Oclandsliyliörnene
« s. s. Inseln-n
NM’le-ROUAN l FIRB DELB.
(Fortsat.)
ELLEVTE KAPlTEL
Den gamle Professor saa ’forundret efter Anton
og var pludselig bleven alvorli8. Han kastede atter
et Blik paa sin Elevs nyeste Komposition og rystede
pas- Hovedet. Nu bemærlcede lian et Par kremmede,
Iirligt indbundne Nodeljjzgey som laa omhyggeligt
korvarede mod Støv paa Antons lille Arbejdsbord
Han sabnede dem og saa, det var nogle af de aller
nyeste italienslce Operasange og netop de samme, livor
med den rejsende Virtuos, signor spontani, gjorde saa
stor Lyldre. Paa Titelbladet saa lian spontanis Nat-n.
Hart blegnede. Der gilt pludselig et Lys op for liam.
,,Min staklrels fangne l«’ugl!" —- «sagde lian —- »ei
det saadan kat? —- den fremmede Paafugl liar forlolcs
ket dig — saadan vil du nu ogsaa gliinre og synge —
og Spontannil Spantanil — slcal det Navn forsolge
mig til min Dødsdag?" —
Han stampede i Gulvet og forlod Loftslcamme—
ret. Han hat-de taget Partituren til Antons italienslce
BravoursAria ned med sig paa sit Værelse llan satte
sig nlvorlig til sit Instrument, livor han undersøgte og
prøvede den nøje Han rystede ofte pna Ilovedet og
stampede barmluld i Culvetz men af og til nilclcede
han glad. »En Poklcers Knægtl — Geni er der dog i"
—- sagde ltan — ,,rnen paa den Vej gaar det .....
i Vold." Han sea nu okte paa Uret og lyttede liver
Gang, lian horte nogen paa Trappen. »Hvor bliver
han af?" —- sagde lian urolig —- ,,lian springer dog·
sldrig i stranden eller flyver bort med Paakuglen?"
Hele Formiddagen gilt ben. llan havde jngen Ro
til at arl)ejde. klan gilt nd og kom tilbage. Hans
Middagstid korn. — Anton var endnu ilclce kommen til
bage — og hart satte sig ene til Bords. l Stedet for at
spise sad han med Haanden under Kinden og stir
rede paa sin Tallerlien Da den gamle Pige kom med
Eftermaden og sag harn sidde saaledes uden at have
rørt noget. blev hun forslcrælclcet og spurgte, om lian
ver sys.
»Er Hr. Knudsen da ilclce i Mid(lagsselslcab?" —
spurgte Pigen. -— »Her var en Tjener i Giin med et
Kort til hinn. Jeg kunde ilclce forstaa harrt. Han Mak
lrede nolc Tysk. Hvad der stod at liege paa det starke
lige Kort var noli Franle Ar. Knudsen blev meget
glad, da jeg bragte ham det i blos-ges og jeg troede,
hsn slculde i stor stads."
»Du øvede dig natntligvis lidt i Fransken ved at
stave pas bans KortP iik du ilclce noget ud, der klang
som spontani?"
»Det kan nolc værei —- livad forstod jeg as det
Krirnskrarnsl —- Men spis nu dog. lcære Professorl
Er Ar. Knudsen i stads til Micldag, saa kommer han
jo iklce, rnen bar lcttn glernt at sige det."
Professoren lod nu, sorn lian vilde spise, og den
garnle Pige gilt. Da hun siden tog af Bordet, fandt
ltttn næsten alting urørt. Hun aabnede urolig Døren
til sin leere Herr-s Arbejdsstue og saa darn, mod sed
vane, livilende paa sokaen med Haanden under Kin
den, og den Bog, lian syntes at have læst i, laa paa
solt-et »De er vist syg, kæreste Ar. Professor !" —
ugde lnm —- »rnaa jeg lobe efter Doktoren ?"
»sladderl — Lad rnig verel" —- svarede lisn gna
ven —- »jeg er kun et liggende Fie; men livad korn
rner det dig vedP spørger nogen af mine Lapser ekter
mig, er jeg ilrlre ltjernme Men kommer Anton, tager
du ltarn i Naldcen og lcyler harrt stralcs lterindl kalt dig
nu, garnle Vrøvll"
Den bekymrede Pige slcyndte sig hort, men lultlcede
Dsren ganslte sagte. «
Det blev Akten, og der ringedes nu okte pas Døs
ren. Det var de unge, lystige Herren der sædvanlig
denne Akten i Ugen her samledes. De blev slle hort
viste, og pas den gamle Piges Ansigt syntes de noli at
kunne se, at ltUn mod sin Villie mutte ntegte sin Herre
lijemme, og at lian enten maatte viere upasselig eller
l sit allermørlceste Lune.
»He-m er dog aldrig syg?" —- spurgte en ung Ba
ron, der lcom sidst. —- Han liar heller ingen Ting
spist" — tilføjede linn — »og jeg var tilkreds, jeg
turde gaa fra Døren og hente Doktoren."
»Det slcal jeg!" — sagde den unge Herre og lob
ned ad Treppen. lnden lian kont tilbage med Dokto
ren, kendte Pigen Antons Gang paa Trappen Hun
rev hastig Køklcendøren op og bad liarn for Guds skyld
ges- ind til Professoren stralcs, for han var vist me
SU sys- »
,,syg?" gentog Anton og løb forslrrwlclcet ind til
iln gemie. lrcere Mester, sorn lian rigtignolc liavde solt
sig sue dybt lcrknlret as otn Formiddagen. nt han nu
vilde listet sig hans Der korbi og nieste Das korlade
harn kor bestandig. Det var liam dog nu, sorn det ene
Ord »syg" havde bortfjernet enhver anden Tanlce —
og hart korn sa- ltovedlculds ind ad Dørem at lien lob
mod en stol og rev den om. Der var bxelgrnørkt, og
lun merkede kørst. et den garnle var der-inde, da lian
bilrte bang stemrne iru sokaen
»Nu! er det min rasende Roland, lter styrter ind
pas Hovedet?" —- brurnmede lian med svag Røst —
,,ltar Armidas Paakugl kra Hekselandet endelig sluppet
dig for i Deg? —- Du file vel Laurbcerblade paa Ma
enronlskaiteten og rigtig Qvinkelering til· Orviettoen?"
»Jeg her rigtignok vieret bos spontani til Middag«
-·- svarede Anton —- »og vi bar spillet og sunget sam
men; men der-for maa De ikhe viere vted pas migl Er
De virlrelig syg.· here, lrære Professor?"
Ämse Los-mer des dig vedp Hsk jeg ikkc hov in
It vsre syg og ligge med Næsen i Vejret, bvad Time
es Ul, nden at here Vrøvl og stoj derover, sont der
M lld l litt-et eller Ver-den Ilmlde korguP Den
" T o
As
staat nok uden os alle til Hobel Men set dig her
hen hos migi Jeg bar noget at sige dis. —- Ræk mig
Poten, hvis du Lan finde min!"
Anton hat-de grebet hans Haand i Merketz den
var iskoid. »Men skulde De ikke i seng?" —- sagde
han beengstet —- »trænget De ikke til nogetP Mag
jeg ildce kinge om Lys?"
»Hoid Mund om du behagerl og sæt dis! sigek
jeg. Hist førsh hvad der ligger mig paa Hjertet og
knuger den gamle Kødiciump i stylckerl Jeg hat været
ond imod dig, Anton! Jeg hat lapset mig og gjort dig
Ufer — Der er megct godt i dit nye Lirumlarum —»
der er Fantasi —- dek er Liv og Putos — der er Geni
deti —- men det er noget Helvedcs s Kram for Reste-n.
——Dog, jeg et Sammet og ensidig Jeg bar mineNykker
Der kan være meget fortræfleiigt, jeg ingen sans
bar for. —- Jeg bar gjort dig Uret —- jeg hat været
iapset og onci imod dig —- vil du tilgive mig det?,"’
»O! om De sag pinte mig til Døde, vilde jeg eiske
og velsigne Dem, kæte, kære Professor l« — sagde
Anton med hulkencie stemme og badede hans kolde
Haand med sine Taster — »For Guds sky1d, ladt
mig nu ringel« -—-—
,,Nej!" —- svarede han —- »det er hverken Tælles
lys eller varme sen-jenem jeg trænger til. Tag din
Fiøjte og blæs det gamle Kæmpevisevers for mig, du
veci noki eller syng det! —--- syngc der cr endnu bedre!"
»Ak! bvor kan jeg nu synge?" — sagde Anton,
men sang dog med dybt beweget stemme mildt og
dæmpet:
F—
cBarn ser sin Feder ind iiøjnerse eller slcjuler sit An
Isigt i sin Moder-s Barm. De var føjede til nogle smaa
isange for Børn, men sorn voksne dog ogsaa kunde til
egne sig. »Se! dem skal du spille og synge for dine
Børn en Gang, Anton!" —- sagde den Gamle — ,,l1vis
ldu, sorn jeg haaber, bliver en lyklcelig, ret idyllyslc Fa
Imiliepapa —- og i-klce, som jeg, en ginasven og kedsorns
fnielig Pebersvcnd. saa kan du ogsaa fortælle dem
grinagtige Anelcdoter orn den garnic, lapsesde Mu
Isikant, der blev from, da lian filc Ekle Mixturer, og
«ta:nlcte paa dine Rollinger, før de blev fødtei"
,,Hvor de Melodier dog er dejligel" —- sagde
Anton. —- »l Morgen skal jeg skrive dem op og spille
dem! de er lette at huslce."
,,Men liør nu, Anton !" — vedblevden Gamie —’
»der Billede, du ved, der hienger over lnstrumentet —
nu kim du ilcke se det; men jeg ser det altid, som fort
tyve Aar siden —- det er dejligt, sorn en uskyldig’
Engels — det skal du have, naar jeg er død engang.
Du maa love mig at bevare det omhyggelig —- og aldrig
sige til nogen, at linn var — en « · . . . .!"
»Jeg ved nolc, det var liende, De holdt saa meget
af, og som dog var saa ond og fæl, at De afskyede
liendez men det har jeg aldrig ret kunnet forstaa. Hvor
for skal jeg have hendes Billede?"
»Por aldrig at glernme, at der er noget ondt, noget
ret djievelslc i alt, livad der fortryller os i denne smud
sige Ver-den, ligesorn i os selv —- og for engang — om
ilcke før, san dog naar du slcal dø — at kunne se paa
alt det lurnpne i Verden —- enten det er i os selv ellcr
i andre, enten det er stygt eller dejligt —- saaledes som
vor Herre formodentlig maa forstaa det, iivis lian kan
se os helt igennem sjælem uden at bade os."
»Det kan han jo og elsker os dog" F sagde An
ton. -—— »Men er alle Mennesker da saa forfærdelig
onde?" —- spurgte han —- »ogsaa De, kære, gode Pro
fessor! og alle de rare Mennesker, jeg bar holdt af,
fra jeg var lilleP Og livad ondt er der da i Kund-ten
og i Vi(ienslcaben. i Gudsfrygten og i alt det slcønne
og herlige i Verden P«
»Du spørger orn mer, end jeg gider snalclce orn i
Akten!" —- svarede Professoren. — »Dine staklcels
Forældre vil jeg ilclce tale om —- de slap jo uden stort
Ansvar ud af denne Verdens Maskepi. Dine Venner,
Hønselcræmmeren og Hans Litsenbroder, din Moster og
den lille Lise samt den hele stærefarnilie vil jeg gerne
tro alt godt orn —- vor Herr-e lcender dernl —- men de
er dog vel ilclce lutter rene Engle. Og nu Kunstens og
Videnslscabens Verden — selv hvad vi kalder Fromhed
og Gudsfrygt —- tror du, der i de Regioner er ingen
Løgn og Forfængeliglied i KrogeneP ingen Uterliglied
«og Jammerlighed i GrundenP — det vil du kaa at se!
— Og alle de store Aander. du svtermer for, Bah! til
dern regner du kanslce ogsaa mig — jeg er dig rneget
korbunden! — knen jeg bar været en Hallunk alle mine
Dage. Hvad godt og smulct jeg bar gjort, skal jeg ilclce
rose mig akl Til ingen Nytte blev det —- saa rneget
er kun vist. Der i Kragen ligger det altsarnrnen —
videre kommer det aldrigl — Jeg bar været for stor
snudet, slcal jeg sige dig, til at rejse Verden rundt som
en Nar, og sqadronnere mig et europæislc Navn til, sorn
alle de Kunstnere og Virtuosen der bar gjort spræld
med livad der er gletnt eller snart vil glemmes. Du
Skal dog rejse, naar du er klog, men, orn muligt, uden
at blive en flittersyg Berømmelsesjægeri — Hvad nu
endelig din egen Dycl angaar, rnin gode Anton! saa er
du rigtignok endnu — meget skiklceligere end jeg; men
der kan get-ne blive en meget større Slyngel af dig. end
du og jeg drørnrner ern. Nolc sagt! vi er noget djæs
velsk kalt til Hohe — og du skal arve min Engel der
for aldrig at glernrne det.." «
»Men bvad ondt gjorde bun da?" —- spurgte An
ton —- »rnaa jeg ilclte tende Lys og se rigtig paa
bende?"
»Wer saa godi Se kun rigtig paa nendei men tag
dig i Agti tro iltlce dine Øjnei og tro heller ikke ben
desl Løgn —- Løgn er der i alle Øjne."
Anton havde tændt et Lys og betragtede Billedet.
Den Gamle blev mer og mer urolig. »Var h un koketP
—- var h u n falslcP — var der ilcke et sandt Ord i d e n
Mund ?" —- mumlede han —- »lcunde nun iklce tale Sorn
en Engel og sværme for alt skønt og guddommeligtPl
og dog —- kunde hun ilcke græde af Henrykkelse over:
mit sanctissima — og dog — kunde nun ikke flyve til
Hirnrnelen med rnig den ene Time —- og flyve til
Helved i den anden med — Se! sei er hun ilcke for
tryllendes — bar du set Mage til Øjne! —- og høri —
livillcen Aandl hvillcet Vidl hvillcet Lune! — se! nu
blinker hun til mig!" !
Anton havde staaet saa fortabt i Beskuelsen at· det.
dejlige Billede, at lian kun halvt liavde hørt, hvad den
Gmle livisltede Nu faldt hans Blik paa Professorens
Ansigt —- ogsaa han stod og stirrede paa Billedet, men.
var bleven dødbleg. — »Gaa nut« —- sagde han heftigY
og svirnlede —- .,pak digl bortl lad mig ene! Nei —’
folg mig herkra l« 4
Anton greb harn forskræklcet under Armen og fik»
liam lien til sofaetn Der sank ban samtnen og var
nogle Øjebliklce uden Bevidsthed. Anton vilde ringe
pas Pigen orn Hjælp, men kunde iklce faa sin Haand
los, sorn den Gamle hat-de grebet og med krampagtig
styrke holdt kast«
,,Roligl nu er det korbii" —- sagde Professoren og
slog Øjnene op. — »Jeg vil ingen Icvalm have over
de Narrestregeri kun bort berfrat Jeg blev lidt tosset
— Jeg Mitte hende tale — jeg saa bendes Øjne bevæge
sig — de forkølger mig —- de sænlcer deres lldstrømme
i mit Bryet — borti under Dynen med migi liende
taler vi aldrig mere oml"
Anton hjalp hatn nied stor Bekyrnring i seng og
vilde blive hos hatnz men den heftige Gamle vilde nu
eove·og jog harn dort.
Anton blev dog Stille i Dagligstuen. Han lod Deren
til sovekamrneret staa lidt pas Klem, saa lian kunde
here liver Lyd der inde. Lyset satte lian g en
skærm pag Flyggellaeget, saa det ilclce kunde Skinne
ind til den syse. selv satte hsn sig i sofaen. For ilclce
I
W
at falde i Blund, holdt han sine Øjne kestede paa det
lille. stærkt oplyste Portræt, som havde set den like
Gamle i den foruroligende T ilstand Men som han
saaledes sad og tænlcte paa hint lunekulde. fortryllende
-Væ«sen. hvis Billede endnu syntes at udøve en besyn
detlig Twlddomsmagt over den graahærdede Elsker —
blev lian selv forundetlig greben af den Dejlighed,
dog tillige helt uhyggelig til Mode. Det var nam, som
Billedet ogsaa for ham blev levencle og bevægede de
spillende Øjne. Han for op og vilde tilhylle det med
et Klædez men det var ham umuligt. Han stod som
fastgroet til Gulvet og kunde ikke vende Øjnene frei
Billedet. Det blev større og større for nam. Det synteei
liam at træde nd af Rammen i en saa ioktkyllende skik—
lcelse, sotn han aldrig havde set nogen Kvinde Han
vidste, det var Drøm og slcukkelsez men lian v i l d e nu
slcuffes. Der brændte en lld i disse Øjne, der nd
strømmede en Livsfylde fra disse yppige Former-, som
et Øjeblilc forvirrede hans sausen Han tumlede til
bage i Sofaen og vidste ikke mer, hvad der var hændtes
ham
Da han kom til Besindelse og slog Øjnene op, var
det Dag. Lyset var brændt helt ned i Stagen og gaaet
nd. Det ljlle, nydelige Billedc saa uil sum Llen uslcyl
djgste Engel og Syntes at smile rek dulliigxnde til sixs
nye. fantastisslce "l’ill)e(ler. Den gamle Professor var i
Færd med at staa op. Han saa vel yderst bleg og
angreben u(l, men forsikrecle. nt han befandt sig over
ordentlig vel og var kæmpestærk. ,,Men du set jo ad,
som en Vampyr havde suget Hjerteblodet ud af dig" ———
tilføjede han og betragtede Anton med et mørkt Blilc —
,,Afsted med dig! —- ud i den frislce Luft· hvexn gav
dig Lov til at sove i mit Tempel?"
Anton Fik, ør og fortumlet at· den urolige Søvn
og dens feheragtige Dkømme, ud i det frie. Han gik
langt ud paa strandvejen. Han kunde tet godt kor
klake sig Grunden til Sit Fantasteri af den spendte
stemning, lian havde været i; men han kunde ikke be
fri sig fka de Forestillinger, der saaledes havde faaet
Magt ovr hem. Billedet ak den skønne Faustina kot
fulgte ham alle Vegne. Det Navn havde han læst bag
paa det lille Formen da lian et Øjeblik havde taget
det necl for at betragte det nænnere Forgæves kotes
stillede hasn sig det latterlige og urimelige i sag-lede
at lade Billedet af en smnk, korkøkerisk Kvinde, dei
maaske var ded, før han blev fis-du faa Magt over sind
og Tanket —- jo meke lian anstrengte sig for at hort
jage det fortryllende syn, jo mere levende kremttaadte
det atter. Han syntes nn forst at høre, hvad den gamle
Professor havde sagt otn liende ; men de urimelige Mod
sigelser i hendes Natur og Væsen vilde ilcke blive ham
kotstaaelige Han hørte hende tale med en stemme,
sotn han satte samtnen at· de dejligste, han havde Mit
Han saa hendes Begejstring for det skønne og hetlige.
Han saa disse Øjne, der btændte med uudslulclcelige
Flammen l hendes Billede blandede sig Trælc ak den
lille Lises Uslcyldighed, at Frøken Mines Aand os
Dannelse, af Comtesse Camilla-s talentfulde skælmeriz
men gennem alt dette Trylleri sneg endelig den Ulys
gelige Tanke om ,,Vampyren« sig demonisk og kot
færdelig fretn og forvandlede det dejlige Billede til s
et Uhyre
»Jeg gilt rnig nd en somrnerdag at liøre
Fuglesang, som Hjertet maatte røre,
l - I de dybe Dale,
Blandt de Nattergale,
Blandt de andre anle smaa, som tale" —
l Næppe havde ltan dog sunget Verset til Ende, kør
iDøren fo’r op, og den garnle Pige kom med Lys, led
Isaget at Lesen og den nnge Herre, der havde lientet
nam.
,,0m Forladelsel" — sagde Lægen — ,,jeg hører
til de smaa Fvgle, der nok maa tale med, medens du
sidder med din Nattergal i Mørlce" —
»Na jal det var jo ogsaa altfor rtirendes" — sagde
Professoren og til-le rejse sig, men sank mat tilbage
i soiaen ,,lcorn da,Æsculapl" —- vedblev lian —- ,,og
tæl hvor mange Dages Livsdraalier jeg har tillzage i
rnin Pulsaarel Den er nok bleven ked at· det evi;(
frern og tilbage—— og ltvem kan ilclce blive det ?"
Lesen undersøgte lians Puls og niklcedsk rolig »Na-Er
du kommer i din seng, min Ven! og fzmr noget vzksmt
i Livet, kommer den Ting noli i sin Ur.l:n·’ — sagde
lian —- »rnen nu vil vi to være est-P
Lesen lijalp ham op og inlgte ham lsen mail han
Sovekammerdør;. her vendte den gamle sig (.g nikkede
mildt til Anton. ,,Tag din Fløjte med, naar du kom
ltner igen !" —- sagde lian —- »og Laar du noget nyt ker
sdigy saa vis mig detl Jeg slcal hverken være Bucko
’eller Binsen-and Tale, Baronl for du skafkede mig
den Plagen-nd paa Halsenl" —- sagde lian til den unge
Herre, der var kommen med Liegen. —- ,,l-Iils mine an
dre ksere Grinebiderel — jeg længes efter dem. Jeg
bar nolc saa mange Dage tilbage, sont Verden liar liakt
Aartusinder til at gøre sig til Nat i. Rigtig maa1t, er
lwer Dag jo sotn tusind Aar· — Jeg liar Tid nolc at
lapse mig i —- vi kan nok faa en lystig Akten endnu".
»Koml" — gibt-d Lesen las-i —- ,,Du har ikke
godt nk" —
»Lad mig skille rnig at· med den Aandrighed, der
sidder mig i Halsenl" — vedblev han og støttede sjg
til hegen —- ,,Hører l, at jeg rned denne brave Mands
lHjikklp liar kyldt min Ballon og vil til Vejrs, saa kan l«
’nok komme og synge min Paaskeltymne for migl — men
singen Kammer-ten siger jeg jerl og ingen BededagssAn
sigterl l kan i alt Feld gøre de pljgtskyldige, højti
delige critnasser l den anden stnel" Han gjorde et
Forsøg paa at liilse med sine overgivne Abebevsegelser ;
men det vilde ikke lykkes hern.
Anton gik med den heftig-te Bedrøvelsc nd i spise—
stuen og blev der den bele Nat, medens den garnle Pige
kun gilt ind til den syst-, naar Lægen ringede. Hen
ad Morgenstnnden glk Lægen liort og lovede at komme
igen op ad Oasen Den syge Sov nu, sagde han, og derl
var jngen overltængende Fare Han nødte Anton til
ogesan at lnsile nogle Timer for siden at kunne viere
frjsk og livlig, naar den litten-, gamle Professor vilde si
llallL -
Aldrig hat-de Anton med sa- tunge skridt gaaet op
pas sit krere Loftksrnmer. Han frygtede, at lian ved
sin lidenskabelige Adfierd liavde kremskyndet dette far
lige sygdomstilfælde, og ltan besluttede nu fnldt og
fast at blive hos den gamle, sære Mester og lcierlig
finde sig i alle hans Luna-, hvis vor Hei-re kun vilde
lade liarn leve.
TOLVTE KAPlTEL
llviul Anton stille ltavile lmclet nm. da han demn
Morgen lnlilcedc slne anc for in Munde-, lo(l til at
slculle opf)71(lcs. löste-r et Pur Dinges sygeleje stod rlen
gamle Professor op ug vilde ilclce lienger vide at· ngsx
ng Medic-in at Eige. llan var rigtignolc en Del blegere
ug mindre lunesuld end tili·nrn; nien der var lcommet
en stille Mililliecl i lnms lililc. der gav liam noget usi
gelig elskvierdigt, og naar lian talte til Anton, var derl
en fnrunderlig Blwllted i bans stemme«
Isln Akt-en sad de samtnen i Tusmørken Anton
hat-de spillet for hatn pas sin·Fløjte, og Professoren
satte sig til sit FlygeL »Hør nu, Antonl" —- sagde
lian — Jeg lier tænkt pas nogle smaa Ferne-sange,
mens jeg laa der inde og drøtnte i Puderne." klan spü
lede nu nogle ganslce simple, men uendelig yndige Me
lodier l en stil, som uden at viere kirkelig eller be
stemt religiøs dog nærmede sig dertil ; sde havde noget
m irecleligt, tillidskuldt ok beroligende, sont nur et
Fra disse Drøtnmerier kunde Anton ilcke den hele
Maaned løsrive sig. Han talte dog intet Ord dekom
til nogen. Han arbejdede klittig, men dog ofte ad
spredt, hos sundby og lagde sig nu især med lver eftet
det ltalienslce. Den fretnmede Virtuos, spontani, var
rejst bort med mange Ærestegn og kostbare Gaver.
Hans N ærværelse og Bekendtskab havde vakt en bren
dende Begierliglied hos den unge Kunstner ekter Be
rømmelse og et stort Navn i Udlandet. Naar han iklte
læste for den garnle Profess der daglig blev svas
gere og nn sjælclen kotn fra sofa — og naar han
var træt at« sine studier med sundby —- gik lian nu
helst alene ud paa Strandvejen og saa over Haveh
Han drømte sig da paa hvert bortklyvencle skib og
syntes, han ko’r Verden om sorn berømt Virtuos. Den
fortryllende Faustinas Billede var da sorn oftest med i
hans Drømme Han blev imidlertid noget bleg og
havcle tabt en stor Del af sin fortige Munterhed og
frimodige Anbenhed Den garnle Professor betragtede
liam ofte med et gennemtrrengencle Blilc og rystede pas
Hovedet.
En Dag liavde Anton læst højt for hatn i Ariost,
og de yppige Skildringer deri havde opflammet han1.
»Der lian være nok af den «l’øndel" —- sagde den
Gamle — »nu kan du tage kat paa T asso og Dantel
— eller hvad siger du orn Vasari — eller hvad jeg
liar der oppe af store Digteres og Komponisten Lev
netsbeslcrivelser ?"
»Dem hat jeg læst allesammen" — udbrød Anton.
—- ,,0! lnsem der dog engang saaledes kunde opsvinge
sig til noget stort og herligt i Konstenl"
,,Og en Gang faa sit Portræt stuklcet i Kobbet
med en stor Lanrbærlcrans om Paryklcen ellet skaldes
pandenl ilcke sandt? — eller med en Gallakjole, rigtig
besaaet mecl Kors og Stjerner —- og saa bleve korgudet
i· alle Døgnhlade og kirledægget af Damerne —"— helet
at· en Prinsesse eller en Fe eller kanske ei en kin, sand
rig og ret fortryllende — Wimper
Antons Kinder blos-sede. Han tav og slog de
store Øjne ned.
,,«I«ag en stol, Anton l« —- veddlev den Gemle —
»og tag mig en Bog ned fra den allerwerste Hyldel
Der staat min Boccaz. Jeg liarsat liam m hjjt tll
Vejkss. jlclke just til Ære for hatt-, men for et ban ilcke
alt for nemt skulde falde l Hænderne pas miue singe
Lapser." ’
Anton stod alt paa stolen og des-a Rygtitlerne ps
Bøgerne »Er det Decamerone, Jeg skel tagt-M —
spurgte häu
J
( few-)