-; AI
-,Yanflueren". I
et halvugentlig Nhhedei ob Impe
uingsblud for det haust Falk
i Amerika,
ndgtvet al
DAlekl LUTIL PUBL· FOU8B.
Blut-, Rein-.
Wanst-um« udguat hver Tikgdug og Frevaa
Pris pr. Vorgang.
De Forenebe States Cl .50. Udlandet Um«
Vludet optales i Fotstutk
schwan Betaling, Adressefatandring og
endet angaaende Bladet adtezletesc !
DANtsH Llssnt PUBL. sonst-: (
Blatt, Relik. i
.
Uedskton A. M. Andetlenf
Ille Bidkaa ttl ,,T«anfkeren«s Jndbolth
Ifdandlinger, Korrelpondancer og Brüste-.
If enhver Urt, hebes adkesseket: I
A. M. Andeksen, Blatt, steht. i
Boten-d at Blsjr For-mitlei- as seeovd.
olass wettet-.
Anvertlstng Rates made known upon
Ippllcutiom
J Tilttelde at Utegelmæssigheder vev
Ipdfuaelten liebes man klagt til det sieblige
Juwelen Stall-e bet ille hjælpe, bebes
sum hmoende sia til ,,Tansleren«s
contes-.
'
Nur Laterne henvendet sig til Fell, der
MeteriBlademnten tot at tpbe has dem
eIetfot at taa cplysning om bet avetterebe,
jedes De ultid umtale, at Te fua Uns-niste
Met i dette Blas. Det vil vcte til gen
IUI Ryttr.
Jo mindre du tcenker paa, hvad
Nytte du kan have af andre, og i
dets Sted tænker paa, hvad du kan
gute for andre, des lykleligere bli
vet din Dag. Kost lidt Lys over et
merkt, enfomt Liv, og det vil kalte
Gloedeftraaler tilbage paa dig.
Der gaar en stor Bevcegelfe hen
over Landet. Dens Motto er: »Ver
den for Kristus i denne ’Generation«.
Hvordan skul Verden blive fort til
KristasP Det kan ikke ske i Flot.
Det bliver en personlig Sag· En
hver for fig maa komme til Kristus.
Og ikke for, end enhver er kommen,
er Ver-den kommen til Krsstus. »Yo
Luth.«
Jacob Riis am Dr. Eliots nye
Religion: ,,Jeg tog en Avis og lee
ste deri, at en ftor Stolemand, som
i en Mennefkealder har ledet en as
vore celdste Universiteter, bebuder en
ny Religion, i hvilken der ingen
Kristus flal vere, for·der vil ,,intet
Midlerembede lieh-ves« i dewne For
nuftens Blomftringstid. Sau bliver
der ingen Jul, ingen Paaske, ingen
Engle til at forkynde Fred paa Jord
for fattige Heu-den For denne nye
Religion hat intet Ærinde til de
ydmhge og fattige i Aanden. Det
sial blive den menneskelige Jntelles
sen-' Triumf, nceret ved abstrakte
Begteber og opuvet ved Algebra
Bel, dersom detskal blive fanden
sua er jeg glad ved, at jeg hat levet
msin Dag, og at naar jeg dur, mine
Der da skal le den levende Frelsers
Ansigt, hvis Forjættelser jeg har.
For mere end alle Menneskers Vis
dom vil jeg da have Brug for ham.«
De Farenede Staters Senat har
Hedtaget et Forflag, som gur Peaky
til Kontre Admiral, og Forslaget
ventes at ville blive tilftemt i Hu
ket med det stritt Det »W« at
bltve dekoreret med en Ruf-entrang
i Dank-card bewertet »Shi. Rec.
Heut Det kan saa viere, men det
beviler da lige laa lidt lom Cooks
Dokumenter, at Peary hat vketet
ved Polen, og det undskylder heller
is- Peukyz hwtale Optkæden over
for Tonk. Bat hatt sitz bevidst at
san ua han alene var den eaentlige
W af Polen, sua maatte han
havehuftsaudtilattuaedetmed
Stute Miltmiguver. »Ist-Geta
IIZIM bereiten Unser Risikon
U i Meth- Js-- M. Otto
W M Wem 8718 tu
W, ea tue-e et i M Msgu
Belgebtint.
Som den aineritansteFoltebevidsts
hed efterhaanden hat naaet at vende
op og ned paa mangt og meget, tan
man itke blive fri for at ie, at stønt
det sunde og fornuftige ofte er naaet
(som ved Afstaffelsen af Titlek og
Ordners Dingeltdangeh skylder man
i andre Henseender i den Grad for
bi, at man gør sin latterlig derved.
Tag f. Ets. Graden: Doktor.
— Hvad vil det sige at Viere Doktor
i Amerika? Ja, egentlig betyder Of
det efter Afledning: en, der er
lærd Men herovre er man paa
gode Veje til at soinge Betydningen
omkking, saa det nn næsten hat
modsatte Mening. J fuld Forstaaels
se deraf var det vistnot, at en nu
afdød norit Teolog —- der ubetinget
befad mere Viden i fin Lillefinger
end 100 amerikanfte Dottorer i al
le Fingre, ja Tæer med — i sin Tid
afslog Tilbudet af Doktorgraden.
Der er nu førit de rigtige Dot
torer, dem, der ved grundigt Studi
um bar tilegnet sig det Maal ofb
Kundftaber, sokn forlanges til Gra
den ved ordenlige Stolen Se, de
kan jo være Titlen betendt —- og
den dem· Men saa tommet vi til
de andre: naar jeg tager et tort
Kursus i Øjets Videnstab, faa jeg i
al Fald nogenlunde tan tilpasfe
Briller, aha! faa er jeg »Doc.« —
Gaar jeg lidt paa en Stole for
,,Osteopathy«, faa bliver jeg ogsaa
Doktor (Dottor Hjælpeløs, nemtig).
Tager jeg et Korrespondanceqckursus
fra en »Magnetic Heuler«, ohoT
saa er jeg ftraks Doktor (i Uvidens
hed formodenlig!). Lærer jeg not til
uden alt for dyb Barbarisme at tun
ne trcetke Tcender ud paa Folt (el
ler Heste), certainly! saa bliver jeg
tittuleret ,,Doc.« —- Jo, Godmors
gen, de ærede Herrer Doktorert
I . .
Et nødtvungent Vidnesbyrd er it
te ftort bevendt. —- Man anfører
ofte Napoleons Ord om Firistus og
den heilige Strift Mindes man
imidlertid, hvor han var, og hoils
ten hans Stilling, da ban udtalte
hin store Anerkcndelse, da iniitcr
denne betydeligt i Værdi. -
Nei. Havde det været efter R i v o
Ii eller Austerlitz,t1c111«,havde
udtalt disfe Ord, da baode de for
Atvor haft og faaet Vetydning, on
da havde han, hvis de nirteliat var
udtalte as Hjsertens Ooerbe11iskiii11n,
aldrig oplevet Mostva og Wa
terloo. — Med Set. Helena
i Mente bliver bine Udtalelier links
fom stillede under et Lliiiiii—:-Li:-1retis:s
tlamtne Skyqaeic
i I I
De gamle stunstnere nlejede at
afbilde Retfcerdighedenks Widinde i
et langt, folderigt Gevaiidt, i iin
oprakte Højre holdt lnin en weitau
let Vcegt, og hendes Ljne var til
bundne. Retfærdigheden, saade de,
var blind. Den tendte innen Foritel
paa htj og lav.
Hos as er den cerede Frue nn ,
dog meget langt fra at være blind:
hun er tvcertimod saa grantsynt, at
hun paa staaende Fod tan itelne mel
lem en Krtsus og en Solon, en Rot
tenfellow og en Sjover. Skal hnn
foretage en Operation paa en Rig
mand, da tniber hun Øjnene til og «
strammer Bindet, saa hun itte kan
se hanc Svaghed, gtr sig stellst-,
saa him intet stelner tlart· Er Ta
len derimod om en fattig Stymper,
sont fort-int- at tlippe fine Negle,
halltjiat da tan det not vere, bun
pudfer Briller for rigtig at tnnne
se —- da lcegger hun Kniven i, faa
det fvirper i Synderenö Stint-.
Nei, has as er Fru Justitia me
get taugt fta at væve blind.
. O . ’ i
Hvor findes der dog en Masse af
sindtge Mannavne blandt Nenne
stene. —- Blaitdt Jndianeme man
man ille fortwva over at Messe
pudsige Nat-ne; det er een at disse
Naturfolts Særegenbedet, og ofte !
Unser der en sindrig Dante titCrnnd
M
MWWCMMFVD
MWDMWMW
m dette Dritt-todt Det ten derfor
MWmdtornnder.Wman
teuLMovekkmtterkansatdemr
Name tm Treu-, Orest-d
Ietlesipceerr. Deg, diiie
km vet passe et sinll Wen nam
M W et Im Im Posten
Mgaoeu.sisWt-s«
W -ss-Mderfskukdie
WOUWLMH
— L
s- .
men en Ptæft — og kaldes Dieb
len: det »biter« da virkelig altl
I O O
Lcefer, har du iet Koiiieteti?
Ja, den, der i den senereTid bar
vist sig paa den veftlige Himmel ef
ter Solnedgang, er ganske vift en
Komet (nogle kalder den Derakes,
andre nævner den forskelligt: »Kann
Barn har. . . . «), rnen den er dogi
alligevel iaa at iiae uden for Pro-;
grammet. Det er ikkeslometen i egensi
ligfte For-stand Nej, omkking fved
Mai kommer den kigtige Haleklode
til Eyne, den berømte Hallys Ko
met. -
Navnet kommer af græft: Kante
(Skæg). Den lysende Hale tog sig
ud sotn Skæg, mente man. —- For
underligt, med hvilken Rædsel Falk
i fordums Dage observerede Kome
terne. Da Halleys i 1156 vifte fig,
netop fom Tyrterne havde under
tvunget Konstantinopel og ttuiede
ined at koste sig ind i det vorige-J
Europa, gik overtroiit Angst oal
Fkygt u hsj Gang brawdt de Kri-!
stne, og det forordiiedes, at der fkulde(
Bøn niod disse tre Onder: »Herre,l
frels os fra Djævelen Tyrken og
Kometen« — En Maanefarmsrs
kelse otntrent famtidig gjorde natur
ligvis ikle Sagen bedre. Men at
tcenke siq tigtig ind i dette: at bede
Gud am Befkætmelfe for en af de
Moden hans egen Almagt hat frem
bragt, og hvis Øjemed han alene
kender — ja, men hvem hat Styl
den for denne Tilstand has det ar
me, uvidende Falt, hvem anden end
den samme Aandsmagt som tog
Galiles ved Vingebenet, fordi han
tut-de fordriste sig til at fremkomme
med den uhsrte Paaftand, at Jor
den var rund, og at den drejede fig!
Og hvad menet du, leere Læserl vor
Stilling .havde væket til næwcerens
de Aaks Kometen hvis ilte den Guds
L n th er havde prikket Løven (Leo.
den Tiende.) i Zret og brudt hans
Herde-dom? Det kan i hvert Fald
meget godt tænkes, at vi da maatte
folge iamme Pralsis fam Nntidens
i bundløs Uvidenhed nedinnkne Pa
Jetilbedere, der tryber til deres Hel
genbilleder paa Knæerne, at doa
Kometens Brede maa afvendes.
Nu skuldse det ilet ikke andre mig,
Im Adventisteme, der fynes at have
et ekstra Talent eller to i Netning as
it slaa reliqiss Geshceft af Stierno
7tud, Form-rkelser, etc» ogsaa kan
Faa en hel Del ud af dette Aar-Z Ko
neter.
Jmidlertid —- Katolikker og Ad
Jentister maa vel antages at gøre
zet bedite, de forftaat, og det er jo
. Grunden alt, der kan for-langes af
innen. Men hvem, der vil, lan. vel
da i vore Tider antages at vide, at
Foreteelfer af nævnte Art, som maas
Tke itte forekommek hvert Aar, det
ior ikte et noget unaturligt, iaa
sidt siom de er Forbud paa ftygtelis
ge Hændelser i Folkenes Skæbnet,
kller Tegn paa Guddommens Bude
Som jeg ser, er der andre, der
dar Lyst til at strive fig X. Godtl
Saa gtr jeg som den gamle Pa
triart, der ikke vilde trættes med sin
Elægtning am Græsmarkernm Gaar
Du til h-jre, saa gaar jeg til ven
tre For at undgaa Forveksling er
Leg herefter »Paraarafist«, for Nem
äeds Skyld forkortet til
. Par.
l
Den kristnc Mission l
i 2det, Zdie og 4de Aar-hundred
efter Krisis-C
Gar 100—313).
kaedtag paa Trinitatis Semin -
tium. 23. Januar 1910.
If P· S. Vis.
III Miglie-eu- Befe ca Midler.
1 Spsrger man: hvorledes tun
Ie Kriftendommen naa saa vidt ud
i laa urolige Tiber, som det dengang
Iar, og det baade for Stolen og Kir
Een? Saa maa Svaret lyde: det
fkete vod Mcnnesker; thi dem, og
zkke Engelene, hat Herren lot til at
drive Mjgsim Dei lkete ved fristne
Menneskdn af alle Stænder og i
Ille Stimmen Men naar Spsrgös
maalet blivert ad hvilke Veje naaei
de disfe Mennelker da til de den
zang saa fjerne Lande«-? Saa lan
Ii vgsaa i nagen Maade fvare der
oaa. Og vi lkal tillade os at tmsktmeq
fslgende:
Handel-im « Dei er belylende·
mä, oqlaa sia ienere Tiber, at noglel
L I
af dem, der forst sandt Vej til he
denike Folkefcerd, var Handelsmænd
Tidt hat den Jndflydelfe, disfe fik
pan Hedningerne ikke vceret of det
gode. Med de romerste og græste
Købmænd kom Kristendommen nist
nok baade til Galliem Spanien og
maasle til Nordafrika med.
H as r e n e. Romerrigets 'Hære,
baade Angrebss og Forsvarshære
fandtes baade i Øst og Best, og me
get tidlig fandtes baade blondt Of
ficcrerne og de menigeSoldater krist
ne Mænd Saadanne bar par-vir
tet der-es hedenske Kammeer og
disk-se deres Slægtninge Ad den Bei
inndt mistendommen vistnot fra
iørft of Vej blinde til bvad vi nu
kalder England og Tyikland
Krinsfanger, enten Hed
ninger, som blev fangne of Rom
Incrne og fandt Andlednina til at
blive bekendt med Kristendommen
bande i Hirten og paa de Steder,
lwor de fortes ben, —- eller oasaa
Norm-re, iom blev fanget af Hednins
gerne og tog deres Kristendom med
iiq i angensknbet
Slaver. Som vi kan lwre of
det nye Teftmnente. fandtes der krist
ne Slaven ikke blot hat kristne
Herren men ogfaa hos liedenfke Og
vi ded, at Slavelmndel var meget
almindelin. Kriftne -Slover, som
blev folgt til bedenike Herren tog
deres Kriftendom med fig og vandt
ofte fine Medslnver, undertiden vg
soa deres Hetter for den. Det var»
viitnot ad den Ves, at Kriftendomit
men fandt Vei til f. Eis kakicu. j
Kristne Martin-etc En
En Form af Martyriet vor Lands
forvisning eller Departation til Ar
bejde i Mitte-me Menge Kristne,
baade Priester og Lægfolk, levede il
kortere eller lcengere Tid i Fort-is
ninq f.Eks. paa Sardinien, i Spa
nien oiv. Men iaadanne hak fik
kert itte glemt at vidsne om det Haut-,
der var i dem. (
L. Blnndt Missionens Midler den
gong tan ikke regnes den hellige·
Sinn sum sich km ofte btev den«
kristne Missionærs Forli-ber, thi
dels var Skriften denqang fo von
fkelig at fau, delg tunde kun faa
læie Kriftendommen knnde derfor
kun forplantes ved den tnundtligel
Forkyndelfe og ved et Liv i Overens·«
stemmelfe med Ktifti og Apostlenesl
Leere. —- Og disfe Midler blev be
nyttet, og Herren kendtes ved dein.
3. Stimmen med det anfsrte ftolt
jeg tillade mig at nævne nogle af de
Mænd, iom vi ved sætlig hat virket
for Missionen i den Tid, vi her
bar for os.
Instituts Martyr (d. 163), Jres
snæus (d. 202), Pantasnnss (d. ca.
200) ,Origenes. (d. 254), Hippolyt
(d. 245). «
Denne ten-e Opremsning af nogs
le faa Navne siger naturligvis ikke
meget, men omtale disle Mænd ad
fsrligere er her ikke Tid til.
IV. Betydning.
Otn Betydningen af Missionen i
nævnte Tidsrum ital her knn give-s
nogle Antydninget
Al fand Mission hat jo den ster
ste Betydning baade for dem, den
eves iblandt, og for dem, der sver
den. Detom er alle entge, iom bar
For-stand paa Mission
Wen scerlig hat den Mission, vi
her hat otntalt den Betydning, at
den hevisek, at Fkikikken ticlige
var den misiionerende Kitte, og i
nævnte Tidskum var Kirten jo, i
hvert Fald hvad Anerkendelle og Un
derststtelie af Staten angaar, en fri
Kitte. —- Jeg mener, at fra den
Side set, fortjenerMissionen i ncevnte
Tidsrum den allerstørste Opniærk-’
lotnhed Det var ikke nagen Pavest
mission, ingen Muntemisliom itte
en Mission, fom deeves of noget
Selskalz men at leistne Mænd og
KvindeIJ der tog deres Tro paa
Kristus og Kærlighed til deres Med
mennelker med fig, hvot de kom.
Herren give os i fin Naade oglaa
nu mange at den Slags Kristnel
P. S. Med U. R. F. lom fin
det beugt flere Gange ovenfor er
ment »An llntinicene seither-» d. e.
de - . tstniktenste Rieseln-drei Stint
ter i O Bind, udgtvet of chrsstian
Literature com-any- New Vork.
Roget were im Meinst-ede
fielen
Jeg ital meddele nogle Udtog tm
en hel enden Kildr. En af den ka
tolsde Mete- dygtiglte oq mest frem
raqende standJer l Landst·er car
sdiuin-Gibboiisqun"ha? skiTeBFtJ
kBog med Titlen »The Ambassador
»os Christ«, en kntolsk Pastoralteos
jlogi Der iindes i den mange nd
inuerlede Ting, og naar undtages
lden katolske Dogniatik, som man
iselvfslgelig ins-der mange Steden
Isaa findes der meget, som en lu
sthersk Prcest kan lcese med Udbytte.
IGilibons udmasrker sig ester min
;Mening især ved en fkarp Forstand
Inn et nnistrende Vid Hnn har i
incevnte Von osret et helt Kapitel
lpan dllleniahedsskoler. og jeg skal
gengine nonet as det i Oveksættelse.
«Et ni de traftiqste Midler til Udi
videlse og Fortscettelse af den krist
ne Religion er den kntolske Hveri
dnqsikdle Ærlebiilon Vayleys Ynds
linnsndtrnl Unr. nt innen Menigbed
er snldt udknstet nden en Meniqs
bedsslole
Kristelin Ondmgelse er lige saa
nedvendin til ildvitlinnen og Ve
vnrelien ns et Kristenliv, sont ren
Lust on nnd Føde er det for det fysii
ske Menneikes Sundhed on Vcekst.
Ovis den nsødte Sleeqt slal blive
en kriiten Ein-at, vil dette ikke stol
des den nntnrline Asstnmning og
Arn, men den lIndervisning som
bliner den til Del. Kristendom gaar
ikle i Arv sm Fadet til Sen, som
det insiike Lin agr. Tro konnnek ved
Herelse og ikle ved Afstanining. En
Fader kan have den stærke Tro as
en Thomas Mdre eller en Mon
tnlembert sto ivrige Katolikler), og
ikte des-mindre kan Sonnen, om han
opnokier nnder modsat Jndslydelse,
være yderliq sremmed sor, hvis
ikke sjendsk itnod, sin Faders reli
giøie Overbevisning.
Nu bliver Spsrgsmaalet: Horn
ledes ital et Born blive undervist
i sin Reliqions Grundsætninger2
Hvorledes skal KristendommenBSæd
blive indplnntet i bans Bryst2
Snorledes sknl bnns Troes Arn bli
ve forplantet?
Førit naturligvis as hans For
ældre, der er, iom jeg bar sagt, de
anddommelig nnsntte Lærere Men
er der ikte mange Forældre, som
mangler Evne on Dyatighed her
til2 Er der ikke mange slere, sam
Inangler Tid? Og er der ikke endnu
mange slere, som manaler Sind og
Lyst til at meddele deres Bist-n Kri
stendonnnens Kundskabf s
For det andet ved Sondaqsskolens
Sendagsskolen har, sotn sagt, vie-teill
udmæekede Resultaten og den et en
meaet heldbringende Hjælp til Op
dmgelsen i Hjemmet: men den er
nceppe tilstrrekkelig til at tilsreds
stille Ungdonnnens aandelige Krav
eller til at modvirie de nedadnnaen-’
de og materialistiske Tendenser, somi
Hverdagslivet ssrer med sig.
For dettredie bed kristelig Overi
levering, ved kristelig Omdsmme og
den ossentlige Mening. Kristelige
Love og kristelig Litteratur, som
nn er herskende blandt os, kan der
benvises til sont en hjcelpende Magti
til Jndplnntningen as den kristnel
ReligionJ voet Lands Ungdom
Men dette Follets kristne Omdsmi1
me modtager sin Styx-le og sit Livi
sra den enkeltes Tro. Nationens re-·
ligisie Omdømme er Genskinnet as
de Enkeltmcends Tro, som udgsr
den. Strønnnen ovekstiger ikke sinl
Kilde Den overlevekede Kristendoms
og den iunde Litteeaturs Kraft kanl
ophceves ved antikristelige Jdeer og
Meninger og ved den sordærvendh
Litteratnr, som msder vor Ungdoms
ved hvett Skridt.
Jea heb-ver ikke at henvise til
vort ossentlige Skolesysten som et
l
Element til Udbredelsen as Kristens
kundskab, da det end ille sotegivet
at indeslutte religisse Læeescetnins
net i sit Mit-sus
Det er tetsærdigt at sige, at naar
sen kristelige Leere ikke er indbes
attet i den ossentlige Skalez Kur
sug, sqq seyn-es dette ins Fiendseqbi
mod den latolske Religion sra Sta
tens eller de borgeklige Autoritesj
tees Side: heller ikke antydee det»
en antireligits Steinning hos Fol-»
Iet. Men paa Grund as Cleveknesz
modstridende eellgisse OveebevisningH
vilde positiv dogmattsk Undewiinlngi
msde en Mangkptdighed as Bau-I
stelighedet, sont vanskelig kan over-l
vindes. . "
Lad os haabe, at det amerikanske
Soll, somhar en saa dle indvrentet
Irdidighed sor den kristne Aaij
benbating, sotn ee saa seemtecedenil
de med Hensyn til Retfærdighed og
Retskassended, svm e"r saa dygtigt til
at ltse sowiklede soeiale og politiskej
Wahne-ab vil sinde en praktiskt
S
- J
«Metode itl lldbredelse af elemen
tær Knndskab, som Pan fotliges
med Sanwittighedens hellige Ret.
Ong Mærke til den fine og kloge
Politik i denne Ros. Oneriaetteren).
Hvis dekfor den fædrene ilnderi
visiiinn, Sondagsslolem den tri
stelige Overlevering as Litteratnren
efterlader et saadant Hnl at fnlde
og naar disse oed Erfaringen er
funden at vcere almindeliq ntils
itraslkeliae for Overførelien af den
katolike Religions Velsiqnelier til
llngdoinmen, nedess ni til den Sluts
nim. at lwis vi onst-er at note vore
Bei-n delaqtiae i den triftite Sand
bediJ nonrderliae Arn, inaa oi be
nntte oii ai Huerdaasfkoleir i hvils
ken oerdgilin deenilab er fort-net
nnsd Undemiizsning i de lielliqe Ting,
foa bvor de dagliit vil indaande en
Kund reliqiøss oa moralik Luft.
i Den bedste Prsveitm for Lied-m
itnelien af den latolfle Skoles Vcers
jdi er Saminenlianingen mellem to
«Meniabeders reliqisie Fremikridt
nogle Aar efter deres Dannelse Lad
os forndioette, at begin- Meniaheder
havde ved deres Grundlcegaelie liae
Fordele med Hensyn til Beistand og
Tal on i alle andre Henseender med
den ene llnsdtaaelse, at den ene var nd
rnstet med en Skole. medens den
anden innen hande. Eiter ti Aars
Forlle vil oi iandsynligvis finde, at
Meniqbeden nden en katolik Stole
er kendt ved dens lanqioinnte Vækst,
eller at den har liae holdt iit eqet,
eller i nogle Tilicelde til Trods for
Prasstens alvorlige Anstrengelier
endoa er aaaet tilbaae Musiker-ne
soni blev ndtyndet ved Forældrenes
Ded, blev knn delvis udfyldt as
Beine-ne
Paa den anden Side, den Menigi
bed, iom var velsiqnet med en ka
tolik Stole-, ser en ny Slæat frem
springe, iom er vel grundet i Re
liaionens oa Dydens Princivper,
lærvilliae oa lydiae mod Gnds Lov
og Kittens Leere, Keifti Tfeneks
Haab og Gliede
Selvislgelig er der manae skønne
llndtaaelier ira de nbeldiqe Ne
inltater. iom stnldes Manalen ai
en katolil Hverdaasilole Jeg ken
der aditilliqe Landsbnmeniabeder,
iom Er for imaa og ior fatiiae til at
nnderliolde en Meniqhedsikole, inen
iom ikke deito mindre ndvifer en
innd oa stadig Vækit paa Grund af
ikke blot naturlia Tilvkekit, men vg
iaa talrige Oinvendeliek, lom mere
end onveier Tal-et ved Mannler eller
reliaiøs Ligeanldiabed
J et folgende Kapitel ital ieg
omtale den Jner, iosn bar udviles
ved Undervisnina oa Optaaelie af
omvendte. Men det er indlyiende,
at den Fruqt der kan indvindes
ved Tilnang til Hirten, taalet innen
Sannnenligning med Stoleng nor
male Jndflydelie
Antallet af onwendte, sont lægges
til Folden, iammenlianet nie-d den
Heer ai unge Troens Bekendere, iom
findet den aandelige Vcekst og er
nistet med Religioneng inlde Rust
ning fra Stolen, er forholdsvis lige
iaa rinae iom Miene, Nnt bavde
iamlet, iannnenlignet med Gesten,
iom Arbeiderne indbragte ist hun
betraadte Marien
Det er glcedeliat at ie en Stutz
niand iaa dybsindig, en Aand lau
begin-eh et Vidne saa frit fra ster
lig Jnsteresie, en Amerikaner laa ty
piik iom Daniel Webster iastholde
Vinttgheden ai at iorene telinits .
med vekdsliq Kundikab i Unadoms
meng Opdragelie.» Det er sandt, at
han i den Tale, ien vil henviie til,
hentnder til Kostilolen men det er
tilliqe indlyiende, at de Principper
han nedlceaaet, lan med næsten li
ae Net ovekfsres paa Hverdaqsfkos
len.
J den bersmte Sag anqaaende
Olratds Teitamente fotdsmmer He.
Webster med sin vanlige Beltaleni
heds Kraft den Beitemmelie i Te
stamentet, iom udelukter kristne
Priester oa reliaiss Undervisning
ira den Institution lom var grun
det ai Gitard Taler-en erklæter. at
det et apuloint og hiertelsit at de
rsve Bei-neue Religionens Velfigneli
iet, kam er dykebarere end lelve Li
vet. san beendet, at- der nden Reli
gion ikke san tindes Moral, »og der
findet innen Religion 1«ud,en pas
Grundlag af doktrinelle Sandheder
eller Sætninger. on at en Stole
for Unndommens Oplærelie, lotn
med Flid fordinaar stiftelig M
ital-, Ivet Bald paa den leiste-list
Mich-d es at senden sprqu
i
«