»Yanskeren".
It salvngentlig Ryhedss oh Only
usugsblad for set danst Fell
i Amerika,
shgivet af
DANISF LUTIL PUBL. UOUSL
Mem Nebr.
Wasser-W- udgaat hvek Tirsdag og Ftedag
Pris pr. Zugang
Oe Forenede States 01.50. Udlandet stell-«
Vlabet Mal-Z i For-sind
seh-Mag, Betaling, Adreslefomndting vg«
anbot angaaende Bladet adkesfereg:
DANISH 1«l»"l’ll. PUBL. H()U8E,
Blair, Nebr.
«-—
Behalt-n A. M. Anderlm
Ille Yldtag til »Danfteren«g Jndholdt
IMaudllngey Kotrekpvnbancet og Anim
sf knhvek Iri, bedes adteslerek
A. M. AndekseID Blatt, Nebr.
Enteted at Plsjr lostoftlck as second
eins-matten
l
zwei-thing Rates made known upon !
sppljcatian.
Z Tilfclde as Utegelmæssighedek veo
wisgelfen liebes man llage til det siedlige
syst-Gleic- Skulde det ikle hjælpe, bedes
m beavende sig til ,,Tanlleren«gl
l
l
kosten
Nur Laserne heuvenber sig til Fell, det
MerktiBladet,enten tot at lobe hoc dem
ssekfot at sqa cplysning om det spottend-,
W De altid omtale, at Te lau Annwe
Ieutet i dette Stad. Det vil date til gen
Mc Ryttr.
l
Et Trce, som vokser, vil lsfte en
Stenbro og om nødoendig splilte en
Granitbiok. — Dersom du mer
end fylder den Plads, hvor du er
sat, saa kan du være fikker paa For
fremmelse.
»Gut-s Ord i den hellige Scrift«
bsr betragtes fom en Hsjofteretssl
ten-helfe — uovekvindeligt, iugenl
Skabning kan forandre det. Efter
dette Ord maa alle dumme okn
Sandheden, og de maa vente atj
blive dømt efter det.« s
Opmcerksomheden heuledes paa
Aktiklen paa anden Side om Prof.
nggilds Bei-g. De, som Inskers
at høre Foredrag af hom, bsr il
Tide henvende sig til Komiteen i
Ehiccgo bekom. En ftor Del afl
Danskeme her iAmerika er jol
Landbrugerr. og for den vil Pro
fessorens Foredrag ikke alene være
as Interesse, men tillige meget
nyttige.
Jdet Mr. A. C. Junker, Chicago,
indjender Betaling for Bladet, be
der han oxn Lejlighed til gennem
«ka." at udtale hans og hans Hu
ftrus Tak til Past. L. Pedersen og
Miss Sine Christensen for deres
Deltagelfe med dem under en Jng
dom fornylig i deres (Junkers)
Hieni, hvilken Anmodning herved
itnsdekommes.
Mark Twain om »Prohibition«.
Jeg er en Ven af Maadehold, men
jeg tror ikke, at Ptohibition Gor
bud) er praktifL Tyfkerne, ved du
forhindter det. Læg Mærke til dem.
De hat just opdaget at lave Btcens
devin of Savfmuldl Nat-, hvad
Anledning vil Forbudsvennerne
have, naar en Mund kan tage en
Sav og gaa ud og blive drukken
ved en ,,fence rail«? Hvad ,Gavn
vil Prohisbition gute, derfom en
Mund kan lade« Brændevinsmask
as Tagfpaanerne paa sit Hug, eller
han kqn faa »delirium tremens«
ved at dritte Venewe as sit Akten
bord?« Det er fixiert et Ord til
fmdannr. fmn .mener, at Forbud
Ae fofbyder.
ReprMseU W for
W hat for fee Dag- sideu
M H« Wirte Mia- Der
W W pas at komme al
wie-selig TM, faa alle Bla
se Fal blin- W M at apgive de
tef PW Wie. Den ves
Butsu-d
Jst-it msdte jeg den ftkske Bind
Som hvisked mig i Oret ind:
«J Gaar slap Vaaren Inst
Og jeg, jeg troede paa dens Bud
Skønt Sneen saa saa vigtig ud,
Og det om Ratten stos.
Da saa jeg op til Solen mild;
Jeg vidsste hvad den kan og vil
For alle Spirer smaax
Og i dens rene lyse Blik
Jeg fan, til jeg den Vished fik,
At nu fkal Vintren gan.
Se over Bakkedragene,
Der svandt i Solfkinsdagene
Den Sue, som laa jaa fast;
Og ned i Dalen rislende
Skpd Driverne fig hvislende,
De havde faaet Haft.
Og Staaten sad i Trceets Top
Og gyngede sin lille Krop,
Og lytted’ til dens Spil.
Det var en gammel Melodi,
Men der var frifke Toner i
Som harte Nuet til.
Paa Vinger flinke svirrende
Med Toner tene dirrende
Mod Sky nu Lærken gem;
Jeg kan fotftaa og fatte det,
Gud give, jeg maa skatte det:
Nu bli’er det atter Baar!
Josef Msllen
Lægmænds
Missionsbevægelse.
As og til har vi haft Lejlighed
til at læse om ,,Laymen’s Mission
ary Movement«, men en nogenluns
de klar Forstaaelse af Vevægelsen
fik vi fsrst i Onsdags Aftes.
Der sorestaar et stort Møde un
der Bevægelsens Ledelse i Omaha,
og iden Anledning yoldt flere Lu
thekanere et Forberedelsesniøde der
først i denne Ugo, og de sendte saa
Past. Luther M. minan hekop sor
at gøre Sagen bekendt. J dctte
Øjemed holdt han et Zoredrag paa
Skalen nævne Akten.
Veoægelsen tog sin Vegyndelse i
en Presbyterianerkirkc iNew York
for omkring et Aar fiden, og stadig
bar den grebet om sig inde i Østem
nu er den ogiaa naaet herud i Vest
Bevægelsens Maal er —- Werden-:
Evangelisation i indeværende Men
neskcalder, og dcns Matt-It .,«L!i san
gøre det, og oi vi.'«. Ternicd kirc
nes ikke, at man venter at sna hole
Verden omocndt i de inrstc IN Anr,
men dog at Evangelist j Ic-: Tidisi
rurn sknl blive forknndf i den nich
Verden til Frrlics for alle-, iom ni!
tage imod Evangelicstks Tilbud
Man ønifesr at san lule den pro-:
testantifke Kirke med i Bevasgelscn
Men den vil innen Organisation
danne, ikke slutte Allianue Det ex
slet ikke selve Bevægeliens Opnave
hverken at udsende Missionasren es
heller at samle Penge til Mis
sionen.
Dens Opgave er, saa vidst vi Esar
sorstaaet, kun at underviie om Miit»
sinnen ved at lade holde Foredran as
sremragende Mænd sra selve Mig
sionsmarken —- om Hedenskabets
Væsen -og Hedningernes Nod og der
sor den store Trang til kristelin
Mission — for derigennem at in
spirere og vække Jckrnyet og for-get»
Jver for Missionen ·
Og saa er det Meningen, at de
Mænd, der kommer med og bliver
grelM as Bebcegelsen, skal gaa til
bage til hver sit Samsund-og sin »
Nensighed og der sprede Jlden vi
dere. san de enkelte Samsund kan i
rokdobce ene- nekwvre dekes Dei-i
tagelse i Missioneng store Brett
Og name Bevægelsen kaldes «
Lesan Mission-woselb
saaetMeningen dermedden, ai«
man ist Were stal lade Priester, s
Kvindesoreningey Yngslingh Piges «
og Studentersoreninget san i Spids
sen set Wisionsatbejden Men
Itse, Meissn- ttastigste es muri
Its- Mmm, W Ass- ssi ist
Og nu er man naaet til Omalsa :
Der skal holdes Msde i Auiditoriet «
fra Torsdag den 17. til Sendag .
den 20. Marks. Alle protestontiske
Menigheder i Iftre Nebraska og i
jydvestre dea indbydes til at del
tage »
En Menighed tillades en Repræsi
fentation af 10 for hvert 100 Meds
lemmer, og man faar Adgang ved
at ftrive og indfende 81 til J. C.«
Prall, Y M C. A V1d.,Omaho,;
Neb. Men det bsr ske fjr sinkst-:
kommende Onsdag (9. Marts). i
Det er ordnet sauledes, at der
kan spifes i Auditoriet, men det
kostet 50c ekstm Dette af Hen
syn til Forretningsmcendene i Byen.
saa de kan gaa lige fra deres For-z
ketning til Medet uden at lieh-ve
at gaa hjem sprit.
Der gioes Blonketter, sotn nmn
kan udfylde og indsende med An
modning om Deltagelse i Medeh
men de er Inaaske næppe sendt ud
over det Distrikt, som Modet agtcr
at repræfentere. J Mangel af sag
danne antager vi, det vil vcere til
strcekkeligt at indsende sin Begæritig
til nævnte Adresse, ledsaget af sl
til Dækning gf Udgisterne ved MI
det.
Der behøves næppe at holdes Me
nighedsmøde for at vælge Delegoter.
Hvem der har Lyst til at deltage,
kan not faa Adgang iet Antal fom
næonet. Priester er naturligvis
ikke udelukkede fra Deltagelse, selv
om det fortrinsvis er et Lcegmandss
mode. De anmodes endog scerlig
om at give Mede.
Sluttelig vil vi sige, at stsnt Be
vægelfen ikke er begyndt i vor lu
therske Kitte, bar vi alligevel vcere
med i den. Som Past. Kuhns
fagde: Den gaar sin Gang, om vi
ikke gaar med i den, men vi taber
for meget ved ikke at være med.
Blandt Talerne er der ogsaa en
luthersc Missionær, Dr. John Aber
ly fra Indien.
Det ser ud, som det er en Jld,
Herren hat kostet paa Jord. Gid
den allerede brændte ogsaa iblandt
os.
--—----.-0-.--— --
Bolgcblink.
(Af Par.)
Hvor ftikker Zeloiskheden dog
dybt i vor Natur. Her er en Ijlle
hygaeiig Familie: Mand, Huftru og
tre Børn (dette Antal synes jo at
være de: ainerikans;e »regulation
nuinbet«,). Ten celdfie, en Pisa
ligner fin Moder i den Grad, at
hun ligefrem kan kaldes en ny Uds
gave af Moderen Dei er natur
tiavis meaet godt. Men for denne
Linkiedsji Zkyld staat Pigen hsjest
anstrenen hos Mama, blioer fores
trntket oed alle Lejliaheder, set gen
nent Finan- med, kælet for, for
dasnnen iaa enhver Lan se det. Den
iiæstældste, en Dre11a, hat paa den
nnden Side alting efter sin Forders
blanke, brune Øjne, deck forte, ftride
Haar, den fint bofede Nceie o.s.v.
Og altsaa fer Papa jo i Drengen
sit eget Billed — og altsaa
staar han i samme Fothold til ham,
som Maina til den ældste: intet er
for godt til den Dreng, i alle Ret
ninger jkal han fsjes og have sin
Villie. —- Hvad er nu dette vel ans »
det end Selvifkhed, Selvkærlighed?
D, yesi det kan not paa en Maade
andskyldes, vi er jo alle Mennester.
Neu nu kommer faa det pinlige ved «
Den mindste I
Ienne Familieaffære
Eignek hverken sin Far eller Mor
sller medsandre Ord: ligner dem
zegge to i lige hjj Grad. Og det
for er den lille Anna ligesom et
Kummer Nix. Drenaen bryder sig
Ecke om hende, thi han er jo Pa
Ias ,,boy«. Og den aeldfte lege
da lidt, for hun er jo Mamas
,girl«. Dei-for staat lille Anna faa
me i Beiden (fom hun jo dog ikke
elv valgte at komme ind i). Dei-for
er hun Wdig tilovers, over-seh
:i1sidesat, upqu ——-1sg" der-for er
)un, stakkels lille, den eneste, der
wgen Sinde faar Straf. Hvad for
cankek mon saadan et Bam fu«
Wig get sta, hvilke Forestillbsqer
m det danner fis om Livet oq
Umkreise-if —- Ak, et saadant
saen lebet daaliq otngives of
Ieetsfsrdighed «
Ren vi er Me fcrdige end-m
der er en qammel Mtefaden sont
clletede et Bat Skridt over Sti
sets cat- de bin en its-i Das
IMW M »New Besten og
me as fine Teæsto«, d. v. i.: di.
Ist, dem-e Mit hat styttende
)
md Grunker. Og han e- en snu
jammel Stabejser oven i Kehet Han
Jar forlængst opdaget, at Dren-.
Ien jin-He ham op af TM og
dorior dar han stadig nnd-r sines
Bei-g ttlkendegivet sit venlige Sind
snod Drengen. Og det er skrevet ogs
nndekskrevet, at Drengen alene ital
Jrve Grunkerne, det staat tovfors
meligt, urokkeligt i Testanientet«
For Drengen ligner Garn-:
lingen — Se, SelvkærlighedenZ
gaar tilbage —- og fremad — saa·
langt den paa nogen Moade for
Inaar.
Smag og Bedag er fom bekendt
forstellig. —- Forleden stod jea
uden for et stort, kostbart Vinduej
kdets Pris oilde sitkert ondrage lW
Doll) og faldt i Forundring overl
den nyeste Mode i Damehatte Jeg
forundrede mig over —- -—— at der
i det hele taget kunde findes et for
nnftigt Menneske, nfornnftig not til
at fætte sligt et Vidunsder uf en Hat
pan Hovedet i
Som jeg stod der, kotn tre unge»
flanke Piger. De standjede dafan
og- forttndxedes over Hattenr. Derj
var for alting een, som i over-H
ordentlig høj Grad vandt deres Besj
hag. »O , je dogt se dog den der!«;
— »O, nej!« sogde en anden med;
smcegtende Ztemme, ,,isn’t that just«
too sweet for ant)tt)ing!« Det var(
netop faadan en Hat, føjede hun;
til, der havde staoet for hende i;
Drømme gennem nmnge Nætter,«?
og nu vilde hun sporenstrengs hjem
til Mama og indhente Tilladelse til
at afbente de milde Drømmes hul-«
de Gen-stand 1
Sjcrlden bar jeg set et mere rcedi ·
lomt Skabilken til Hat. Jngen Hot
tentot vilde viere bekendt at sittte
den paa sit Hoved Og her vor
virkelig en hvid,civi1iferet Daniel
der ikke alene vilde bruge den, men«
betnle den i dyre Domme, ja, som
endog havde set den i natlige S -
ner poa sit Lejet
Dog —- min Mening er en kom
plet ligegyldig Ting, baode for hin·
unge Piqe og dia, kære Lceser —
— tbi Smag og Vehag er fotskellig.
Man kon stundom mode Mennei
ster, fom hat den Egenskab, eller
Egenhed, at de itte anser noget for
givet, saadan uden videre, og lwis
Soar i Realen «er derester. -—— Soo
ledes var der engang en Jede, der
i Selstab dlev spnrgt: »Spiller De
Violin?« — ,,Ne —- nej, det sy
nes jeg da site-da ikke for Øjes
blikket,« genmælede han. »Ja, fe,
det er jo ikte saadan forftaaetl kære
Dei Jeg mener: Kan De spille
Violin?« — ,,Det er fandelig mete
end jeg tan fige Dem, min Herre
ieg hat aldrig prsvet det,« svarede
Jeden. Og deri havde han jo pao
in Maade Ret. Hvordan tan man
tfgøre sin Dygtighed, for man hat
orøvet den!
. . I
. « i
l
Der er mange Tinge ved ameri
kanst Syn paa Uddannelie, der ikke
Ir, som de but-de viere. Jeg tender
en Mand, som bar Fpenderet Penge
l det utrolige for at hans Sen tunde
"tndere Veltalenhed Som man ded,
Immer ,,elocution« jo et Fag for
lig herovre. Drengen, der ved 18i
ilars Alderen havde taget Kursus
dos de bedfte ( er i hvert Fald
Je dyreste) L ere, var omsider
kommen pan de Tanker, at han gan
"ke manglede Naturgaver til det
Zag, der havde slugt saa ftote
Zummer for hons Fader til ingen
stotte. —- At se og here en ,,elocu·
Fonist«, sont er blottet for alt na
urlige Anlceg iden Retning, ja
pet er lige saa ynteligt et Syn lom
ttse en ösAars Dreng ijokke oms
Ding i fin Faders But-setz
. . .
Kvækerne har, lom mange vil
IM, . flere Gengenbach baade
ned Heulen til Sæd og Skiktr.
Uæder og Spros. Og i Fort-old til
mdre hat de den fortrinlige Esens
kob, atde er aode at have
il Radoer
In M vkl acht-Iß Ase »De«
il wem-—- —M det er blevm
saa-, ved jeq its-. men Ort-et
.sot« ndtalst de, M ern det M
W ,,faw«. CSe hol-des bl. a. i
Ws »Vineta«-i bot-N bvor cr
et .»tor« lwr tm Um M Jud-«
Munltfqakunenwendec
butmdetocrdtllatrimey -
Hin-—- i part eqet Sprog kan«
K sit-nie let saa W »Tro« til
L W - »Ach-« — DIE-M
tk sie-M »Und« Cse M VI
N
ikke nævne Stedet, hvor dette forei
kommer). Men i sin Oversættelfe of «
Rang Kristian« hat Longfellow
fsaet ,,Tordenskjold« til at time paa
,,s-oul«. Se, det kaldet jeg et Kunst
stykke.
I . .
Der er mangt og meget, man
man tage sig svært is Ware for. Bl.
a. da Aftenluften. Saaledes spurgs
te engang en ængstelig gammel
Dame fin Huslceget »Men sig mig
nu oprigtig, Doktorl er Aftenlufs
ten ikke rædsom lumsk og usund?«
-— »Jo, svakede Lcegen, pædsom
lumfk og uiund —- for dem, der
glemmer at drage Rande, naar de
er Ikde om Aftrncn!«
. I I
En engrlfk Diploumt fagdc en
gang til Visniarck: »Prince, Te
skulde spare poa Øllet og drika
mere Vam.«
»Ja, wissen Eie,« sparede denne,
»min Læge siger, jeg hat en Jeru
konstitution. Ætsan frygter jeg for
at bvis jeg drok Band, vilde den
forrr11«fte.«'
- —«-—-—-. Ew— «
Missionsarbejdct 100 Aar s
siden og nu.
Hei-Um bereitet det bekendte ,,Mis
sionnry Review of tlje World« i,
Jaknmrnnmmeret: Ved at høre omI
Fretrrqnnnen i Missionsarbejdet fi
den 1810 burde livert engste Hierte
nennemglødes af Begejstring ior
det Arbejde, fotn endnu er ugjort.
Tlii i
1810
var næiten hele band-e Asien og
Vliritn lntfede for Spange-Her
Kirkeiamfundene havde iom ina
dnnnc innen Interesse for Mis
sinnen
Der sandte-J nassten ingen prote
st.:;itiske Kristne i de hedcnske
Lande.
Kun et Hnndrede Hedningenriss
sionærer var udfendt. I
Bibelen var oversat i tun 65
Sprog.
Dei narlige Vidmg til Hedninaes «
niisssionen beløb fiq kun til nogle,
faa Tusinde Dollars.
zngen Lægernissionærer var uds
fendt. «
Juni-n Hoipitnler eller Verne-s
hjem fandtesi Hedningeland.
Der fandtes ikke et indfødt Pras
fteikob.
Te bøjere Stole-r i Amerika on
England tog intet Henfyn til eller
havde nagen Interesse for Mis
fionsarbejdet.
Der var ingen kvindelige Mis
sionsarbejdere udiendt og intet irrer-Z
skilt Arbeide gjort blandt bedenske«
Kvindern
Jngen Bogtrykkerier var oprettet»
i Hedningeland, og heller ikke var’
Bogagenter og Kolportører udsendt
til at udbrede kristelige Skrifter
lilnndt Hedningerne
1910.
Nu ligger praktist irrlt hele Ver
den anben for Evangeliet.
Alle·enr«opæiike Kirker er intersp
esserede for Missionen At optræde
iom en Modstander af Missionen
nn anfes som en Skam og er Tegn
paa Uvidenhed.
Over to Millioner er nu indiams
lede i protestantiske Kiefer i Hedsi
ningeland — ved Siden af alle, som;
er døde i Troen paa Jesus- som deresi
Urelier
Der er nu næiten 22, 000 Hed-«
ningemissivnærer i Werden
Bibelen er bleven oversat i ten-I
500 Sprog og Dialekter.
Ydelser til Hedningemisfionen be
leber sig nu til neesten 25 Millioner«·
Dollars aarlig.
Tuiinder as Memisiionærer be
handler mrlig henved Millioner!;
irge. -
Der findes nu i Hedningelandenep
400 Missiothoipitaler og soc-1
Bsrneasyler. J
Der er udsendt over 6 Bistan
usin- eviudenge Pensions-ke- in yw «J
sentliq at arbejde hlandt hehenste ·
Minder og Vern. ;
I
Der er uddannet omtrent 93,000 .
Mist-te Melker-, Evens-Miet, o.
f. v· til at atbejde hver blendt stne
egne Lands-new I
Der er oprettet 160 BoMriek ;
oq sonnt-Talg, og 40041rlskelige Bla
ldå pg Tit-owne- udgives pg spre- !
Wieder af Kollegfltudenter er i
reist nd , pas Mission-merken og :
andre forderst-er fis pas at »gut«
Ird«.
Og alligevel er dek, den Dag i
Dag henved 1000 Millioner Men
æster, fom ikke sendet Evangeliet
Im Jesus Krisius, Guds Stn og
Verdens Frelfer.
Neusch- Wis.
Det nye Aar er kommen med
Hjemlov til flere af vore gamle,
iom var treette og mætte af Dage·
Fsrst døde Christiane Haufen, Ras
rnus Haufe-us Huftru Hun var
80 Aar og havde i de sidsfte Par
Aar oæret meget jvag. Hun og
hendes Mund havde Muldbryllup
for et Par Aar sitzen
Peter Naarup fra Hutchinfmy
Minn» og Siedets Præst, Pastot
Ese, taltc ved Imde Boote i
Kirken.
De næste gamle, Døden kom til,
var Jens Jørgen Christensen, iom
dødo paa vort nye Hoipital efter et
lcengere Sygeleje. som foraasas
gedes af et Falk-, hvorved han
brækkede Hoftebenet.
Og endelia kom nu Dsden for
leden til gamle Lnrs Nielsen, en af
vor Meniaheds Ztiftrre, en gam
mel trofast Pioneer baade i Ann
dens ais Haandens Ver-den iblandt
os. Han lerngtes saa mcget bjem
til Herren; nu er hons Længsel op
fyldt. Han var en af de stille og tro
fafte i Landet. Ter er ikce mange
tilbage af vor Menigheds Stiftere
nu» men Menigheden er jo nu lige
straks 40 Aar gammel.
Guds Fred med disfe gamles
Minde.
Bote Lærermnder hat i den fid
fte Tid udviklet fig til sksnne Sam
talemøder. hvilket vi er meget glade
ded.
Sidste Sondag blev en Flok af
otte ældre og unge Iagt til vor Me
nighed. Vi byder dem "alle hiertelig
vellommen Herren velsigne der-es
Jndgnng iblandt os. Korr.
Zwitter-ing.
Til trænaende teologiske Studen
tcri Tidliaere kvitteret for stil.25;
en unasont i dringst-illa Texas-,
810.50: Søren Anderfen, Cedar
Falls, Ja» 81.00. J alt s72.75.
Nettelie: Zions «?enighed, Vorv
bells, N· Tal» Month skulde vcerez
Zion-:- Mcniaheds Ungdoinåifors I
ening, Norma, N. Dat» 810.00.
Med hjertelia Tal til Ginerne
P. Z. Visi.
——.·.-—
St. Pauli Menighed i Rikngftety Ja.
Det er nie-get interessant at here
fra Sestekmenighederne Tasntte jaa,
der maaske var nagen, fom tunde
interesiere sig for at vide lidt am»
hvordan det gaar oppei den lille
St. Pauli Menighed i Ringsted,
Ja tak, det gaar jin stille Gang.
Bot Prceit er en vennesael, nidtcer
Herrens Tjener, iom vi er alle glade
ded, mest dag fardi vi tan gaa til
Guds Hus hver Sandag Fariniddag
It here Guds Ord forkyndt og have
fcelles Bsn og Sang. —- Sendag
Aften mjder vi igen i Guds Huö,
Ig da holder Past. Miller Foredrag
over det gamle Testaniente. Han
begyndte nied voke fsrfte Forældre
Ig deres Bern, deres Liv og Forel
fe af Gud Faden —- — Dene er
noget af det interessanteste, jeg no
zen Sinde har hart i den Retning;
Det er"-.(illige opbyggeligt at gøre
aa godt Betendtftab med de gamls
Fædre, hvad ogsaa er meget tros- .
tyrkende Den, der hat Anledninq «
da ikke tager Del i disie Mada, ved
kke, hvor meget han eller hun taber.
skom hvem der tan, J vil ikle for
tryde det. — Vor Ungdomsfarening,
am nu har god Tilsluming, nieder
wer Torsdag Affen i Kirken til
Duds Ords Betragtnina og fællei
Bin og Sang. Det glcedek os grante
it der er iaa god Tilslutning, as
ii trot, at de unge hat faaet imagt,
It Herren er ged. —- Menighedeni
jngdom hat haft et »Penney So
Mle« med Bazar i Menishedens
Hat-many Hus Tirödagen den 22.
Heb. Det var en hysgelig Stund,
Ii tilbragte med hverandeez der com
nd en klætelig Sum. .
Jeq hat hsrt, at Unsdomsforei
ringen agter at famle Penge til
Hftandfættelse af Lateine-ent- under
steten; nogle af de gamle kostet
Iaa Hovedet pg llgeu det gaat ikkr.
Zo, det gaar nat, hav baee Tillid
il Herren og edeez Ielv. Ja, de, der
e betænkeliae det er gerne dem, der
ialdek Punaen gadt tillukket des
- May —
?
. , s,
