Dasein
Glf Jvar Marias Hansen.)
»Von grsnne stetig-ag- ladek han
mig hvile« Sal. W, 2.
xxv.
Et langt Ord.
Man plejer at sige, at det længste Ord i vart Sptog
et ,,Smile«, fardi der er en ,,Mil« mellem dets ftrste
es M Bogftav. Lad saa være. Jeg kender et andet
langt Ord. Det er ikke milelangt; men dog saa langt,
at jeg ikke kan udtale det; der maa vel være nogle, fom
san eller hat kunnet. Her er det:
BUTAPPE SETTUKQUSSUNNO
OKWETHUNKQUOH
Det et fra Jahn Eliats indianske Ny Testament
og en Odersættelse af Ordene i Mark. 1, 40: ,,Faldt
paa Knie for ham«. Man vil finde, at Ordet tæller
84 Begitaveh altsaa en Tel slere . llntal end vort
Ulfabet har. Jeg saa det i en Samling af turiase
Zins i »Old South Charch«, Boftan, Massachusetts
Det laa der med den Bemækkning: ,, Det længste Ord
iJahn Eliots indianske Bibe « .Jeg mener dag, at han
Inn fis den nye Path Bager aversatte, saa det skal være
fta hanö Ny Destamente
Paa, det maa vceke svcett at lære at lasse saadanne
lange og fammenfatte Ord, og hverken i Tale eller i
Sktift bit vi lægge Vind paa at bruge lange og svære
Ord. For nogle er de sammensatte Ord ingen Hin
bring for Farstaaelsen, men for mange er det. J Hen
Ieende til at bruge lette ag karte Otd kan Matten
Luther agsaa tjene as sam Forbillede. Der et ingen
Ml am, at Luther var en stor Sprogmand. Jeg skal
Sage meget fejl, am jeg ikke en Gang hat læst eller hart
am Met, at Tysterne regnet ham fak at være en af
det Aste Spkags genialeste Meftre; men hans Mefters
stab er i Retning af det ligefremme, jcevne og for
Iaaelige Lces engang Luther-s Prædikener. Det synes,
fam am han var i Stand til at holde en Pkædiken am
daade det dybeste ag hajeste i Kriftendommen med blat
Sen-, To- og Treftavelsesord De er fimple og lette for
Menigmand at lese Og det er sitkert ogiaa not en af
Crundene til, at Lukhers Skrifter trods den-s Ælde
bliver ved at viere Folkebvger alle Vegne
At naget i famme Retning er Tilfældet med de
hellige Skrifter, i Scerdeleshed Evangelierne, maa jeg
overlade til den gunstige Læset selv at udsinde Læg
t. Eis. Mærke til de kotte jcevne og simple Ord, som,
»Fadervok« , den bedste af alleTBpnnecn Tænk ogsaa
paa, at am det ststste Undek ncest efter Jesu Opftandelfe
hvoram Bibelen fartæller, siges blat: ,,Og Gud fagde:
der blive Las, ag der blev Lys«. Det er tort og godt.
En anden Tanke fra det lange indianfke Ord. »Faldt
paa Knie far ham« et svaert at læse og udtale i det ene
indianske Ord; men det indehalder naget, sont er endnu
langt fvætetr. dette nemlig at faa sine Knæ bajet for
Jene-. Dei er faa haard en Lektie, at mange aldrig
faat den lett. J den Henseende er Menneskene »saa
stive fam Tatne og Statter«. En vantra Mand sagde
enqang til nogle ttoende: ,,J skal aldkig faa mig til at
bsje Knce i Jeiu Navn«. Deres Tal er Legio, som figer
det sammt Og det maa leeres af hvet den, som vil have
In sjel freist. »F Jesu Navn skal hvekt Knæ baje fig,
dek- i Wen, paa Jatden og under Jorden«.
j l
:
Kceke Benl har du leert det svcere Ord i Mark.
l, 40? Maa jeg sorteelle dig otn en, der sik det stive
Knæ bsjet Da jeg var Soldat i KIbenhavn 1881—s83
levede Past. Johannes Levinsm Gan vak Præst ude
ved de »C!assenske Boligek«. Jeg kam oste i hans Kirke,
sit til Alters has ham og bessgte hacn ogsaa nogle
Gange i hans Hiern. Man kunde ikke here eller være
samtnen med denne underligt ydmyge Mund uden at saa
det suldvisse Jndtryk: han har leert at bsje Knæ sor
Jesus! Men engang var ogsaa hans Knæ stive og
ubjjet Hsr nu, »hvorledes han fik dem Esset can
snnger om Jesus: -
Jeg saa ham i hans Aasyn
Og i hans Hierte ind,
Da bøjed sig mit stive Kuck,
Og Taaren kandt paa Kind.
Ja saaledes gik det til. Prøv ogssaa du at skue
din Ftelser ind i Aasynet, ind i de milde Øjne, der lyser
dig i Msde med den inderligste Keerlighed, se hanö tor
nektonede Tinding, as hvilken Blodet slød ned over det(
velsignede Ansigt; se hans Kinder ophovnede as Næves
slag og des udlede med Fjendernes Spyt, og se, hvors
stille hans Mund et; han er tavs sotn Faaret, der sp
kes til Slagterbcenken. Prsv om du kan saa Øje paa det
velsignede Aasym der blev ,,saa hist vanceret« sor vor;
Skyld, og se saa ind i din Frelfetö Hjekte og læs denne!
Kerlighedens Skrist derinde: det var sor dig, jeg ledj
det altsatnmenz thi jeg hat elsket dig med en evig Mer-;
lighed og vilde stelse dig sra en evig Fortabelsel Bil
du gsre det, da skal du not saa de stive since baset
ligesom den snedalske og ligesom den danske Præstes
wand.
Paa Knæ maa du ned
J Ydmyahed,
Ja knæle saa dnbt, at tun eet du ved:
At Jesus dsde i Synd’kes Sied, i
Saa faar du erd. — T
Men dette at btje Knee sor Jesus bliver man ikte
saadan særdig med, saa det kun skal gotes een Gang ogs
saa aldrig gentages· Aa nejl en Kristen got mangez
Fodesald sar sin Frelset. Jeq var engang inde i en
sransbkatolsk Kitte. Der bang 14 Billeder as de sor
skellige ,,Stadier« (sam Katoliiken kalder dem) i vor
Frelsetö Lidelse, syv ved hver Side, og saa com der en
Ssmand ind i Kirken, han kncelede soran det ssrste
Billede, slog Kurs sok sig og lceste sin Bin, lige saa for
der andet osv., til han var scerdig ved den ene Side;
saa vendte han sig mod Billederne paa Kirkens anden
Væg og sortsatte paa samme Vis, til han havde knoelet
og dedet saran alle 14 Billedet. Maasse var det katolsk
Billeddyrtelse, maaske ikke. Herren maa dstnme derom.
Men da jeg saa det, maatte jeg tænke: er vi som er
Gudö Falk, villige ti: at bsje vore Knæ i Aand og
Sandhed saa oste sor var Frelser og ,,ky8se hvert Spor
han esterlod suldt as Graad og Sved og Blei-?m Guds
Bat-n er kncelende Wer hele der-es Liv; ja fleke Kna
sold, ja mere Kæmpektast
Der læses om Daniel, at han gjorde til tte Tider
tre Knæsald daglig, og lægger vi Meer-te til band Bin i
hans Bogs 9. Kap» da sorstaar vi, at han besede Ame
og bad for sig selv, sor sit Folk og for det- Kirkr. Lad
oS sslge hans Etsenrpeh og Belsignelsen scal stumme
nedJ Stybrud til Guds Menigshed
Den tristne Mission
i 2det, Zdie og 4de Aarhundkede
eitet Kristnex
(Aar 100—813).
Foredrag paa Trinitatis Semina
rium. 23. Januar 1910.
Af P. S. Vig.
d
t. Naar jeg hat valgt ved denne.
Lcjlighed at tale om den kriftnel
Menigheds Mission i den efterapo·
itoliske Tid, det vil fige, fra Be
gyndelsen af det andet til Begyns
delien af det fjekde kkiftelige Aar
l)undrede, ellek med andre Ord
fra Apostelen Johannes Tod til
Kirkens Anerkendelie as den ro
mekfke Stat, saa bar det flere Grun
de, som jeg anser det for Ret at
gnre Rede for, for jeg tommer til
mit egentlige Enme. «
2. Alle er paa det rene med.
at den avostolifke Tid var en Mis
sionstid, da Kisten af al Kraft gjors
de Alvor af at udfore Herren-Z Be
faling: at gaa ud at prædike Evan
gelium for Alslabningen, at gore
alle Folkeslag til hans Disciple, leere
dem at holde alt, hvad han havde
befalet dem. Jkle mindst i vore
Dage er dette bleven fremhævet
meget stærlt. — Men ved Siden
deraf har den Tante indineget fig
at egentlig forft i det 19. Aar
hundrede er den Traad taget op
igen, iam Kirer slap ved Slutnin
gen as den apostoliske Tid..
Jeg tillader mig at betegne denne
Anskuelie som vrang og sekterisl. Det
er jo nemlig Selternes Fremgangsi
maade at tage deres Standpunkt i
den apostoliske Tid og ved derfra
ved et langt Spring at komme til
deres egen Tid, deres eget Arbejde.
Z. Summen hermed gaar den
Anstuelse, at Kirlen fra den aposto
liske Tids Udgana indtil Konstantin
den States Dage er den forfulgte
Kitte, der lun med Livsfare kunde
samles til Gudstjeneste osv. Og den
blev forfulgt, ikke blot udefra —
af Svcerdet i Romerrigets Haand»
men ogsaa indenfra, idet Mænds
Iaf dend egen Midte stod frem og
talte forbudte Ting for at drage
Difciplene efter fig, og at som Folge
deraf gik Kirkens Arbejde indadtil
særlig ud paa at veerge den iunde
Lære og Overleoeting imod falske
Lcekete Kirlen i ncevnte Tidsrum
er derfor efter den almindelige Op
fattelse den lidende og stridende,
men ikle den missionerende Kiefe.
Jeg tillader mig at sige, at denne
Opfattelie er enfidig og forkert
4. Kirken i den efterapostolis
sle Tid er Arvetagek efter Apost
lene og gennem dem af Herren.
Gennem den er den heilige Skrift,
Troesbetendelien, den iande Lære og
Eftertetning am den apoftolifle Tid
kommen til os. Men blandt det
denne Kirke tog i Arv fra Apostles
ne, var ogiaa den gnddontmelige Be
faling, ved Evangeliets Prwdiken at
lægge Herrens Fjender til hans
Fodders Stamme-L samt det apostos
lier Elsempel paa at efterlomme
denne Besaling. Men den eftetapos
ftoliile Kirke glemte denne Befa
ling, dette ElsempelTE Kunde den
vceke tto i Bevor-elfen af det mod
tagne i en Retning, utro i en an
den? DogSlutninger a priori er ikte
paa deres Plads her. Og vi er i
heller ilke henoiste til dem.
5. Nei, Missionen i den efters
apostoliske Tid er ilke Resultater af
et Tankeeksperitnent, men en ved
mangfoldige Vidnesbyrd vel af
hjemlet Kendsgerning, felv om
denne laded nisten uomtalt i de
fleste almindelige Melchistarier.
Reiten alle de Stribentet fta nævns «
te Tit-same ipm has eftekladt sitz «
Striftey aflægger Bidnesbyrd om «
denne Mission Og see man ntiere «
til, inc: finda man, at Foefthelien ,
as de Kristne er Avitterinq fea Mir
tetd Riges Side —- netop for denne
MW, ligtsvm —- til en enden
Cide — de fleiie Leute« Bis-limi
hed er en Eiter-helle Of W
Nrbeidh og da, loin nltid, at W
indre Mission ioe nu at beuge et
need-me Udtwi km en W
san
S. Dei It so min- Mt i dette
sqtsth et etc- ist-Mem m
W »Is- iksl em tm
lMM -
W Mike-bete
new
Jst
Sm- -—«-—’-..-.—.--—.— -1
2. Missionens Omkaade i Oft
PS Vesi.
3. Missionens Veje og Midler.
4. Denne Tids stoke Missio
net-ten
5. Missivnens Betydning for
Eftertiden
Det er mit Hand, at jeg paa den
Munde kan faa samlet det vigtigfte
nngaaende dette store Emne, sont
ieg haaber, vil interesfere mine Til
l)ørete, ligesom det hat interesseket
mig. Og dermed i Jefu Krifti Ncwn
til Sagen.
I· Kirtefædrenes Visdnesbyrd om
Missionen
1. Ein-den ui gaar til Anspiel
sen ai nogle as diese Vidnesbyrd, vil!
de: vistnot Unsre iigtigt at gøre op- !
nicrrksotn paa, at de stammer ital
de sorikellmsic Eane ai Kirkem no
get, sont n: an let fristes til at over- »
se, da man jo findet disie Vidnes-I
lide sanclede paa et Sted, i en Bog,
i iannne Bind af Fiirkefædreness
Skrifter. Jkke desto mindre sann-J
mer Vidnesbyrdene baade fra for
stellige Vidner, forskellige Steder og
forfkelliqe Tider inden for det af os
detegnede Tidsrnnt ?
L Tet ist-sie Vidnesbyrd ftam
mer fm «8111t11iu.7, der led De
den for sin Tro i Rom, ca. 163,«
men var fsdt i Palæstina. J den
Sanitale med Jeden Tryfo, iotn
han lioldt i Lilleasien, vistnok i
Efesus. J denne mærkelige Samtale
Wap. 117 — Side 258 A. N. F.
Bol. 1): »For der findes ikke nagen
Rate as Mennesker, enten Vatbarer
eller Garten eller hvnd Du oil
talde dem, Nomader eller omftrejs
fende Folc, eller Hyrder, levende i
Telte, blandt hvilke der ikke frem
basres Donner-da Taksigelse i Jesu
den lotsfæftedes Navn«. Justin
frenifører dette for at viie
Jeden Trny, at Herrens Spaadom
i Malak. 1, 10—·12 er gaaet i
Opfyldelie, ikle paa Joderne, nten
pna de liristne Dette masrkelige Vidi
nesbytd ftatnmer fra ca. 150 Aar
efter Kristi FadieL 50 Aar eiter
Apostelen Johannes Dad.
3. Det næfte Vidne, vi ital here,
er den hetendte Bissop Jrenæus,
der døde ca. 202 i Lyon i Frantrig.
Her itrev han ca.180 sit storeStridsi
strift mod alle Keetterier. J dette
iiger han bl. a. angaaende den Sag
vi her hat med at geke: «Som
jeg allerede hat sagt, Hirten, jom
hat modtaget denne Prædiken og
denne Tro, bevarer den omhyggelig,
som am den boede i eet Sus, stsnt
den er ipkedt over den hele Ver
den. Den trot, iom am den var een
Stel, eet Hjerte, diöfe Sandheder,:
og bekender dem, iom havde den
kun een Mund. For-, iltnt Sprosse-l
ne i Verden er forikellige, dog erj
Qverleverinaens Jndhold den sum-i
Ine. For de Menigheder, der er’
bleven plantet i Tyilland, trat og
lætet ikke noget ansdet end Menighes
deine i Spanien eller de i Gallien
lFranfkia) eller dem i Osten, eller
i Ægyptem eller i Libyen, eller
dam, der et bleven plantet i Ver
sens Centrum. (Advei·sns Haereseos
—— l. Bog, 10. Kap. A. N. F.
Zide 331 —- val. l). Som alt
sagt, stammer dette Vidnesbyrd om
Mkkens Udbredelse (Mission) fra
en hel anden Egn end Justins
nemlig fta det dengang fjerne
Besten.
4. Det ncefte Vidne, vi ital frem
7ere, er fta Nord-Afrika, fra den
ildfulde Skkibent Wian (ds!d
ra. 22()). Bidnesbyrdet stammer fka
:a. Aar 200. J sit Strift »Mot
Zaderne« (7. Kapitel »A. N. F.
Jal. Ill, Side 157) figet han:
.,Fot paa hvem anden hat Verdens
kationer twet end paa Kristus, iom
illerede er kommen-? Paa hvem hat
stationerne troet — Barthen Me
der. Aamittek da de, iom bar i
Resopotania, Arme-nen, Fryaien,
liappadocia da de, lom bat i Pon
aig pg Asta aa Pamfyliem Æqyps
enaqschoerneidendelafsis
cita, kam Je hW Terenz Ra
nere ag frommde ja oa Jeder i
Jerusalem oq alle andre Nationa
om f. Ets. paa heim Sid, de far
selliae M as nasses-II as
kaum-net tatst-Mai Rappe-, alle
IWO Orsnfsb sc U speist-List
W i Mit-I sc W
san-, Wachse for Namen-ne
nen und-W at Mist-s- vg
ZW, Darin-ne as Met
ce- W ca We items No
tioner, Provinser oy Øer, ukendtk
for os og som vi næppe kan op
regneP Paa alle diöse Steder rege
rer hans Navn, Kräfti, der allekede
er kommen, for ham er Bvernes
Port-.- bleven aabnet, for hvem in
gen er luktet, for hvem Jernstængets
ne falder i Stykter og Kobberpors
tene aabnes ..... For l)ve1n tun
de herfle over Nationer uden Kri
stns, Guds Sen, fom dct var var
flet, at han flulsde lJerjle i al Evigs
hed?« —- Tertullian fortfætter med
at vife, at hvor hjdtil ingen anden
Verdensheriter har fanden Bef, der
bar Wisti Rige udbredt sm.
5 J sin Apoloai Hm ca Aar
LWJ siacr den sauunc Tertulliam
,,Vi er knn fra i Gamy og vi
opfylsder hele :Iisget, cdcrsd Etæder,
edcrcs Ler, eders Faeftningcsrf eders
Mnnicipier, eders diicmdl)nse, sel
ve Lejrencn eders Stummen De
cnrierne, Paladicrne, Senatet, Tor
vet, vi har intct efterladt eder
uiden Templerne for eders GudeH
-—— Han tilføjei·, at dersom de Krist
ne vilde samle fig og vandke nd,
vildc Riget synes ade. Et andet
Sted taler han ocn, at hvis de
Kriftne i Carthago, hans Fadeby,
fkulde pdelceggeT vilde Byen blive
folketom (A. N. F. vol. Ill,·«15 og
107). — Det siger sig selv, at naar
Talen er om de Kristnes ftore Uds
brcdelfe, baade indenfor og udeni
for Romekrigcts Grænser, saa for
udfætter denne Tale, at der er ble
ven inisfioneret. og det iøvrigt, haa
de indad og ndad. —- Denne Birk
somhed fkal nu nkerntere blive Gen
fmnd for vor Betragtning.
(Mere.)
Hedningemissionsmøde.
H Nord Dalota Kreds' Hedningei
Jmissionöforening afholdt Msde den
»6. Januar 1510 i Trinitatis Me
nigheds Kirkc ved Kenmare. Om
jzormiddagen bavde vi Hejemssei
Haudstjenefte af Paftor J. Gertsen
Hm Kenmarr. jom prcedilede, over
Wagens Tekst. Da jeg itte var til
Stede ved denne Lejlighed, er jeg
fikke i Stand til at gengive noget af
IPrceditenetL Om Middagen var der
TFællcsbespisning paa Brot-san Haj
flole. Om Eftermiddagen samledes
vi attet i Hirten, hvor Forenins
gens Formand, Missionær J.Dixen,
talte over det Guds Ord sont staat
nedteqnet i Aabenbaringens Bog 6.
Kap. de to fsrste Berg-.
Det et Nytteren paa den hoide
Heft, der drager nd seiten-de og til
Seit, nd over Jordens Kreds og
lcegger alle Folceflag under fine
Fsddetö Fodfkammel »Kon! og ie«
—- saadan lsd det med Tordenrtst
fra et ai de site Dvr. Vi trængek
til at komme hen og se, den enkelte
for fig ielv, den Smerternee Mand,
sont blev vprejft paa Golgathat
Kot-s for vore Synderö Skyld, ja
ikle alene for vore, men for den
ganfte Verdens. FyrretyveDage der
efter iet- sin Himmelfart gav Je
sus den state Missionsbefalingt
Gaar ud i al Ver-den og gør alle
Falk til mine Diiciple Og de gis
ud over den da lendte Verden: de
led Fokfslqelfe Ig blev ihjelslaaet
for Kristi Navns Skyld, men andre
tkaadte i dereö Fodspor. Allen-de i
det andet Aarhundkede efter Kri
stue kokn Mistendommen til Fran
krig ved Jrenteue Til Jrland com
Patrik. Banifacius til Tyskland, og
derfra lom Evangeliet til vort leere
Fædreneland Danmark ved Ansaar.
Korn og se alle dicke mange Mis
iionazrey fotn dragek ud, fyldte
med Jeiu indeklige Kerlighed- ille
spergensde om, hvor manae Dollars
de kunde tjene, men om de kunde
redde nogle af de mange Mennestei
iiælr. iotn levet i det rasdsonune Hei
denilabs Mitte Skreförud lagde ef
ter at have været i Santalistan i
sent as fykretyve Nar, at otn han
havde liae Iaa manae Aar til at leve
i,siuldedetilbringesdet.Detee
soll,dererstaalioaden rette
Staat Mission-treu Kinn ca f,
hvad Ende Ord M List-M Use
N
Music for cburch, sunday scbool «
YOUNG PEOPLE’5 SOclETlEs AND PRlMÄRY DEPTS
« MS oF wonskftp AND soNGs
I
; D W »sp«»«»m oF TH- cost-EI
sj .-!««" M « D » . Twosoolcsiaonc
L ! Sonst-osthEGO-sdes The first half Of this book contains 200 »l the chnicest hymns
·- - irr-m the besc hymniils kniswjdk Iuss the hymns the cunxzrccslji n
sing. The second half cssntatns the cream us a« Guspel S·».»·..- .u:«-:1
sur-day schuul b(--ks; the best songs from the weil-P- bcst
satt-ow. Nu bmk m America can equnl this. Just the html-: f»r
all-aniund clsurch use.
If you Ist-It s HVMNAL et this bonI-.
II you Wust- sUNDAY — HTKIL blhithll 800K. set this bot-It
s Ums Ist-Its BOOIc FIUC Vcildtl IflePLIZs scMIETIIjS. kct Usit book
II you stts Molc PUU l-VANOI« ISTIC SlIIckVlcEkL set this- book.
If Ums Usnt I MI( Of THE B ,Al»1lk71;l. HVMNS AND UUBPEL
HONCS FOR THE H()MIZ. Ists-Hi book.
»gu, — HA-« so · WHAT! Unly szsntj the hundnsdl X ( · ’! Hundsftu bound in k,-s-;.n! - onka
ncwyonrxcsxuø »Es-Am »p» - (skytoku-n).
« W—J Most U)’mnais cnsc sw« anilki:r(-(sl:k1I(-S a«-. msn h. This-« Is Ins-tust Ums Epp
32c. postme Wille for nuuthmle (s-ss) l-« Hemmt-. I--u um hu Stämme-C
sodlcs OF CKOVE AND TEMPLE
fli- Fesmoas cis-a- UMins soc-,- ckesizmed lot all qutdoor m- spiritsmliujc concresational Sind-ins- lot
Gkovc or ums-ten The most populak hoc-l- os its kmcl in America· lios no «--;u.-«L
Yes-f same no evcky book. Wkite In lot our unique«x)lan. when-kn- ms ji«-sc your »Hm-- »I- that rsl »z- Skxiety
on each book. kos- cost ais-as »i- sccs xosfse»—say—"cbaute-»Juki ’»- dort-BE ".—x-mmit Pkkk Onis txxl Nin
äzimlc." etc. Name it alter your Suscvet bebt-oh Ein-end Lea-ac, Uns-man Zudem-Un dunday du«-M Zzijts
us. etc.
Wnte It onre ier ten-mahl- Iamplo and full particular-A Ficke- stssek »san« est-«- stkippcch only Ichic
Ist Inst-diess- sy mail. soe. cis-s- . · »
Prie-. klats- Mrck cost-»- ed; Ils, cc ps- stssodross by »so-L Los-. its-sh
«
,
;
I
.
!
«
»
The Voice of Praise No.2
TI- uiodcsec of ’
the qnaftcsr «f;. Ists «
smy is embrsijipss In
Uns book Tho: first
o( Nit« sent-s scij «
Alilllllrusmsc this
bohk Will d» I)-«(tsk.
The bitt Ioeh ssi :l.-«
w o r l d’s are-must
ssscksy W stink
ccsmtmserg is in( lu
ded This book dcts
the hieben stand
std
Mit-s the soc
III Ue sc est- and
secure s return-ble
cow. « ou Its
not les-e Jst- ke
ika the money ou
ten-m ot ehe book
OII vklces Its III-' UM M scMU
W FOR M skchÄL okm
New sonsskcccospel H combiaeck
Tq send ils th- 100. send case-. 825 the 100
sittl- ·opy. seit-ach Zsc us szr. Ist-rus- I set IM
laksvf sub. sann-It ,
Prie· III Ist-.
us III-it Its
slth. Ists sc Isi
Hysss tut-. Thnsc
l» ccnt bswks ihr
the ukice of Ins-.
imman -1 (
pcudmm of Unska
doncs man Vnicb
there is not-e beim-.
II it compkiscs all
thatis ncwau bes
tritt keilly forth
davoqu the World
ot satt-ed sang-.
« Where i- it poss
sbls to secon- so
mach in vol-s for
so tmle ums-?
so- tbc chukcls it is
aus-tw:
ssss P
tha- so
out-Il
«80Nc-s FOR UTTLE sINcERs" NSILSW
GUK LA W AND MS ZEIT Print-Ip- soas Koch on »I- msrsst todm
A Pytmsky set-s soc- contslniac Ih- besit from the heim-» um«-m- nll over this country lI would kalte
years for eIIIs III-im-» vorke- to malte s collection likethis.l-Vl1y III-te Iouktime when IIIe c an Icle you »n-«
Mssässksstssit Ike several Tvso cmkt sonst-. a collection of par-Mc. IIIImcle Imcl mIIIlotI sons- well
Issptsd In the liIIle ones- Ancl suec-l kecIIIIuoIII Incl exokcises that will be e juy I» the machet
A II III-Inder oi tin-set Ies- IOIIII which Its want-II for you Ir- III-.
histo- assi
W s Mcsollcflxk sCMPPW, yo- Issut fis-i « Mis- yost Iris-scr- cis-akkurat
W M c0", II IMIW .... .. ........ ..... ··.·.ZY »An-, 30 cSNTs
wtsu umi Dust must-— Izu-. »so-.
