l
M
sspanskerewn
et halvugeutlig Nyhedss ob Dplyss
klug-blat- for det haust Fall
i Amerika ,
ndqtvet at
DANISH LIYTIL PUBL. HOU8E.
Blatt, Rest
Dis-Metat« ubgtmt hvet Tirsdag og Ftedag
Ptls pr. Ausgang.
De Formel-e States Il.50. Udlandet MDO
Vlabet vJaleä i Forstttd.
ststilliug, Vetaling, Adresleiomndking og
endet angaaende Bladet adtegietegt
DAleH I«l"1’ll. PUBL. HOU8E.
Blatt, Nebr.
.
l
Redaktsn A. M. Andetfem !
slle Bldtag til »Tanfkeren«s Jndboldts
Ilsanblingeh Kotreipondmicet og Attila-i
If saht-er Urt, bedes adregimtz l
A. M. Andetien, Plan, Nebr. !
Ema-ed at Blujk Posmtsrck 88 set-onst
Clas- matt-et.
Advowising Ratt-s made known upon ·
Ipplicatiom
J Tiliælde as lltegelmæsftghedet vetn
Ochs-gelten bedeg man kluge til det ftedlige;
IWIeI;. Ekttlbe det ikke biælpc, liebes
Isu havettde fig til «Tansleken«s
Kontor. «
Nur Lesetne henvendet sig til Fell, det
MerktiBladet,-nten tot at Eph- hos dem
tsctfpt at san cplysning otn det avettetede,
W De altid otntale, at Te lau Aoettisles
W i dette Blut-. Dei vil oæke til gen
IUI Nym.
-
Ærkebistop Jrland er as den For
mening, paastoar »C. R. H.«, at
Aussagen til, at det kostet saa me
get at leve, for en ftor Del skylsdes
den amerikanfke Kvindes Uvidens
hed angaaende Husholdning.
Prof. Jespersen, Kober-sharing Uni
versitet, inisisteren at »F ain’t no«
et et propert Udtryk, hvad det er ble
vet vod almittdelig Brug. Hund me
ner De saa om »them is«, »he done
it« og »J seen him«, owesior2
,,Chi. Rec. Her.«
Mr. James J. Hill figes at fin
de Aarsagen til de bøje Priser i den
Omstæwsigbed, at Husmødrene or
drer deres Baker gennem Telefon.
Der skal vel saa tænkes paa bande,
hvad det kostet Ksbmcrndene at hol
de Telefon, og hvad det videre ko
stet dem at hol-de Køretøj og LErins
desDreng til at levere Varerne
Det norske Blad »Amerika« fort
scetter fremdeles sit rensende og re
formerende Arbejde over-for den
norfksasmerikarsske Presse Den klar
III-» fom fædvcmlig, vao »Skandis
naven«, »Decorab-Posten« og »Min
neapolistidensde.« Det synes ogfaa
at hjælpe: »Skandinaven« er ikke
san fyldt med SenfationssstoL sen
fationelle Nyheder og ufsmmelige
Annoncer fom tidligere Men —- det
værite er, at man glemmer at give
»Ameri·ka« Æren for Forbedringm
Hedningektiftne i Madras »Stift«,
Indien, bier sidste Aar if1g. et»
engem Missionsblad 19,789Nupier,
omkting 50c for hver Kristen i Gen
nemfnit, til Guds Riges Arbejde
iblandt dem· Det beskæmmer man
ge velftillede Kristne, naar man be
teenker. lhvor smaa Pengene er der
inde, hvor tinge Lsn Arbejderne
faar og særliq, at mange as de
Kristne i Birkeljgheden en Tel as
Aaret lidek Mangel paa det »d
vendigfte.
Dr. Cook hat endnu en trofast
Ben og Farinata i Ksbenhavm og
det er ikke nagen mindre Person
end Dr. Henty Scharling, Profes
sor i RekingsMi ved W
Ims Unw. Gan hebt-eh at
Univeriäetskowiteens Dom ists gaar
us M W« end at cooks M
M se sfgtw Web-list se
Æ Thr, Umstä- met Vom
Peuneftrerr.
Der tales og strives iblansdt os
om Penneførere Hoad dette Ord
iaa staat for, derom er Meninger
ne vistnok forstellige, maaste til
Tels ogsaa uklare.
Ordct er dog regte danst og tiltas
ler os: det kan sifkert ogiaa gddt
kaldes betegnende, blot dets Begrer
afaræiises. saa det ilke tydes i alle
mulige Retninger.
Ved en Pennefører foritaas ikke
en Kontorist, nagtet ban sei-er Pen
i ganfke ftor Udstrcekninnx ikte en
Forfcmer eller Braten on i flieglen
heller ikke en Prcesp der itriver
Prcedikener.
En Penneierer, iom vi forftanr
Navnet, er meget beilcegtet om ikke
enstydig med den, vi med er Frem
metord kalder Journalift --eiiMand
eller Kvindr. der strider om da
skriitlin deltaner i Drøftelien af D n
aenåi Evarasmaal
At vor Tid er ria paa Penneføs
rere, derom vidner de Tufinder ai
Daablade llgeblnde lde balvugent
lige ikke at forglemmu ogTidsfkrifs
ter, sorn udgives baade i dette Land
i Vort Fædreland og avernlt i den
civilicerede Verden ·
Men Penneførerne er meqet for
skellige. Nogle kan. som man siger,
»koge Supne paa en Pølfepind«. De
er Stillster og kan ikrive vidt og
bredt om lidt eller intet —- og endda
belt interessant og underboldende
Andre lader en ria Fantasi lobe
af med sig langt ind i Fremtidem og
om den gar de sig faa Forestillins
ger, iom aldrig nogen Virkelighed
kommer til at spare til.
Atter andre fer iaa ensidigt lyft
paa Ting og Tilstande i Samfuns
det, saa de vildleder, snarere end
de retleder. Jgen andre ier graat
i graut alle Verme. Oaian de fører
paa Afveje
Hvad vi og Samfundet i sin Al
rnindeligbed traenqer til — sikkert
ogfaci sniler —- det er lande, cedrues
läge oplysie oq dnatiae Beweis-rekr
Mcend (oa Kvinder), iom qennem
deres Deltagelle i Drøftelien nf Da
gens Spsrasmaal kan we en Jud
flydelse, der kan virke iom en aod
Surdejg i Samfundet
Der tales am Presse-n iom en
Storrnagt, oq det er den, eller den
kan i lhvert Fald veere det. Men det
gcelder her ikke iaa mecnst om Stor
beden vlom om Godbeden
Skal Pressen viekelin vckre en
aod Stdrmaqt, der,maater nonet til
det codes Fremgana on Zeir i Ver
den, saa maa den navu dygtiqe
Penneiørere ai den rette Zlaqså
Der kleines over-. at vi i Den for.
danike Kirke bar for san Pennes
fix-ere, eller for fan, der benntter
Pennen Maasse Men det er ikke
saa let at blive Pennefører Vi be
brefder ingen.
Kun vilde vi gerne se en liel lille
Hier af gode og dygtige Pennesørere
iblandt os. For vi bebøver dem.
Og mon der ikke aodt kan qøreis
noqet for at faa Here-? Vi tror. der
kan.
Det er viftnok saa. at det til
Dels er nagst man fsdes til eller
indes med Anlæg til. Der er kund
fkabsrige, dygtige, begavede Men
nelker, Tom aldrig kan blive Pennes
irrer-ex modlat er der andre med
langt mindre Knndfkabsforraad, lom
næften selvfslgelig maa blive det.
Lad os prsve at peae paa det
Vesientligstd Tom maa til for at
blive en dyatig Penneftrw
Den nsdvendige lprogllge og an
den Uddannelfe foeudfættes·
Men to Ting maa ncevnes sum
sonst- Wllae
Det ene er, at den Mund (eller
HML der til Belflgnelle stal
lmme deltoge i Dttftellm elf Da
gent Opera-mal, maa viere set-me
sin Tid uden dog at feile med Ti
dens Stum.
En Pennefører maa were lyss
dringen; han maa lægge Mærke til,
fhvad der roter sig omkting ham og
Ende i Samfundet. Han maa ligesk
iom kunne file Samfmtdets Puls
slag. Han maa give Ast paa. hvilå
ke gode og onde Kræfter der gsr
sig gældende Og han maa væke in
teressiert-: som en, der er med at
lede Nutiden og fkabe eller grunsde
Fremtiden.
Det er værdigt ogfaa for Pras
ster at neu-e Penneførere Dem, vi
arbejder iblandt, selv de frommefte
Kristne, lever ikke alene et religiøst
Liv, men et menneskeligt Hverdagss
liv. Og der skal vj møde dem og
bjælpe dem.
Sau lige et Par Zlutningsbes
meerkninger.
Manger Gang gælder det bare
om at tage sig samtnen og gste Al
vor af at fkkive Man bliver ofte
Vidne til, at baade den ene og den
anden er nok san vel bjemme i
Dagens Spsrgsmaal Alt hvctd der
behsves for saadanne, det er, at de
taaer sig fammen og benytter en
lille Tid til at nedskrive Tankerne
Saa er der ogfaa mindre Pennes
ferere Dem bar vi ogsaa Brug
for. Vi tænker paa Korresponden
ter, som levende og interesseret lever
med i det mindre Samfund, de
bevægek sig i. De kan ogsaa stifte
Gavn og vcere til Velsignelfe
Im Linle selten
For .,Danfkeren« — af John Lotsen.
Sprog og Nationalitet — Eis
Sammenligning.
Naar vi i leenaere Tid bar op
boldt os i Amerika med dets fwre
Vidder, detsrs nassken undtømmeliae
Nigdomskilder on del-Z meget lon
nriste Frihed, Liahed on Muliabes
lade cis sasnasle cis alt det store oa
inwonerende der her møder os, oa
dort Fedeland med dels Minder tm
Dort Fall, Gans i daglig Tale blandt
Lands-masan qiver det enaelfkeSprog
Rot-trinkt for det danske til Trods
far, at det ofte er noget skrækkeligt
Engelsf, de drum-r- Er man født
eller opdraget paa Landet i Dan
mnrk, icm flammt-r man sig over sin
Gan-I Iowa fordi det er farskels
liat fra lløbftadikslvroaeh og hellere
end at blive udleet af Nat-re kostet
man san sit defliae Hjemflovnsspwg
over Bord og gar fig latterlig ved
at made paa at benytte et Spros,
Tom man endnu ikke kender ncer laa
godt som sit eget. Vi maa ilke flam
me os ved vort Sprog eller ovgive
det. For as ei det Hiertesproaet, og
det vil sltid vedblive at Vasre "
Entna. boori vi bebst kan tolle det
dnbefte i os selts, liae meaet hvor
dyaliae vi lcm bliver i andre og
sremmede Spros.
Vort Smoa er et af de relde
Sprach oa Weg Fall et af de ældste
Falk i Europa Det dansle Sol-on
er meaet ældre end det engelfle og
er delvls dettes Moder. Bart Jakog
ler et hiltorill vaa med en nasften
Zskkvsukndig udvining, hvpki For
Eandringen er foregaaet san lang
«lom.t og laa natukligt, at vi endnu,
aned en lille Smule Umage let kan
llæse Runetidens Dunst Sproget
indeholder alt det, der er vort eget
paa Tankens on Eriaringens Om
Iraade: dets celdste Levninger viler
og vore Fee-dre- Jdealer og Opfats
telse fka det dsnste Folks Bomben-,
ag dets tige Litteratur vileks as
dets state Muliaheder nenne-m Ti
kan nagen Sinde lage dets Plads
has as lasn Danlke; vl kan aldrig
besidde et and-se Anreg, sont vi be
sidder dort eget Del«et vore Min
ne m we Oele-ringen vore leeli
ler, me Redetlag, vor Lylle sg
rlget both san kostet vi Nationalin
ten used. Den, seen eine-ante- si
Redsees spros- W sig let-;
den« lsm Mc elsee is Ist-elend
da M W Ue Mast
steht Dei ee feierincesi Mudehr.
THIS-WITka
IWVWW
» Wie-Wes
der, Taa er vi oste tilbaielige til m
I
Zproa alider gradvis lænaere ud is
:sor3vnskreds. Ter er ikke fna of
l
l
l
derne ned til voreDagr. Zwetspr
(
l
dett IIÆ i brillet Veretningetsi
vore Ieise W. Wer vi Spro-»
dasrne am vort Spros, det er den
Lndragelse disie hat givet os med
nd i Verden. Man kan ikke und
lade at iagttage, at der i alt det
itore her ude. — i Samtfundsinds
retninaerne, i Forretningsforbindeb
ferne-, i Lovgivning og Administra
tion, i de offentlige fom i de priva
te Institutionen — er noget flygi
tiat, noaet ubefæstet, noget vaklende
oa uaigjort Livsanslsiielferne er taas
aede Jdealerne uklare, og den mo
ralite Opfattelie temmelig elastifk.
Tiefe Forliold trwder tydeliaere vg
tndeliaere frem. jo niere man tned
Flid scetter iia ind i den mærkelige
lldviklinki som fainlende spger Vej
den iinod et endnn altfor nbeftenit
Maul --—s befatter sii nied Risikoer
der lan blive frygtelig skæbnesvanas
re. Naar Realifationen af faadanne
Tilftande her ude ligesom en niceas
tia Bolae kaster iig ind over Sjæi
len og fykder den med Uro —- med
Fryat, felo for Republiksfens Frem
tid: saa maa den Arn, ioni Tan
mark bar givet os med, oel blive
umaadelig ftor for os. Det er Vnsrs
dier, forn sjældent arties her i Ame
rika. Jntet taaaet, nbestemt eller
utlart. Det er likkert det danlkeSams
funds boie Nos oa variae Ære, at
der blev soraet for, at lwert enefte
Jndivid fra Barndommen af gen
nem Ovdraaelien fik en klar oa be
stemt Opfattelsen af LivetsSkaber oa
EbaiisVillie medS lægten blevfatintd
iensand Liosmorals Grund-princip
per og blev gjort bekendt med dens
Betydnina. Dette er et Gede, soin
vi borte fra Fodelandet maaske ta
ber af Snne i Livets Gnidninaer
oa Tentionen —- et Gabe, til lwis
Bedaran og Brua det danite Sproa
absolut maa viere et af de ftoreMids
let oglaa her i det fiel-ne Kaiter vi
Linen los fra disle vor Tilværelses
inderfte Fundainenter, laa driver vi
snart for Vind on Strom liaefom
det meite af det ovriae her ovre: det
er i disse, at vore Betinaelser hvis
ler, og vi har ingen faadanne Ga
rantier i det fremmede, lelv om det
kan snnes nok laa yvverliat oa fik
kerliat oafaa i mange Ting kan
vcere veisvoerdigt
Mangelen paa en klar oa fund re
ligios og moralsk Opfattelse i De
Formede States kan faa frogtelige
Folaer. Den kan blive Republikkens
Dad. Den er Grunden til de meer
keliae For-hold her i Lan-det. Her tan
en Mand, iom overtrceder Landets
Lov ved at leve i Flerkoneriet
vcere Medlem af Landets hsjeste
lovaivende Forfamlina. Her horer
Beftikkelser til Dagens Orden haa
dedi vor nationale og tommunale
Adminiftration Her misbruaer Lan
detg doiefte Embedsmænd Foltets
Tillid tjl, paa ulovlia Maade oa
ved Rettens Forvendelse, at sætte
sig i Beliddelse af Nationens ftore
Riadomskilder. Om Sandbeden ber
af hat vore mest respektable Tidss
strifter braat uomstodeliae Beviser.
Her trives Orientens vederftyaaelis
ge Reliqioner Side om Side med
Kriftendommenx medens Stilsinisi
Her i Tulinsdvis findet Sted livert
enefte Aar, oa Nov, Mord oa Selvs
mord er saa lumpigen at man nasften
ikke ofner en Vej dort fra den fitre
Odelæaaelfe Her er en Mand liae
god Bergen enten han tilbeder Sta
beren eller det ital-te, oa det bar
vtlt fig at være overordentlig vans
steligt at faa Dom og Sraf over
den, fom hat Mler. Det er en
Tilltand, som, hvig den vedbliver,
maa ende i et fuldftændigt Anarki
da en derpaa folgende Dedpotisme
Selv Socialismen er. for konserva
tiv for den lovlese Udviklina, og
Anarkiet trtveg der-for allerede un
der mange Former og Organisatio
ner, uhæmmet og rede til at tdelægs
ge.
Jeg ded, at der er dem thlandt
Dort solt der saa ftierkt dar ladet
stq Wonne at det Mal-Mc her
m,atussftenaltvoeteoeterbpei
vetfaalilletordentNendeter
thhederne og Ue Winter-ie
st de W of. Fugen mutet
bitte M stree Its-Wen me
W M M underret Juge
Mee mater- at vt ved stdm at
M MW levee i en Desg
deneei Tib, der spaae oi en the
Seel-Eid. M M der s! Mit
: W « ««« TOW
er yors
P
vi fik med ud i Livet gennem Mete,
Stole, Sprog, Fædrenes Opfattels
se og Jdealer og ideres Syn paa
Lkoet og Samfundet. Minder af
rettcenkende Mem-Mr findes der
fikkert ogfaa her i Luni-et men fom
Regel mmler de den Klarhed og
ciched i Reuter-ne der prcegede vo
re Fædre; og Embedsklasien har,
for en stor Dels Vedkommende, kun
eet Formaal: Beäddelse af Rigdom.
Man bar endnu lkke rigtig faaet
Øje paa et VerdensformaaL og de
uhyre Formuer konttollerer Lovs
givningen, Udviklingen og Begiveni
lJedernes Gang. Som Frikirke hat
Kirken i Klumpen mod de gudlele
og crbnorme For-hold ilke haft den
anstelige Jndflydelse, da den i flere
Tilfasldc irr Ein nødsaqet til at mod
taae Underitøttelie sra ielve Sam
fundsfordærveme. Tet er et trift:
Billede; men deriom vi ser For
holdene aubent og ærligt i Øjnene
og tilfmar at de ikke er, som dej
burde Verre, faa er der Muligbedl
for. at vi kan vcrre med til at hjcel I
pc von dem. Vi kon liedrevcs over;
dem, meu vi maa ikke nægte denn»
heller ikke maa det ubelmgelige Syn
lamme os. Bi kom ikke til dette storel
Land blot for at spise, dritte, so·.
ve og more os. Vi bar en Missionl
her ude Det er ikke tiliasldigt, at
Jvore Tusinder iorlod et sammelt hi- l
storiik Land oa et bædcrligt Folk
oa fik en Plads fom Borgere i eni
Nation, der endnu er i sin Vor-den
Be os hvis ikke vi, med vor herligH
Fcedrenearv, bliver en mcegiig, ten-s
!
Elende og famfundsbyggende Kraft
»i det Samsund, der her lkal bere
des en Plads i Historien
(Slnttes )
Et Sktidt til at
j afhiælpc Reden
.« llnder Zøndagsksilolemødet i Conn
cil Vluffs i August 1909 beiluttcdes
blandt andre Tan oaiaa dette -—-— at
arbejdc den til at faa oprettet et
Knrins ior Arbejdere i andaass
skolen da Ferieslolm. Tct blev
spliendaat til undekteande at iaa den
ne Veilutning Virleligajort.
Tet er ja en Kendsaetning, at
der altid maaler Avbejdere i Sen
dagsikolen oa den iannne Manacl
paa Ardejdere erfares hvert Aar
ved den Tid, Ferieskolerne skal be
amich. Paa Grund af denne Man
gel er der kun iaa faa Zerieiloler.
Med disie Forbold for Øje oa
med vor forenede Kirles Fremtid i
Sinde bar vi bestemt at oprette oa
»beaynde et Fiursus for Arbejdere i
Ferieiloler oa Sandaasfkoler her
»paa Ell Horn Eolleae. Dette Kursus
»begynder den 28. Marts 1910
l
l .
’.55oad tilbyder iaa dette,
Finrsus.
1· Dei tilbyder Undervisnina i
de nødvendiae Faa, socn fordkes ior
iat kunan udspre et Ardejde i Zerfe
eller Reliaionsikolekne, nemlia:
Balslevs Læreboa oa Vibelhistorie,
Vibellundfkad Dansk Læsnina oa
Sproalasre mlrammatilL Netskrivs
nina oa Stil-voller samt Kikkehis
storie
J Betraatning af, at den
IbIOLtte flundskabstileanese alene ille
ask skiklet til eller uddannek for
iLcrremerninaem saa tilbyder dette
Flut-las ogfaa baade teoretijk og
praktiik Vejledning
a. Den teoretilke Undekvisning
,vil da omfatte, hvorledes man dar
stindervise baade smaa og store Bsrn
ji Religion, i Dunst og hvad derived
,er forbunden. Endelia vil denne Si
de af Undekvisningen tage Sigte
Ipaa, hvorledes man lærer at kende
de fotsiellige Barneejendommelighes
ider oa Morast-steh samt hvokledes
man skal omgaaes diese forstellige
Naturer til Velslgnelse for den en
selte
b. Den vraktkste Beflednina oa
UndewisniuaT lom ital gaa Oaand
i Hat-nd med den teoretisie, alves
paa den Wande, at vordeade Seereise
oa Merinder for del ftrlte give
Lejllahed til at over-viere Bei-neun
dervisnlna, lebet af erfarne Seme
sue del andei den-ed at cleverne
lelv kommer til at undewile under
en cldre Leu-ers Leilednlna. Dette
Ists-a fra cleveknes Side vll da
dlive glatt til Wand for fund
eg keerllq Kritik med undewlsmde
Raal for W fauledes at den wr
W M eller Winde den-ed
Pan Ipdkages til felv at gaa nd sont
Verwundert-Her
Odem iknlde faa tnge e«
soodantKurfnsxØ
Hvem regnet vi med, naar vi
opretter et faodant Kur-fu« Ja. da
tænter es sinkst og fremmest vaa det
ikke lille Antal af unge danlke Mænd
og Kvinden som nu anbejder i ,,t:l)e
public fchools«. Dernkest nenker vi
ogssaa pao de mange begavede, fkøni
ne unge Mennefker rundt om i voke
Menigbeder. Bisse nxme tmende
Memwssen som Vi itle An Eikeldent
herer iiqe noaet lignends Inn det
te: Jca nilde gerne nor-. -.: Jlrbejde
i Herren-J Vingkmrd men leg ved
ilke lmor eller nund«. Til Zwin- den
som lmr denne eller tin-Hund«- Tan
ler, vil vi finis: Kan J gere noqet
bedre end at give nogle faa Lllaanes
der af eders Tit-, Krasfter og Liv
hen til et san stort og oelslgnelsess
riqt Avbejde fom dette at nndembfe
og vejlede den opvoksende Zlcegt
om og i Gnds salimwrende Rande?
Det er en ocvldig ftor sag indflyi
delfesria Gerning at viere ..teueher«
i Betraatning of den amndlæggens
de Jndflydelfe on Panvirk11i1m. der
i Stolen udøves pna Bnrnet oa der
med for dets og Slcegtens Frem
tid; men af book lanat større oa
mere vidtrækkende Betydning baade
for Tid og Evigbed er det ikke for
den opvokfende Slæat — sa. for
Læreren oa Leererinden selv — at
under-eile om, udaf og i den kristelis
ge Religions urokkelige Sandhedekl
Hvor er det itle en bei oa vellignet
Gerning at knnne toge de smaa ved
Haanden — aandeligt talt —- og
lede dem Skridt for Stridt ind
i — itke blot Mindfkaben om- men
den barnliae Tileqnelse of on den
givelse til oa i Guds rige Mondes
Evangelium anbenbaret i Jesus.
Kristus vor Frelfer. Det er en Ger
nina, der bærer sin Løn i fia Telv
bande for Tid oa Evigbed fordi den
hat Herrens rige Naodelsfter med
og over fig. Se t. Most-bog Is, 18.
19; Matth. 18, 5; 25,45.
Nu maatte en og onden Beme:
Ja. men er der nu ogsoa Brng for
vg? Er der ikke allerede nok til at
undervise i FerieskolerneP Ja. lad
os underline Der ee ea. 180 Me
nigheder i vort Samfund. Hvem
der hat fulgt en Smule med l vott
Somfnnds Arbejde, vil ogsaa vide,
at det er kun l en lille Del af diese
Menigheder, der holdes Neliaionss
stole om Sommeren Ah kan det
vel not liges, at det er as andre
Grunde end Mangel paa Lærekroefi
ter, men Mkkellaheden er alligevel
den, at mange Menigheder, som no
vilde have Skole, hat Me knnnet
laaet en saadan i Gang, fordi de
ingen Lætere kunde fau. Vi hat end
nu ikke oplevet den Dag, da vi hat
halt for mange Lærere Lckd os ar
bejde, mens det er Dag, Ratten kom
mst-, da ingen kan scheide.
Ell Horn Tolle-ge, 22. Jan. 1910.
L. A. Sanesen
W
Los Augurs-, Califotnia.
(Sluttet.)
Jea bar lovet Benannt knmd
der bleo san-set vcsd mit III-beide
de her, det skal samles pcm Klip
pen — samlcs om Gnds Ord, om
Synd oa Naade famles om Livet
og til Livet i Gud — eller intet
Aste Noaet andet vefer intet for
Gudg Rige alliqevel. Men det kostet
at holde Bennemsder i en stor Vo,
hvor vi bor Mike fm öder-mer ko
stet mean Tib. Nattesøvn on Spor
vognspenge oa kan maaske ikke hol
des nd i Lcenaden. Vi fcmr se. .
3. Et godt MeniahedssAarss
made, hvor vi toa Bestemmelser for
Fremtiden. Disfe raskker ikke vidt.
Jkke faa vidt, Tom den timelige og
aandeciae Nod omkring os keck-ver
Men vi magier io ikke enqang at
klare os selv ensdnu. Hvor taugt
vi er komm? Saa lanat, kære Ben.
at naar du vil bebe Herren om at
give os to —- hssst tre Um- som det
ist-ste, san bar vk en felvopholdende
Menighed — financielt. Cur du
Tw til at bebe om mete, faa heb
kun. »Diq skeJom du tror«, Wer-Her
ren. Tal fordi J Malp. Uden den
forenede Kirkes Ststte vilde der
ingen Mensgbed være her nu· Wen
Stand-using i Arbefdet er Missio
nens Did· Held den i Ave Beiwerk
4. cptqgelfesk Meniqheden hat
stehet s- - flere Familien-. Vi·
Wer do- umt