..glanlheren",
it Wentlig Ryhedss ok, Vplyss
singst-lal- far det haust Fell
« i Amerika,
usw-et al
DABUSB LlYTlI PUBL. HOU8E.
steh Rest.
,Meten« abgaat hvet Tirsdag og Frei-as
Brit pr. Aufgang-.
De For-sied- Smek I1.50. Udlauvet um
Vladet males i Forstw
Icsiilliug, Betaling, Adresfefokandring og
endet angaaende Blavet avregletesI
DAleH l-l’TH. PUBL. HOU8E,
Blait, Rot-n
Redaktsn A. M. Andeklem
Ist Bldtag til »Danskeren«s Jndholdt
Ifhaudlinger, Kotresponbancer og Mülle
If euhver Ist, liebes sit-regieren
U. M. Indessen, Blan, Nebr.
Enkel-ed m Pluir Postofsice as Second
elsss wettet-.
Advent-sing Rates made known upon
Ippllcctiom
Z Tilfclde as Ukegelmwisighedek veo
spdfugelsen liebes man kluge til bei stedlige
Witt- Skulbe bet ikke hjælpe, bedeö
M heuvenbe sitz til ,,Tanskeken«s
W.
Nur Lasset-ne beut-endet sig til Folk, der
MeteriBlavst,enten soc at ksbe hoc dem
csktfot at lau kplydningsom det amtierede,
jedes De altib omtale, at De lau Arm-title
Itutet i dette Blat. Dei vil vate til gen
Ists Nym.
Det er nu snart Tid for Kina at
sende os Tropper til at dæmpe
Boxeroprsret i Philadelphia »O.B.«
Ptæjident Taft mener, at noget
af det fksnneste ved at være Præs
sident er, at Præsidenten altid kan
være sikker paa at have en Tilhss
rerkteds, naar han optræder som
Taler. Han synes altid at kunne se
alt fra den gemytlige Side.
For at være Former nu om Dage
maa en Mand kende Kemi, vcere
en god Tømrer, noget af en Masti
nist, Husmaler, en akkurat Bogholi
der, en god Dyrlæge, en dygtig Ci
vilingeniør, være lovkyndig nok til
at holdt sig ude af Retten, en ind
sigtsfuld Kjber, en flehen Sælger
og en god Borger. Udv.
St. Olaf vandt. Den 21. Feb.
msdtes Seminarklasjen fra St.
Olaf og Charleton Colleges til den
aarlige Veltalenhedsprsve StOlaf
gik atter af med Seiten. Der bar
vertet 11 faadanne ,,contests« mel
lem disfe to Skoler, og i 7 af dis
se hat St. Otaf wen sorenede Its-in
tukhekske Kikkes Conege) seij !
i
Den svenffe AugustanasSynodesi
· Minnefota-Diftrikt holdt for fort Tid
fiden Aarömsde i St. Paul, Minn.
Distriktet havdei det forlsbne Regu
stasbsaar givet 88,000 til Løn for
Jndremisfionspræster ag 811330
til Hjcelp for Menigheder. Distrikts
konferencen driver et kraftigt engelsk
Missionsarbejde i Tvillingbyerne
Minneapvliö og St. Paul.
I
Dei amerikanske Vibelselfkab be
retter, at det har samsleck s465,000
af de 8500,000, fern det skulde sam
le for at faa andre 8500,000 af
Mö. Russell Sage sont hendes Bi
driag til den permanente Gave af
s1,000,000 for Bibelfelfkabet. Mrs.
Sage hat to Gange ftr udiat Fri
sten for den fastfatte Sums Tegning,
og nu har hun for tredie Gang
udsast den i Haab am, at de restr
- tende W5,000 skal blive tegnet. Det
te vifer, at det ikke er hende om at
ajte at klippe nden em. Men det er
je baade Mefeller, Tat-We Pier
pont Morgan vg andre, som hat«
M ask oa gerne vil site saht
W
legebliuk.
(As sei-)
l
;
I Tet Skriftens Ord: H un g j o r
Lde hvad hun tunde, et Ord
bder er faa alvorligt og betyder noget
sganske bestemt lyder i vi Mennes
stets Gengivelfe: Vi gsr dei
.bedste, vi kan —- etOrd, der ved
; sin Almindelighed hat tilsat Alvoren,
sog fom kan betyde iaare meget eller
« grmnme lidt.
. I I
De gamle Riddere nmatte ifalge
Heralditens Regler lade visse Kendes
meerter anbringe paa deres STjold
for visse Forseelsen for Synd mod
det sjette Vud var der et bestemt
Mcetke: for Drukkenikab, Uærlighed
Feighed. osv., forskellige andre let
kendelige —Tegn. saa enbver, der umd
te dem, med eet Blik kunde bestem
me, hvad Slags Falt, han havde
med at gere. hvad de «førte i
deres Stjold« —- en Talemaas
de, som formodenlig har ndvitlel
sig netoo fra denne Skik. — Der
ded kan den Kriftne faa meget at
overveje.
i I ·
En midaldrende Kvinde sit engang
sit Billede taget. Og hun var sakr
deles tilfreds med Udfaldet, san
hun bestilte et starre Kvantum og
sendte da nære og iferne Venner og
Bekendte et Etsemplar. Tln Sagen
var, at hun paa Villedet faa baade
ung og yndig nd, alle Rynkerne var
ved Fotografistens Fingernembed
gjorst uiynlige —- et Bedrag, book
ved lian tjente Gnldørne og Kun
derne vandt den dobbelte Fardel, at
de fyntes vel am ham og vel om
sig felv: iaa det altsaa tunde siges,
at Kunftneten flog tre Fluer med
eet Smckk.
Hvis alt Bedmg. alForstillelse, al
Falskhed blev absolut forbndt ved
»Don —- oa bvis denne Lov dernæst
Eblev absolut baandhaevet —- hvors
dan man vi Jordens Born da vilde
itaae as nd til daalig. oa lwordan
mon vort Erbverv vilde gestalte iia?
l Ten, der er aodt staaren for
IlTungelJaand som taler meget og
ibar let ved det, vil, lwad jo er gan
ske natnrligt, i Dagenes Lob sige en
hel Del, der bedst aa sandeft tan
ligneö ved Avner, som Staunen
Nimm-er vert: det er let og vcerdilait.
Men desværre vil det vist oglaa ins
mcerkes, at han ofte kommt-r nie-d
noget, som er unøjagtigt givet Ved
Øjeblikketssndskydelfe og grebet med
Jver, ja maaite endoa ferner-et med
Præg af Sandiynligbed, men fom
ved nsjere Eiter-Ton sthi man tun
ja dog aldrig være belt iikret mod.
at der blandt Tilvarerne tan iidde
en og anden, fom er fnldt fortroliij
med hvad Klokten er flogen) viser
sig at være hen i det blaa, Gyngcsi
grund, Vigesand.
. . I
Mennesketanken hat den Egens
stah, at den gerne vil bestæftige sig
med Opgaver, iom den ikte for
maar at solvere Tag f. Ets. felve
Tilværelsens Gnade: hvor
er der mange, der hat forløitet sigs
paa den. Og hvo der hat gjort det
er i Grunden, aandelig talt, etj
Vrag Al Ære væte Videnfkabenl
Den er god osg nundværlig, Iaa langt
den naar. Men hin Gaade kan den
ikke wagte. Den kan spejde langt.
meget langt nd i det uendelige Ver
densrmm men sein Uendeligheden
bringet Tanken til at fvimle, brin
get den Vidensiaben til Stillestand
—- Ltjksalig da den Sjce1, der vix-ke
lia tagek at Danke fange under Ly
digbsd mod Miit-. Lykfalig den.
der er naaset til det Standpunkt, der
st- udtrykt i Wiss dejlkge Läusek
»Naar jeg hat tænkt mig træt til
Dødem
Sig soo, hvad du hat tænkt, min
Gut-F
. . .
Er det nu alligevel ikke besynderi
list, at Mennesteheden ikke - kan
holde fig paa det lomme oandelige
Stabe hele Tidetck Thi Historien
viser jo, at det synes umuligt
Med et Blkk paa de feuere Aar
hundredeti Tilsmno set vi, at da Lu
ther fpdtes, var der Nat og Mitte
over Kirkm Don tændte Lyt, og
det var lyst en god Stund. - Siden
gis det anderm-D og do Spener
fsbuh vor der versenlig Not igem
trods den rensede Leere. Hcm flog
san til Lyd for Kristendommens, Lee-f
tsni Welte- og en trust
W
·bar Bevlee fulgte med Velsignelfel
for mange Sjæle. Derefter kom Ru
tionalismens Periode, hvok der atter
nor isnende koldt Do fremftod
»Den Grundtvig, fom i Anno ti
Flsj Tidens Modetro farbi« —
altsaa nu just hundrede Aar siden.
Hmd han, nannng i Førstningew
-vilde. og kwor siden Wilh. Beck ogk
den jndre Mission vilde, var versen
liq der famme som Spenek oq Lu
ther. Saadan i vort Fædreland og
fanden i alle civiliferede Lande: op
og net-, Kulde og Varme, Lys oq
Mørke, Lin og Død. Skal om halvi
hundrede Aar atter Marter Karl-;
den. Døden ruge over KirsenP »
F »W—.
Til meter og Letere
i den forenede d.Kirke.
Jen ndsender nn vnre revidercde
»Pensions- og Enkeanie-Lode«.
Til dem. der tillsører Pensions-· on
Enkelasien«, lnder sen medfølge en»
Jndberetninns-Vlnnket, Tom jeg nil
menet bebe oin, nt ninn ikle læggeiI
til Eide, men udiylder on sendet til-;
bage til min. Vi man nemlig se atI
faa nor Medlemsliste i Orden; foml
den nn er. lider den as adskillige
llinldlonnnenbeder on Eknnanker. J,
mus. L. § 4 hedder det: ,,Sekretceren;
. ital holde en Liledlemsliste i’
aod Orden«. Men det tan føvst ske,
eiter at alle Medlennner bar udfyldt
iiænnte Blunket Da returneket den
til mig« Her kommt-r saa ogsaa den
beklagelige Omstasndigbed i Benaco-·
ning, at nogle Medlemmer staat tili
baae med nt betale deres Bidrag.
Jndsend doa jert resterende Bidrag
til Kasserereik ellerkz ndelukker J jo
set ielv nf Foreningen (Ee Kap. Z,
§2). Vi sorstaar sorhaabentlig alle
sammen, at vi hat Lovene, for at de
slnl efterkonitneS.
Til de Prccfter og Professoret. der
ikte alle-rede lsar slnttet sig til »Pen
sions- on Eittetkigse-Foreningen, med
sølqer eii LlnsegniimssVlanket Jea
nil gerne apniuntre og tilsfynde nlle
tu nn at nøre Alvor af den Sag
oed at udfnlde Blanketten og sendc
den til Foreninnenis Fonnand, Past.
J. J. .Kildsig, Kenmare, N. Dak.
J ,,Tik.« for 21. Jan. d. A. stri
ner Past. A. M. Andersen am «En
virkelig Pensionskasse«.
Roger lignende, iaavidt jeg for-staat
Past. Sil» foisesoasnede onsaa mig og
maaske andre for et Par Aars Tid
siden, da ni var oed at ksre fast
eller komme til fuld Erkendelse af, at
lslrnndlægqerne of vor Kasse lsavde
itle tiliulde ioritaaet at beregne Jnds
ins-n og lldgist Jinidlertid foraars
iaqede denne Affcere, at vi nødlages
des til at revidere voke Lade Den
ne, ioin det var, betydelige Revi
sion hjalp Kassen ind paa en god,
forretningsmæssig og forhaabentlig
solid Basis.
Der bliver stadig flere og flere
Priesteenken hvis Mcend ikke til
hørte »Pensions« og Enkekassen«.
»Man mansznn med ricnelig Grund for
3oente, at Samfundet i Fremtiden,
uden meget Tiggeri og Preis vil
yde rigeligit til disse —- stedse stir
«re Antal --— Enler og muligt smaa
Bern?
Man ilke vor Pensions- on En
kekasse er en qod Begyndelse til en
virkelig Pensionskasse? Kassereren
meddeler, at der nu er 68 Medlems
mer i Foreningen.. Men der er end
nu en Del, fom bjr slutte lig til
Jo flere vi bliver, des stærkere bli
ver vi, og jo mere Bærekraft faar
passen selvfslgelig. Til Birkeliggss
relse arf ,,en virkelig« (almindelig)
»Pensionskasse« —- mon det ikke vg
saa but-de væte lautet-eh at alle
Præster og Kandidateh der
apiaqu i Den feren. d. Kirsc
skulde tilhste Mons- os Enke
kassenk Til femme Virteliggtrelle
but-de det henstillec til alle Sam
fundets Mmigheder. at de hvert
sur yder en Gav- til Kassen. Dei
var jo pglaa den optiudelige Taufe
M pap- ss w)s
Dei forckvmmer mis, at Mo Gen- «
W
man dog 81.00 am Maaneden for
nogle Aar til et absolut godt Øjes
med. Ei Eksemspel paa, hvad Gælp
Pensions- og Enkekassen kan yde:
Afdøde Prof J. P. Jensen havde
ikun tilhsrt Foreningen en sanfte
kort Tib; men nu faar hans Encke
820 am Baker Dei bät-er en Ihn
Sum om f. Ets. 50 Aar.
Nagen anden »vitke·lig Pen
sionskas se'f, ensd hvad vi har,
er der vsst lange Udsigter til. Past.
Anderfen skrev ja rigtignok, at trods
det, at det just ikke haster med en
»virkelig Pensionskasse«, va, at For
holdene has as muligvis heller ikke
er modne dertiL saa gælder det dog
blot om at faa Sagen givet en prak
tifk Ordning. — En ,,virkelig Pen
sionskasse« i en ny Skikkelje bliver
sansynligvis ikke nagen Virkelighed
i nor Tib. Noa, jeg fik skrevet lidt
merk-, end jeg fra Begondelfen hav
de twnkt. Men lad det knn blive
avervejet.
Greenville, Mich. d. 1. Marts.
1910.
W. C. Nielfen.
PS. De Pia-steh som jeg an
tager er over 50-Aars-Alderen, sen
det jeg ingen AnsøgningsJBlanket
til, da vore Love siger, at efter 15.
Juni 1898 kan ingen, fom hat fyldt
sit 50. Aar, blive Medlem
Skulde rette vedkommende ikke
modtage Love og Blanket, da vær
faa venlig at lade mig det vide
W. C. N.
Landgmænd i
de Foreuede Stater.
Af P. S. Vin.
lI Bttdrenk Rissen fra Ast-ZU
Atier og atter gentager det fig
naar man sysler med Danikernes
Historie i Amerika, at man finder
Efterreininqer om Landsmcend, der
paa en eller anden Maade er bleven
harte blandt frcmmede, enten faalei
des-» at»de belt er forivunden, eller
at Familien bar tabt Forbindelsen
Ined dem efter en nis- Tids Fort-b.
Manne af faadanne har giftet sig
med Falk, som ifke kunde tale det
danike Sprog. oa Sproget i Fami
lien er da bleven Engest, saa de
om den end ikfe felv helt bar alemt
det danfke Zprog, alligevel er kom
men iaaledes nd af Vane med at
brnge dei, at de ikke kunde itrive ei
Brev deri eller inaaske ikke engang
lasse de danike Breve, iom Familien
ikrev til »dem efter den fidft opaivne
Adresse —
Da jea i Aaret 1901 reiste over
Atlanterhavet med et danik Stil-,
traf jea iaaledes- en gammel Fynbo,
der i Inange Aar havde levet i Syd
ftaterne, været gift med, saa vidt
jeg haften en irik Kvinde og be
standig talst Engelsk i Hier-unter Da
jeg medte hom, var det kun med Ine
get Besvær, at han kunde forftaa
Dunst og med endnn starre Beim-L
at han felv kund-e tale det; idelig og
igen Glandede han det med Tit-sk
Engelik. Han fortalte mig, at i
lang Tid skrev han Vreve samtnen
nted jin Slægt paa Fyen Der kun
de viere baade halve og hele Aar
mellem Brevene, men Korrespondani
cen gik da ikte helt i Staa, det vii
iige: dengjorde det omiider, men dei»
varede teinmelig iænge. Der kam
saa et Brev til ham fra Danmark.
Han læite det, men han kunde ikke
befvare det, for han havde glemt at
fkrive Danik. Saa standsede Karte-l
fpondancen Han vilde nn, efter man
ge, mange Aar —- han havde været
her i Landet nærpaa de halvtreds«
— hjem til Fyen for at finde nd
am der var nagen af hans SIskende
i Live. —- Hvorledes han kunde fin
de dem, og —- pnr han fandt dem-—
gsre iig forstaaelig for dem, ers mig
en Gnade Men not bekom. Som
han et der mange, mange Lands
nnknd her i Landst. —
. . l .
J späte Halvdel af det 19. Aar
hundrede levede der i M, Sjby
sogn paa Ært en Huimaniy Bis
IIin Wiss-h hvis Huttxus
kann var Elsas-th» R. R. Nis·
hu var Ntehandler og aiorde som
indem ikke ins Rot-set til SleW
san en as disfe blev han iyg og
bade pesmvet blev han zoaiaa i
Bleib-is da der ikke var Pcnge M
'). Dean vm dem stylder
fes st. c. I. Uhr-Wien i Ulan
. the-ds- W »Hm
" sk
at flykte dank-Fig til M- sak.
Hans Vern, af hvilke han haode
flere,« blev tidlig fadetløse, og hvad
det bete-d fsok et fauiqt Bakn i Dan
mark, ved vi not: de maatte ud at
acbejde for fee-Mede, fik en ringe
Lsn og endnu ringere Stolegang.
Af disse Btrn kam to Brtdre til
Amerika. Om Usfe tan meddeles
folgende, ikke weget fyldige Oplyss
ningert
Rasmuö Rissen, fsdt 30.
Oktober 1823, tejste til Amerika ca·
1849. Hnn opholdt fig iStaten New
York, hvor han blev gift og havde
en lille Landejendom —- Men alle
rede i 1856 døde han as en Lunge
ioadont, eiterladende sia en Ente
Ined to Bern.
Tenned endet saa Efterretniimer
ne om l)am·
Hans »Brode Mads Clauien
Rissen, født Z. Juni 1827, tsom til
Søs sont ung. Zum Simon-d kam
lian til lCalifornia ontkring 1850.
Han blev ved at fare iom Jemand
og drev det omsider til selv at blive
Ekibsføren ja endog til at fsre sit
eaet Eint Han link-de -— oa lmr
inaaite endnn --—-- sit Hjem i San
Francisco, hvor han blev gift med
en tyik Dame, ved lwem han blev
Inder til 3 Vern, en Sen oa to
Datte.
Vlandt Danikerne i Ean Fran
cisco var han ten-dt under Nat-net
,.Kaptafn Rissen« eller ,,gamle Nis
fen«.
Da hans Saftekiøn toni her til
Landet for ca. 20 Aar fiden, itrev
han ct Bren til sin Onkel i San
Francisco, paa Danik natnrliavis.
Der tom det Svar tiLbage, at de
knnde ikke læie Bretter Qa siden bar
det ikte villet lyttes at faa For
bindelie med den gatnle Rissen
Derimn nagen af ,,Danskeren"s
Lasset-e ved Vested oni denne immle
Landsniand, vilde jeg blive glad ved
at iaa Eftekretninaer om bam
Elt-Hotn-Skolens Brand.
Det er vel nn rnndt et Par on
ttwe Flur fiden, nt det Bude l d
nd over Lande-r til Dort dansksluthers
fke Kirkefolh Ell-Horn-Zkolen er
brændt. Man lod ikke Modet folde
ved dette Bndjka—b, men tog sat, og
Stolen rejste sig igen i en skønnere
Slikkelse end fer.
ElksdomsMeniglIed tog oel
det
Itnngefte Tag ved Stolens Gent-eis
ning, on dmkikilutherske Kriftne nd
;oner lealp med
Tabte Ell-Horn eller de andre
Hved det alene i timelig HenfeendeI
Ffor lnn at nævne det?
)
ellerede gjott.
Nei, Elt-.soaneniglIed er rigere
i Dag, end den var den Gang, og
san er de danfke Luthemnere i det
hele on store her i Landen Nu ligs
Eger Ell Hsorn Stolen altsaa i Aste.·"
Og Skolens Truftees har vedtagel«
at btnme den ou i en meke tilsvarensz
de StikkelIe naar Menigheden biliI
liger det, og det har den uden Tvivl
Oq ikke olene dettes
bar man vedtaget, men ogIoa at’
dcekke Elevernes Tab. Tet var
lmukt og godt gjort.
ElksHornMenighed vil atter nu
komme til at tnge det tungeste Tag.
Gud give Villie, hvor der er Evne,
og Erme, hvor der er Villie.
Vil Eli-Horn Menighed tabe der
ved i timelia denn-ende?
Nei. Thi Herren har sagt: »Gl
ver, saa skal eder gives; en add.
knnget og overflsdig Munde Ikulle
de give i eders Stad: thi med den
femme Monde, Iom J maale med
ital eder manles igen« (Luk. 6, 38).
EleorndSkolen er brændt, og
Arbefdet der, som nu var san godt
i Gang, sattes for en Del tilde-ge
Det our et vemodigt Budikob, iom
her lsd nd over vor Kiefe.
Men dog alligevel bavde mange
af os san meget at takke for, ved
hvod der under denne Ulykke stete
laa Tosen fik Oveehaand over Be
moden. Dei var dog ncesten et Un
der, at 125 Mennesker, ved Ratte-«
ttd, i«Midvinter, reddedet nd of deI
brændmde Bygninger, stsnt vel de;
flqte Iov i de evekste Steiger, udens
at komme til Grade Det var en«
soc-dem Guds Vestærmelse og Lykte
mldt l Motten ot det er lao meget
at Rse Tot for, lkke mindst af os»
Iorn havde vors Born der
Do Luther Tollege af Sanges Sy
node btændte her i Jewell for et
Hat Aar fide-h satte to Livet til.
Der var en Judex-, lom Mesten
fmsstede fin For-stand da han bitte
ut hanc Born var btændt inde.
Alt saadant flap pi fri for. denen
hjalp vore unge ud. Og kunde det
alt blive forta«lt, hvorledes de blev
reddet, stulde vi vist here mange«
mærkelige Ting.
En af Elevekne striver bekom:
»Skolen Vrændte i Søndags Nat.
Hen ad Kl. 3 blev det opdnget of
en as Studenterne, idet det brændte
et Hul igennem Loftim og san gav
han Alarm.
Da· jeg sprang nd as Sengen blev
jeg næften assidig af Angest. Men
da spa spa nrin Kannnunt sprwge
op nf Zeugen, san tonk icq min. og
san areb jeg inine Lhtsscr og trat
dont paa, og saa runlne jcg tU inin
Kannnenn ontkn staa Länduu nd.
Men han blw holt nnaft og vilde
nabnc Vinducn nwn da detfna sske
blev gjort, lau huskede jeg paa, at
Moder sagde, at hvis der blcv Jld,
san llulde jeg bare slaa Vindnet nd
og koste Scngeklckderne ud oa kalte
min Trunk ud paa dem; og san
gjokde jeg det. —- Vi kom alle sam
mcn ud af den brændende Bygning.
Gud jke Lon, for det lmvde jo været
lskrwtkeligt slnlde nagen vcrre ble
ven indebrændt.«
Ja. sanledcs reddedc Herren disse·
nnge pan den Mande. Andre »oel
vaa nnden Maadr. Han vckrc tat
tet sor, at alle bleoe reddct, og in
gutomwm.
Maatte saa vor Stole i Ell Horn
atter reife slg of sin Aste og komme
til at virte igen med fuld Kraft
til Kirkes og Follegavn, lom den
lmr vix-let i Tidekne, iom spandtl
JewelL Marts 1910.
Chr. Zulet.
Jedetne dg Elzalæftimr
Sinnismr.
For kort Tid siden afholdt Zionii
sterne et Mode i Oasnbom Det
vil fiae den Del as sederne for
lwein Tilbngevenden og Bosættelse
i det hellige Land staat som det
beiseite nationole MaaL
Der er lanqtfra Enighed blandt
alle Jeder om, at dette Maul er
werd at efterslrasbe Tanken dar
vundet størft leslutniug i de Lande«
lwor Jeder-te lever under de ilettes
ste Livsviltaar. i Russland og den
svrige Del af Ofteurom s de
vefteuropasiske Lande, lwor Jederne
i nyere Tid nor odnaaet borgerlig
Ligeslilling, hat« Zionisznten vundet
ringe Tilslntning. Sionisteme de
tkagstesz as nmnge Jeder jom Fan
taster. Te ileste Jeder i Vefassun
pa eniler at blive beende, lwor de er.
J alt finde-J der olnkring 12 Mil
lioner Jeder. Hvortnange af dem,
der hylder Staats-mein er vansteligt
at iige, men der paastaas, at det er
en forholdsvis ringe Del. Mkdet i
Hamborg var befogt af 352 Dele
gerede.
Een af Sionifternes Zerere er den
i Tyskland fødte Forfatter Max
Nordau. Han har til en Medar
bejder ved ,,Le Tentps« ndtalt fel
gende om det Maul, han og hans
Menkngsfasller tilstræber.
—- Det er «den sionistifte Beme
gelses Formaal at skabe alle de
Jeder, der hverlen vil eller lau lade
fig opiluge af de Nationen blandt
lwilke de bor, et Hjem og et Fee
dkeland i Palæstina Sionisterne
vil ikte vediblive at leve fom Gcefter
og Frennnede rundt onttring i’La11
dene. De snsker i deres Fædres
Hjemland at fortsætte den folkelige
on nationale Udvikling, som blev
afbrudt for et Par Tusind Aar fiden.
Grundtanken er klar not, men der
er et godt Stykke Bei fra at tænke
en klar Tanke og til at omfætte
den i Handling. Tiltned da der er
meget store Vanikeligheder at over
vinde. Den tyrkisle Negering, der
raader over Palcestina, bar ingen
Tilbsjelighed ttl at overlade Jord til
jfdiste Kolonietz den vil ikke ital-e
en ny Nationalitet til alle de tvrigr.
der allerede dar i Landet. Dertil
kommt- at Tilhængerne af den
itonistilke Laute ttdligere har lidt
et fterre Skibbrud For en Del
Aar fiden dlev der forltgt pas at
skabe en jsdtsk Kolont t Argentimr.
Der blev ofret ftore Summer pas
Planens Gennemftrelle og start et
omtattende Arbeitse, men det hele
Mut-fleht Der har ogsoa Met
Date om at grundlwgge iediste Ko
louier andre Siedet-, men Vanileltqs
hederne, der er ved et faudant Fore
tggende, er saa store, at de htdtkl
»O
tkke tm kunnet overleu-. Dei I-«
