M
derved, at denne Fordel bliver dem
forment paa en Tid i Livet, da de
er saa modtagelige for de varigste
Jndtryk, og at en Gave under saas
danne Betingelser vil bevise sig at
vaere en Forbandelie i Siedet for
en Velsignelse
Han fortsaetter med at sige: t,
Dei tidliaste og mest paatrcengende
Krav, fom gør sig gældende i den
inenneskelige Nahm-—- er Knndskab
otn Mennseskets Optindelse, dets
Pligt og dets Befiemtnselie. Hvorfra
er jeg, hvad er jeg, og lwad ligaer
for mig? Detie er den Inenneslelige
Sjæls Raab, jaa snart den i Be
tragining hasver sig over de synlige,
materielle Ting. Da det Spørgsmaal
lan intet uden Gud ogReliaionen fra
Gud besoare Religionen l)ar be
soaret det, og den lærer hvert Men
nefte, at han skal leve et Hereften
at dette Livs Pligter hat Hensyn
til det tilkomrnende Liv. Og det har
derfor, siden Kristendonnnens Ind
førelfe, været de store og de gode
Mæn«ds Pligt, som del hat været
deres Bestrcebelse, at hellige
menneskelig Kundfkab, at
bringe den til Kilden, at debe Leer
-donm1en til at tilhøre Kristendoms
men, at samle alle Lærdommens
Frecnbringelier, de tidligfte ined de
sidste, dens Blomfter med dens
Frugteiz og lregge dem tilfamnien
paa Religionens og Dydens Altert«
Meget hat vceret fkrevet om de
Tab Trer har lidt i dette Aar-hun
drede. Nogle Stribenter bar uden
Tvivl ovekdrevet Antalslet af de
Sirt-le der Landet over er drevet
bort im Fædrenes religiøse Fort-j
ninger.
Uden noget Forli-g paa at give
noan bestemt Angivelie as Tabet,
maa man indrømme to Kendsgers
ninger: l) at Tabet er overvreldens
de for alle, som værdicetier den ka
tolsle Tros kostelige Gave, 2) at den
storfte Stade er sket ved Forsømmeli
sen af en tidlig kristelig Opdragelfe
Ærkebiskop Ksenrick fra Baltimore,
en Prælat, som aldria er bleven
mistænkt for Overdrivelfer, frem
latte en Gang i mit Paalvør den
Bemærkning, som var Refultatet af
hans personlige Erfarinaer oa Jaati
tagelser, at Hundreder, ja Tusinder
var bleven berevet deres hellige Arn
fordi deres Qplærelfe i Ungdommen
var forssmt De blev sendt til Sko
ler, bvor deres Religion enten med
Flid blev overset eller aabent an
arebct. De haode hoerken tilftrækkes
lig Kundskab til at aendrive deres
Modftanderes fejlagtige Paastande
eller Mod til at ftaa for Latierliai
gsrelsens Pile —- det meft overvæli
dende af alle Argumenter for en
smtfølende ngdom. Resultatet vak,
at de ganske og aldeles forlod den
kristne Tro, eller at de med Efters
givenhed sluttede sig til den her
lkende Sekt paa Siedet«
Er Barnet, sont er undervift i alle
Videnskabens Grene med Undtagels
sen af Kundfkatben om sin Skaber og
dets eviae Bestemmelse, det eneste,
som i det folgende Liv maa holdes
anfoarlig for de Handlingeh der
bryder Guds og Mennefkers Love?
Man vi vente, at de Sloegter, iom
bliver opdraaet uden Religion, ja
nden endoa den ringefte Kundlkab
om Gud og deres eaen Sjæl, skal
blive Mcend oa Kninden som i de
paafslaende Aar kan indtaae deres
Plads i Samfundet fom agtede og
nyttige Medlennner? Saadanne var
de Tanker, Saal-steten nærede, da
hans ungdommelige Klient var ved
at blive dømt for en Forbrydelie
Han tiltalte Dommeren oa Jnryen
med bildende Ord, han fremkaldte
dem for den guddommelige Retfaers
digheds DomftoL fordi de vilde dom
me en, fom Tidens gudlsse Optim
gelse havde forment en klar og ind
ilgtsfuld Forstaaelie af W og Uret.
—- J forviier Gud oa hans Bad fka
Skolestuen, raubte han, J ladet
Drenaen opvokle lom ban vil og kan,
og naar Udfaldet af en saadan Op
dragelse bliver, at han overtræder
sit Lands Lor, iaa anklaqer J baut
for hans Forbrydelse, J finder ham
skyldia, J idsmmer ham Straf. Er
det ret? Er det reticerdigtit —- Ret
iærdlgheds Gud, ieg belværger dig
ved Jefu Kristi Blod, at du dtminet
disle ufornuitige oa nretfæediae
Mænds Uretfærdiahedl« -
Hvad ieg her anfsrer af Eil-beiw
og han igen fra Wohls-eh udgsr s
Femtedele af det Kapitel, han par
viel Meniahedsfkolen Man meet-ker
at han er Katolik helt igennem.
Men bortset fra dette katolsce Stier
som jeg dog findet interessant som
et Studium, saa faar han dog sagt
saa meget godt og sandt og det paa
en saa frifk og slaaende Maade at
vi gør vel i at overveje hans Ord.
Og det bør vi vide, at Katolikkerne
er ikke jene til at efterkomme dem.
Det er tun faa Aar iiden, de i Chi
cago indviede en saadan Menigshedss
skole, der havde kostet tæt ved en
halv Million Dollarky og ved hvils
ken Anledning den davcerende Vice
Prcefident Fairbanks asfifterede. Jo,
de kan ndføte Ting, thi de er under
Præsteskab, og Pavens og Pia-ste)
skabets Lov er Lov i deres Smnviti
tighed Men vi da, som er frigjort
fra den greesselige Pavedoms Bild
farelse, vi, lom ikke er under Laden,
men under Nanden, hvad gar vi?—-—
Ja, jeg ved not, vi gør noget, men
jeg er bange for, at vi glemmer, at
den store Nande bin-de give større
Fleerliahed og brere rigere og skøni
nere Frugter i alle Henseender, end
hver Randean Rigdom til Dels til
dækkes.
Men det ved jeg, at de Kræfier
og de Penge, vi ofrer paa vore
Borns Oplærelse og Opdragelse til
vel udruftede kristne Miend og Zwin
der, bar vi gjort den bedst mulige
Anvendelfe af, og de vil biete de ri
geste Reuter for Tid og Evighed.
J. K. Jensen.
Korrespondancer
All-m Lea, Minn.
Det er nu saa længe efter Helligs
dagene, at vi maaste helft maa udes
lade det grengie Kapitel om vore
S urp r i fes, Juletrce div
Gamle Mrs. Jergen Christensen
er aloorlig syg. Hun er nu ca. 88
Aar gammel, og Sygdommen har
gjort hende yderlig hjcelpeles.
Mr. Jens Thomsen er ligeledes
alvorlig iyg af et Hierteonde og maa
ftadigvcel holde Sengen. Familien
Falksen fra Cedar Falls er flyttet
hertil. En anden Familie-, Sørensem
faa vidt oi ved fra samme Plads,
har ksdt Form Syd for Byen J de
feneve Tider er adftillige Folk fra
Iowa jlyttet hertil Egnen; man sy
nes at have opdaget, at man kan
baade ksbe og reine Land billigere
her end noget Sted Syd og Øst
herfor. Her er en iøjnefaldende Man
gel paa dygtige Farmere, der vil
rente, faa megen, at mange af
Farmerne, der for faa Aar fiden
flyttede til Byen, igen har maattet
flytte paa Landet for at varetage
deres Ejendom Hvis vore Venner i
Nord Dakota vil tillade, faa vil vi
gerne have Lov at tale et godt Ord
for den danite Koloni herfteds, ikke
fordi denne Egn trcenger til ftadigi
vcek at wies-. Det mener vi ikte be
hsveö. J Ivrigt faar man let Mis
tro til det, der skal roses faa meget.
Der er for Tiden her aditillige
gosde Farme at faa i Forpagtning
lige ncer ved Byen: der er flere til
Salgs for en nieget rimelig Pris.
Vi vil meget anbefale Iaadanne, som
er interesierede, «at henvende iig til
Mr. P. P. Bohl, Route Nr. 3 her
ftedö: Mr. Bohl vil knnne give In
slede Oplysninger.
Vi fristes til at sige et godt Ord
for vore Venner i N. Dak. .Det er
et rastt Folkeferrd deroppe, der al
tid ser den lyie Side af Situationen
For faa Aar iiden, da de sad levenss
de begravet i Sne deroppe og for-i
aarsagede barmhjertige Folk ikke li
den Bikymring, herte man ikte kne
get fta dem: men aldrig faa inart
var Forbindelsen med Omverdenen
Asenoprettet, for vi var fortalt, at det
hele itke beted start, oa at det var
netop Tingen med al den Sue, da
det vilde give Vædike til Jordeni
Nu i Aar, da man innen Sne har
deroppe, faa fynes man, at iaadan er
det netop, det bsr viere on ynkes
over ob andre, der har faaet lidtk
rigellgt Dette til Trost og Liie for;
eder, Nordboer. J Mord havde vi
ogfaa meaet Sne, og vi fik Kron
haften, lom det for en Tid laa ud
til, at J stulde haft·
Korr.
Sidney, Montana.
Det er nu inart et Aar, iiden man
hat set noget i »Danfkeren« fra dis
fe Sane, faa det kunde mnlig være aj
Jnteresie for en og anden at here
herfra. Bi har dog i nævnte Tidsss
«
rum sendt lidt til Blair, men det
naaede ikke at komme frem for Of
fentliaheden, var det maaske heller
ikke vrerd.
Sidney er flet ikke nagen Stor
stad, men en livlig lille Landst
hvortil endnu ingen Jernbane er
naaet; —- men den kommer, Jord
arbejdet er faerdigt, og for Tiden
byggeg Bro ved Glendive over Yeli
lowstone Niver, saa vi kan neun-.
den til Sommer. J YellowftonesDasI
len nær Sidney har der boet Dunste
i flere Aar, nagte cir. 20 Aar. For
3 a 4 Aar jiden flyttede de første
Dauite inid fra Højlandet 8 a il)
Mil fra Sidney og disse tilsammen
dannede for 2 Aar jiden en lille Me
niahed under Past. H. Hansens Virt
somhed her.
Gansle naturligt com Tanken op
om at bygge dansk Kirke, og Mr.
P. Anderjen, en af de ældfte dan
ske Settlere, skaenkede 30 AcresI
Land til Menigheden for derpaa at«
byaae siirle Dei-ved blev det jaa
indtil iidite Efteraar. Da tog vi
fat paa at famle Bidrag til Bygges
foretaaendet og det med faa stort
Held, at Vi fik paategnet nær de
»82()00, og straks tog man fat paa
Arbejdet ——· at bygge den førfte dan
ske lutherske Kirke i Montana, som
forhaabentlig vil blive fuldfsrt i
Foraaret. ,
Befolkningen vokser, særlig her
ude paa Højlandet, saa vi bliver
nødsaaet til inden ret længe ogfaa
at byage Kirke herude. En Mr. Chr.
Christiansen har i dette Øjemed lo
vet 20 Arres. Spørgsmaalet er ja:
kan vi magte at bygge 2 Kirker paa
saa godt som samme Tid2 Jo, om
Herren vil, saa gaar det. Det var
den ydre Side af Sagen, den indre
er mere vanskeliat at gøre Rede for,
og dag, noget bør man vide agsaa
am denne Side af Sagen. Jeg ved,
her er en Del troende Mennesker,
flere ventes, ikke alene andre Ste
der fra, men nogle af dem her, som
endnu ikke er det venter vi maa
blive det. Vi bar and Grund til at
vente det sidst nævnte, thi der er
dem iblandt os, som venter det selb.
Om Landforholdene har jeg ikke
meget at sigc uden dette: saa vidt
jeg ded, er alle glade ved det de
har, oa kun ganfke lidt mere frit
Land er tilbaae Der kan dog endnu
ksbes noget Railroad Land til ri
melig Pris. Lad mig endnu lige
henlede Opmcerksomheden paa den
berømte og frugtbare Yellowstone
Dal med sit prcegtige Jrrigations
System, hvor der cndnu kan købes
Land til rimeliae Prifer og paa
aode Viltaar ncer Byen og dansk
Kirke Kam og se; men kam siiart
Sidneh er en af de Steder, fom vor
—- Den forenede d. Kirkes —- Land
komite anbefaler.
Dei vilde nceppe være rigtigt helt
at undlade at strive om de klimatifke
For-hold, lelv om jeg paa Forhaand
har Følelse af ikke at blsive troet:
thi man har nu en Gang for alle
slaaet det fast, at det er koldt her
ude i Nordveften, ja gruelig koldt.
Ja vist kan det blive koldt, hvem
figer andet: men der er Steder, hvor
det er endnu koldere. — Jea har
væretsher i Landet 20 Vintre, oa
iea miiides ingen mere behaaelia
Vinter end denne tilbragt her i
Montana. Blot et Par Etsempler
paa, at hverken Veiret eller Vejenc
er urimelige Lige i Overganaen
fra det gamle til det nye Aar kørte
fea med mine Hefte i 8 Dage 200
Mil, oa hverken jea eller mine ide
fte led Nil-. J de iidfte 4 Dage hat
iea atter Isrt 100 Mil og det uden
i mindste Maade at være generet af
Kulden Vor enesste Klage i denne
Tid med Henfyn til Vejret — ellers
har vi natnrligvis som andre Men
nesker vore icedvanlige Klage-fange
—- er, at vi mangler Sne for Stre
des-re.
Saa lidt om, hvad vi læier i
«Danskeren«. Dei glcedede as me
aet at here aadt Nyt fra Sioux Ci
ty, men den gode J. K» min gamlc
Ven, maa ikke give det Udfeende af,
at en hel Flok er reift fra S. C. til«
Montana: thi, iaa vidt jeg ded
bliver det hele endnu kun til— een
Familie vg en uaiit Kvinde Kam
hetnd, gamle Ven, oa bei-g dine
gamle Venner, og lad Montanas
klare Sol skinne paa dia.
Dei af Jmmanuels·) Meniahed i
Racine udaivne Forflag, er maaske
sanfte godt iaa langt: thi Skam
faar den, lom ikle vil gsre sin Pliat
oasaa naar det gælder vore Stolen
-M
thi omend der til visfe Tider kund-e
vcere Ting, man ikke ynder ved vore
Skoler, bør man dog ikke bonfalde
til Visnepolitik; men det vitdse dog
vist være bedft, om dette Forsslag
aldrig blev vedtaget; thi det vil
maaske nok ramme , men nceppe
hvor det fkulde.
Medens jeg nu er i Racine, lad
mig saa spørge til min Ven Scris
has Velbefindende Du hande, sidst
vi hørte fra dig, ,,dundr-endc Hode
pine«, ja ligefrem ,,ondt i Hovedet«.
Det var vel det, der gjorde, at du
fkriver: ,,Jeg bryder mig ikke en
Døjt am, hvor Solen skinner klareft«
ofv· — og ligeledes kun ganske lidet
om Elk Hokus rige Kornmarker."
Det fynes dog mig, at Solskin ag
Kornmarker ogsaa er af de Ting,
som vi har Lov til at glaede as over,
og som saadan gaar det jo ogsaa an
at skrive am dem.
Ja, gid vi alle kunde meddele am
aandeligt Rørc og Bevægelse i vare
Menigheder og kunde gøre det sundt
oq sandt: men naar vi nn ikke kan
det, maa vi jo skrive am, hvad vi
kan — eller ogsaa lade vcere ·at
fkrive.
Hat just læst Bereiningen fra
Los Angeleg, Cal» og det med Gür
de. Ja vist er det gammeldag?3, Br.
Johnsen, og det indrømmer du jo
selv ved at føre din Metode helt til
bage til Aposteltidenx men jeg haa
ber denne Fremgangsmaade holder
fig, saa længe du ag jeg lever, kan
vore Afløsere saa finde en lettere og
ligesaa fikker Maade at missianerse
paa, faa var det Synd at misunde
dem det.
8 Febr. 1910.
Niels Damfkov.
Elk Horn Hsjfkole og College.
Vi er nu kommen lidt til Ro
igen efter den ftore Brand, i hvilken
begge Bygninger af vor Højikole
blev fortceret af Luerne. Og vi er
Herren meget taknemmelig for, at
han skaanede Eleverne, saa intet
Menneskeliv gik tobt. Ved et fælles
Møde i Dag af Menighedens Kir
keraad on Højfkolens Direktion be
iluttede vi, om Gud vil, og Wenig
hedens Afgørelse falder i iamme
Retning, at opføre en ny tidssvarens
de Bygning i de gamles Sied, san
vi haaber at kunne byde Eleverne
en hyggeligere og bedre Lejlighed
nceste Skoloaar end den, de havde i
Aar.
Da nogle af Elevernse miftcde fle
re af detes Ejendele under Branden
befteinte vi fremdeles at godtgøre
dem deres Tab.
J Betragtning af det dygtige Ar
bejde, Eleverne udførte med Hensyn
til at kedde meget of Stolens Jn
ventarium, paalagdes det umdertegs
nede paa Menighedens Vegne at
bringe dem en hiertelig Tak. Dette
sites herved Tok, unge Mænd og
Kvinder for det Redningsarbejde, J
faa beredtvilligt udførtei Gud vels
signe eder, at J ogsaa alle maa vcere
med i det store aandelige Nedningsi
arbejde her i Werden
Da adfkillige Elever ønfker at
fortfætte der-es Studier i den akade
miske Afdeling, og et nyt Kursiis,
som saa vidt mig bekendt, endnu iki
ke har været givet i vore Stolen er
planlagt, hefluttede vi at holde Sko
le gennem Foraoröterminem selv om
det maa ske i lejet Lokale.
Dette nye Kursus, fom vor-· For
aatsiermin vil byde unge Danske
Mænd og Kvindetp gaar ud paa
at give engelfke Lærere og Leererins
der og hvem fom helft af vort Folk
en iaadon Uddannelie, at de kan hol
de dansk Religionsskole: Menighedös
fkole eller Ferrieskole i vore danske
luth. Meniaheder, hvilket vil være
til itor Veliignelse for dem fclv og
voerdifulde for vor dyrebare Kirke.
Dei er oasaa Tanken, at uddanne
Sondaqsskolelærere oa slærerinder i
samme Kursus.
Nu bydes Lejligheden. Unge Ven
ner, benyt deni
Past. Lourien, vor Skoles For
stander, hat stor Erfaring i Birne
fkolens og Sondagsfkolens Afbejde
og Drift, saa vi kan trøftiq sige til
Forældre: Send os eders Sonner
eller Dotte, som hat Anlceg og Lyst
i den Retning: J skal ikke komme
til at fortryde det.
Venlig Hiler til Elever og »Dan
fkeren«s Læfere,
Th.N.Jersild.
«) Det er vift Emaus Menigheds
Forflag, her tænkes paa. Red.
W
Rogle nye
impoklecene gknlnsulionzßori.
Nr. lot-St fmukt dobbelt Kutt, Stsrrelie ZZHX
51,-2, med ophsjede Roser og Slsjfe samt Ordene »Til
Lykke« paa Forsiden. Pan Jndsiden et Vers og Liniet
til Jnskription. 10e Sti. 81.00 Duf.
Nr. 102. —- Kort med indlagte Blade, til-DONA
prydet med Landskabsbillede og ophsjede Blomstek paa
Foriiden, Vers indeni. 10c Sti. sl.00 Duf.
Nr.103· Et fmukt udfkaaret Kutt, ZIAXZZS prydet
med Roset. Poa de indlagte Blade Ordene: »Hjettelig
Lykønskning« og et Vers. 106. Stk. 81.00 Duf.
Nr. 104. — Et meget fmagfuldt Kort MAX-S med
ophøjede farvetrykte Linier og Forglemmigejer, indlagte
Plade med Ordene »Ti! Lykke« og Vers packt-Mr
10c Sti. s1.00 Dus.
Nr· 105. —- Udfkaaret dobbelt Kort 499X3124,
prydet med Forglemmigejer og Baand. Jztdlagte Blade
med paatrykt Vers. 10c Stk. 81.00 Duf.
Nr. 106. —- Fint udskaarne Kett 41yizX3 med
Blomster i Silke. Ordene ,,Kærlig Hilfem »Hm-en vels
signe dig« eller »Hier-tells Lykgnskntng« i Guld. öe Sti.
50e Duf.
Nr. 107. — Særdeles fmagfuldt enkelt Kort MAX
314 med Guld og ophsjede Forglemmigejer og paatrykt
»Ti! Lykke«· öe Sti. 50c Duf.
Nr. 108. — Smukt udskaaret enkelt Kett MAX
314 med Guldrand og ophsjede Roset. Okdene »Ti! Lyk
ke«, samme med Violer. be Sti. 50c Dus.
Statt Udvalg af nye Julekort vil foreligge i qod
Tib. Fuldstændig Fortegnelfe udkommer senerr.
Smukt Udvalg af Prøvekort tiliendes frit for 10
Cents, stirre Udvalg for 25 Cent5.
Dauifh Luth. Publ. Hause,
«" Blair, Nebr.
Wust-W
JBibelordbog
Wider ea. 45,000 alfabetist ordnede Maja-et til den
helise Mit Udatbejdet as Q. G. med Unbefalins as M. cisle
Jesus-im sit siehe Udgavr. 520 Sidet used qulM es
bei billige Land samt abstilliqe Jllustrationer. In sppeklis dich
ist W
xtedsat pries ts- 1.20
Unnisss Enth. Paßt Hause-,
Ists-, seit.
v
Nye Bøgetx
Olfert Mund: Kristuö og haus Mind.
Studier over religisst Sjæleliv i Lys af bibelske
' Skikkelser og Optrin. Pric 81.10.
L. C. Petetseux Hvad jeg bitter-ehe mit-e Austritt-seh
Hovedpunkterne i den kristne Børnelærdom i kotte v
konkrete Sætninger med anskuelige Eksempler fta Bibe
len og Menneskelivet. 69 Sider .25.
Chr. Lunge Alpcrucs Israel.
En lille Valdenferhistorie med 17 Jlluftrationet.
101 Sider. .40.
Adolph Monat-: Gut et Kætlighed.
En Række Prædikener overfatte af N. Dalhoss. St
Otd irette Tid om Kristendommen til ,,de dannede blandt
dens Foragtere«. 100 Sidet. .30.
Paul Oldenburg: Gan til Alters.
Et Ord til unge. 20 Sidct .05.
F. B. Meyer-: Et helligt Tempel.
Nogle Ord til unge Mænd om Renhed· 19 Sider. .05.
H. P. Haufen: »Der statt strevet«-—
Vejledninq til Bibcllæsning for hver Dag i Nat-et
1910. Udgivet af Kirkelig Forening for den Jndre Mis
sion i Danmark. 30 Sidetx .10.
Dr. Ton-en Taler til Guts Medaksejdetr.
Holdte Verden over for Arbejdere i Guds Rigr. Unter-He
ret Overfættelse ved Anton Bast. 64 Sider .20.
Das-in- Luih. Pun. Hause-,
Blatt, Nebr.