Or
»Yanl’heren".
et halvngeutlig Nyhedss ok, Dplyss
ningsblad for det haust Falk
i Amerika,
asgtvet al (
DAleH L1’TII. PUBL. HOU8E» .
Blatt, Reh-.
,Dausteten«« ndgaat hvet Tirsdag og Ftedag
Brit pr. Aufgang.
De Formel-e States sl zo. Udlandet III 004
sladet umlag i Form-U
SCHMan Betaling, Adressekaanvring vg!
ander angaaende Bladet Muster-N
DAleH LITTIL PUBL. HOUSE.
Blait, Nebr.
,
Iledaltsn A. M. Inder-sein
Ille Bldtqg til »Dansteren«g Irrt-hold
Ithudllngeh Kotrelpondancet og Dunkle-«
If ruhet Iri, bedes Chr-zieren
A. M. Anderser Plain Nebr.
Entoted at Blsir Posmfthe as set-end
als-s wettet-.
Advent-ins Rates made known upon
Ippllcctiom
J Tilfælde af Uregelmæssighedet veo
» Man-lieu liebes man kluge til det steblige
seht-ist« Skulde bet ilke hielt-e, bedes
mhenvende sig til ,,Tanlketen«s
sont-L
Nur Lcleme henvmdet sig til Fall, der
MeteriBladet,-nten m at tsbe bog dem
eletlot at tm- kplvsning om bet avettekede,
jedes De altid omtale, at De lau Inn-risse
Ikutkt i bette Blas. Det vil væke til gen
IUI Nym.
Den lutherske Kirke har iflg. »The
Luvh.« en ganske bewdelig Virksoms
hed i Italien. Der findes Kaiser
wertheriDiakonisser i selve Rom
hvor de hat et Diakottissehus. Der
sindes i vor Tid aabne Døre over
alt.
.
«ftlelse og industriel Intelligenz
« eippet Kredit for, siget »An Luth.«
» es stet« M i stn start-appeti
Den russifke Czars Bruder hat
forvoldt Ubehageligheder i Fami-;
lien ved at regte en Kvinde der har?
flere Skilsmisser pas sin Ding-!
Hans Moder vil ikke fnakke til ham,;
og Nikolaj figes at viere rasende Det!
forefaldne vilde sikkert ogfaa væreJ
en Skaudaxe for euhvek som herst,!
end sige faa for en Storfyrste og en;
Kejserfmnilir. !
Dei gule Metal, Guldet, som pro-»
duceredes i de Formede Stater sitt-«
ste Aar, del-b sig til 899232200
Det er en stor Sum, men alligevel
ikke uden en Tyvendedel of det, som
det gule Korn, Massen, beleb sig til.
Landkag er fordelagtigere end Mi
nering trods al Tale om hvilke For
muer, der kan graves ud af Miner
ne. Og Morden er ogfaa bedre paa
Formen end i Guldminerne
Det paaftaas efter tilsyneladende
paalidelig Kilde, at Geweer
Hughes i New York hat været nsdt
til at spendete 810,000 otn Arn-eh
fotuden hans Jndtægter, i den Tid,
han hat været Guvetnsk i steifer
staten Detie unseres sotn en Hooeds
grund til, at han bestemt ncegter at
modtage Nomination for en ny Ter
min. J Privailivet kan han finan
eielt fom Sagfsrer bedre sin Stil
ling.
Den danske Nation, engang den
fattigffie i Europa, paastaas nu at
eje sttrre Rigdom ,,per capita« end
Folket i Tyfkland, Norgr. Seen-ich
Frankrig eller Holland. Dei danike
Fell hat ogsaa vift tydelige Frem
sttidt i Santfundstzwroh Nationckli
Alt deckte give-: vi de luthetske Prin
Nen hvad sag Not-ge, Syerrig og de
Oele af AM, seen ogsaa er lu
We
W
seiner Hinz-u qivek Hei-spukt
M eme nationale Slwei Venerelfe
Det sidst modtagne Nummer af
»Kors og Stierne« indeholder bl. a.
Levnedsfkitser og Billeder af Læs
rerne ved »Er-Jud Viert-« Skalen i
Des Moines, Ja. og ledsages af et
Tillæg med baade »Den danske
Kicke"s og vott Sagtfunds Priesters
Abtes-sen Jfølge denne Oversigt
hat »D. d. K« 67 Præster, og
»D. for. d. F.« hat 106. For vort
Samfunds Vedkommendc lider
Adresselisten dog af betydelige FejL
Den er ikke korrigerct ap tkl Nyti
aar, da Bladet er udgivet.
Jngen at misse. l
Som omtalt holdt Chancellor
Avery fra Nebraska Universitet for
leden et Foredrag paa Tana Col
lege over Emnet: Smnmenligning
mellem tysfe og amerikanike Sto-«
ler. Denne Sainmenligning stati
tede han nied en Udtalelse omtrent,
som saax ·
J Tyskland pleiek man at dele dez
studerende i tre Jllasien Den eneE
Trediedel gør man ingen Regningl
paa, den bliver icke til noget. En’
anden Trediedel bliver lcerde Bog-»
orme uden videre praktiik BetydninM
Den vorige Trediedel blioer baadek
leerde og praktisk dnatige Memb
l
f
og det er med denne Trediedel forq
Øje, at hele Studiet er anlagt. (
J Amerika hat vi ikte Raad til
at mifte hverken een eller to Tredie-1
dele. Vi maa tage Heniyn til deml
alle, sage at bevare alle og gere
dem nyttige Burgen-. Repnblikken
ttænger til dem alle.
Det for-holde sia med .s·-«’tolevæse-l
net i Tyfkland og det vorige Euro
pa, som det maa. Vi tænker ilke
paa hverken at godkende ellek at
kritiiere Chancellorens Udtalelse i
saa Henseende Den fanr staa for
hans egen Regniiia. Men det var
hans sidste Ord: »Vi maa tage Hen
iyn til dem alle, Vi bar ingen at
miste«, der fceftnede ija has os.
Det var for Reiten ingen ny
Tanke. For kort Tid siden fortes
der ved en ois Lefliabed blnndt en
Flok unge Menneiter Samtale om,
hvad der kan got-es for at reddes
Samfundets Stedbsrn icerlia de
smaa. Den nævnte lldtalelse af
Chancelloren gav Spcending til
Tanken
Der bebe-Des in knn et flygtigt
Blik paa det Menneskeiamfund ni
lever i, for at opdage en fiel Tel as
Synd og Laster, Fattiadoin Nod on
Usselbed, og for at ie, at en Mel-na
de Menneiker qaar nnder oa oil
fortabes i al iaadan Elendiglied
Optimiiterne — de. der ier alt
fra den lyse Side —— panitaar, at
vor Tid er langt bedre end de
sonndne Tider. Pesiimiiterne —
de, der fer alt ira den met-t. Zide
—- paaftaar det modiatte
Vi bryder os ikke oIn at asre
Sammenlianinq mellem Fortid oa
Nutid i faa Henieende Men een
Ting er klar nok — der er Overflod
af Daarlighed i vor Tid. Der er
fuldt op’at kæmpe imod oq at ar
befde for.
En anden Ting er lige saa af
gjort —- hvis vi ikke fsret en kraf
tig og vedholdende Kamp imod
Perdens Uslelhed og lætter godt i
Siedet for ondt, iaa vil Ver-den gaak
tilbcige i Stedet for at gaa fremsj
ad. lDen vil blive vcerre i Stedet
for bedu. H
Den Danke, at en hel Del Men-«
nester maa lakke dagew- miftes, for-!
tote-, den hænger usie fammens
med det gamle Hedenfkabs Kastesj
dreien og den moderne vantw Ver-!
den« glatt-wesen H
Neu den Ist obsolut banwles
fta det kristne Gan-fund ,
fl Nie- og Massen-sen er freut-!
used for Kristrndommemx lelv am;
fdet er kendt og findeg indenfcsrf
MMW Grenfet Den krist
lf —I
—
Adelskab, som Menneiket oprindelia
skabteg til. i
En jaadan Betragtning ismmerj
sig for en kristelig Civilisation Alles
bsr med ogfaa i dette Liv. Alles
hsk Wes pp til at otive nyttigcl
Borgere, nyttige Medlemmer afs
Samhmdet, nyttige for sig selv og"
andre.
De bør lsftes op af Synd og
Last, op over Nød og Elendighed
op over alt det, der leder til For
tabelse, op i Guds Btrns Abels-.
stand, saa de kan have Haab ikkei
alene for det Liv. som er, men og-·,
saa for det tilkommende. l
Men — hvorledes kan dette ske?
Ja, det var Spsrgsmaalet, der
drtftedes ved nævnte Lejlighed. This
at det burde ite, derom var der
inaen Ueniahed
Her skal vi ikke gaa ind paa en
Drøftelse af Midler og Maader,
men nøjes med at udtale et Grund
syn.
.,Lad dig ikkeovervindes af del
onde, men overvind det onde med
det gode«, formaner Paulus.
Dei er Sagen. Tag sprst Siate
paa det gode. Hav Tro til
detg Magi. Tet gode hak dog
sejret i alle, fom gav sig hen til
det. Saaledes for og saaledes frem
deles.
»Lad dig ikfe overvinde ak det
dernæst Sigte paa den enkelte
og dig selv fsrft Jntet udrettes
her i Flot, ikke heller ved at gaa
til andre fsrft
Een for een drages Mennesker
ned i Synd ag Last: een for een
maa de bevares eller oprejses, om
de er sunkne
,,Lad dig ikle overvinde af det
onde«. Det forudsaetter Menneffer.
som ikke er overvundne. Og her
maa vi i fsrste Raekke tænke paa
Vol-neue særlig da de Bern, som i
Dort-den er bleven Guds Birn.
Det er Grundsynet, det gælder
om at tilegne os, hvig det i nogen
Grad fkal lykles os at redde Men
nefker fra at fortabes for Tid og
Eviqbed, — om det skal iykkes at
komme Samfundets Stedbsrn til
Hiælu
Alle er dyrebare —- ingen at mi
ste— det godes Mast til at sejre
over det onde — tag Sigte paa
den enlelte, dig felv first — hussk
Forudiætningem Barnet, der endnu
er under det godes og ikke under
det ondes Magi.
Og det gode, Paulus taler om,
kender du fo. For ham var Gud og
Gud alene det godes Ophav. Gud
aabenbaret i Ktiftus Jesus er det
avdes Jndbegreb og Kilde.
Dei er altfaa Maalet, at .han
maa iejre i de enkelte, for at de ille
skal mistes. Skal nagen mistes, iaq
er det ikke Guds Skyld, og lad det
heller ikke være min eller din Skyld
Mond paa vor
Hjemmemissionsmatlc
Vi anser folgende redaktionelle
lldtalelse i »Ehe Luth.« Værd at
oversastte da meddele Vore Lcesere:
Økonomj bar alrfor ofte bevæget
vore Missionsbestyrelser til at an
sætte uerfarne og inkompetente
Mir-nd pau vore illissionstnarket
Men Missionsmarken frei-ver de
allerbedste Mænd, som Kirlen kan
skaffe. En stor og velorxmniseret
Menighed, et gammelt Kald med
sine Traditionek og Forbsndelser vil
holde samtnen tkods Præsten. Men
Missionsmarken kræver indsigtss
sulde, vakmhjertede Mir-nd, som bau
de lau prædike og vcere Hinder
Misslonæren btr være slcerk —— le
gemlig, intellektuell, praktisk og
aandelig. Men at forsyne vore
Missioksstationer med saadanne
Mænd, det betyder, at Kisten maa
sløtte dem bedre end hidtil Arbei
deren er werd fin Lin. Dersom vi
kaldet billige Mænd, saa man vi
deute middelmaadige Resultaten Dei
er et Under, at vi hat hast saa man
ge trosckste og dygtige Missionærek,
som vl hat« Men naak vore Be
stytdser dg vor Kirke kommer til at
handle ester det Princip, at de stærs
feste og dygtigste Mænd i Kissen
skal anseettes i ,,Stillinger langt
Fronten«, saa san vi vente Sejre
paa Mission-markan, hvowm U
hckdtil ill- har drinn.
M Mie, at mustaamde i det
Mndstemvcrdatlæse våai
We en M Amt-nie
O
Henfarne Tiber
(Af P. V. A.)
J Aaret 1465 (eller 66), den 27.
Okt» fødtes i Rotterdain et Drensl
gebarn uden for Ægteskab, iom paa;
iin Fliis naaede ftor Bernmthed Det!
Dar« E r a s m u s, en af Reforma-!
tionens samtidige » Hans Faderi
døde tidligt, og hans Fortnyndere
inød ham sin Arv fra, idet de saa!
godt som tvang ham til at gaa i
Kloster. As dette Hundeliv flap han!
heldigvis nd idet en Biikop tog ham
til Seite-take og hjalp ham iiden till
at ftudere Han blev ved Flid, Af-.
haldenhed og medfødt Nemme sini
Tids ftørfteMester i Latin og Grwik.
— Her meddeles nogle Prøver af, i
hoorledes han stren, og hvad hanl
ikrev am. ·
Saalcdes siger han am Tiggersl
munkenet «
»Der er en ussel Klasse Men- ;
nesker, de er af lav Grad, men fnli I
de ai Qndikab. De er ikke mindre
imudfige, ikke mindre vcertiineligel
end Skarnbasfcr, og ved en egen
Karaktersgenftridighed er de oftei
idet de ille kan gare nagen dødeligi
noget godt, til Besvcer for de store.
De afskrcetter ved deres Hæslighed,i
gar Forstyrrelse med deres Spek
takel, kraft-der med deres Stank. De
summer rundt am os, de klceber
sig ved os, de ligger paa Lur efter
os, faa det afte er bedre at være til!
Uvens med mægtige Mænd en at
angribe disie Sknrnbasser. hvem det
er en Skani at overvinde, og hvem
ingen kan made eller stille sig as
med nden at besudle fig. —- — Nag
le blandt dem driver en godt lan
nende Forretnina med deres Tig
geri. idet de gaar fra Hus til Has
ikke for som Apoitlene at bryde de
res Br-d, men for at betle det. Ja,
de trcenger sig ind i Værtshuie,
ftiinler samtnen paa Flodfcerger.
travler op i reisendes Vogne og
forsprnmer ingen Lejlighed til at«
afceske Falk Gover, faa de volder
almindelige Tiggere Stade ved at
gaa dem for nær i Haandværket.«
J et Brev til Luther hedder det
bl. a.: ,,Gamle Jnititutioner kan
ikke kykkes op i et Øjeblil. Roligt
Argument lan ofte udrette mere
end lomplet Forlastelfe Undgaa alt
Skin af Oprmn Hold dig relig.
Bliv ikke vred. Had ingen. Bliv
ikke for ivrig over det Rabaldev
du har giort Gid Kristus maa
give dig sin Aand for sin egen Æres
og Berdens Bedsteö Skyld."
Andenfteds iiger han: »Luthers
Parti hat opfordet miq til at ilutte
mig til dem, og Luthers Fjender
har gjort deres Bedste for at drive
mig dertil —- ved deres voldsamnie
Angreb paa rnig i deres Prædikes
net. Jngen af dem har haft Held
med fig. Kriftus kender jeg. Luther
kender jeg ilke Jea hat intet sagt
uden det, at Luther burde ioares,
ille knuies. Bi maa taale næsten
alt hellere end at koste Verden i
Forstyrrelse Tingenes virtelige Fak
ta stal ilke plumpes nd til enhver
Tid og paa ethvert Sted eller i
ethvert Selstab. Jeg var den førfte
til at madicette mig Offentlingsrels
sen af Luther-s Bøqer Jeg anbe
falede Luther ielv ilke at trykke no
get oprsrende Jeg frygtede nahm
at Revolution vilde blive Enden. on
jeg vilde have gjort mete, hat-de jeg
Me frygtet for at blive fundet stri
dende mod Guds Rand.
Med Heniyn til Luthrr selv saa
jeg, at ja bedre en Mond var, io
mindre var han Luthers Fig-ade.
Kan det være ret at forfplgk en
Mund af et uplettet Liv, i hol-z
Skrtfter her-inte. og udmærkede
Maend hat fundet faa meaet sit bei
andre? Paven hat- ingen verire
Fiender end sine taabelige For
lvarere Han kan knuie hvem lam
helft. hvis det behaaer hasti, nsen
txt Keilerdtmmh der tun heller
pas sengt vaeer ikke ved. «
Ved at brænde Luthers Bauer
III- J tenfe edel-s Voghylder for
hern, men J san ille renfe han nd
qf Dis-mästet- Sind.
Iarbandelier og Tini-Ils- sfan
WD,W Jlden i« Meh«ikket,
seen- den teil hryde nd iiaertere end
M Sinkt Ballen fratog Wie
Luther« han« Iennen og den vaadt
siegen for paper-. . v
M bidrtmmed at Riesean Rand
dmskas Wde en Denk-kenn Sen
hf W Its fees-set OW»
aøt den fyge værre Det iagde ieq
nylig til Kotigen af Damm-M Han
lo— og svarede, at en .·.t"le Das-Es
nat unyttig. og at det hele System
bcbovede en Udrensning. Hockd sniu
anqaar, jeg er en Fredeiis Mund
o; hader Kett-lett
,et er en nem Sag n kalde
Luther en ,,fungus« —- det e. ilte
nkmt at ivare osant
Man kaldek mig en Lutherasier.
Haude- ieg blot givet Luther laa
meaet iom min Lillefinger da fkuls
de Tyflland have set, hvad jeg kun
de gere. Men heller-e vildc im de
ti Gange end volde et Skisina«.
Til Melanchton hedder iset i et
Brev bl. a.: »F Almindeliqlied
her feg intet itnod de eocinqeliskr
Lætdomme, men der er meget i
Listhers Laste, iom ikke behage-: mia.
Han overdrivcr alt, lioad han miser
ved. Tro illa at jeg fhl modiastte
mkg Evangeliets Sandhed Je-: over
iaa mange Fejl hos Entn, at ikke
ien iknlde skade Evan.1:::ie:. Jea
banden Mcnneikelieden vil blin
lredre ved den bitteritwrks Medicin
iimi kmr givet. Maasse US liebooedc
en Mem-, iom brugte Kniv os. Busen
dcim '"
kil Pavcn (Hadria.1 des-. 6.)
fkm Emsmus et Bren. hour isls
acad-e site-kommen »Edes«3 Heilig
iicd koste-mer mit Nzrn og øniker
It ie nu, Jeg sknlde gai nicd For
nøieiie- hvis mit Heldred nllod det.
Men Laien over Alperne es imm.
Logi undekvejs er snavset og ubes
kvesn Tunsten fra Donau-: er uma
ls·li(i. Bitten er sur og Uolder am
Men. Da til at skrive nin Luther
hnr ic» ikke Leerdom not. sen Pakt
iiqm im holder med But-cr, iordi
qu itle siaar ham itnoZ. Cis anden
Dadin mig, fordi jeq moditnats
han« Jkg gjorde, hvad jea k«i::de.
Jeg meidkde ham til at -wlde Rande
oi im giorde derved kun tun-S Ven
ner ti- mine Fisndetc Mir-. qui-Irrt
pet on endet for at vif2, It vi cr
ringt-. Im kimde finde hundred-.
Sfr istcder. hvor Paul is lynes a:
last-e dot samme- som de «:-.d«-nnc1
Joc— Irsher. Jeg anede Eis-. hmd
der iixilde komme. Je; tilitaar, at
ieg liiakr til at lætte dst i Gam,
nsen im var altid villig til at un
dsrlnste Kirkem hvad jekx skrev De
der c .befalet Mildhed. Hader Edei
bedii. Ebers Hellighed Iniker at
bringe Tingene i Orden og siger til
mig: Korn til Rom! Sktiv en Bog
ni ! Las-dein Erklaer Krig used bau
Ismstil —- Komme til Nat-U Be
fai en Sklldpadde at iinuel Dcn
il since Giv mig VII-mal Im
sitzt-n git mig min Undanks-kraft
«ilbagek Hvis jeg lkriver nssget i
Rom, vkl man tro, jeg er :. ::.-rk-bt.
Strich jeg med Mondes-ils, ril
dn feines ubetydeligt. Bnmer ica
Lukhers Stil, vil det være at rsre
ou i » Hvelperede«.
W
Japan.
Eiter en lang, men i alle Maa
der udmærket Reise-, naacde vi Ja-«
pnn den 8. December Det var lidt
Grcmvejr. on det hele laa i det
taugt-de da yi først kunde stimte
Japans Fenster-. men dct klarede, og
i et dejligt Solskinsvejr fteg vi i
Land i NagasakiSom vi gled ind i
sonnen oa endnn ikke kunde se
Vyecn fordi den ligger omme i en
Bunt, soa vi en lille Miste med
Koriet. Ja, den var katolfk, men
Korfet holdt alligevel sin korte,mæg
tige Prwdiken for os, —- det var
vi kommet for at plante, — Ordet
diskom sknlde vi selv leve paa oa
forkynde for Japaneserne.
,,Det usædvanlige stete, at vi kom
en Daa for tidlig, faa vi ventede
ikke at træffe Pastor Winthet. Men
vi hade allekede laer at man Lan
klare sig med Engelsk i alle Havnes
,byer, og det ask ogfaa meget godt
her. Vi havde lige faaet Kasserterne
toldbesigtiget, og en Mond havde
faaet dem paa en thekvoam da
Pastor Winther pludselig viier fig
og der blev Gliede i Toll-baden
Saa blev vi alle i Nagasaki om
Ratten, —- kom til at bo has en
keiften Japaneier, gift med en Ame
rfkanerindr. Don talte godt En
gelss, og vi var omtrent iom hiern
me med des krame- Nceste Dag
standsede vi i Saga hoc Missionær
Tini-MU, —- vi maatte nenelig
ikke naa Kamme for tidlig for ikke
at fsnffe dem, fpm vilde mtde os
paa OW.
» ——Ts
J Saga saa vi os am med Pa
stor Tippard som Leder. Ester at
vi havde gaaet et langthtykke og
set paa Bhens Mærlveerdigheder,
men dog mest vceret til Skue for
nysgerrige Japanesere, skulde vi hil
se Paa deres indsødte Evangelist,
og her for-sagte vi sor serste Gang
at sidde paa japanesisk Bis --— en
meget ubehagelig Stilling. Te og
Kager blev straks ferneren og vi
sptste mere af Heflighedshenshn
end af thi.
Om Eftermiddagen slnlde vi saa
endelia til Kumme, —- det var 10.
Dec. Paa ncestsidste Stanotpmsdtes
Pastor Yonemura o—:-, Iuen da vi
Isaa naaede Fiurmmh var der en
stor Floh sont toq imad os, —
Mænd, divindeL unge og Bern.
Nogle as de unge Mænd, som læser
Engelsk i Skalen, havde faaet rig
tige Vesiomsthilisenek sat jammen
paa Engels-L Sau gik det i Flok
og Folge nennem Bhen, niedens
det ikke Inangledc paa Tilsslnerr. Vi
straftejo vor Fod paa regte dansk
Mauer, og Japancserne trippede af
sted paa deres scere Trcefko det
Ibedste, de kunde, men blev snart
bagefter. Dette gav Pastor Yones
mura Anledning til den Bemer
ning: J maa hellere tage Kot-set
op med det sanuue ag vente efter
os. Uden for Paftor Winthers Hus
sliltes vi, —- de gik hver til sit, —
vi slulde bo her soreløbig. Her i
Hjemmet var en glad Hastidsstems
ning, og vi lunde lun være glade,
sordi vi var naaede hertil.
Men næste Dag slulde der vcere
stor Fest, og det var der, —- det
Ivar Velkomstfesten Kirlesalen var
fpyntet saa nhdelig, oq i stoke for
sgyldte Bogstaver stod der »Wel
:come«, — det var vor teologisle
xStudentT MatsumotosArbesde Der
sblev holdt og læst manae Velkomsts
ital-k. Hva d dek hcev sagt, sit oist
sikle interessere, men nmaske Taler
Ine En ung Pige, en as denne Mis
ssions første Sendagsskalebsrm bsd
EVelkammen paa Sendagsskolens
Vegne Mrs. Yonemura vaa Kvins
sdesoreningens Beam, —— en japa
nesist Methodistpræst paa Geesters
ynes Vegne, —— en as Bhens Dom
lLcnere paa de Kristnes Vegne. —- en
sung Mand paa de nnge Mænds
"Forenings, »Tavids sem glatte Ste
neö« Begne og Pastor Yonemura
paa egne Vegne, —- det var vist alle
Vegne Men hvok var vi over
raslet og glade over en saadan
Madtagelse. Det vidnede om som
saa meget siden, at her er en lille
lFloL som med Liv og Sjcel er med
i Jesu Kristi Riges Arbejde
! Naturligvis, det er knn sam en
ganske lille Spire i en Ørlen, men
dog en levende og kraftig Späte,
«sam slal ved Guds Naadeckpkede sine
Grene ud og skygge sar mange met
te Vandrere. Naar den lille Skare
Kristne her sammenlignes med de
85,000 Hedninaer her i Bhen, da
er der langt tilbage.
Paa Reisen herud sra Nagasaki
kam vi igennem mange Smaas
byer, hvor der endnu ikke har været
praediket Jeg spurgte. hvdrsor in
gen reiste ud og prædikede sor dem
og da svarede en engelsk Missio
nær, at det vilde vcere umuligt, —
«de vilde ikle have Begreb am, hvad
der hlev sagt. Det, csom sørst maats
te agres, var at sende en indssdt
fhen paa et saadant Sted og lade
s
ham undervise dem am de aller
fsrsle Begreber om Gad. Ferst der
ester kunde det lade sig gsre at prev
dike sor dem. Dersor skal der
geres en uendelig Masse Arbesde
endnu, ssr Masserne kan- naai.
Maatte Herren selv stemskhnde Da
gen· —- Venlig Hilsen sra os alle!
J. P. Rielsen
Jst-ists Sonne l—ll.
J alt 330 Sange
I
i Disse to fortrinlige Sange-Sam
Ilinger med Musik og nndeklagt
Trift, hvoraf aller-de 6 Oplag er
trifft, faas nu indbunden samtnen i
net oq folidt grsnt Shirtingsbjnd
med Guldtryk for den meget befieh
ne Pris af 85 Cents. Er særdeles
vel skikket til flerstemmixk Sang
Brugei allerede af mange af vore
Sangkotn —
Dtutifh Lust-. Publ. Dasse,
Mit, Uebr.