Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 4, 1910)
Oasen «(Uf Jvar Marsin Hausen) -Paa grsune Okæsgange ladet hau J rnig spät-« Sal. W, S. XXVUL Paa Kitkegaarden. (Til Afsked.) Naar jeg kommer til New York-Brooklyn, tager jeg saa vidt muligt en Tut ud paa «Greenwood Cemes tary«« (Gr-nskovens Kirkegaard). Jeg var der sidst i 1907. Naar man gaar ornkring paa nrevnte Kirkegaard som paa andre og laefer Gravskrifterne, ja, saa er der jo mange, fom kan være ftygge, fordi de stinker af Ros over den bede, eller af andre Udyder; men der er ogsaa mange smukke, tankerige og alvorlige Jndstrifter og iscer mange Bibelfprog. Og i Henseende til de mange anfsrte Trøsteord paa Gravene fra den hellige Skrift orn Hvile, Fred, Seit, Haab og Opftandelse randt Sangekens Ord mig i Hu: Mellem alle Verdens Reiter Din er ene den, der trøster. Det er alligevel Herrens Forjættelser, der har Bæres kraft og Trsfteevne for Menneikene i Livets og Dtdens alvorlige Timer, derom bozrer Guds Ord paa mange Grave et mægtigt Vidnesbyrd. Man jeg, iwden jeg tager Afsked med »Dasers«5 Leesere. fortaelle am tre as disse Gravskrifter, kam jea leeste paa den store Kirkegaard i Brooklyn. Et Monument bestod af en firkantet Sten, knap saa bred svm den var hef. Paa dens ene Side var der dannet et regelmæssigt Kors, og over dets to Kors arme var disfe Ord indhuggede: ,,My Lord, in Thee have we trusted« (,,Min Herre, vor Fortrsftning er til dig«, et Udtryk, der efter fin Mening ofte forekommer i Davids Salmer), og under Korsarmene var faa ristet elleve Navne, maafke alle i Familien De var famlede under Korsets Team Gud var deres Fortrsftning i Liv oq M. Det er i« Sandhed en lykkelig Familie, hvors om dette kan siges Ined Sandhed. Krere Ben! staat dit Navn under Korfet2 Hat du fest ,,Ly vg Lce under dette Livsens Træ?« Der er en Ptads for dig. Drot for alle frommes Trinken Alle faldnes sidste Anker, chedende dit Korsets Planker, Korsets Børn du om dig sanken Smertens Offer, Tristens Gut-· Den næfte Jndfkrift dannedes af et Par Linier fta en bckmdt Sohne Monumentet var meget smukt og kostbart. Husker jeg ret, var det over en Kvinde, der dtde fom en Img lykkelig Hustru og Moder. Den ubarmi hjektige Dsd kom og rev hende bort fra hendes Mand, Sm, Hieni, Belstand og Lykke Men de fandt Balsam for Saaten De strev over Graveu: Rock of Ages, cleft for me, Let me hide myself in Thee Lad as hatt-be, at den unge Kvinde skjulte fig der i W Sturm og hendes efterladte søgte Trost der i der-O Staate Hat du, kære Læferl ssgt Skjul der i »Mit-W Redne, i Fjeldvæggens Skjul", hos din Falsey fom led og dtde for dist Mens jeg drager Aande her, Naar jeg Dødsen for mig ser, Noar mit Hier-te mer ej flaar, Naar jeg frem for Dommen staat-: Klippe, du, Iom brast for mig, Lad mig fkjule mig i dig! Den sidste Gravskrift var paa en lille Drengs fidste Dvilested. Han var død i seks Aars Alderen, og hans velhavende Forceldre havde ladet et Monument af Drens gen udhugge i Marmor. Han ftod der paa Graden i Legemsftsrrelse med det dejsigste Bamefmil om Mun den, og de fyldige Lokker bredte sig ned over de imaa Skuldre, og saa ftod der strevet: ,,Yet a little while« (,,Blot en lille Stunsd«), maafke er det taget fta Jo hannes Is, 16 eller fra Hebræeme 10, 37. Den lille djde Dteng hat-de været sine efterladte iaare kær, og « de fandt Tit-it i Skriftens Trjsn »Hm en lille Stand stsl J se wie' Mmsie hat du, min Leser, see-riet wogle as dine Mindiwdsmetcfdemerstortzmencaabet M.Daekkuueutiaegiuud,izakwham, im stsl komm-. Jequ Sei-Versen over Liv ca M spruwetiksigaaedmverhsmhmmem W hvetkmlm med diss- Ordl quminsidstetimbm Ædeskooquedz Sud min sidsteTalewch W-mdianW; Lethele vasnvwno fidusvkstixivmäsw DaduDjdeufor misW. X Im klule selten For ,,Danskeren« —- af John Larien. Hjemfjgelfeknes Betydning. « Slcegtens Vantro er en forfcerde-« lig Ulykte. Synden har faa aldeles:s« fordcervet Mennejkct, at det ikte mere er i Stand til at opdage de« store Livsfandheder i Tilvcerelsemj eller at erkende Gnd i VerdensbeH givendedernes Gang. Tusinder i vor Tid, —- selv blandt dem, der hat« faaet en kristelig Opdragelie—, be tvivler Sandlieden af den bibelste Beretning oin Sodomas og Go morras Ødelceggeliex og mange as dem, som virtelig ansek denne Ødes Iæagelse for en distorisk Tildkagelse, mener, at Gud ilte specielt havde noget dermed at gøre, — med andre Ord: at det ikte var nagen Gudss ;dom. Begyndelsen af det tyvende »Anrl)undrede bar været rig paa Be jgivenbeden der meget minder oin LSodoma og Gomorra og som )hvis de haandgribeliae Beviset fjers Inesy ligeledes kan blive Genitand Ifor en vantro Zleegts Benægtelie i Fremtidem selv nu er der yderft Ifaa der fee og erlender Herrens Birken i alt dette. Det synes Ifom om tden Almægtige, ved Aarhundredets HBegyndelie gennern en Rælke af luikedvanlige Begivenbeder har mindet Menneskellcegten om, at han endnu lever, og at ban vil keæve Negnfkab felv af en Fliegt der er bleven faa oplyft, at den itke mere ladet sig paavikke of de hellige Be retninger fra Oldtiden. Tet hat sit kert ikte været for deres overordents lige Gudfrygtigheds oa Retfærdigs heds Skyld, -at disse Ulykker kom over Lande og Felt. J den hel ligeHistorie var det altidSynden, der var Aar-sagen til, at Fallene kom til at lide: medens en fand Kcerligs hed til Gud og til bans Villie al Tid fandt Hvile og Tryghed i hans Frelfe. Nei, Tilftanden bar snarere vasret lig Joderxies, da Herren maatte fiae om dem: »Og jeg ledtel eiter en Mond iblandt dem, svm vil-· de acerde et Gast-de og staa i Gabet for mit Ausiqt tii Verm for Landet«· at jeg itke ftulde edelægge det; men’ jea iandt ingen« ((Eze. 22, 30).l Der er ilke mindre Grund til at an tago, at den triftne Verden i vore; Tage ikke fkulde være lige faa nn-k svarlig over for-Herren, somJøderneiss Ezeliels Tid var. Og vi tan være aldeles overbeviite om, at hvis itke disse Hjeinjøgelier vætler Kristeni lieden til Onwendelfe og Gudfrygs tiqbed iaa vil den almindelige Ødes lwnqelsp komme over os, lige saa fitlert fom den koin over Jedekne Halvtredssindstyve Aars Frugtee af menneftelig Snille og Vindftibes lighed var ophobet i San Franeiscm og denne By var stcerkt paa Vej til at Glive en Verdensftad baade i godt og ondt; men Jordslælvet, der var den direkte Aar-sag til Byens nceften totale Ødelceggelse, behsvede mindre et Minut til at udrette sin Herres Ærinde i den dsmte By. Sidst i Rcetten as Lande og Stre der, der hjemspgtes, og som, for-s uden San Francisco, indbefatlede Colomäia, Formosa, Valparaiso, Kingston og Messincn staat Paris. Paris er en meget gammel By; den neevnes af Julius Eæfar i hans Kommentarer før Kristi Fødsel Dens nasvnkundige Universitet, dens Knnststatte og dens Pragt gjorde den til en Vetdensstad af første Rang, men ogsaa til en By, hvor Ugudeligheden og Lasten gil i Spang, pi- hvok wiegt-zweit ins kendte nogen Grænse Selvfslgeligt blev den Gudsfornægtelsens Scede« on meee end sen Gang hat den prsvet paa offieielt at stille sig af need Erkendellen as et htjere Bee Ieer. Den var lom et Stag- Babylon, hwrtil alle Landes Folk state, som instede Wtændigt at hengive iig i Syndens og Foedcevvelfens lavest Welige Former, og den forstod at beeede for disle elendine de vanæs tmde Mr Wen til Tron for den« Its-e Witten-, var der ikte sen der wede- at den kunde kam ms of Mit-EIN Dei var der Iee laut et Medqu- fea en klar W, da las til-welk et Nil-del bunstressdegnbtlevstaesagtil at M Mit-INC- OI Mtatteliae Mit- W. Wes-u m Atome- neu-Mei- ne Foer wiss-nen- ne W- xii sel- tene-Men- mem tu Den blev jin Synd bevidst, for det var en; nlinindelig Tanke under Ulykken, at· im var Dommens Dag for Hann den Saaledeiz har den Almcegtige sin Gang blandt JordensNationer. Paa en nnderfuld Maade skaanede han Menneskeliv i San Francisem hvor Ulytten kom paa en iaadan Tid og Maade, at knn omkring 5000 Men nesleliv gik tabt, medens 50,000 lige iaa let kunde have fundet Do den. ngaa i Paris tom Ødelceggels sen iaa langtsomt, at Folk i Titu jjnduiis irelfte den-s Liv, der maatte have miitet det, var Floden kom men honedknlds over dem. J San Francisco var det især Jlden, i Pa Iris var det Vandet, andre Siedet var det Jordikcelvet, der prasdikede Zaaledes sendet Herren sine Bud til den faldne og genftridige Zlckgt, ’fm- den endelige Dom kommen Til fyneladende har San Francisco itke forlsedret iig, og det ikal nu vife fig ,om Paris kender sin Beisaelsestid I — ! Præsident H. P. Fannce ved Brown Universitet, siger i »Anm ’rican Journal of Theology«. at den moralske Vækkelse, iom nu gaar over Landet, hat haft en reaktioncer Virt ning paa Fromhed og Religion. Han iiger, at medens Sarnfundsbes vidftheden som en Vølge gennecns ftrømmer hele Landet, er der en synlig Tilbagevigelse i den offentli ge Gudsdyrkelie Professoren me ner hermed at godtgsre, at efter den offentlige Kirkegang og Gudsdyrkels se at dømmr. saa er Folkets religi se Sentiment i Aftagende. Ja, desvcerrel Naar Vækkelien er til en blot og bar VerdensmoraL da kan man ikke vente, at den fkal befordre Kirkegang og Gudsdyrkelse5 og det er vel hvad man ncermeft can kalde den Moral, der nu er oppe i Tiden· Og hvorledes ikulde det viere anderledes, hvor man fra Pakt-ite ftolen heiter saa lidt om Synd og Naade, som man gsr i det ameri kanike Samfund Den Moral, som for nærværende kommer til Orde her i Landet, og iomProfesioren ag faa har iaaet Øje paa, begrunder iig ikke i Jndividets dybe Erkendelfe af og Bedrovelie over egne Synder· Der-for fremttæder den ogsaa ade lukkende med Beikyldninger imod andre, og med Afslsringer af Nie stens Fejlgreb. Vi venter endnu sta digt —- men hidtil forgæveö —- paa en Samfundsvækkelfe, som, ud ira Guds Ord, hviler i Jndividetö Beet kelle, der gennem Jndividets Om vendelie til Gud stal bringe Sam fundet til Naadestolens Fod liaenJ de Tilgivelse for de mange Synder » og Kraft til fremtidig Helliggsrelie ; Naak denne Vcekkelse — denne mo-! kalfke Opvaagnen — kommen da; faar man ikke iaa travlt med Besj skyldninger og Afslsringet Da faari hver not at gsre med iig selv, vgl da ikal Samiundets normale Væksts ogsaa nok indtrcede, saa at Gud faar Lov til at raade dets Veje og detZ Skæbnr. Vil denne Væikelse kom me? -———«.-——— Vor Hetrcs og Frcliers Jefu Kristi Aandslegcmed Dengang vor Horte Jesus Kri stuS vandrede her pnn Jordem gis han med et stlegeme omkrinxp iblandt Falk-L og det vor et be stemt Legeme, altid den foinnie ZkiH kelie, i hvilken Jesus af Nazaret var kendt af alle Naar han nu i Helligaondens Dage er hos os, san: maa han endnu have et Legeme va. et Legeme, som kan paavises, nein-; lig et Aandslegeme. Nu ved vi medi os selb, at vor Aand hat Ordet til» det Legerne, hvori den hat jin Aas; benbaringsfkikkelse, ligesocn ·Ordet3 af vor Mund er det Legeme, vor Aand iklædes. Saaledes findet vi Kristi Aandslegeme i Ordet of hans Mund. De firste af hans Munds Ord, vi msdes nied, er Forsageb fens og Troens Ord i Dauben. De er sterbende Ord, Iom giver os, hvad de lyder paa, meddelet og Kraft til Foriageliens og Trunk VirteligU strelse ved Btug af Herrens Bin. Midelfens Ord er Dsbeordei ind i Fadetens, Ssnnens og Delligqani den« Navn. Kun paa den Maade meddeles os Helligaandens Gove« lige meget hvem der bisher, en vantro eller ttoende Præst eller en Lcegi wand. Det er Herrens Aandslegei me, vk der nisdeg med. Port Hiertes Ja eller Nej til Foriagelsens og troeui Ord, vi dtbes paa, fæcder Dom-neu over. os i Opstandelsen. Markus 16, 16. Og faa møder vi atter Herrens Aandslegeme i NadversOrdet, Jud stiftelsesDrdet, Guds Kcerligheds »Ord, iom ital-er, hvad de lyder paa, JHerrens Ked og Blod til osj uden Hat forvandle eller forandre Bradet sog Binen, og som vi modtager i de isivende Ord: Dette er Jefu sande «Kjd og Blei-. I Hvad der giver os en salig, vels Iiignet Altergang er Kærlighedens Glaede over Jesu Offerdød for os og Forening med os i Kød og Blod. Denne Sammenføjning kan Duden Tit-te sanderrive eller frarsve os. Da ;-serren talte om Livssamfnndet tned .l)am i hans Kød og Blod, tilsøjede Elimi: »Da jng fkal oprcjse ham paa dden yderfte Dag«. Det er ilke ma Zmeget our Strifte eller Angek, fom Ier det verfentliae ved en velsignet Altersang. Det kan ste og maa sie «med os ogsaa til andre Tiber. Ved TSkrifte meddeler Herren os ifte Syndernes Forladelse, men paaimins der os ant, at han aav os den i Daabspmftem at vi flal huske paa JForladelsen er hans Offerdsds EFruat oa en Naadegave til os fka IGud baade her i Livet og igennem JEvigheden Det er just ikke altid, at Fvort Mode med Herren ved Nadvers Zbordet er opløftende oa salig just i jsamme Time. Det gaar dermed fom jmed Genfedelsen i Dauben. Den bli ver kendelig i os langsomt. Men llvi vil dog lægge Mækte til, at Je ssu sts og Blods Kraft er den thcerkeste Modgift imod Syndens IMagt i os. Felgelig bliver det ogi jsaa imod Dødens Magt over os. ESsrgeligt er det at i manae Sam -fund on Meniaheder bar der i lan sge Tider og er delvis endnu Til-« Hbøieliqbed til at betraaie oa bess handle Forfagelsens og Troens Ord; sog Nadvekeng Jndstiftetsewkd somi» Affkygning as Kristi Aandslegeme, ’og saaledes er man kommen til at »samle i Uklarhed om Sakramenters· ne, lwad der bar haft sørqeliae Fslger og sprt til, at man nat aiss vet Herren et andekledes Aandsles geme, end det lmn bar givet sig selv til os. Ethvert Ord as Her rens Mund, faavel i Bibelen som i Sakramenterne,danner hans Stands legeme. Mange Okd bar han talt,«. som vi kun kender paa Skrift, og der er Frigsrelse i dem alle, der-« som vi kan tilegne os dem, htmdyL enten vi nu kan tilegne os Jagdan ne Ord som: »S-n, vær fritnodig« dine Synder ere dig forladne« el-« ler: »Dia ste, som du vil«. De er; alle Budftab fra Guds Rige og tilj oö personlig. Thi ellerö var hans Okd jo irre Evighedgoka Men! ellers vil jeg henvise Leser-en til; Pauli andet Brev til Timrstheusl s, 15——17 og slutte med et dei ligt Vers, jeg engang hat leit, lau lydende: « Striften lkeft med Øjne vaade, Heere-is ng med Barnetro, Den er rig paa Lys og Naade, Den er fuld af Fred og Ro. Peter Terkelsen. - -.. .. —0- -—---. »teen herved alle, der maatte vcere Prof. Bernhard Bøggilds Foredragsrejsr. i Mai—Auqust 1910. k « « Som det vil være bekendt, vils Professor ved den Fiongelige Bette-; og Landbohøjflole i Wbenhaon,« Bernhard Bøgc1i1d, paa Dunst-ame-! rikansk Selikabs Jndbydelfe forctage· en Foredraqsrejie i de Fokenede Stater i Maanederne Mai til Au gqu 1910. Skønt disse Fotedrag jo oæients ligst bar Bud til de vestlige danfte Kolonier, heuledes Opmæktiomhe den paa, at flere af Foredragene, sauledes bl. a. Nr. 10 og 12 egner sig sperielt som populære Foredkag i Byerne, og de kan, hvor det mont te Instes, afholdes paa Engelsf· Som-Følge af den Opmætkfoms bed, iom Pressen allerede hat stern ket denne Sag, hat Komiteen alle rede movtaget en Del Jndbydellet fra Foreninget og Landsmænd, der snstet at hsre vor bertmte Lands mand Denne Turne adikiller sig io vie sentlig fra de gængse Turneet af Kunstnetr. og for at kunne arran gere den saa tidligt, faa stunomisk og for alle Pastet- saa tilfredsstib lende som muligt, qnmodet Komi intsresieret i Prof. Bsggilds Bei-g, om wbokdelist at Molche Korre spondance used Komiteeth bvis Adresse er: - Committee for Bsgsild Laune-, s 3050 W· North Av» Chicago. I Ved at indbyde Prof. Bsggild jhar Selsfabet valgt en Mand, der sikke alone som Vibenfkabsmand og Personligbed staat blandt de forte lfte i Damian-L men fom tillige gen snem sine Forskninger og praktifte Bedrifter paa det modern-e Molke ;riergs Omkaade hat vundet Nava Ifundighed Werden over. Prof. Bøggild staat fom en af Danmarks yppcststc Neprwfentani ter for moderne praktifk Videnskab, idet hans Virkfomhed fom Lettau Forfotter og Konsulent har været uløseligt knyttet il dansk Landbrugs Udviklinq i den sidste Menneskeals der: og han staat forreft i Rækken af de Mit-nd, der hat givet det Ry Bei-den over som MsnstersLandsbrug Uokcscagsclllllchlc er folgende: l) Mirltenes Produktion 2) De danske zwntrolforeniugen Z) Zorssellige Forl)old, som hat Jndslydelse paa Mceltenö Fedme 4) Fioernes Fodting Sommer og Visiten ö) De danste Andelsmcelkerier. m kllkaslkens oa Flodeng Postenris sering. 7) Tanmnrth Blume«-part 8) Datnnarkcz Mcelteribrug for og nu. 9) Mælt som Næringsmiddel 10).5iobenhovne Forsyning med Metell 11) Don-narts Lovqivning Mceli keribrugct oedrerende 12) Onaresneng strav oq Mreites priserne. 1237 Landbruasunderoigningen i Dnnmark· IU Seaeleke on Dorent Fiord Hoert as disse Emner er et Fore dtag for sig selv, og de kan vcelqes efter Behag. Professoren er tillige villtg til, om onstes, at behandle slere Spotgsmaal i samme Fore drag samt ester Foredmget besvare mulige Sporgsmaah eventuelt paa Engelsl, eller deltoge i en eventuel Diskussion om de soreliggende Em net. Ønskes det tilliae, at nogle Fore dmg sknl ver-re ofpasset sor en Dei ester stedliae For-hold tiltoader Pro fessoren, at Neffen ordnes saaledes, nt kmn gennem en eller sleke Dages Opbold paa Stedet saar Lejligded til forinden Foredraget at samtole Ined Landmcendene og got-e sig de kendt med Egnens For-hold Onmærksomhedens heuledeö paa, at disse Foredrag so vil have sam me Interesse sor alle Standinover. og vote Landsmcend sitkert med stort Held vil kunne tndlede Samarbejde med Noksks og SvenskJAmekikanere Pros. Beggild vil ester Bestem melsen totnme til at holde Fore læsninger ved sorskelliqe Universi teter og Landbrugsskoler paa En gelsk over Emnerne m, it og 12. Diese kcm gentages, bvor som helst det- maatte onsled og kon maaste tsene til poo sine Siedet at vække Interesse sor Professorend Beseg ud over vote Landsmkends Kredi. Professor Beggild meddringer en Del Lysbilleden men see opmærks som paa, at hvor dtdse snskep stem vist, moo de stedlige Komiteee selvs selgeltg sorge sor saa del passende Lokaler som sok de ntdvendige Av poeadet og dissei setsentng. Det sorboldsvis torte Mokd til loder so tun et beqrwuset Untat Fonds-am og det vil Wer viere i vore Landsmde Interesse ot Wende sig til W san hur tigt som multgt III-trage t schwer 1910. - see-Witw X