor hat jeg
streven om det sor at vække nogen
Interesse for det. Slaa Kreds am
det, Rennen alle J, som san bede,
J, sont trot, at Herren herer Ben
ner, at han svareit pcia deml Min
des baade Studenter og Leerere
Næsie Aar skulde vi have en Dei
nye Elever ind. Det saa engang nd
til, at ikke mindre end 4 kunde resse
til Skalen hersta, unge Mænd,
dsbte og opdragne i vor egen Kirke
her· Men forskellige Ting er kom
men i Vejen, san isAar zbliver der
ikke mere end to, og maaske tun
een, som endda stal i et Forberedels
leshold, som vi set os ntdsaget til
at begynde til Estetaar. Den an
den blev pludselig sys, nu ester at
han hat-de indqivet sin Aus-animi,
og Læqen bar for-ordnet dvile og
Wo foreltbig for at nndqaa Japans
Soebe« Lungeicering.
Tag det med i Bin til Gudx han
hat stere Gange visi, hvot Imderliq
zodi han knnde styre det for o
hemdr. naar vi bad ham rei derom.
Den anden Ding man ieq semmez
