Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 8, 1910)
W er ikte let paa et enkelt Sted at Iamle en Befolkning, der — selv om den er af sfcelles Race —- er ipredt over mangfoldige Lande og opvokset under hofft forikellige Forlzold.v Der til kommt-, at Jsderne mere er Han delsfolk end Jordbrugere. Men til Grundlæggelien af en ny Koloni for ikke at tale am en ny Stat er en Grundftamme af Jordbrugere unad værlig. Det er iscer i Østeuropa og Dele af Orient-km hvor Jederne ofte er udsatte for slemme Plagerier, at Sionismen har sine Tillmengere Herfra vilde det være lettest at hidi . fsre en stsrre jødist Tilbagevandring til det hellige Land. Dog inden der overlnmedet kan begyndes, maa der fkaffes Koncesfion paa egnede Land omraadek, men hertil er Ungtyrkeri ne omtrent ligeiaa uvillige, soin de tyrtiske Regeringer var under det gamle Regimente. Dertil kommen at der krceves Penge, mange Penge Der er stiftet en Kolonifationssbanti men dens Midler er forholdsvis smaa i Betragtning af Opgavens Stskrelsr. Der vilde kræves ftore Summer til Bosættelse af Lander gere i starre Omfang og til at itabe Livsbetingeljer for et nyt Samfund med alle dets Organer. Paa den anden Side er Jederne saa steno mifk anlagte Mennefler og Antallet of jadifce Nigmænd jaa statt, at der vilde tunne tilvejebringes endog me get state Summen hvis det skulde vise sig muligt at staer et passendc Landomraade og hvis den Tanke vandt Jtidgana, at det var muligt at hidfsre en jsdifl Tilbagevenden til det hellige Land og derved frem talde en Fortsættelseaf det i et Par Tniind Aar afbrudte folkelige og na tionale Liv. Foreljbig er der kun Tale om ret Westemte Planet, men at disfe Pla ner ovekhovedet eksisterer, er et nyt Bevis for den nationale Tantes Styrie Den Tanke, at et Falk, der hat været landflygtiat i et Par Tusind Aar, attek skulde facnles paa Fædrejorden, er baade stor og stan. Og en Gang imellem hænder det, at det store og slønnc bliver virkeligs gjort til Trods for alle Vanikeligs heben Musik og Kitte. Eiter »Nationaltidende«. Ai Organist Thomas Laub. J misinodigeØjeblilte friftes nmn undertiden til at spornt-: er det ikke en Ulytke, at Kirken hat taget Mu sikken i sin Tjeneste2 Er de to ikke af faa forskellig Natur, at de over hovedct ikte kan eines-? Hat Musik ken sont Kunst ikke Kran, den ikke can undlade at stille uden at for nceate sig selv: men som Kirer ikte san opfyldc uden at forncvqte iig selW Ligner deres Forbindelse ikte et Ægteskab, hvor de to Partek er ude af Stand til at forstanhinaip den, og hvor det derfor i bedsie Til fcelde ferer til en utanlelig Lempen sig og Given Afkald fra den spie ligsted Side, i v sie til et evindes ligt Ovemreb fk den itærkeres Side Spsrgsmaalet er itke faa nrimei ligt, som det kunde iynes: lad as se paa et Punkt, der er ret afgøs rende i Forholdet tnellem de to. Spsm, hvein De vil i Menigheden om Grunden til, at den eller den Form for Kirkeiang iærlig wides og De vil i de fleite Tilfixlde faa det Svcm ,,Vi holder san ineget nf de Melodien for vi synes de er lau kenne-« — eller ved nejere Ef tersym »Jen- vi hat nn eng-eng vern nei os til dem: de er as iamme Slags iom de Melodier, vi ellers holder af« d. v. f. de verdslige Altiam en æftetifk Synsmaade og en Æstethik grundet paa Vane og Bekvemmeliqhed —en Kirken nvasri dia Synsnmadel Anvend den paa andre kirkelige Omraader, paa Iorkyndelfen f. EIN ,,Vi holder» laa meget af den eller den Forkyns delie, for den tiltaler oi æftetiik,l og vi lieh-ver ikie at lempe vor Smag for dens Skyld.« j Man vil maaske sige, at laaledes innrer kun de uudviklede. Nei, Mu-» Misterienviier os, at den Este-; tiile Synsnmade i de sidite tr Aar lnmdkeder er bleven gennemssrt i Wemuiikken med stadig Estigende « Klarhed og Koniekvetie, og netop as de udvillede: de uudvlklede hat« feist ined lau godt, de lande. der - W med er det gaaet saaledes til — jeg nsjes med en les Antydning af. hvad jeg andet Stedö hat paa« visi. J Tiden omkring 1600 opstaar en ny Musik med andre Formaal end den tidligere i Hovedsagen kir kelige og follelige Musik. Det gaar nu ud paa en kunstnerisk Fremstils ling of de menneskelige Sindsbes vægelsek vg Sindstilstande i Tea ters og KvncertmusiL vg det 'bliver —«- nnnste natnrlint og med fuld Ret ——— en Musik, der lræver at nydes celtetifc fand-un sdtn vi nyder Tragedier, lyrifte Digte og anden Poesi. Til denne nye Musik lieh vedes nye Tonesammenscetninger — i Music er jo Jndhold og Toneopi bygning uadskilligt sorbundne — og disse Sainmensætninger iblev vg saa lidt efter lidt opfnndne vg fuld konnnengjorte sont Udtryk for det nye, der sknlde sigess; alt, hvad der var af Genialitet i Tiden, arbei dede Invd saninte Maul, vg Manlet blev naaet: den klassiske Musik Händel dg Bachs-, Mozarts og Beethovens Musik Men nu ster det, at Hirtenk Mcend bliver san indtagne i de nyc Toner, at de absolut man have dem til ogsaa at lyde ved Gudstjenesten Motiveringen er den mere end tvivlsomme: vi dør give Gnd det liebste vi har. Folgen bliver san, at de ganile stirtetoner mere og niere forsalder, mens de nye Musitfor mer tned det nye Stemningsinds hold trænger sig frem. Men det, som var en Dyd i Teatret og Fron certsalen, bliver nu en Fejl i Kir ten; thi hvad hor Gudstjcneste med kunstnerist udføkte Sjasleinolerier at more, eller hvad skal Menigheden nied æstetist Nydelse i det Øjeblit den taler med sin GudP Musikkens Opqave i Kirlen er klar og Lydetig; den ital sont en ydmyg Tjener frem bckre Kirtens Ord, san at de kom mer til deres Ret; den stal isin Smnmenscetning give Udtryk for s- — ikte Menighedens (eller den en kelte3) ,,Stemninger« « nien Me nigliedens »Stemthed« vverfor Or dene. dens ensoldige Tilslutning til dem, denås Ja on Amen. and der er derovek, er of det onde. Nu sidder vi tnidt i Ulykken Jeg ved godt, at mange ntusitalste, der helt lever i vor Tids Musik, itke kan indse dette: det sorstaar kun dem der bar fanet snie Øjne opladte ;i det Fornyelsens Bad, sont rinder i Musitlsistoriem tun et llart Overi blit over Musitkens Udvikling kan leere en, hvad de forskellige Perioder evner, og hvad de itte evner. Og vor Musik, bvvr snldkommen den end ellets er, evner ikke at give den enfoldige sollelige Tone, Kirken lim Brng for. Dersor svømmer vi i Stemning vg Kunstnydelse Se pag vore yngre dansle Kirkemelodier: de begyndte saa sævnt (,,Den signede Dag«, Mir-ten den er et gammelt Orts-C ,,Vær veltommen, Herrens Aar«), men efterbacmden er de ble vet til rene Nomancer d. v. s. lys risse Stenmingödigte Kunst for Kunstens Skyld, Kunst til at nyde, («Kom Gud Helligsannd tom brat«, »Es-il Dig Frelser og Forsoner«, »O Du min Jmmanuel«). Jeg gad vidst, hvad der stiller disfe Melo dier fm Elskovssnngene Inellein Weyses Romancer, —- det sknlde væs re, at disse iidste knopt er saa semi mentale. Eller tænk paa Weyses dejlige Melodi til «Des Grab ist tief und stille«, dette geniale Uds tryk for den dybe merke Stemning i det lidet kirkelige tyske Digt, — tænk, at denne Melodi, saa udtnærs tet paa Ptads, hvor den hirer jhjemme nu skal lustiges iKikten til ,,Med Strnalekrans om Tinde«« blot for at give Falk Lejlighed til .at svaslge i Følelse. En Haan mod jWeyse, en Skændsel for Kirkeni .Men — »vi holder af disfe Melo »dier, for de er san tsnne"t Fnlds strendigt i Konsekvens er da ogsaa sde Udtalelser, man tidt hsrer efter IKoncertopsørelser af, lad os sige en Bach’sk Passion: »Bei var landt sovhyggeligeke end en Gudstjeneste.« ’Er Fotmaalet wstetissk Andele tan Kirten felvsplgelig tse konkurrere Hned Konkertsalen s Musikværdiernes Rællestlge er iderfor helt ombyttet. Skal Hovedi vergten begqu paa Stenmtngem maa det klanglige —- svulmende Ak kord-r og Orgelvitkninger — skydes i Forgrunden Det siges jv rent nd: en Organist har til Hovedopgave at »stem.me til Andagt". For mine sammelt-ag- Øren lyder dette som W Vanvid. Musikken (og Organisten) hat kun een Opgave, tjenende at frembcere Kirkens Ord; Reekkefeli gen bliver derfor denne: først Melo diens rene Linien saa de klare og simple bærende Akkorder, saa de be skedne Orgelklange, der kasfter Lys over Melodien og dens Udscettelse, og til fidst de fordringsløse ForspiL der leder til Melodien· De «gribende« Jndgangss og lldgang5 spit, der fpiller saa stor en Rolle sor det kirlelige ,,Pnblikum«, er kirtelin set ligegyldige: de har jo itke noaet For-hold til Ordene i strengere Forstand og staar dersor egentlia uden sor Gudstjenesten. Jeg herer indvende: Bisse Anker grelder nianske over-for de musikal ske og i Københavm paa Lande: on blandt de ukyndige ftaar det bedre til Ja mon? Er ikke her den cestetiske Synsmaade i samme Grad slaaet igennem med sit: ,,oi holder as disse Melodier, sor de er saa kenne«, — knn at Sangen staar laoere. Melodierne er ikke saa fine J Virteligyeden truer en Fare fra denne siniplere mstetiske Imag: der nveti et Tyran af den ukyndine Meenade med disie tarnelige For sanilingssMelodier oa engelskiames rikanske Halløjtoner. Det eves i Me nighedens Naviu »Menisgl)eden el sker disie Toner« — oa saa er de l)ellinede, saa maa de kyndige bøje sin, ja de tvinaes som Kirkens Em bedsmaend til at frembære, hvad der strider mod deres Samvittigs bed. Sein om de Innsikalfke ikke oasaa knnde tcenkes at here med til Meniglsedenl Som om de i saa Fald ikke bavde Ret til at tale med! oa starre Ret»paa detteOmraadel Jea vender tilbaae til mit første Sporasmaak Er det ikke en Ulykke, at Kirke on Musik er kommet sam tnen? Og sen lader'Mnsikhistorien svare: Jo, hvis Musifken ikke linker lsjemme i Kirken Men der er en anden Musik end den 300 Aar gam le Konkertmnsikx der er en Musik, som liar lebet tät-« Aar i Kirkens Stad, som er opstaaet her, som hat arbejdet sig srem ved at opfylde Kirkens Kran, som har ndnidet sia samtnen med Kirkem saa at den til enlwer Tid bar knnnet yde Kirken de Toner, den havde Brna for: den aav Oldkirken den liturgiske Stege rianfke Sana, den gav den senere Middelalder Palestrinas Sang,»det himmelske Jerusalems Toner«, der gav Reformationen den folkeligsnors diske lutherske Sang. Havde vi ikke kastet denne Sang bort for at op taae fremmede Sange, der aldrig kan tiene Kirkens Taro, bavde den gamle Stamme kunnet skyde friske Skud til Gliede og Gavn for os, og vi havde haft den uvurderlige For del at staa i levende Forbindelse med Kirkens Fortid, saa at vi kunde nyde godt as alle dens Skatte, de aamle som de nye. Hver Gang Kirken har fejlet, har der lydt et: Tilbage paa den aamle Kirkegrund, saa skal de nye Krrefter blomstre frem. Det bar ogsaa lyde bet. ——- Sknlde der blandt Læserne vaere en Priest, som"«·tcenkte: Man fle kunde dette være et Forsøg vaerd, men hvor pinder jeg de Melodier, jeg skal drum-, hvis Sagen skal preves iMeninheden2 — saa oil fea bede ham gaa op paa sit Pultekamkner, der vil han mellem andet Raaelie finde et ftsvet oa pjaltet Breite indeboldende 60 »Melodier i Kirkes ftil«, som ieg sor en halv Snes Aar siden sendte som Gave til alle danske Sognes oa Valgmenigheder; her har han et Grundlag at begynde med. Oa saa vil jeg kaade ham at reife over til Fym til den store Valgmes niqbed i Ryslinge, hvor han kan here Melodierne i levende Brun og hvor de bar været alle til Gloede i flere Aar. Thi ingen, der har aivet stg for Moor i Lag med disfe hellige Toner, har nagen Sinde fortrudt det: jeg lelv kan desværre kun arbeide med i Frastand Ord, Nebraska. Sonn en elektrisk Strom sont-s ,,Scriba«s Tilfkyndclse om at skrive til »Dik.« at fætte Pennene i Vo væaelfe, on naar han felv »was-ki« derved, er det at hande, det er meft Lattsermusklernc, dot gaor nd over. Oafaa bekomkrinq, Midten of Nebr» bar vi da heller ikke helt spit let Fallit paa Nybeden Om det end ikke er af den glædeligsste Art, hvad ON vi oplever, faa vover vi os alligei vel ud med det. « Her blev for ca. 12 Aar sider stiftet Menighed, og nogle faa Aar senere bygget Kirke, tilhørende den forenede d. lut1)· Kirke Meniqhei den talte da en 4 a 5 Familier,- og vort Samfund støttede Misinus arbejdet her iYHaab om, at nogk af de mange af vort danske Fell sknlde blive vunsdne for Herren og træde ftøttende til, faa her kunde nnderholdes en bofisddende Prceft. Men Forsøgset synes fsor Tiden at viere mislykket, og i sStedet for Fremgang er her Tilbagegang. Rog le Familier har i Aarenes Les-b flat tet sig til os, men er faa ientsen bortrejst eller har af en eller anden Grund trukket sig til-dage, og vi set dem fjcelden eller aldrig iblandt os. Ziden Past. Chr. Christensen 1903 reiste fra os, bar vi vceret hetjent reqeltnæsfigt 2 Gange am Maanes den fra Cushing, ca. —15 Mil herfra Og det nma siges, ikfe for at sxnigs re eller rose noget Menneske, men til Herrens Ære og Pris, at Ba snnen har gennem de forskellige Herrens Tjenere givet en tydelig Lyd. Her bar været holdt Søndagsi skole fsor Bernene af een eller flere af Menighedens Medlemmer for at bevare de smaa has den Fresser til hvem de var døbt, og tillige er en Del af den ovpoksende Ungidom bleven undervisft og fsorberedt til Konfirrnationem nogle paa Danst andre paa Engelsf, og faa konfirmes ret. Men uagtet den gode Beken delse for Gud og Mennesker ser vi knn faa faa af dem dele Menighes dens Goder med os. »Gid mit Ho ved var Band og mit Øje en Ware tilde1 da vilde jeg begræde Dag og Nat mit Folks Datters ihfseleslagne« Jer. 9, l. J Slutningen af det gamle Aar, 1909, reiste J. Frandsen med Fami lie on en ung Mand, J. Jenfen, fom ogsaa tilhørte Menighedem til Mon tana for der at bosætte sig paa de res ,,Homeftead«. K. Hundtafte, der bar folgt fin Farm her, agter vg faa i dette Foraar at reife til Mon tana. Her er endnn to Familier tilbage, som tilhører Menigheden on den ene nynner og synger om, .at det er koldt nok her i Nebr. og vil ikke paa Gaasevis om Foraaret lflyve længere Nord paa, men der imod fætte Kur-sen Veft paa eftet Selma, California. Den gamle Bedstefar, Jens Pe tersen, der hat naaet ud sover de 4 Snese, er endnu rast og kan med godt Humør fortællse om Soldaters livet fra 1850, hvor han var med P. Larfen, der, hvad Alder an gaar, noer kan maale fig med fer nævnte, har i Vinter været fyg og sengeliggensde En kærlig Hiler til ,,Danskes ren«s Redaktør og Lcefekreds. H. Bekendtgørelfec. W Ungdomsmjde afholdks i Staplehurft danske ev. luth. Menighed fra 17.—20.Marts. Kredsen hat jo vedtaget, at der skal afholdos to stsrre Ungdomss møder aarlig. Det er derfor vor! Haab og Bon, at mange, færlig mange Unge vil indfinde sig til det te Møde Fslgende Emner vil komme frem til Forhandling: « 1. Overgangen fta Dsden til Li vet. (1 Joh. s, 14.) 2. Den unge David. (1 Sam.17, 40.) Z. Befeglingen. (2 Kot-. I, 22.; Ef. l, 18: Ef. 4, 30) eller Frelsess vishedm C. C. Kloth, Kredöform Vor Frelsers danfke ev.-lut)h. Me xnighed Staplehurft indbyder her sved venllgft til nævnte Møde. Vær velkomne baade gamle og unge. Til rejiende bedes melde sig til under tegnede inden 12. Maus. F Paa Menighedenö Beque, J. M. Haufen, ) l i Staplehutft, Nebr. Bekeudtgørclse Om Gud vil, afholder Elk Horn Distrikt i Iowa-Kreder sit Distriktss msde i Bethlehems danfke ev.-luth. Den næste Ekskurtion til DANA KOLONlEN Alberta, Canada, Afgaar fm Council Blufls Tjrsdag den 5. April. .,RUUN1)TR1P-T1CKET" for mulige Land kohere kun 82500 Landet vil blive i den gamle Pris for ahe stemt Tid. Ssa kam ug gar-! med og faa Dem et stykke Land i den nye Kuh-oh mens det endnu er billigt. For tmtrmercs Uplysninger skriv til Ell( lWW REAL EsTATlE co Elk Horn, Iowa. JENs usnussskt J. a. n. warm-. c. s. cantskwsm Ihrs-deos Et- - its- UI Itsv -OO«HI·U,I«OOHI«U - s-· o s- H«CCHMJQ«S·«I«O·- — - 4 Menighed, Royal, Jowa fra 11. til 13. Marts 1910. Mødet begynder den 11. Marts Menighedens Emkm Luk. 13, 22 til 30 Vers Gud velsigne Moder H· Nielsen, Meliss ' . O Bethlehems danske ev.-luth. Me nighed indbyder paa det hjerteligste Venner til at komme og tage Del med os i Distriksmødet Enshver. fom agter sig til ncevnte Mede, anmodes om, at indmelde fig til en of undertegnede. W. N. Jersild, Formand i Menighedem A. L. J. Seht-im Præft. Kredsmtdr. Minnesota Kreds af den forenede danske ev.-luth. Kirke afholder, om Gud vil, sit Foraarsmøde i St. ·Mortens Menighed ved Hutchinsom Minn., i Dagene fra 17. til 20. Maus Modet begynder med Højmesses gudstjenefte Torsdag Formiddag Kl. los-z Emner til Drøfteltsm 1. ,,Hvorledes fremmes et sandt Trosliv bedst iblandt os?" 2. »Stræber efter Fred med hver Mond og efter Hellighed, uden hvils ten ingen fkal se Herren-« Gebr. 12, 14). Herren give es et rigtig velsignet Mede! N. Hausen, J. Simonsen, Sekretær. Kredsformand I »,»»·, f » » — ——.z Gjelletup, Karl: Bryrhild, En Tragedie. 262 Si der. Før 81.40, nU 70c. En arkadifk Legende. 160 Sider. Før 81.30, nu 60c. Goethe: Clavigo, Et Sørgespii. 69 Sider. Fsr 30c., nu 15c. Jenseit, Ftii5: Landsbyens Bsm Tre Blrniefoes tællingen Jll. 80 Sidetc Ftt 40c. un 15r. Kak, Martin-, Schleppegrells Soga· Et Digt i 27 Sange, med P:rttæt af Gen. S. 159 Sider. For M» nu soc. sztmmt Tatlsbetgs Evenm i Uf rika. En moderne Munchhmvsiade, med 58 Jll. 95 Sider. Stett svo. Før 60c., nu 20c. Month-set F.: , Socrates og Xantippe. Hist. Ro man. 208 Sider. Før 81.00, nu 40 Trutz Müller, A. S. Øtsted: Den kristelige Mystik. 128 Sider. Før 60c., nu 20c. Pal. Msllet, Joh deller fra det daglige Liv, med Tegninsger af Henningfen og Ka bell. 40 Sider. Knarta Fsr 8120 nu 60e. Reuter, Fritz: Hans Durchlautighed, Fortælling 303 Sider. Før 81.30, nu Mc. Smaahistorier. Hvordan jeg fik mig en Kam-, —o. a· 96 deer. Jst 40c., nu 20c. Rydbetg, Viktor-: Romerske Sagn om Apostlene Paulus og Petrus. 104 Si«det. Før 80c., nu 40c. Lille Viggos Juleeventyr. 36 Si der. Før 30c., nu 15c. Seit-Zimmer Oveksigt over de gotiske Folkö mytologiske Spot Før sl.40, nu 50c. Schrep, Christian: Ved Lillebælt og ved Øresunly Fortælling. Fsr s2.20, nu soc, Sttiudbetg, Ang.: Lykkc Pers Rejse. Emtyrkomos die i 5 Akten 126 Sidet. For 60c. nu 20c. Tolstoi, Leo Kreutzer —- Sonaten. 216 Sider. Før 70c., nu 20c. Smaafortællinget I. Z. 104 Si der. Fsr 30c., nu läc. Hvori bestaar min Tro. 241 Si der. Før 81.00, nu 40c. Om Livets Betydning. 251 Sider. For s1.20, nu 40c. Oplysningens Frugter. 226 Si der. Før 81.10, nu Me. Det første Skridt. 162 Sitten For 80c., tm 30c. Amicis, Edmoudo de: Spanien og Spaniernr. 876 U der. For 81.70, nu 60c. Holland. 438 Silber Fsr 81·80 nu 70c. Befant, Aunie: Menneikets syv Princippet ellek Grundbeftanddele. 142 Sidetn Ftr Soc, nu Löc Dtmifh Luth. Publ. pas-, stär- seit-. StMortens danfke ev.-luth.Mgl1., nighed Mc.Lead Co. indbyder her ved Venner i Kredien til at deltage i ovennævnte Mode. Bespgende be des melde Tiden for deres Komme til Past. Naarup 10 Dage før MI det. Pan Menighedens Vegne. J. Jørgensem H.Knudsen, Forman«d. Sekretær. Bjruehjemsbestyrer spges. Til l. Oktober dette Aar ønfkes en troende Familie til at overtage Bestyrergerningcn af Bethania Bist nehjem i Waupaca, Wis. Anspgere bedes henvende sig til undertegnede. Pan Bornehjemsbestyrelsens Beg ne. Th.N.Jerfild, l Elk Horn, Ja. Kirkeindvielfe og Missiousmjdcr holdes, om Gud vil, i Bethel Me nighed, Fertile, Williams Co., N. Dak» fra d. 20.———22. Marts. Alle er hjertelig velkomne. Paa Menighedens Vegne: L.H. Kjølletc Populære Boget — of » Aust. Scheut For-lag til meget. Nedfatte Prifer. Eber-, Georg, « Homo Sum,-Roman. 342 Sider. Fst 81.60, nu 81.00. Kleopatra, Hist» Roman. 594 Si sder. Fsr 82.80, m- 81.20.