Oasen
(Avaar Marias Hansen.)
»Von grsnne Gkæsgqnge ladet hatt
mig hvile« Sal. W, 2.
Jeva
Genoprettclsens Alter.
Paa min Reise fra Danmark tilbage til de Forenei
de Stater kam jeg til at ophalde mig et Par Dage i
MantteaL Canada. Den ene af disse Dage var en Sen
dag. Om Formiddagen var jeg i en protestantisk Kirke
til Gusdstjeneste; am Estermiddagen gik jeg ind i den ka
talske »Vor Frue Kirke«. Jeg oed ikte, om jeg nagen
Stände hat set en saa rigt udstytet ag smykket Kirke sam
denne. Dens Højaltet var af det sineste Marmor og
straalede as indlagt Guld, dens Prædikestal havde det
dejligste Trceskcerfngsarbejde; den blev baaret as de to
Prasetet Esekiel og Jeremias, ogsaa Snitvcerk i Le
gemsstsrrelse Der var en katalsk Hsjtid i Kirken med
en Masse silkei og starlagensklædte Prcester, Katdrens
ge, Regelseskar, Lys og Vievand. Der blev messet ag
sunget paa Fransk, og jeg forstad intet as det. Det hele
lignede mest en gudelig Komedie Jeg saa paa Fore
stislslingen en Tid, gik saa ned ad en as Kirkens lange
Gange med Vemad ag Harme i min Sjcel ag fpurgte:
naat man disse herlige Gudshuse, som den katolske Kirke
har Alser skal komme til at genlyde as Gnangeliet2
Naar skal Mcend sam Luther, Beck, Frimadt, Birke
dahl, Spurgeon, Maody, Hauge opløste detes mægtige
Rest under disse SvælvingetP
Ved Kirkens Udgangsdsr var et ejendammeligt
Alter, sam lagde Beflag paa min Opmærksomhed. Det
bat Ravnet «Genaprettelsens Alter«· Foran
det stad en tu MarterpæL hvarpaa hang en Hammer, tre
Nagler. en Tann, en Jernlcenke ag en Stige; disse Red
skaber skulde jo minde am Korssæstelsen paa Golgata.
Paa Alteret stod et simpelt Trækors, am hvis everste
Ende var vunden en Tornekrans. Og saa stod der
site-yet at ved dette Alter kunde man finde Genaptettelse
og Forladelse for ,,Gudsbespattelse« og ,,Helligbrsde«
(Sacrilege). Haarledes saa denne lavede Genoptettelse
saregik ester katalsk Opsattelse ved jeg ikke. Men jeg
stad lcenge saran «Genoptettelsens Alter« i »Notre Da
me Ksirken« og gik fjkeleglad bart sra den; thi det klang
i mit Hierte, hvad der staat skrevet i Hebr. 13, 10:
.,Vi hat et Alten« Dette Alter er vor Hetre Jesus Kri
stus. Han er baade Alteret, Offerptaesten ag Ofseret;
han er alt til var Frelse og Genoprettelfe.
Hat nagen begaaet Helligbtsde hat nagen gjorst sig
sthldig i Gudsbespattelse2 Ak, naar Hiertets Bei-mit
telse ag Livets mange Synder blivet prwede i Guds
Las ag vejede paa Helligdammens Vcegt, da vtl nævnte
Misgetninger og mange andre nok agsaa findes, am
Be just i hdte ag groveste Forstansd, saa i den sinere ag
derfat Maske ogsaa fatligere Form. Nak, hvor state
og mange dine Shnder end et, hvilket Navn de end beer,
hvor dybt du end er falden, saa er der Gen-api-ettelse ag
Frelse for dig paa Jesus-Altetet. Kam og last dig ned
sat den astede Frelset, bekendt din Synd ved hans Fad
knæl ved hans hellige Alter i Bad og Tro, og du skal
hqte hans Ord: »Din Tro hat frelst dig, gak bort med
Fted.«
Til dette Genoprettelsens Alter maa Guds Bsrn
Lamme igen ag igen, naar de hat syndet. Gud ste Lav.
at Alteret flhttes ellet nedrives ikke, selv am vi snubs
lede og faldt. En Præst fagde paa sit Dødslese: »De
Synder, jeg svede sam vantra, er ikke de sværeste: men
de Sonder, jeg hat gjsort under Naaden, piner mig
mest.« Aa, det er samt, at vi er saa sotdærvede, at vi
kan synde under Guds Naade Men det kan et Guds
Barn gere, ag dets Vierte bledet der-under ag vaander
sig i Smerte. Maaske Lhat du, som lasset dette, begaaet
nagen Sand, sksnt du er et traende Menneske. Ja, det
et grimt med den Sand. Men has Jesus er Genoptets
telse. »Peter faldt, men blev aprettet ved chans Naades
M Arm-« Det skal du ogsaa blive, naar du op
rigtigt staet hom.
Her ingen Brede findes,
Vor Straf var Jesus led
Og alle Saat farbindes
J Jesu Blad og Sved:
Her ængstes intet Hier-te,
Al Fare et sotbix
Thi Jesu Dsd ag Smerte
Hat gjaet as ganste fri.
DANA KOLONl
i Alberta, Canada
Vur ins-sto- Ekskursinn fil ichs eint-Ska
l(«l()njj Alberti-. Costa-ist« nigaar fm
Cnuncsjl Isluf·t«s, la» den 1. Nat-ts.
Gm- med og sikre Dem et stykke Land.
Jernhanksn komme-r (le-r«igenm.sm ist-m
« mer, ug da vildc vi gerne Se noglc(1-m- H
k ske Ast-nd slfm Sig necl ien eller and-m ,
: Forretnjng i den opvoksende By. Z
; - »Ur-mal Trip Ticlcet" km k«
S) council Blufks S25 «
T - Esk Hat-n- Iowa
! »Eet er fotusdent.«
Luk 10, 42
For Danskeren« —af John Laksen
»Da alt hvad J gsre i Ord
ellec i Handling, det gsrer alt
i den idem-s Jefu New-n«
Lol. 3, 17.
Vor Tid rofer jig af sin Bist-am
)Og betragter man de forbavsende
Resultaten som den menneikelige
Aands Stræben hat efterladt fig
backde paa Tænkningens og Erfa
ringens Omraader, saa er det vel
heller ikke faa underligt, at Slægi
ten er kommen i Tanker om, at den
i Grunden slet ikke ved saa ganjke
lisdt. Naar Daniel taler am, at ved
Endens Tid Kundikab skal blive
mangfolsdig (12,-1), saa man det dg
saa «ndr-mmes, at Verdenskundjkas
ben i de sidste Dage naar en hidtil
ukendt Udvikling. Vor Tid ejer i
den Henseende itke alene fig felv og
sit eget Jnsdhold, men den ejer saa
at sige alle Historie-us Tider og alt,
hvad de soundne Slægter beiad og
kendte. Dei-for er vor Tid en far
lig Tid. farlig for den Zlægt, som
betroet saa start et Pund, ital holde
Ligevcegten og rettelig anvende de
storc Værdier, saa at den ikke taber
sin egen Sjæl Det har da ogsaa
viit fig, at den nyeke Tids mang
foldige Lærdom er gaaet mange til
Hovedet og i deres Oublcefthed er
deres Firistugfyn blevet fordunklet
eller forfalfket. Den troværdige
Tale, at Kristus Jesus kom til Ver
den at gøre Syndere salige (1. Tim.
1, 15) er for manges Vedkvmmende
bleven for simpel og enfoldig til at
kunne tages med i en Livsbetragt
ning, som i Aartusinder hat sägt at
blive uafhængisg af selve Tankens
Sterben — spat et endeligt Oviles
punkt i de synlige Ding. Man er
bleven rig og bar Overflad og sat
tes intet (Aab. 3, 17), og det er med
et medlidende oa nedladent SmiL
at man taaler dem iblandt sin, der
endnu stror cden auddommelige Ficke
ligheds- og Frelsesaabenbarina til
Meimeikeslægten
Fra Videnfkabens og Fklofofiens
Heider betragter man Slcegtens
Varndom og Udvikling; men me
dengs man med nie-gen Forsigtighed
og meteendighed underfsger Ur
mennestetcs efterladteFodspor i Klip
pens Foriieninaer og med abnorm
Glcede belennerllndersøgelsens aller
ubetydeligste Resultaten saa affekt
diger man med en grcenfeløs Selvi
tille og Ligegyldighed de mægtige,
de hell-ige, de evige Jdealer, der hat
baaret Slcegtens Tro, ovholdt dens
Saal-, og indeholdt Livsbetingelfers
ne for dens hele Verren. Sandeligi
Korfets Ord er bleven vor Tids
vife til en Daarskab (1 Kor. 1, 18).»
»De sætte der-es Mund i Himmelsst
oa deres Tunge farer ftem paa Juki-i
den« (Sa1. 73, 9). ,,Og de sigeJ
hvorledes skttlde Gud vide det? og
er der Kundskab has den Hsieste?««!
(Sa'l73,11).
For faa mange, fom endnu ikkes
hat ladet fig henrive af Verdenssvisil
dommens falfke Stin, gcelder dogl
fremdeles det aabenbarede Ord, at
Gud sam ikke sparede fin egen Sin,
men gav ham hen for os alle, ogfaa
vil sccenke as salle Ting med ham
(Rom. s, 32). Ja, meget mete: at
det Menneske, der vandt den ganfke
Ver-den og itke ejede Kristus, tun
vilde lide evigt Sjceleskade (Mark.
s, VO.
Al fand menneskelig Bisdom er
god og nyttig, ja, endogha suskelia
og mävendig. Kmi ital vi alttd
mindes, at den ice maa befiddes i
cnsidighed Den maa ikke udelickke
den himmelske, den evige Visdom
elle- forncegte dennez thi laa mister
den sin Nod pas Mver Mennesket
til en Snarr. Da vor Tids Tendens
M fsrer iud i Wellen af en
Bidem der er fremmed for Ksristus,
pq da Sein-M visey ax en surv
stcudia Omgivelfe i en iaadan en
M Mastniug If Alvmelsen er
IMM- iec et M Of Weh-d M
di i vor TMP Es Kundka
erse- mkuc M Wer os tu
beni- i due-n ase Mdommenk os
W SM- ep must-, am
DM hat vk i Tit-quellen da
kende Kristus. Man kan have tem
melig nsje Rede paa Enkelthedekne
angaaende Slægstens oprindellige
Hiern, Forhold og Udvikling; man
»kan i Tanken fslge de store historiske
Falkevandringer og de historifke
Folks Fremkemft og Levnetsløb;
’man kan lenide og til Dels bedsms
Ime de enkelte sinke historiste Person
Ilighedetz der gennem Tidetne er
fremttaadt paa Livetj Skueplads.
Men hvad gavner det alt samtnen,
derfom man ikke i aIt dette hat op
daget, at Guid er Historiens Gud,
og at Kristus er Historiens Midti
punkt oa Maul Selv den hellige
Historie — Guds nnderfulde Fe
relse med sit Falk, fra Adams Dane
til det tyvende Aarhnndredes Kri
stentid — kan man være bevaivdret
i uden at have msdt Jstaels Hel-"
lige og give-i Gud Æren Dei er
dette, vi med Glæde skcrl etkensdez
i Historiem at Natmet Kriftus er»
over alle Navne, baade i denne og
li den tilkommende Verden (Ef. 1,
l21), fordi han er den ssrste og den
"fidste (Aab. I, 11).
Filosofien Filossofien har
tefierladt sig mægtige og herTige
.Monumenter. Dybt har man for
Imaaet at trænge ind i det mennei
iskelige Sjælsli«v. Tænkningens Re
«sultater gennem Tiderne er utvetys
dige Vidnesbyrid am den Ypperligs
hed og de rige Begavelser. som Gud
hast skeenket den skabte Aand Og
deg, gennem hele denne Frenibrins
gekses Rigdom og Mangfoldigihed
er der kun yderft faa, der er kom
men til den Erkendelfe, at Herrens
Frygt er Visdoms Begyndelfe, vg«
at Kundikab om den Hellige ers
Fotstand (Ordfp. 9, 10).
Pan Poesiens Damcene gaar
det ligedan. Hvilken Flugt hat ikke
Tiodens Diqtere naaeti Hvilken
Harmoni og Rytme, liqe fra Ho
mer til den celdre Eddasi Inspira
tionen Alle Finlturfolk har haft
Meftre i Romance og Lyrik. Men.
for hvor mange er Poesien bleven.
lwad den blev for David — en Syns
gen og Legen for Herren? Sol-v
Tonekunsten søger forgæves
sit Ideal, indkil den kommer til,
under Andagsten i Herrens Has, at
prsve paa at tolle kaholdet mel
lem Herren og Menigheden — pe
gende opad til Salighedens Har
monien i de fuldkomne Toners
Land. De mest fuldendte Kompo
Isitioner manglek Evighedsbetydning.
dersom de ikke samler sig am Slcegs
tens hejeste Jdeal og bliver helligede
.ved hom.
Den fyssijke Videnskab.
Vor Tid hat tilftrækkeligt bevist, at
den fysifke Bidenskab kan behandle
Naturen og dens Love nden at er
kende eller nmrme siq Nationen-H
Skaber. Betrasgtningen af Himmel-«
rummets utallige Stjemehasrc on
Tankens Fovdybelse i de ulsseliqis
astronomifke Probleme-tu hat« ofte
som Resultat sagt at gøre Rede for
dette umaalelige Stjernefelt uden
at give Verdensaltets Herre- Æren
Den DeI of Videnfkabem der befnti
ter sig kned Jordcns og Mennefkets
Ælde, hat ikke taget i Vetcknkninq
at kaste Tvtvl over de bibelske Ve
retninger — de helliae Optmnelser.
Dei-for er Arkcealogim med nlle
dens komantiske Spekulationer, ble
ven en tot-, en nandlss Degen med
Urtideus Knoalen derfsor ligger Bio
logien i en enta, en uopløselig Strid
uden endelige, uden samlede og afgss
rende Resultaten sderfor nøjes Geo
logen med at mæne sit Øje i Befkus
elfen as Oldtidenö Hader og disses
Dtypstensdannelfeu og, fom et
nyt Legetøi.Ä fanledes fryder han
fig, naar han i Jord«lagene, sam
men med Kernweelefantens Levnins
get, findet Ben as et menneikeligt
Skelet eller Tegntnger udfsrte af et
fornuftigst Besen. Det er nemlig
ofte hans hsjeste videnskabelige At
trnn at bevife, at Mennesket er
fremkommet tilfcrldigt on fpontant i
alle Jordens Ema-, at der ifke er
nagen Enhed i Narrn, og at Men
neiket ikke blev skabt i Guds Bil
ledr. Man san nieset vel beklæde
Professoksttlltmger i den Miste Vi
denikab »uden at erkende den Sand
hed om Kräm- ,,lei ai ham og
ved ham oq til ham er alle Ttngf
(Rom. Il, 86). Bat Ttd er rig paa «
sindrige Opfindelsetx meu de er
lagst an paa at. kildre theh at
danne Magens-hebt Faer for en «
Wut Most, at give de sanfeltge :
Fern-Wer Jatwiitet Jo sm.
te o- ta taktlaeke thncdelierna
(
desto mete hengiver Slægten sig til
en teileslsC en ubunden Nyden, og
man saur ingen Tid tilovers, hock
fen til en stille Selvbetrugtning eller
til ut lytte til den Hakufke endnu til
Dels vuuqne Suawittigjheds Stem
111e.Dgdeer Liv drtebes, vg
Opfindelsetne blioek Slægtens For
bundelfe, idet Verden for idel Vis
dum ikke erkender Gnd i huns Vis
dom (1 Kor. 1, SU.
K miten. Puu dette Omraade
findet vi muuske de meft ufgskende
Vidnesbyrd om Mennesteaundens
Storhed Hvilken Arv hat ikte Mu
.lerkunstens Meftre efterladt oöl
Hvillen Jdei oq Funtasiverden hat
de itkc nubnet for os! Oq hvilken
Stimle er der itke udviklet puu
Artitctturens Omraadr. J en stedfe
højete Hurnwni hat Kunsten strcebt
henimod jin Fnldendelfe, og Øjet
frydes ved klllenncskcuunsdens munge
Præstutioner. Billedhuggerkunsten
hur gjort sit ogiau til Arkitekturens
Fnldkommengørelse, on dens hsjefte
Produktioncr synes sejlfri for det
inenncsfeligc Øje Mcn bvor mutig-c
ni disk-sc Mejtrc link i deres glødende
Jver fauet Øje pua Artitelturens
Ideal, —- det levendeTempeL i hvili
tot Jesus Kriftus selv er Hoveds
inwmuftenon sinnstcns Finbed nma
ionr den Only-jede Harmonien nmu
bofrnntes nf den evine Arkitekt og
Vynntefter --— Helligaanden Der
for hur ogjaa den Kunst, der gjsori
de de hellige Ein-net til sin Gen
stand, nuuet den stsrste Fulsdkvmmens
hed; derfot er ogsuu Kunftens
Ududelige dem, der sagte at gen
qive Evigshedsideolernc —— denk, der
fordybede sig i Beiknelfen uf det
Guddommelige Monat og ins-get uf
det tvriqe minder pinligt om Sum
tens Fotdærvelfe, om dens dybe
Fuld og urene Tilbsjeligshedet Skal
Kunsten væte hsj, du mua den dvæle
ved det rene: fkul den vcere fuld
kommen, du man den dvasle ved det
entge: ital den være evig, da muu
den dvcele ved det fande·
(Sluttes.)
—-. «0-—--.—-·
Landsmænd i
de Fotencde Statet.
As P. S. Vig.
Eftertryk forbydes.
1.Frederik Clausen
Wedel.
Islgende Nekrolog. som stod at
lasse i Bladet »St. Joseph Mo.
Daily News« for 27. Juli 1901, og
sont det gemism en af mine unge
Venner er lykkedes mig at iaa fat
i, fkal jeg her tillade mig at meddele
ufortortet i danfk Ovekswitelse, da
den bat-de meddeler not saa interes
sante OpTysninger oni en nu afdød
Landsmand her i Landet, ligesom
den giver en temmelig levende Fore
stillinq om ameriknnfte Blades Maa
de at strive Nekrolog paa.
Altsaa bar »Er-tin News« Ordet.
Dr. C. chdlcö Livsomstændigheder.
Kong Christians Legekammemt.——
Frederick Weddles i højeite Grad ro
mantiske Historie. —- Forvift im
Danmark. — Dsden borttager Seg
let fm hans eftekladtes Lacher —
En Hofmnnds Lebebane, der blev
hjetnme paa de ftore Steuer —- En
Ven of General Custer. — Kon
fifkeret Familieefendom i Kebenhavn
Dsden hat borttaget Seglet fra
deres Læber, som kendte Frederick
Clauien Weddles Livshistorir. og den
fulde Beretning om denne fordums
Ven og Legekammemt at Kong Chri
stian of Daumen-L der i Fjerdedelen
ai et Aarhundrede levede tilbagetruks
kent i Nærheden af St. Joseph, —
er kommen for Lyfet.
· Forvift fra sit Fædreland samtnen
med fin Feder-, Attacht ved Kong
Frederik den Syvendeö Hof i ani
mark, men dlev landsiorvift af poli
tiite Grunde, —- kom Frederict
Weddle til Amerika, hvor hans LU
debane var fuld af mange Farer
og Genvordigheder. men ogiaa as
mange interessante Mem-·
Hans Navns staat i nsie Forbinq
helfe med iPonysEksvressens tidligJ
ite Historie, der begyndte i St. Jo
seph og var Jeknbanens For-lebet
i at fsre Posten over Landets vestke
dalsvdeb
Hapvarentwdgpkeveth
if General Triften oq tun ved eti
sent Tilfækde undgik han den Streb
1e, sont blev denne brave Soldat tkt
M i den Mlige ,,Mountqin
Ists-don- .·Mfam«. -
erdetick C. Weddle dtde i fåt
Hjem ti Mil Sydsft for St. Joseph
sidste Tores-das Affen Kl. 6 fom
Fislge af en Skade, hcn sit for heu
ved tce Uger sitzen Hatt var-, iwdtsil
det stete, rast og rsvig. En Sind
ftsdte ham omksusld og trampede paa
hom, hvorved bem fik indre Beim-di
gelfet, der modfstte Dsden.
Fldt i es Kot-ges Pakt-.
Weddler var ved jin Dsd 72 Aar·
sammel, ideck han blov fkdt i det
kongeliqe Palads i Kebenhavn i
1829 Der levede han med sine
Forældre i sin tidligstc Barndom
Hans Feder var Hofchef og som fau
.dan Konnt-us Monds-wen
Han blcn opdraqet ved Hoffeh
hvor hcm uar Legekmnmcmt med
) Skong Christian, Damnarkt nuværens
de Konse. —
Tn ban var 16 Aar Hammel, op
kom der en alvorlsig Sag angaaende
sFolkets Ret·
I Kongen var inde for at beskære
jfit Folks Frihed, men hans Raadi
Hainen Frederick Elsausen Weddle den
Preldre, skønt shan vidfte, at Mod
stcmd mod Kotigen vilde bringe ham
Unaade og mutig Lan·dsforvisning,
blev alligevel sin Overbovisning tro
oa antog fig Folkets Sag mod Kon
gen.
Landsforvisning og Unaade paa
fulgste, Faden-n og hans eneste Im
blev nødt tsil at foklade deres Fæs
dteland. De ofrede Hjem og Ben
skab paa Frihedens Alter. Moderen
blev lasdt Mkage, indtil faadan Tib
da det kunde blive hende muligt at
forenes med Mond og Sen i deres
Forvisning, men hun beide, inden
det kunde ske.
Til det ftie Laut-.
Det var til Amerika, Friljedens
iLanlz at den landsforviste Hofnmnd
Inn hnng Sen kom, ledsaget af en
yaammel Tit-nein oa i det wilde Besten
ibegyndte den unsge Mand, der endnu
inæppe var nassen, et Liv fuldt af
»Tra-ngseler og driftige Bedriftek. De
tre Tanske kom, efter at have bespgt
Ispksketrige Stem, til St. Joseph,
jdek dengang var en Lands-by paa
JCivilisationens Grcense.
Førft i Halvtredscme fik den unge
Weddle Ansættelse hos Ben Holiday,
her-tut for en Pony-Expre5·5. Jn
den lcenge blev den unac Weddle
ansat sotn Stiperintendeut for Post
mten Et. Joseph og Salt Lake Ci
ty. Da ban bavde været i denne
Tit-tiefre i noale Anr. ail han ind
i llnionsarmeen, bvor ban fik Kap
tajns Rang og Ansasttelfe i Forplejs
ningskorpfet Gan blev stationeret
ved Fort Lende-worin Kansas-, hvok
han ftod for Forplejningen on Frag
ten af samme
Ved Borgerkriaens Udbrud, me
dens han endnu var i Fort Leavens
worth, indtmadte han i Ægteikab
med Miss- Mary E. Nelson. hvis
Familie er vel bekendt her i Conn
ty’et. Weddle blev forflyttet til St·
Lunis og lenere til Washington D.
E» hvor han ligeledes qjorde Tie
neste ved Forplejningsvcesenct og
havde Overonligt med Regerinaens
Fraatvasien J denne Tjenefte blov
ban til 2 Aar ester Kein-Ins Sluts
ning. Hans Fader var imidlertid
død i Los Llngeles, Cal. ·
Det eventyrliqe Liv havde imids
lertid saadan Tillofkelse for hom, at
han i 1867 drog til Block Hills,
efterladende sin Familie i deng nu
værende Die-n — og tug Tjeneste
ved Neaerlngeng Fragtkeriel
Det var dengana farliae Tiber i
Block Hills, idet Jndianerne var
rasende over den hvide Monds Frem
trænnem aphidset as ,,Jldvand« og
bevæbnet til Bruder-ne og navnlis
var Reaetingens Fragtkjrere i den
fttrste Farr.
Bebt-la der nu var en Mond med
manse Nat-s Erim-ing, havde Held
med sin, laa han flap bokt fra man
ge fnrliae Sieben undertiden blot
med Livet «
Han var en Ven af General Tu
lter og tun ved et tent Tilfælde var
han ikte med denne store Jndianero
bekmnper i han« itdste Slag med
Jndianerne ved Mountain Meadow
i 1876.
Vier-Imme- fra Beste-.
J sidstnwvnte Aar vendte Weddce
tilbage til sin Familie, lam han hav
de sieget godt for, niedeuslnm op
holdt sig i Besten. Oq nu levede han
stille i sit Hjem M tin Did.
Stint hanvarlm Mund af fis-»