»gut«-keran
It Wageutlig Ryhedv o» Dplst
Mslad for det haust Iolk
i U m e r i ! a ,
uhqlvet al
DANISII I-l"1’11. PFBL IIOUSIL
Bleir, Nebr.
-Meten« udgaar bvet Titsbag vg Fredax
Brig pr. Vorgang.
de Faun-de Stank s1.50. ndtandet Uns
Vladet vJaleg i Fokstud.
Destillan Betaling, Adreslefotnndting oq
Inset angaaende Bleibet abregleteg:
DANlSH I«l"l’H. PUBL. HOUSIL
Plain Nebr.
.-—
sedakkpn A. M. Andetfem
Ille Bldtag til ,.T«anskeren«s Jndholds
III-unsrigen Korrespondaucer og Attiklr
If Mr In, bedes adkessetett
A. M. Andeklen, cKlein-, Nebr.
Evteked at lkldir PositoftICS as ais-roch
sitt-matten
Advinlslng Rates made known upon
Ippllcstion.
Z Tilfælde as Utegelmæssigbedet vet
Mag-lieu bedes man klagt fil det stedligt
IWML Skulde der ilke bjælpe, bedel
M heuoende sig til ,,Tanskeren«!
OW
NM Læfetne dem-endet sig til Fell-, bei
MereriBlabet,e-1ten tot at ksbe hos den
sletfot at lau kplygning om det avekterede«
W De altid owtale, at Te faa Avektlssei
W i bette Blut-. Dei vil vcke til gen·
III Ryttr.
Adresseforandrjna Post
N. P. Simonsens Adresse, der føt
var Sioux City, Ja» er nu RI. s.
Emmetsbutg, Ja.
Er as vor Bytteblade meddelcr
at en kinesisk Soldat ved Skivestyds
ning ikke ramte Skiven, men deri
mod en Afgud i Neu-heben Kap
tajnen, som iagttog, at Asguden
ikke tog Hævn over Manden, be
gyndte at grunde derover og ind
saa snart, hvor dumt det er at til
bede Træ og Sten. Han forskafs
sede sig et Evangelium fra en Mis
sionær og blev snart efter enKristen
J Juni Maaned dette Aar stal
der holdes en ,,Verdens-Missionss
Konserence« i Edinburgh, Skotland
Til at kepræsentere Metodistkirken
paa denne Konfetence har dette Kir
kesamsunds Hedningemissions Sty
relse valgtööDelegater Metodisterne i
Damnark, Norge og Sverrig vil
blive repræsenterede ved een Dele
gat for hvert as disse Lande.
Rev. G. Dumling af Wisconsin
synoden (lutheksk) beretter i sin Kir
kes Organ om en Gudstjeneste, som
han nylig holdt i Wisconsins Statss
sængsel i Waupun Der var 700
Mænd og 30 Kvinder i denne
Strasseanstalt. 600 as disse deltog
estex sri Villie i Gudstjenesten
Blandt Tilhsrerne var der Hvide,
Neste, Jndianere og Kinesere 68
var indsat i Fcengslet for Livstid
Hvad Fasten skal tjene til. »Phila
ierphia Leader« betragter Fasten
som en nødvendig Sæson til Hvile
.og Genopbyggelse, ,,ncesten ligesaa
nsdvendig for Samsundets sortsatte
Vitalitet som een Dag ud as lyv.«
Bladet taler am SelskabssSæsonen
svm en mageløs brillant Tid i Aar
— en naturlig Fjlge as Selskabei
lighedens Mangel paa Pragt i 1907
paa Grund as det sinancielle Trist
og om den Anstrengelse, som de
»sasl)ionasble« hat vceret udsat for
paa Grund as de ekstravagante og
sorsinede Selskabssimktioner. Nu
kommer Fasten og tilbyder en haardt
tiltrcengt Hvile til en Klasse as
Mennesker, der er unyttige nok til
at sortjene lidt Sympati.
Hei-til gtt »Th- Luth.« ftlgende
Mittagen Selskabelige Funk
tbner iblandt de rige er ille med
seidende sordsnnnelsgr. Me
deas der et megen unmendiq
Hei-w og Brust set-banden met
»dem saa Wer dette dog Me, at
-»Tsie. seien Mel man set-W.
deilivettrlenhecksenit
Proietkr osg Kometen
« For ,,Danfketen« — af John Larlen
Vor Tid er cig paa Profeter. Det
er heller ikke alene blandt det Falk,
der i Utah sidder Vant oni Cumos
rathøjens Statte, at Profetetne
færdes. De finde-J over alt og alle
Vegne. Morinonprofeterne er heller
ikke de enefte, der lpaar Løgn Der
er Profeter uden for Morinonkirs
ten, som man skal vogte iig lige saa
ineget for soin for Joseph Zniiths
Efterfølgere Tet Ekriftens Ord onl
at de ndoalgte slnlle forføres, om
det var mutigt, passer ikte mindst
paa vor Tid oa Slægt: og det er
forbavsende, hvor manae ellers nor
male Mennefker. der lader sig lede
bort fra Sandheden oa ind i de mest
forunderliqe Forviklinaer. Vor Tid
er i Zandhed en Tid. der prøver
Jndividet: da det Menneite, sont
ikke sikrer sig sin Grundfæstelie i
Guds Ord og Kirke, men lader sig
bære af Tilfaeldighedens Strom
kan være fikker paa at lide Sjæles
skade.
Det er ifær i de store Ulnkkers
Tid, at Proietier om Odelæggelse
florerer. Tet samcne gjaldt ved
San Francisco Katastrofen Aaret
efter Jordskælvet havde vi faaledes
Bei-g af en Doktor Z. F. Clark fra
Kansas, som efter 21 Aars Prassis
som Liege begyndte at prcedike og
pwfetere Med aabne Arme blev han
modtaget of de laakaldte »Gofpel
Missions« bernde, oa i Oatland
foregav han iaa at have modtaget
den guddommelige Aabenbaring, at
Staden Chicagso var dømt til at
blive aldeles opflngt af en Vands
flod i April, Maj eller Juni 1909.
Han udtalte oaiaa en Profeti om
Stillehavskystenz men da denne
Profeti var temmelia forblormnet on
en mærkelia Blandina af Lykke og
Ulnkke, saa er der itke noget at
beincerke angaaende dens sOpfyldelfe
Men ined Profetien om Chicago
forholder det fiq anderledesx Aar-et
1909 er nu godt forbi, on den ftvre
Stad Chicago staar endnn oa er
liae saa ngudelia ioin noaen Sinde
Jeq vcd ikke, bvor Tr. Elark for
Tiden opholder fig. men jeq ves.
at hans Lsgn i dette Tilicelde er op
daget. Det er nmligt at Etaden
Chicago, hvis den itke iøger Her
ren vil blioe odelaat Tet er en
sDonL der venter alt oa alle« lon
trodler Herrens Naadestilbnd Men
for at kunne i Sandhed bringe et
Budikab om Straf on iaitiastte Tid
og Aar-, san maa man viere iendt
af Herren, liaeiom Jana-J var: oa
da vil Proietien heller ikle ilaa iejl
Jugen, der er ndsendt ai den Hofe
ste. vil komme til at itaa iom en
Løgnetn
Oa Dr. Clarl er ikle den eneste
Man ital taae sig i Aat for disie
Hundreder af selvvalate Præiter on
Profeter, der fylder de anierikanfte
Byers Gader og Stroeder og stiller
sia op lom Leder-e uden Spor ai
kriftelig Antoritet. De lfeite af dein
beherfkes gerne af en eller anden
Enlidighed og Fowildelie. liaeiont
de i mange Tilfcelde drioes as Akt-e
iyge eller, hvad der er liae saa for
dsmmelsesværdigt, Lysten til at leve
paa Gavmildhedens Bekoftning.
Tet kan vel nok med Sandhed
siges, at en ftsrre Skare fplger Ti
dens Lygtemænd her i Landet end
i Danmark. Dei-for et de religiose
For-hold her saa ulmnmenhcenaens
de: der-for findes der her -saa mange
lmaa ifolerede religitse Partien
Alt dette taler ikke godt for den al
rnindelige Oplysniuq.
thdenheden giver ftg Udflag paa
W Wander. For næwærensde
beikæftiger For-dummen, —- en af
Uvidenhedens Ftlgelvende —- sig me
g
?
E
f
Z
Z
Z
Aar eiter Kristi Fsdiel ledE Peter
og Paulus Martyvdjdem i Iaret
451 kdm Hunnetnes store Nederlag:
i 607 begyndte Muhammed sin Miss
iion med Jld og Sværdz i 760 blev
Muhammedanerne slaaet tilbage ai
Frankerne unden Tipin den Strecke;
i 837 drdg Normannexne sejrende
fop langs Minens BreddexJ i 912 toq
Normannekne Normandie-i fra Karl
den Enfoldige; i 1066 blev Wilh-km
Erobreren Herre i England; if378
kom den store Splittelfe i den ka
tolske Kitte, under Pavcrne Urban
den Siette og Kslentent den Syvende:
i 1456 kotn den endelige Afgsrelie
mellem Kriitendommen da Mahom
medanismem i 1531 fik Henrik den
Ottende aa England Ubehagelighe
der med Paven over Kathrine as
Aragon; i 1607 grundlagdes Vyen
Jamestown i Virginiem i 1682 op
daaede La Salle Mississippiflodem
og i 17·59 indtog General Wolfe
Quebeck. hvorved Angeliakserne iifrei
des Oderherredømmet i Amerika.
Hvad faar vi saa ud af alt dette?
Jo! Vi faar nemlin den historiike
Kendsgerning, at Historiem Ver-den«
Slægten og Beaivenbederne gaar
deres Gang, enden iaa Kometer
kommer eller ikke; at
,,Lykke og Ulykke gange paa Rad«,
og at
»So-Miit dg Skyer de følges vg ad.«
Men hvad skal der san ike i Aar?
Ja, det er ikke faa godt at vide:
men vi hat- et Salmeord« fom sigert
«Alt staat i Guds Faderhaand«;
og den, der i Troen kan tilegne sig
dette, hat jo intet at frygte: thi for
en iaadan gcelder jo ogiaa det Guds
Ord: »Alle Ting tjene dem til
gode, som elske Gut-« (Nom. s, 28).
»Lad kun Elementek scnelte,
Herrens Okd skal ej forgaa.«
Det er Menneikets Vevidsthed om
Zynden, der er Grunden til, at det
frygter og ikælver, iaa snart der
forekotnmer en lille Forandringi
Elementernes Bevægelse Bevidst
heden om det dybe Fald fra Herren
iom man ellers er faa rede til at
bewegte giver sig nyt Vidnesbykd,
liver Gang noget uiædvanligt fere
ialder. Teriom vort For-hold til
Elementernes vg Naturens Skabek
Dar, iom det but-de viere-, faa maatte
alle disie Begivenheder, som vi nu
irygien fixiert vcere Glcedesbud og
kakebærere fra den Højeste til den
ikabte Jord og Slægt. Det faldne
Menneske er en mærkelig og sorge
liq Zkikelse Frægt nægter det i
Velmagtens og Lykkens Dage Guds
Tilucrrelse og Almagt; men lad det
blive vitterligt, at et eller andet
uiædvanligt eller ufvrklarligt findet
Sted i den fysifke Verdem og straks
skcrlver og bæver Spotteren ai
Frygt for en Ødelæggelfes Komme,
iom han trods Fornægtelfen føler, at
den ugudelige Slægt er hjetnfalden
til. Herrens Folk glceder fig, naat
de paa en uiædvqnlig Maade i Ra
turen set Herrens Almagt og Sty
relfe. Frygten tilhsrer Synden dg
dens Versen. Frygten er Vantroenö
Frugi, men den fuldkomne Kærligs
bed drivet Frygten ud. Herrenö
Falk hat intet at ftygte: intet kan
skade dem. J Futen er de tkygge
under hans Vingexs Skygge
Knox’ Udenrigspolitik.
Der er vel ncvppe noget Land i
Werden. hvor Handels- oq Industri
ftanden er sna begunftsget sont netop
her i Amerika Landets naturlige
Nigdomskilder bar man haft nasften
uhindret Abgang til, og ved spe
ciel Lovgivning hat man desforuden
opnaaet Fordele, der føaer del-es
Lise.
Handelen og Industrien hat lige
siden Borgerkrigen været «Uncle
Sams« Kcelebørm og som saodanne
bar han fundet fig-i mange af deres
Unoder. Omgaaen af Lovene for
at skaffe sig endnu ftsrre Fordel ha
rer til Dagens Orden. Kænkpesanp
menflutninger «finder Sted, snart
her, inart der, fauledes at der nu
er meget faa Grene af vvrt indviks
lede Jndustrisystem, der ikke kontrob
leres as nogle faa Mænd. Naor der
saa bliver kneben Plad3, sicher man
en ny Jndustri ved at steckte en højes
re Told pas en ellee enden bestemt
Handel-date
Men feli- en Doldferhsielle er it
te tilsttækkelig til et give dem det
fern-due Grillen-m- Nan tager
Witten-Mikro
skasse siq nye Felter i Udlandet. Saa
«ledes nu ved Udenrigsminister Knox’
sHenstilling til Kina om at laane
JPenge fra flere af Stormagterne
’til at købe Manchuriets Jernbaner
fra Russland og Japan for. Der
er jo netop et stort og rigt Land,
hvor man ved at faa en Finger med
i Spillet havde Udfigter til at histe
et umaadeligt Udbytte —- man lade
sig ikke forlede til at tro, at det var
af bar Menneftekærlighed eller
Venskab over for Kinn, naar man
hufker, hvad Stormagterne tillod
Tyrternc i Armcnien Havdc der iaa
iandt vceret en Dollar af deres med
i Spillet, skulde Pilzen inart have
faaet en anden Lyd. Heldigvis er
Ruslands og Japans Holdning saa
absolut afvifende, at der fortnodents
lig ikte bliver noget af det.
Knox bar itte indlagt sig megen
(Ve) Her-der paa den udenrigspolitii
ite Arena, og i Sammenligniug med
fine to dygtige Form-engere bliver
hans lille Person endnu mindre·
Men selv om ogsaa det er et Nieder
lag for vor Udenrigspolitih lad os
trøfte os med. at det var vel fortjent
Og overfor de Kapitalisten der her
ved er bteven berøvede denne glim
rende Chance. lad Sorgen være af
kort Varighed. Er det ikke not, at vi
bar tilladt dem at frarane os de flefte
of vore egne Rigdomskilder og anr
lig giver dem Etat ionr Folge af en
enorm Told paa indforte Vater?
Kan man forlange, at vi tilmed fkal
udsætte os for Krig med en fremmed
Nation for at fkasse dem Fordele
i Udlandet2 Er det derfor vi bygger
iaa itærkt paa vor Flaade?
Vi har forHaanden saa mange be
viölige Overgreb fra Kong Plutus
Side, at vor naefte Pligt er at faa
bans Magt begrwniet Som Fri
hedens Bannerbcetere lad os vinde
disse hedenfke Mennesker over oed
erelp af vore Missionckrer og en
fredelia og mindre egennyttig Uden
rigspolitik. D.
« Bolgebliuk.
(As PU
Jakob Niis fortæller i en as sine
Vener, hvorledes Roofevelt engang
Tet er nu vistnot en Gerning, fom
man vilde cintaae Var daarlig egnet
for ,,Bwano Tumbo’s« Naturel.
Og hans Virksoinhed i den Retning
sblev ganske rigtig af lun kort Vorig
hed To af de Drenge, fom harte til
hans Klasse blev en Sendag Mor
gen uklnr om en eller anden Gen
itand, hvillet havde til Folge at den
Part, der troede siq forurettet, final
IModparten en god Nyfeskalle, san
IBlodet ilsd. Læteren spurgte selvi
følgelig, hvem der havde været Me
ster for dette Stykke Alt-beide Ja,
det havde da den« oq -den. Nu vender
Roofevelt sig da til den anden oin
Grunden til det stete. Jo, den fan
rede liavde beugt faadan og saadan
et Udtryk (Skældsord, eller hvod
det nu var). Noa, sci. nam- det ei
Tilfceldet, saa hat du tun gjort
fuldlommen ret, mente Frem
tidspræsidenten -— Men dette kom
de ledende for Lin-, on de inntes at
jholde til den Anfluelie nt det var
en betrenkelig Sag med en saadan
Lærer i Sendagsfkolen Dette var
saa T. N.’s første og fidite »ein-eri
ence« i den Retnina.
. . O
Lad os nu der-re et andet Spørgsi
innal —— ja, jeg can iige, at jeg
hat nldrig set det beliandlet i vore
Blade hidtiL maaike fordi det er nf
apaite Beskaffenhed
Den helliac Strift leerer, at vi
slal vende højre Kind til dem, der
hat ilanet os pcm venstre s-« og give
den vor Kappe, iom hat taget vor
Kjortel — —- Nu altlaa, dette Prin
cip maa det jo være vor absolute
Pligt at indfsrerpe i vore Blrns
Sind, ilke sandtl Men da er det lna
sickert, iom noget kan viere, at hvis
vi felger denne Pligt, og hvis vore
Bei-n virkelig ask eilen hvad vi i
den Henfeende leerer dem, vil det
vcere dem lau godt som umuligt
at deltaae i. Undervisningen i voee
offentlige Skalen —- Fjr jeg selv
fik Bern, tog jeg alvorlig hint Prin
etp til Felse, at Psrnene llulde ille
häve Lov til at flaa igen eller til at
biet-ge liq, naar uapdragne Bester
til Drenge eev des-es M i Sinkt-en
Nu maa ieg tilstam at der er ikke
endet at gere end tilstaa det user
lige i at leere dem Lydiabed mod
Unt Primip — ja, det kan le nd
fest Mir M Skklftens klare Ord
m M steten Ist me me M
endet og mere end et san-di HelvedeJ
en ren Torturanstaltk da maa vi ans«
besale den Siedet-elfhde at det er
,.persectly right« med at sbaa til,
naar de bliver uretieerdigt forulems
pede
Jeg ded, der er andre end mig, der
bar gjort Erfaring i sden Retning.
og de er- kommen til samme Resultat
som jeg.
Ja, naar vi havde virkelige Lee
r e r e til vore BIrnl Da var det gan
ske vist en anden Sag. Men det hat
vi jo da vsrkelig ikke
Hvad er en 18 Aars Dreng eller
Pige selv andet end et Baru?
i i I
For en Tel Aar siden hørte jea
to Præster diskutere Berettigelsen af
N ø d v as r g c t. Deres Anskuelser
var diametrale Modsætninger. Den
ene merkte. at det sor den Kristne var
ganske oa aldelesrs usorsvarligt og syn
digt at betjene sig as noget Stags
udvortes, legemligt Vaaben, selv om
det var ham Livet om at gere. Den’
anden ertlcerede, at hvis s. Erö. Ka
tdlikkerne lsom der so stundvm uds
taless Frygt for) stnlde ivcerksætte
en verbnet Rejsnina mod Protestan
terms. da det kom dertil, at tvende
med skarp beveebnede Hasre stod over
for hinanden, sknlde det blsve ha n s
sørste Omsorg at skaffe sig en Ris
sel as bedste Slags, leere at bruge
den samt saa stille sig i sine Tros
brsdres Rækker.
Ved selv at have estertænkt Lu
thers Leere i Stristens Lys staat det
mig klart som Tagen, at ingen as
de andre Reformator-er havde starre
Lys i Vibelen end Luther.
Hvaid er altsaa hans Menan
om Nsdvcergets
Denne: ,.Saafremt nogen oversal
der mig i mit Hus og vvldelsg sor
griber sig paa mig og mine og vil
tilføse dem Stade, saa er det min
Pligt og Skyldialsed at sorsvare og
bestytte dem. Ligesaa naar saadant
sker paa Landevejen eller paa aaben
Mart. Terfor tan jeg oasaa tage en
Knjv eller Dolf med paa en Reise og
drcebe den, som vil dræbe mig .....
Sagen er for Nesten klar: thi naar
Øvrigheden ikte er til Stede xller
kan faas sat paa, saa træder F o l k e
retten i Kraft. Og den tillader,
at man sorsvarer sit Liv med egen
.daand, saa vel som at man talder
sine Naboer til Hjælp, hvilket Kri
ftus og hans Evangelium heller ikke
sorbyder. Thi rigtignok siger han i
Matth. 5, 39: ,,Dersom nagen giver
dig et Slag,« osv. Men hermed for
byder hans os ikke Nsdværge, men
tun den Heevngerrighed, sotn straks
sarer op og vredeg.«
J Principet vilde Luther altsaa
give den Medhold, som, naar Livet
var -i Fore, gjoride virksom Mod
stand.
Naturligvis menes hermed ikte an
det, end hvis der stulde sindes den
Kristem som absolut skke for sinSami
vittighed turde vove at gribe til
Sonst-d, men heller-e vilde miste Liv
oa Firliqhed det da hjertelig gerne
tillades hum.
-—,—
Roglc Jndtwk fta
det nye Japan.
Af Olfert Markt-.
(Gads danjte Magafin.)
Japan Immde Billeder af Japan»
Da de fmaa Bande med røde Sejl
og Søfolk i blaa Drcmtet og med
slfenbcnsfarvede Ansiqter begyndte at
lværme om Stil-et, vuggende i del
fopanfke Haus Raps-en og da Ky
5tcrms duktede frem med disse ma
leriste Fyrretræer of Løvtkæers
Form. oa endnu mete, do vi lande
de oq fao Hufene og Menneskene,
saa fagde vi til oS selb: Ja, rig
ttg, dette er Japan, det hat fea
alt samtnen set far. Pan Billeder
nemlig·
Hulene — byggkde efter Prineips
pet: Jordstælv, nemme at vpelte og
nemme at reife igen, of let Træ ogl
med Binduer of Gummipapit, der
ofte er uregelmædsig anbragt, at de«
lkte, ved at fidde pua en Meile-«
fkal befordre Hulets Qpsprættelfe li
geiom perforeret Papst Stuerne
—- med de kendte Warmen det bed
der ikke i Japan »cn Stne er saa
og san mange Ali-Jst men ,,faa oa
faa mange Maatter«, thi Stsrrelfen
er den famme over bele, Ørlqetx
oa be tiener paa sen Gang tom Gulv
vg Stol og Bord. MennefkenC —
iom smaa levensde Dukker t bet mik
kedt M, M de Wide, M
ISokkeiy hvot tun Siortaaen er fri,
fog de klapkende, lese thetpflea der
ygør Ganzen indtilbeM Kvindekne
med deres smaa, brogede Puder
bag paa (l)vad de skal til? Spsrg
vore Kvinder, hvad deres Tut-nn
re sknlde til i sin Tid?), med den
flade Figur, de snoevre Skorter og
de bedaarende, lilla Stoffe-r — sont
store Sommerfugle — i det blau
’iorte Haar; Barnet bærer hun naa
Ryggen Og Trceerne, ja Kamelien
stod i fnld Flor, og bag Kryptos
merietmser ined føjleranfe Staininet
og dunkeltgrsnt Løv jlnnirede gamle
Tentpler, oa da fsrft smsebcertræers
ne sprang nd, blen nete Japan til
en eneste rasende Drein.
« Men Landjlalnst et- doa knn den
ilonne Ramme: Wille-der del er
Menneskene Landskabet lan man
snart, Menneikene bliver Aaadefuls
dere for hver Dag.
Ferst var det det: Sknlde ieg
virkelia ver-re lomniet til Lytialigs
hedens Land? er dette ikte Verdens
Paradis?
For se nn Vornene: give-Es der
lnlleligere Vørn end i Japan? Alt
dreier sia jo oni denk. Alt kører nden
ont dem. De beheriker Gaden De
beherlker oasaa Hjemmet Jnaen
ilcender paa dein, ingen ilaar
dem . Japan hat« haft sine
Warnen-steh lange for vi lnwde
Bernehjeelpsdage Alle eliker Ber
nene. Hvad innes man oin et Trwk
fom dette fra den iidfte Krig7 En
ung. japansk Officer kommer ind
i et Missionærbjem i Korea. Rig
tia qlad er man ilke ved l)an1, men
han viier sia at være ret befleden.
baade i sit Vcefen oq iine Fordrini
ger. Han bliver ogsaa venlig be
han-dlet, og sinnt ban ital i Felten
den nasite Dag, slaar han sia til
Ro. Det er ifozr Bei-neue sont iaa
aanske icengsler darn. Forelskelfen
synes at oeere gensidig, oa der er
Sorg paa beage Sider. da han ital
af Sied. Ncefte Morgen tidlig kom
mer han ian - med fem eller ieks
Kammemter i Folge Familien bli
ver noaet alteret, —- indtil de derer
deres Ærinde De ital lige nu til at
bknde op, oa venter ilke at komme
tilbaae mete. Om de allesammen
maatte have Lov til at holde deres
Baby her et Øjeblik vaa Armen,
inden de skal irem for Fronten2
Se iaa vaa Ungdommem hvor
set man lydigere oa sønliaere Una
dom? En Pietet, der ingen Gesen
sek kender. Den er tidlia vaa Fcerde,
Unadomnien lier —— den Politibei
tjent der henne med Sabelen. iom
ikal passe paa as alleicnnmen, er
han start mere end en ftor Dreim?
Oa hvor jeg set hen — Sporvoanss
kondnltsrerne, Posiekspedienterne.
Jernbanemcendene. knap udvoksne
Drenae, hvadP De er nn nok lidt
ældre, end de let nd. Men alliges
vel er de lvcert unge: thi man sin
der det natutligt, at laa inart Son
nen overhovedet kan beitille noaet,
soa tager han fat og ladet- Fadeken
trcelke sig tilbage og nyde iin Hvile
Oa disie Fædre, vil man ie en
Heiliqhedl En Tid det tager baade
at sige Goddaa og Form-L le blot,
tre Gange, site Gange, nok en Gang.
det dybe, halo iidelæns But, imens
der udveköles en Rækle qeniidige
Behageliaheder: og faaledes overalt: ·
her niærkes intet til den veltendte,
malkontente veiterlandike Bett-agi
ning, der opfattet enlwet niedreji
lende lom en Stagg Fredssorstyrker
og Konkurrent: overalt kommer man
hinanden venligt og hofligt og smis
lende i Mede. De maa have det
aodt med hinanden alleiammen her.
Den Flid, her berstet-! Det var
tidlia vaa Moraenftunden di ais
gennem Stationdbyens HovedgadH
i alle Verstehst-, i alle Butikkek
iad de, gamle og unge, ivriat bsiede
over deres Arpejde Det var sent
paa Mienen vi kom hjem: fande
llg oni de ier iad der endnn, liae
iaa tot-ine, lige iaa beiede —
Deres Tappethed kendte vi. Det
var den, iom indtog os alle i sin
Tib. Thi lksnt vi var lamme Fqkoe
iom Nat-lerne den Gang ved ieg
ikke andre end Professor Plum, der
holdt med Ruthe-ne- Vi andre var
Alls begeistrede for de lmaa Japa
ner-O lom sunde det utrelige Un
iortalte de, men maaske det We var
sandt, at de for Tiben tvede ita« t
at sptnnne med Senat-, afstjre Det
dnkse net-, lade det igea under san
.det. lot-» laa at dukse ev et holt an
detsted oa spie paa nip. Wen-Kei
W Ia- Ie alte M VI III
i