« »
hats-kenn
is the
—
Only sEMLWEEKLY
Indus-I Nscwsimmse
Ptihlightecl in U. s. A.
lt is owns-d by
»Hu-: tsNITHn tmmsn EV.
I·("T«. Ein-sicut«
and is publishesd by
Dan. Luth. Publ. Sonst-,
til-tin Nebr.
Vangiberem
..t)an-lmen"
er det eneste hauste Blas
i Amerika, der udgaar
to Sange
om ugen —
ubgiveö af
ist«-Wi- UJTU PLE. «M-ö«-t,
Ihn-L Name-ist«
crspeiNuttke iendes
sitt paa Forli-against !
-.-w
f Blüir.Nebi.s«’vredag den-sil. Februar 1910.
« 19. Aarg. «
Lincoln
ARI( were the oioude that hovereck over theo«
Des-r land. deep the encirolink cloom.
Blasted the sate of bloodiboucht Liberty.
Wido yawned the nation’s weiting totnb;
When from the West. whither thy fort-uns ran.
Up from the woods and plaine Gocl raised a men.
The wild bird takes its long. unemns flieht.
By what strenge cuidsnce nono ehe-il esyx
Ster- in their endless course-o ride the Nicht
sunheams unfold the ourtained Deyx
Was-as of tho ocean flnd the dietant shorq
Winde of the trackiese eir biow even-more·
No Inspiration. seith or prophecy
The ways of Proviclence revealez
No mir-cis from Like’e deep mystar
early trennt-ed secret etea I
- Who I it in the hollow of His hanc-L
He. only He. can see end understand.
4
spikit of Linse-im civ’n I- Ihiie to tnen.
To teach end seve. thy mission o’er.
His voice it was that celied thee once assis.
And eoftly through the opon door
Of start-)- ways. miraouloui. lsd on
And nations bowed their heede when thou wert sont
-M. P. ci» «- khe Ohio Mai-sinc
En fand Forerskikkeife.
Joet Aaksdagen for Abrahmn
Lincolns Fodiel den 12. Fon. 1809
attet oprinder, gives der Anlcdning
til naany at mindcs deunc under
ligc, mægtige Skikkelsch hvis daads
rigc Liv og tragisko Død gjorde et
iaa vældigt Jndtryf, ikkc atem
blandt hans egne Landsincend og
Mcdbokacre, men paa hele den ci
viliserede Werden
Abmbam Lincolns Skikkelse var
mæqtig —- ikke hvad Trcek og Le
gemsbygning alene angaar —- tnen
i Særdeleshed som Bolig for hans
ypperlige Aandw og Sjælsegenfkas
ber. Tot ck disse, der gør Mcend
i Sandhed store. Ooad gar vol det
at Sokrates af Ydre var griin oa
uanjelig, at Plato af Udsseende ikke
var at antage for den Filosof, hvis
Tanker udgjorde en san betydelig
Faktor i Forberedelfeq til Modtas
aelse of Evangeliet, eller at Scjrs
dem-n im Mart-nun oa Ansterlitz
var lille af Bat-MI- Hos disse sont
boci Lincoln var det Sjælens Ev
ner. der ajorde Skikkelfcn impones
tende.
Maalt nicd Historie-is Ali-n var
Aarcne faa mellem Columbus og
Washington, oa cndnu langt fast-re
mellem Washington og Lineoln
Hvilkc erdic-, imponcrende Typ»
pna fand Storhcd disse to, hvis
Mkndc holde-S højest i enlwer ame
rjfansk Vomch Hjertez og«dog —
lwor uidt forjkellige af Oprindelfel
Ton one frcmstod af Samfundets
sum-ofte- :)ia-kkcr, sont Biden og Om
istasndigyedernc krævch at han ituli
de, medens derimod——-til saa meget
ftørre Ære baade for Mond og Land
i Abmlmsm Lincoln frcmsfod as
Kollet-J Mith-. J en fnndan simnp
sum Vomerkrigcsn var Lincoln den
ideale FøreL oa man vil næppe
now-n Sinde fuldtud forftaa, hvor
fswkt et Tab Landet led, da Sing
tn«ord«·rens Kugle endte hans Liv
Ipaa hint skæbnesvangre Tidspunkt,
da Komm-n var endt, Sejren vuns
det, og kun det stod tilbage at læae
Nationens blsdende Saat-. ngaa
til dctte vanfkelige Hvew vilde Lin
eolns falsomme Takt oa dybe Jud
siat have vasret af nvurderlig Be
tydning.
J Historie-us Lys staar Abraham
Linkolns Rilkelse den Dag i Dag
for os fom Symbol poa en ægte
folkclig Storhed. hvis Ærlighed i
Villie, Energi oq Udholdenhed i
tsc1ndlina, Ærbødighed for det hel
liac oq Kasrliahed til sine Medmens
nefler og sin Gud stedse fkal staa
sont et Vidncsbvrd imod allkens;
Falskhed, Egennntte.oq Hulhed, og
udpege Veer til den ene lande Stor
lwd, der adlek Jndivlder og Na
tioner·
; enator Cummins
i Chicago
Han talek ved en »Traffic Gan
BanqueQ
Vic have Interstate Commerce
Flommissiouens Magt udvidet.
Chicamx 9. Febr. — Albert B.
Cymmins fm Iowa, Jniurgenternes
Leder i de Forenede Ztaters Senat
talte ucd »Tmffic Club«s aarlige
Banauet i Hotel La Balle i Aftes
for Udvidelse af »Jnterftate Com
nusrcc« Mommisjionens Magt i Ret
ning of at bestemme Befordringss og
Fragttaksten
Scimtor Eil-inmian var i chndens
List men hnn gik med Ovcrbeviss
ninn og Vormi- løH Paa at oinvende
finc Tilbørere til sin Auskuelfe med
Henfyn til Regulkring af Jernbcmes
knister. .
»Im Ved, at im man komme til
at nnbefalc Tina«, sagde ban i Be
kwndclicsiu »inn! De i dette Øjeblik
inmiikc ikkc billigen men iom feg
hnaben Te vil tro paa i Momen.«
Vlmidt hmis Tilkmrerks var de for
nemstis Trafikbeftyrere for de flestie
ai Visiten-s ftore Jernbanet Styl
diqst applcmdercde de med Dis-sc Mel
lcsmmm under Senatorens halt-an
den Time lange Tale-, incn ika med
altfor stor Beaejftring. Og de af
bans Tillus-rote sont beftyrer ftore
Industria, faudt Tale-ens- Aufmer
ier m Smäle for ·yderliggaaende."«
De lod sig ikke varme op af hans
Veltalenbed
Senatoren hentydede til jin Ven,
Senat-or La Follettes Plan, at lade
Jcrnbcmerne vnrdere sont Grundlaq
for at besteinme Takjtor. Gan omtals
te oqscm Shernmn AntisTruihAktm
bvilkm ban ansaa for altfor affcjcns
do i fine Beftmnmelier.
Genncm heie sin Tale ønskede
Cummins det forftaaet, at ban er
en Ven af Jernbanerne, oa at han
arbejder for deres Velfcerd Men —
og i denne Forbindclfe qav han den
cnefte Snert eftcr Standpattekne,——
han fanden ban tkoede pcm sit-stra
be, sont bedst han hinde, for at
bjcelpe den progressive Bevæaelfe.
»De, der konstitutionelt frygtek
og ryfter, før de tager noget -Skridt«,
orklærede ban, Judas-r Standpotters
m- i De Forenede Statet.«
Demokraternes næste
Præsidentkandidat
New York, 1(). Febr. -— Mayor
Gaynor er fokmodentlig i Missouri
Dscmokraterness Øjne en Præfident
muliglped san modtog i Tag Jud
bydelssfe til at one-waer en ,,Dinncr«
i Sprinafield, Mo» den 15. April,
den 1(i7. Aarde for Thomas Jof
ferfons FødfeL oq Jndbydelfcn West-,
at man i Missouri ser hcu til lmm
fom Demokratiets nationalc Leder
l912.
Mr. Gamjor hat« ikke cndnu tilkeni
dmivct sin Stillina til Jndbydelfen,
men man forftaar, at der Ums For
anstaltninger til at drage lmns Navn
»frei« som Bræsisdentemne, enten bunt
modtager Jndbydclsen ,cller ikke. DM
fom er kendst med Bkvægclsen her«
Wer-. at Col. Idean Watterson cr’
anmodet om at ·foreslaa Tajften:»
»Hm New York nok en Tilden?«
oa tidliaerc Dommer Aug. Von Wych
er anmodet om· at spare »Ja«.
»Folk paa d«isfeanne er momst in
teresse-rede i det udmærkede Arbeidm
som De aør for at fromme aod Ne
gerina«, heddcsr dct i Jndbydelfem
»du vi vil"være forbcredt paa nt
bde dem et hierin-list oa beqcsjftmst
Velkonmusn.«
W
Blandede Meddelelser.
W
Jfølsse Melding fra New York un
der 9. ds. bar Robert E. Peary er
klæret sig villig til at gaa i Spids
sen for en amerikanlsk Ekspedition
til Zydpolem og som Vevis for sin
Villiglsed har han bidraget slthuu
i Gnld til Etspeditionens Udrust
ning. Jøvrigt er det det nationale
geoarasiike Selskab, der besorger
Ud1·ustninaer. Efspeditionen agter
at asnaa i Jnli Manned —- i Sti
bet No osevelt, soni paasstaasss at
viere i qod Stand.
J det Aar, sont snandt, belsandles
de Zanatorier og stpitaler over
Blum Tuberkulosepatienter. As
dette Antal udskreoes omkring Halt
delen sont bedre i større eller
Mindre Grad, og et stort Procent as
begyndende (»incipient«) Tilsælde
udikreves foin belbredede. Der staar
i» det hele taget 20,0l)() Hospitalsi
Senat- i de Forenede Stater til brysts
syueszs Tienesto Der er 386 Fore
ninsser nied et samlet Medlemsani
tal af 60,00(l, som bidrager lienoed
en Million Dollars om Aaret til
Forebnaaelie oa Bekænmelse as Tu
berknloie
Europa-:- kronede Hooedet«. Bel
giean ntse tionae er Europa-S højes
ste Monark. Han er l; Fod oa 3
Tominetc
WDei er i øvrigt niærkeligh at
Flertallet af de regerende Monat
ker er mindre end deres Huftruer.
Konss Edward er saaledes mindre
end Dronning Alexasndra, Czar
Nicolai er meget mindre end Kes
serinden. og selv Kong Frederik as
Dainnark, soin er velvoksen, er mindre
endDronninaLoniie Kongen athali
ener ikke lanat fra at væreDværg, og
baii naar kun sin DronningHelene til
Skulderen Kong Alsons af Spa
nien er et halvt Hoved mindre end
Dronning Victoria Eugenie, og
Kesser Welbelm lader altid KesseL
inden sidde ned, naar de bliver
fotograseret samtnen da han ikke
øn«fker, at man skal se, at han er
ille saa lidt mindre end Kejserin
den
Vi modtaaer jævnlia lænaere
Meddelclser fra »Reclamation Ser
vice« Bkireau i Washington Det
er kun en mcact lille Pakt dems
vi kan give Plads for. Under 9.
ds. unsddischsz der jasrlia fra Jrriga
tionsEancms i Ycllowftone Vallm
i Montana oa North Dakota Vi
fkal tun moddcslc et Vrev, fom
Vureauct bar modtaacst fra en dansk
Mand.
llndcr G. Nov» 1909 ftrivcr Mr.
Maria-I Andersem »Im kom til
dctte Land fra Danmakk for oms
kritn R Aar sidm Ved min An
komst til chre YellvwftonesDalen
lmvde jca kun MS i Pcnge oa en
Kone oa to Vorn at forførae· Im
toa ist Homeftcad, oa vi ernæredes
ob domain indtil jea fik Skødo paa
Landet Saa solate jcsa Landet for
82,000 oa købte vort nuvcrrende
Idient for 81,000. Siden jea købte
dette Land for omkrina tre Aar si
den, har iea gfort Forbedringer
for omcring 83,300, og jcg bar Hofte
oa Kreaturer til en Værdi af 82,200
foruden nsdsvendiac Fatmredskaber.
Jea værdfcetter min 160 Acres
Farm med Tilbebør til 88,000 a
«310,000. Jea aater at fælqe Halt
delen af den, idet im mein-r, at jea
kan faa liae saa meaet ud af 80
Ams. Dottks er dct førfte Aar, fea
bar bcnnttot Band, faa im kan aøre
det bodre nasftv Aar. 50 Acri-s Ope
dc aav LJM Vuflwls. Andre 50
Nerv'-T der ikke blev pasfet saa aodt
med Band, gcw kun 935 Bushels.
14 Acres Havre gav 725 Bufhels,
og Mk af en Acre gav 80 Bushels
Kartofler, eller efter 240 Bufhels
pr. Acke. 9 Acres Alfalfa startedes
og Producerede 32 Tons Hø den
sprste Sommer.«
» En opmuutrcnde Beretning, som
’vinker ad Arbejderne i Byen, at de
skal gaa ud paa sligt Land og give
sig i Lag med Landvæsenet —- ikke
sandt!
Jorden rundt.
» Russland og Østrig viser Tilbøjes
"Iighed til en gmsidig Tirnækmklse.
I
Christianin Universitet kan til
ncefte Aar feer sit 100 Aars Jubii
let-unt
s
Peary skul tale i der geografiske
Selfkab i London i Maj Maaned
og uil da faa Selfknbets scerligc
Guldmedalje.
Breuportoen mellem Soerrig og
Tyskland overvejes i denne Tib.
Sverrias Postdirektør er dog ika
stemt for en Nedsættelsr.
I
Bjørnfon atter bedro. Paris, 9.
Feb. —- Ter er Haut- om, at Vjørns
ison osgfaa hat« overstaaet den sidfte
Krise. Han var bedre i Guar, hed
det.
.
s En Pökitifunktionær er bleven
fkudt af en ung Benzmleser under
en Retsforhandling i Kakkutta Po
litifunkkionæren havdc fpillet en
fremmgeudc Rolle ved Afflørinsgen
as en Sammensværgelse
J Zuerrigs andet Kammer rette
de Socialdemokraterne forleden et
heftigt Angreb paa Reaeringen oc
truede med en ny Genneralsstrike
bvis Lovforslaget om Adbejdsovev
enskomfter blev vedtaget.
I
sEt akrefteret Byraad. Paris, 24.
Januar. Fra Barcelona telegmfes
res, at Generalguvernøren hat ladet
arrestere hele Byroadet i Sau Fo
lios, bvor der er udbrudt General
Wiss
i Vranden i den tyrkifke Parla
mentsbygninq forleden er paasat,
har Underføgelseskommissionen fast
slaaet. Man mener, at Exiultan
Abdul Hainid har en Finger med i
Some-L
Nationalwllcrict i London købte
for to Aar siden en Velasques for
8()(),000 Kr. Det er nu konstateret,
xat Maleriet er en Efterlavnjng; bl.
a. indebolder det Pi«cnssisk-Vlaat,
der først blisn opfundct for 150 Aar
sicht.
En Hertug fom Vekselfalfkner.
Berlin, 24. Januar. Til Morgen
bladcnc trlegmferes fra Rom: Her
tngen af Cumpebello, en Nevø af
Kardinal Rampolla, er flygtet fra
Florens samtnen mcd en Skuefpils
lerinde efter at have gjort sig fkyli
dia i ftorc Vekselfalsiknerier.
Blodigc diieligionskmnpc St
Petersbom 24. Januar. St. Pe-!
tcrssborg Telearambureau nieddcler:’
J Boclmm hor der i de sidfte Dagis
fundet blodigc Zanuncnftød Sted
nnsllism Smmiter oa Sliiittcr. Paa
bezmc Eider er mange Menneskcr
blencn drakbt oller fanret, oa An
thllot Of dødc anslnas til ca. 100
Tor ci- afscsndt en rnssisk Tromm
aldisling til Bocbam efter den sied
Liqis Reaktian Aintiodiiing.
T
Jnsurgenterne indtager Matogal
pa. Det meldes til Morgen, fra Ma
nagua, at Revolutionisterne i Nico
ragua i Goor Morges under Genera
lerne Elmmorro og Mosis indtog
Matagalpa. Da Autoriteterne mod
tog Efterretningen deronI, erklære
de de, at Byen var uden Fiorfvar,
idet Regel-innenstropperne hovde for
ladt den. Det forholder sig dog no
get anderledes.
Troktaters Beerd. Hang, 24.
Januar· J den i Første Kammer
afqione Udvolgsbetænkning angaas
ende Besterhavs-«Overenskomsften uds
takes Tvivl om, at Holland hor no
gen Fordel of en Overenskoncft,
der ikke garanterer dets Neutralitet.
Tidligere Gesandt i Stockholm,
Zenntor nun Heecferen stiller For
flag om, at Traktaten skol supple
res med en- TillægsiDeklaratiozn
bvori Tyjfland og England gorans
te1·er, at de i Krigsstilfcelde vil re
spektere Hollandss Neuh«olitet.
.
Sfibbrnd i Nordsøen. Grintsby,
2(5. Januar-. — Trawleren ,,Sil1on«
hat i Grimsby landfat Kap. Jen
sen og 13 Mond af Bescetningen
paa den norske Bart ,,Haugesund«.
Tfo of Varkens Bescetning, deraf en
Tysker, druknede.
Barsken var paa Reer til London
og blev i Nordføen overfaldet af en
Storm Mandag blev Tømmermans
den, fom var tysk, og som vor sur
ret fast til Rattet for at styre,
skyllet over Bord of en Bmastb
som tog baade.Mand og Rat med
fig. Tirsdog Aften kom »Sibon« til
Hfælp. Men da det var umnligt at
fætte Baade i Vondet Ined Mand
skab. lod Kasptafnen poa »Sih«on«
Baadene, saftbnndet ved Tove drive
ned mod Varkern bvis Befætning
fik fat i den ene Baad. Denne blev
derpaa of Mondskabet pao »Schau«
halet tilbaae Da Folkene var red
det, vifte det sig, at der endnu var
en Mond ont Bord paa Borken, bvor
ban klyngede sig til Ankerkættingen.
To of Mandfkabet Pao »Hougesund«
roede derpoa modig tilbage, men
Monden forsvondt, før de noaede
hom. Barken blev efterlodt dri
vende i Sien.
Gø1-.Nnr ad Lauriers Flaades
plan· Ottawa. Ont., s. Febr.
Mr. Middleb1«o, et konservatin
Medlem of Entset- miareb i Efters
middag Premier Laui·ier ou haus
Adminiftmtions Flaadeplan for, at
den ikke qcmr lau-at nok. Mid
dlebro fortalte Huiet og Premierer,
at medens ban og Geiieralipoftmei
steren ikte knnde ie nogen Fare i den
tyikbritiike Situation, iaa treickte
sandanne Autoriteter iom Lord Ro
bert-Z. Admiral Beresford. Sir
Ednmnd Grey oq MeKenIm ander
ledes. Gan maatte time deres Ord
on made Ouset til at ftøtte N. L.
Vordens Amendement ,,at bidrage
to Dreadnoughts øjeblikkelia.«
Middlebro «l)ævdede, at de firs
Skibe af BriftolsTypen, sont Laurier
ønEskede bygqet, vilde itke i Drægs
kiabed nem op til een Dreadnought,
det enefte moderne Slaqfkilr Han
fande, at ,,derfom der blev et SI
flaq, medens iaa de Dreadnoughts,
fom Australien oq New Zealand vil
bidrage til Moderlandet, vilde blive
fendt til Frontew iaa vilde Krydo
ferne af Br«iftol-Tvpen, iom Cana
das Reiterinq snfkek at bygge, blive
sendt verk, var de moderne Ka
noner ikke kunde mmme dem.«
Middlebro talte i benved to Timer
ou liebrejdede Premieisen, at han
ikke fulqte Admi1«alittsts-A1ttorittzs
ten-es Rand. ——-« Mem-ge Falter kri
tiserede liueledes Regerinnens Polt
tik. -