..Yankkeren",
It halvngentlig Nyhedgs o» Only
ningsblad for det daan Falk
i Amerika,
adglvet at
DANISR 1.l"1’li. Pl’BI-. Vol-VE
slsit. Nebr
unsterew udgaak hvet Tirsdag ogFtedag
Pris pr. Vergang.
Ve Forenede States sl .50. Udlqndei Um
Vladet »Juki i Fotstud.
Malt-O Betaling, Adresleforandking og
endet angaaende Bleibet Chr-diens:
DANISH LIYTXL PUBL. HOUSIT
Plain Rebr.
,
Uedakum A. M. Andeksen.
Ille Bibl-m til ,,T«ansteren«s Jndbold:
Afhmtdlingeh Kotiekpondancet og Anim
Is enhver sti, liebes obtegseren
A. M. Andetsen, Plan-, Redi.
Enteted at Illuir l’0ktokt".ee as second
clm matten
Advsrtlslng Rates made known upon
Ipplieation.
J Tilfclde as Utegelmægsigheder veo
Mogoler bedes man klagt til det siedlige
IesV-Sieh Skulde det ikke hiælpe, bedes
m heuvende sig til ,,Tanlkeren«s
contra-.
Nur Leserne henvenbek sig til Fplh der
MeteriBladst,ente-I m at tpbe hoc dem
steifer at fee kvlvgning om det avettekebe,
W De altid omtale, at Te faa Avettisies
Mk l dette Mad. Det oil vcte til gen
MNyttr.
F
Metodistkirkens Vækst i dette
Land i 1909 opgives i den-Z »Pen
Book« til 63,047 eller 1.83 Pro
cent. Den lutherfke Kirkes Vækstz
i samme Tidsrum var 141,856 el
ler 7 Procent. Bliver den ved at
wisse i femme Forhold, kan nogle
af wre Bøkn gerne komme til at op
leve den Dag, da de set den tut-her
ske Kitke som den ledende i Ame
rika, ssom Luthekanerne nu er i Ber
den, bemætker »The Luth.«.
Fornuftige Ord af Vryam »Hu
fuld Mund et en stadig Fare for
deres Liv og Fri"hed, fom et oms
tring hom. Hat hans Naboer ikke
Ret til at besiytte sig selv? EnDtans
ker der-ver sin Hustru og sine Birn
og til fidst gtr han sin Familie og
sig felv til en Byrde for Samfuns
det. Hat Squundet ikke Net til atv
bestytte sig sen-? Sols-wen ekl
nærmest beslægtet med Bordeller og
Spillehuler, er en Samlingsplads
for det forbryderfke Element vg
korrupte Politikerr. Hat ikke det
politiske Samfund Ret til at beskyts
te sig selv imod Saloonens demora
lifetende Jndflydelse? Retten til at
drikke indeflutter ikke med devens
dighed Retten til at oprette en Sa
loon.
,,Jeg har mere Fornsjelse end
nagen anden levende Millionær,« fi
get Dr. D. K. Marions-, Chicaga
,,Lad andre Rigmænd skaffe sig
Automobiles og Lyftdampere. Jeg
hat opdaget, efter at jeg har givet
Legater til«47 College’er i 24 Sta
ter, at den mest udspgte af alle Ny
delfer i Verden er at give. Paa min
90 Fsdselsdag den 14. April vil
jeg have et Opgst med alle de fmaa
College’er, som jeg hat lovet Penge
til, og jeg kundgør nu, at feg da
vil begynde en ny Uddeling af Ga
ver. Jeg agter at d- fattiq (pen
ni-less) Dersom der er nagen anden
Willkomm-, fom attraar megen For
nsjelfe (a lot of fun), faa lad ham
fslge mit Eksempel Jeg venter at
leve ti Aar endnu, og i al den Tid
venter jeg ikke at gire andet end
give Penge bort.« Dr. Pearson hat
allerede uddelt s4,000,000 til Col
lege’er, og vor Kilde kalder ham en
af de nobleste Filcmtroper i Baden.
Fritbjof Berti-few Ssn af Mis
sioneer H.«P. Børresem er den 22.
Jan. død inde i Santhalistan i sit
42. Aar. Sitten sit 8. Aar maatte
Was tilbringe sin Barndotn og
Ungdmn hatte fra sine Forældm
del- t Berlin og delg i Danmart
Der var til-er i band Liv, da Tan
Iss om at tilde Mist-mer laa ham
M Neu efter at han havde ta
aet Heils-ask Wie-wem be
lmaatste for-lade det tropiste Klima og
.føgte Præftegernina derhjemme, sidst
ilede stadig, saa han mente, at han
Tmaaske lige saa godt kunde taale
Sabbatbsboilen hort, og hans Støv
leiler hos hans Fadens
HTrinitatis Seminakium
tejse tilbage til Danmark. Han
i Nyfted Men bans Helbred vak
Klimaet i Santhalistan, og ellers
vilde han belst do derhjemme J
1908 rejfte lmn saa derind isten, og
nn er hans Bøn om at gaa ind til
og Dann Collegns
Blum-, Nebr.
»Gør Hiertet i dem frit oq kækt.
At ej de overrnandes; «
Forvis dem om, de er i Zlægt
Med Paulus og Johannes «
Disse Strofer randt Inig i Mode
da jeg iidste Mandag Aften saa ud
over den store Ungdontsftare, som
havde samlet sig i Kapellet paa Tri
nitatis Seminarium for at høre det
Missionsforedrag, sont vort Sam
funds Formand, Past. G. B. Chri
stiansen, agtede at holde. Missionss
foredraget, som handlede om nogle
af de glcedelige Foretcelser paa Ber
densmissionens Omraade i vore Da
ge, paahørtes med meaen Agtpaagis
venhed og fynlig Interesse Og det
var forfriskende baade før og efter
Foredraget at lytte til den livfulde
Sang fra dette ungdommeliqe
Sangbryst Baade Fællesiangen og
Korsangene var fulde af Fslelse —
lsftende og bckrende
Det er ikke min Mening her særi
lig at give Referat as Foredraget
eller af Sange-n Jeg vil knn med
dele »ka«s Læsere nogle af de
Jndtryk, jeg fik af hele Ztillingen
og Tilstanden paa vort Samfunds
Præsteskole
Det er jo dog denne Zloles Ve
og Bel, der ligger os paa Sinde
rundt omkring i dort Samfunds
Menigheder. — Kan det oasre an
derledes2 — Nej! Den er io den
forenede Kirkes Hiertebarn som den
selv har opfostret.
Gaar det Barnet vel, glædes Mo
deren derover.
Gaar det Barnet ilde, bedrøves
hun.
Nu, hvilke er da de Jndtryt, im
modtog under mit Bei-g paa Stolen
i Vlair2
Ja, for det førfte: At dønnne ein-r
det ftore AntnL viom samsledes Man
dag Aften i Stolean Jluditorintn on
den folgende Tag fyldte de iorfkcl
lige K«lasievasrclier, inn der nceiten
ikke blev lndt Rum til ooers for en
bef-gende, maatte man foritaa, m
Stolen havde manae Elroor —
Jeg fik da ogsaa at vide, at der var
over hnlvandet Hundrede inditreone
Elever.
Jeg lceste for et Var Aar siden
om et Universitet i War-scham. Rus
land, som Aaret 1907 havde lønncst
36 ordincere Lærere og 23 ekstm
ordinære —- altsaa i alt 59 Profes
sorer til en Bekoftning as 800,00«
Kr. — Og faa havde dette Univer
sitet haft 14 Studenter og 1 Til
hsretn
Saadan er det dog ikke med For
boldet Paa Skalen i Plain Der er
fuldt Hus overalt.
Helbredstilftanden har været me
get god, ingen nævneværdig Sygs
dont hele Vinteren. Her maa vi
fom Samfund btje oö i ydmyg Tal
til Herren vor Gud, thi dette er:
Munde over Naade«.
Tilfredshed Glæde og lykkelige
Smil hsrte oa saa man overalt· —
dvor er das Mligheden en mess
tig deckende Kraft.
Bands-rasten gir, at Millehjulet «
trcller hele Mjllwærket —- faule
des san Cuds Naades og Merkm
heds Bandstrsm drive hele Sam
fmtdinmfkinerieh — og det er ist
netop den Sie-m, lom Herren Unitet
de hemsss Ab Milde M med.
Itsti M, der Ists-M III om
chens riqe Kinde s-— Dinger
II W A et LUW Miso-tel
festb.
- It qodi Farbe-Ameisen Deren
Og da er vi rundt om i Menighcs
derne glade over. at ogfaa vi man
være med i dette endrægtige Stole-:
arbejde — mcd i Bsnnen — med i
Understøttelfen og Pengebidrag.
Ja, vi vil gerne vcere med at
gøre Hurs og Aarons Tjenofte, hjæls
pe baade Lærexe og Elever at holde
Armene oppe, saa de ikke bliver mod
løse over de strenge Arbejdsdage
Jeg for min Del elsker vort Sam
funds Skolearbejde, og jeg rejfte
hjem fro Blair med hierielig Glæde
og Tal til Gud. Det er mig hercfs
ter merc magtpaaliggende at ind
befatte baade Lærere og Elever i
mine daglige Vønner.
Hvilken Anbefaling for vor Stole
er det ikke, naar den stote STare
unge rejfer hfem med en Kundfkabss
berigelse, sont kon komme dem til
Nytte i hoilken fom helft Livsftilling,
de senere træder ind i, og ydermcre
beriaede med en Skot af glade Min
der, som kan forføde dem mangen
en tung Stund i Livets senere Dage.
Her er en Anbefaling, sendck ud
over vort Samfund, som er stre
ven af en hsjere Dann-d enid vor
Skoles Fakultets.
Herren velsigne vort Samfunds
Præfteskole og Dann College, med
dens Leerere og Elevet til et godt
Samarbejde i de Dage, som kom
mekl
Med Brodetlighedens Hilsem
JensP Heede !
——q-f—-.—
Hvig et Stylden?
Tanmark og Danflerne hat i den
senere Tid tildraget sig Verdens Op
mærksomljed paa en lidet smigrende
Maade —- ved CoolsAffæren Vor
Godtkoenhed er bleven et Ordfprog i
Udlandet. Tnsken siger med fornyet
Eftertryk: Die dumme, dumme Dä
nen,« — her siger man: ,,Tl)eke is
something rotten in Denmatk.«
Men lwis er Skylden2 Dette er et
as Dagens brcendende Spsrgsmaal
i Tanmark, og det er la"ttetligt,
bvad der præsteres i Netning af at
faa Stylden lagt paa andre· Kun
Unioersitetet lot-holder sig tavs, og
det staat det fig siklert ogsaa bedft
ved. -
J Preser er der opftaaet et syn
digt Leben« .,Social·Demokraten«
findet felvfslgelin. at til fyvende og
fidst er Kapitalismen Skyld i det
hele. Selv den gamle adftadige og
lonsekvative »Nationaltidende mener,
at Publikum burde bære sin An
del of Slylden Saa er det da vg
saa bleoen optaget som et Parti
spørqsmaal saa utroligt det end
lyder, og uden dette vilde Sandhes
den nok ikke være kommen frem.
Det bar nemlig vift fig, at man
derbjemme, det vil sige nogle faa
af de lebende Mænd, deriblandt
Frantz von Jessen ved Nationan
dende, Grev AhlefeltsLaurvigen, der
den Gang var Udenrigsminister.
samt baade den daværende oa den
nuoærende Handelsminssten vidste,
at Cook fkke var en cerlig Mand,
oa at hans Paaftand med Henfyn
til Nordpoleng Opdaaelpe del-for
maatte taaes med Forbehold
Det kedeligfte ved Affekt-sen er, at
Eook sit det geografisske Selskabs
Guldmedalfe, oa at Univetsitetet uds
nævnte ham til Æregdoktor Det
er noesten unentdng at de ovens
noevnte Mænd ikke gav det aeograi
filke Selsiab oa Untversitetet de Op
lysningen de var i Besiddelfe af, for
at advare dem mod at gaa for vidt
uden at modtage tilltræ.kkelige Be
oifer fta Gool ,Vor Tw paa den
dankte Presse og de danste Videni
flabsmænd hat lidt et alvorligt
W. Lad dem tndrjnnne deres
Fejltagelle og htfte Garn deraf i
Form af en met-e flog og fotftandig
Kritik i Siedet for at kævles om An-i
fvaret. Neu frem for alt but-del
man dog lade den stellst taalmwx
Digt lidende Offenlighed gaa frie
Denne Tona. « —JD.—
-
Stank-delikt
O, du gamle, kære Scribcy fomz
Tnart er bleven lige san nat-nka-k
Iig og hemmt formedelst bin kvikkes
Bemjom dine udttdelige Fædre fra!
Iamle Romas Glanstid Du ladet;
Xke Merkur-ins Visdom lynke i
Blemselens Mudderdyb. Ja, du hats
Dickelig et Iqet Geni til at fkrive9
sciktsledes, at Pein-ne sættes i Bevces
gelse fra det feberhede Syden til
det skerbugsfarlige Norden ag fka
det oliebefwnkede Sand i Califori
nia til delt klipperige Østen
Nn maa du da ikke smigre dig
nied, at du oasaa bar formaaet at
naska mig af min Søvnagtighed oa
vaann sætte Pennen i Gang. Nei, fer
du, det er ikke nu, som da jeg var
nng Dreng; thi naar jeg i den Tid
bot-te en, iom kendte fin Tabel, Leere
boa eller Sanastykke eller lignende
bedre end jeg, faa blev jeg ikke mis
nndelia, men saa kleinte jeg paa ai
alle Krwfter for at komme foran
men nu kryber jeg i Skjul, naar
jea bliver overtruffet Nu forstaar
dn not min lange TavshedDu ded
der ilal brede Skuldte til at bære
»von Hemmeligheden og det er disse
imine gamle Skuldre, der ikke for
tmaar at bære ene, lwad du ikke
Yved: jeg maa have en Del over vaa
dine, iom er baade ynare og bre
dere.
Jeg gik ja her i den alade For
visning. at jeg boede bojest ovpe
vaa Bakken, knen nu bar mine Na
boer oa Genboer tydelia beviit, at
del-es Bakker er ikke iaa lidt høiere
Forstaar dn iaa min dybe Hemmes
liabedt Der-es Basler vil lsbe ud i
det bat-e Band
Ja, og teenk saa igen vaa den
nydelige ,.Black Cat Creek«, som jeg
ncerede Haab am, der skulde blive
en Flod. nu iover den saa sodelig
under det imukkeite hvideTæppe, san
deriom det ikke var for den iorte
Mantel-m der bestandig fanget hvis
de Smaamøer og er dog lige fort
og ene, iaa vidite iea nu slet ikke,
book Floden gaar, eller hvordan jeg
fkulde komme over til den anden
Side. Ja faa alceder iea mig ved
Renbedsdækket, fom den kcere Heere
ilcenker, men oaiaa ved de sonte
Punkten tbi de minder mig om
Jsaks Velsiqnelie til Esau: Du flal
vkere uden Himmelens Dua og Jok
dens Jedwe, at den gælder ogfaa
for mig, men oasaa fordi det merke
ligeiom ask det lyie endnu mete
bvidt. !
Nu fkal der for Reiten snakt gaa»
et vceldigt start Statsmafkineri gen
nem nævnte ,,Creek« for at kaste»
dens Liagendefæ til deage Stdn-.
Ja, selv Himmel oa Jord stal for-·
andres-. men der er dog et, som bes«
staat, fer da naar alt forgaar. Guds
Ord ital aldrig sprang-.
Du maa ikke tro, kcete ,,Sctiba«,·,
at Jowas Præriek er golde. l
Nei, men aa, hvor de kan væte
kolde.
Frosten kan nippe baade Næsetiv
oa Øreflip. Og Binden spsrger du,
ja forleden blæste den min nye Skor-«
sten ned, og mig skaaner den nui
aldeles ikle, men fcetter eller læggerl
mig baade i en Vandpyt eller Snes
drive alt efter dens kaade Luner.
En Daa for en Tid tilbage ikulsq
de der væte Bryllup i Kirken, oa
Rellim havde paataaet sia at holde
Sneen borte fra Fortovet, faa Bru
devarret kunde naa skikkeliqt irem i
lakkekede Støvler oa livide Knop
sko. Og det Stykke Ganquej blev
skovlet tre Ganne den Morgen: tlii
i dit Ansiats Sned ital du eede
dit Brod: ikke des mindre, da Bru
devarret kom, moatte de liite fia
ind over Præitens Hame- fordi Sirt-en
laa saa dnb paa min ikovlede Vef
at de umuligt Bunde komme frem
ad den Vei. Det falder sikkert aldrig
met-e i min Lod at saa anbetroet
faa cetefnld en Beftillina ved et
Bryllup.
Gamle Minder kan jo tidt dukke
op i Mennefkerg Erindring.-Ja
»Mindet ladet Tom inaenting, er
doa et lsnligt Kildeipring"· Her
ude paa disie fruatbare Aste, hvot
Trceer vokier frodigere end Paddes
hatte paa Østens Msddinaer. er jeg
ofte bleven intndet am mtn Faders
lwasfe Ord: Lces om iaen Drengl
Ja, for nogle Dage siden strev en
Moder i Herren til«mig: Les am
taem du gantlr. Leet om igen bar
jeg mt mia i genuem en Del Aar
og ttdt leiste jeg med stoe Flid, men
det var doa melt t Vog, ieg lockte
detfor maa jeg nu stave iotn en
Gipmpser vaa pegyndelseslqeren i
den gode Gudi state bktlige Na
Unon
Web Bissen tm
Neulin
- Bin-Ped, sa- den 7. Ieb. END-.
Tat!
To vi itke er i Stand til for
Tiden at besvare de mange venlige
Biene, der er indløbet fra Atlanters
til Stillel)avet, fulde af Sympathi
i Anledning af Ulykkestilfceldet, der
niødte vor Søn Adolph, unstet baade
non on ni herved at udtale vor in
derline og dnbtfølte Tak. Tat til
Gitds Folk for eders Kærlighed og
Forbøn for Naadens Trone. Herren
nor god iniod os midt i Reden. Tat
til Redattørerne af »Danskeren« og
,,K"irkebladet« for Deltagelsen i
Trængielen Adolpb er nu i god Be
drinq on er kommen tilbage til iit
Hieni.
Med nenliq Hilfen
Eders ford»
N. H n nsen og Huftrn
Minneannlis, Minn., 2. Febr
1910.
L
Noget mere om
Menigyedsstolck
Lad mig først vise, at Menighedss
stolen ikke er en ny Jndretning i
vor lutherste Kirke, hverien i Europa
etler her. Jeg steil gøre det ved
nogle Uddrag af Artiklen om »Pa
rochial Schools« i »The Lutherain
iCyclopedia«, udaivet of Jacobs og
lHnas:
! »Et nyt Stød til Udbredelsen af
iverdslig og reliniss Kundftab
blandt de unge blev givet ved Re
formationen. Folkets almindelige
Uvidenbed gjorde et ftærtt Jndtryk
paa Luther og hans Medarbejdere.
og siden Staten intet foretog sig
med"Oprettelse on Underhold af·
Stolen blev der ved dissesAnftrensJ
gelser udarbeidet en fystematist Plutus
ifølne hvilken Præfterne bleo til««
holdt at undervise Bernene i deres
Sogne i Religionens Grundnriw
rinnen som disse findes i state
kismem og til san vidt muligt at
hæve Kundskabsftadet ved at indi;
befatte de faakaldte alniindelige Fan
i deres Stoleplan Efterhaanden udss
wede de starre Menigbeder dennel
Pligt i en saadan Udftrwkning, at«
særlige Leerere blev ansat, iom blen«
tilset og lønnet af Kitten. Saa
danne Stoler blev tnldt Menigs
hedsikoler. — — Blandt alle pro-.
testantisie Trosbetendelser var det
alene den lutherste Ksirke, fom stod
fuldt beredt til med forstandig Jnds
sigt at gribe Stillingen og med
Kraft udfsre sit Fokicet: at bevare
Ungdommen i fin Fold ved en oms
byggelig og grundig Jndplantniim
af den kristelige Leere og ved en
Styremaade i Stolen, fom grundedc·
sig i den triftelige Moral«. Dette
var i Europa, hvvr Ideen stden
blev optagen af Statem
Men nu her i Landet: »Da H
MMiihlenberg og hans Medarbejs
dere organiierede den lutherske Kirke
paci dette veftlige Fastland, havde
Menighedsftolen lige fra fsrste Be
gyndelse en fremragende Plads i»
disse Fædres Arbejde. Ved Ministe .
riet af Pennsylvania-'s forste Mede»
(1718), blev der aflagt fnld Rap-»
nort om Stolernes Tilftand J 1750z
bleo der rapporteret blomssttendel
Stoler i alle Menigheder faa nær
soin een· J 1804 tapportekede 26»
Menigheder 89 Stolen i 1820 van
der i St Menigheder 206 Wenig-«
hedsskoler. Ei nyt Sted fremadz
modtog Menighedsikolen ved Jud
vandringen af den fakfifke Kolonis
Lutheranere og ved Dannelsen ai
MissouriSynoden Næst Ønsket
om at bevare detes Bsrn i dereö
Fædres Tro, var det Nsdvendigs
heden af at bevare og fortlætte
Modersmaalet, der ledte til Op
fgjtringen as Skoler. hvori begge
Krav kunde msdes. Derka Opret
telien af Stoler i enhver Menighed,
san inart dette paa nogen Maade
lod sitz Aste. J de flefte Tilfælde
var det Priestern der ved egen Op
oftelle udfyldte Manglen paa or
dentlig uddannede Lærekervediages
lig tra dette Centrum hat Interes
sen for Menighedsftoler gradvid nd
bredt iig i alle Retninget, indtil alle
lutberste Samfund i de Formede
States optoq sagen ined mere ellei
mindre Jeder, og ditie Opdragelless
anstalter dlev fnntt Mrkens mind
værlige Anhang i Meile-n- oq Best
interne-«
« Ovenstaaende Udtog vil vite no
qet ef, hvad Vetndntng Nenighedsi
MO- dut Mt t den M M
og ikke mindst her i Landen Og at
de ikke er en nddjd Saga, viser den
allernyeste Statistik, thi den viset
paa 4726 Menighedtskoler med 237,·
368 Elevek. Hvilken Magt for Krisis
Riges Bedarelfe og Udbredelfel Evigs
heden alene vil til fulde aadendake
deres Betydning. Msssionsfynoden
er vismok endmt forreft i denne ern
af det kirkelige Arbejde. Ycr rap
porteres i SynodabConfermcen for
1910 et Antal af 1224 Lærere——,
sont virker i Menighedsskoler, hvoraf
1092 timakevaissourisynoden. Som
noget, der fikkert staar i neje For
bindelie med dette kraitixie Arbejde
blandt Bornenr. kan tin-ones, at den
ne Synode lmr paa sine to teologiske
Sentinarier ca. Zum Studenten As
disse studere nogle 3, andre l» Aar
eller længere ved Seminarien men
det betyder i alle Tilfælde, at denne
Synodc alene ndsender over 100
nnge Prcefter hvert Aar, altsaa lige
saa mange, fom findes i hele Den
for. d. Kitte. Hvad man nn ellerö
tan have at indvende mod Missouri
— og jeg hat ogiaa noget — saa
er der Ting, man nødes til at ind
tsmme den, am man er en cerlis
Krisien og uhildet i sin Bedømmelse;
man findet has dens Medlemmer
en afgjort Respekt for Guds Ord.
deres Mitte og de hellige Ting i Al
mindelighed. Saa — gsr man Ind
vending mod deres Prwdestinationss
leere og deres Stivhed og Urheb
iaa et der ogsaa Ting, hvori de af
gjort er Fremaangsmænd Det et
let not for andre at kritifere, men
siritikken oil veje cn hel Del niere,
naar man tillige kan made med til
svarende Resultater. ,,Hatten af for
det hellige'« er i alle Tilfælde ei
god Ting blandt vor Tids Ungdom;
den plages i Almindelighed ikke der
af. Hvad man først har lært at agte,
kan man fide-n lære at elste, nien
hvad eller hvem man ikle har Agrelie
for, giver man sig aldrig hen til.
Og det er iscer i den allerførfte Ung
docn, at de allerdybefte og varigste
Jndtryk modtages. (Mere.)
·
Royal, Ja.
Det er længe itnellen, at der stri
ves noget fra disfe Egne; vi mäes
med at læse om, hvad der meddeles
fra andre Steder; men det gaor vel
ikke i Lænxjden at blive ved med
Tons-bed; derfor vil jeg sende lidt
herfra om en Affkedsfest
Fredagen den 28. Januar var
der en Mænade Folk, sosm her i
Settlementet var ude at tote, og da
her er meqen Sne on aodt Zlædes
fere, faa var de alle kørende i Zlæde
eller Kones men det var dog itke
blot for at faa en Slcedefart; thi·
fra alle Sider figtede de efter eet
Maul, og det var Frederit Bygges
kes Form; det ene Læs efter det
nndet med festligklcedte Gasfter boldt
for Daten. Hvad mon det ital be
tyde, tænkte nok Familien, at der
kommer saa monge fremmede i Dag?
Det er nok elleks ier saa fjældent,
at der kommer Falk til F. Bygs
get-es gceftftie Hiern. Men saa man
ge paa een Gang, det saa dog lidt
betcenkeligt ud. Nu vel, det var dog
kendte Falt, gamle Venner fra Om
egnen Da Hufet var fyldt, Sæder
skaffet til Veje og Kettenet taget i
Bei-g af de ankomne Damen faa
nmatte der jo en Forklming til. Og
da Præften fea Royal ogsaa var
iblandt Gestkrne laa ventede For
famlingen, at han, der er vant til
at føre Ordet, vilde btyde Taus
heden. Det gforde han oglaa, idet
han udtalte, at her var en god Lei
liqhed til at faa en opbyggelig
Stund. En Sang blev foreslaaet, og
Meniahedens Organist var ogsaa
med, fom da ledede Sangen ved
Orgeltoner· Derefter fortalte iaa
Præsten, at det var efter en overlaqt
Plan, at Falk var smnlet for at
holde en Asskedsfest og sine Farvel
til Byggete og Familie: alle oidste,
at de om faa Dage vilde forlade
Settlementet og lage til Spencer at
bo. Eiter Jndledninaen talte las
Prcesten om det sksnne i, at de gam
le Settlere, der hat dsjet en Del
samtnen baade i de trange og godc
Tiber, at de omflnttede hverandre
med Kækllghed Dei heres desvætre
ikke laa sfældent, at der klage- over,
naar Fall bliver bedke ftillede i det
timelige, at det gode Sol-hold Mut-:
det glæder mig, at det ikke et lau
blandt edel-.
WWMS.)