Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 28, 1910, Page 4, Image 4
M »Yanskeren". It Ialvugeutlig Nyhedss ok, Oplyss uingsblad for det danfk Fell i Amerilm adqlvet as DAlell LI’TII. PUBL. HOLTSE. Blutk, Nest ,Vsusteken« ubgaat hver Tirzdag og Ftedag Pris pr. Aal-gang. De Formel-e Stank sl .50. Udlanbet III-O Vladet males i Forstud. MINI, Betaling, Avkessefokandring og andet angaaende Blut-et adkesletes: DAleH L("l’H. PUBL. Bot-USE Plan-, Nebr. . sledaktsu A. M.Andekfen· Ille Mdtqg til ,,Tanfkeken«z Jndbold: Iwandlingey Korrespondanker og Amm If ruht-er Urt, liebes adregfetm A. M. Andekien, Blatt, Nebr. Evtekeci at Blsir Posiuffsce ils second old-s matten Advsmsmg Rates made known upon Ippllcstiom J Tilfælde af Ukegelmcssighedet veo Iphqusllen bedeg man kluge til del siedlige Zwist-. Glulde del Mc hjælpe, bedes Un heuvende sig til »Tanlleren«s kostet-. Nur Lein-ne dem-endet sig til Folh der MerktiBladet,i-nten tot at lebe bog dem stets-n at lau cvlysning om del spottet-by M De alttd omtale, at DE faa Arm-fisk Itutet l dette Blad. Der vil oære til gen M Rotte. Kong Edward hat givet Ordre til, at Lady Canstance Richard fon, en tidligere Yndling ved Hoffet, aldrig mere maa vise sig for ham. Lady Constances Forseelse bestaar i at hun fornylig har danset bar fodet. —- En slem Ørefigen for Kunstenl Et flittigt og ihærdigt Arbejde bliver ikke ubelttnnet Tet faar ogsaa vi Lov til at erfare. Det Akbejdc som trofaste Venner af »Danskeren« hat lagt for Bladet hat baaret den Fragt, at det i den senere Tid hat faaet ca. 300 nye Halt-etc Vi tør nok haabe, at de gamle Venner vil fortsætte Arbei deti det gode Spor, og at nye vil træde ind i Rækketi »Verdensfreden« skal have sit eget Organ, et Magasin, der vil tale Betdensfredens Sag. Vladet ital udgives af Ginn 85 Co. i New York og redigeres af en ung Luthe raner, Louis P. Lochner, som stam mer fta en fremragende Præstefas milie i Besten. Han et gradueret fta Wisconsin Statsuniversitet med Udmcetlelle og reprcesenterede den apdtagende Side af Fredsbevægels sen under den fidfte Fredskonference i sang. Atter bereites der om rundhaans dede Gaver til Kitte, Mission og Belastenhedömtstalter. Denne Gang er Giveren en Kvinde, Miss Susan E. Benfom hvis Fokmue anslaäes til over 8100,000. Hun tilhører ligesam Mr. Kennedy Presbyterias uerkirkem og det er ogfaa inden for sin egen Kirkes Omraade, hun hat anvendt sine milde Gover. Der berettes, at hun har givet 820,000 til Hjemmes og Hedningemissionenx 816,000 til den Menigshekk hun til hsrerJ s9,000 til to Præsterzsäooo til Præfternes Hjcelpefond; 85,000 til Lincoln Universitet, Oxford, Pa.; 85,000 til Reading Hospitah 83,· 000 til et Mindehjetn og s2,000 til site lokale Velgsrenhedsanstaltet St Assnit af et Hyrdebrea hvori Was iamtlige Bifkopper apiar dm Geistme til txt-holde Silv fot den afdtde Konse, cy der tfslge »Solr« saaledes i Oder iættelfæ Nonsens tirkelige Mate fad ca W aabenbatt faa kri Nlae Mist Gan ff Sakramen , pas Mel-) W v jsisie M m, at den tote Sud .-;G Mis- Me W MEPer « Us- W M W sonst Isv Wer- usorgmgeliqe Foc M-. W Mc Jagd-LIM I s s «Et Karrikaturbillede i et Chicagos "blad forleden pegede paa Farmeren sgamle Fortælling, at ingen var ivs sbejdslønnem saa selv den flittigite ;Farmeren, Producenten, nor heftet l l De heje Prifen Hvis kk Sklave-: De bøje Prifer er Dagens alt an det opslugende Spsrgsmanl Det hat grebet om fig i alle Klasier hele Landet over. Og naar man saa spørget ocn Aar-sagen eller am, hvis Stylden er, faa lyder Svaret meget forikelligt. fom den, der bar Stylden for de hsje Prifer. Forbrugeren smar for legen nced Haenderne i Lonnnen og sperger om Aal-sagen Jan lcegger Fabrikanten (med Tarifien iLams men) og Slagteren deltagende lwer den ene Haand paa hans Stulder og peger ben imod Farmeren, som sprer forbi ien Antomobil Kod pakkeren staat bagved og neuer i famme Retnina. Det var faa eet Svar. Det ligner mærkeligt den rigere i at raabe: Grib Tyvenl end Tyven selv. Nu vel —- Aarfagen er vel ikke saa let at finde, iscer saa længe en hver peger bort fra sig selts »Giv os i Dag vort kuglig-»Brde Denne Bøn hat vor Hei-re Jesus selv blandt andre Begæringer lagtl sine Disciple i Munden Vi har altsan Ret til at bede om dagligt Br-d« —- ikke af Mennesker, men af Gud. Enhvek Etlig og flittig Arbei der, enten han faa fortrinsvis arsj bejder med Aanden eller med Haansl den, hat retmæssig Krav paa dag ligt Brsd eller et ordentligt Lins ophold af sit Arbefde Det figer egentlig i og for sig ikke meget, enten Priserne paa Lins fornsdenhederne er højc eller lave: men der skulde være et rimeligt For hold imellem Priserne og Arbeidss ltnnen. Og her er det, Skcevhes den er kommen ind — Priierne er steget i langt hsjere Grad end Ar Arbejder til Nøds kcm fna iit dag lige Brsd —- med lidt Ked ameør til, om man vil. Tet er ikke uden Antiag, at Stri get imod de høie Priier pnn Fede varer er rejst. Men vi er ikte eniqe med dem, der vcelter Skylden paa Formen-n Vistnok maa det itidrømme5, at Fordel of de høje Pkifer, og nj nur vel ikke heller Ret til at frikeiid«.· Farinerne fom en Klasse im den-. almindelige Begærligsbed Vi søler os i ljvert Fald ikle opfordrede til at get-e absolut Forikel nnsllem de forskellige Scnnfnndsflazfen Num vi saa alligevel er tilbøfeline til at tetfærdiggøre Farnieren i dennc Forbindelse, saa har det andre Grunde. Det et ikke Farmeren, der bestem-— mer Priferne Han kan ikte møde frem paa Markedet nied fine Pro dukter og sige: Det vil jeg dank-! for min Hvede, min Meis, Innz Smsn mine Æg, mine Studi- on Svin etc., og hvis man ikke dili give den Pris, jeg sen-langen sm! beholdek jeg ser minse Baker« Nej,; Farmeren er tvungen til at togej den Pris, der bydes ham — ellersg kan han beholde sine Sagen l Ved Siden deraf kan nenne-T at vi endnu ingen Farmektruft hats Farmerne hat not til forikellige Tisz der forfsgt at ilutte sig samtnen forl at forfvare des-es Interessen men det ligger i Sagens Natur, at del ille kan laue Truftz. De er for mange om det. Sau kunde Arbejil deke i de forstellige Fug da letteref flutte siq samtnen og ftre sagt-l sprog. Men det viier stg pglaa at M M wi. I Der sum altsaa vege- i andeu· Mino for at Wge Skyldenj for de III-je Priier. Wen det ital viTIu Mc fees-sepa- her. Der ers andre, de- har ist fis det lom enf M M- de lau km It wies bevirket et Prisfald paa Svin af :a. 60 Cents, og trods dette Priss fald bringet Farmetne deres Svin oaa Markedet i en saadan Wienng at Markedet rimeligvis bliver over fyldt, og et nyt Prisfald bliver Island . Men Kødstriken kan ikke faa va rige Følger. Der er derintod to Ting, der kunde gribe ganske an derledes ind i dette Forhold, og sont medNødvendighed maatte faa vorige Folget-. Det ene er en ny Toldres oision, hvorved alle de alnrindeligt Fodevarer sattes paa Friliften, sad Udlandets Producenter kunde op tage Konkurrenten med vort ege1 Lands Producenter. Det andet, vs tænker paa, er at faa For-holden mellem Producent og For kuget fokandret. Det er her, »Hunden ligs get begravet«. Byerne forvokfer sig og i samtne Forhold vokser Antali let of Forbrugere. Og Producens ternes Tal formindskes — forholdsi vis. Lad en hel Del af For-bruchs ne: Atbejderne, Dotailhandlere Slagtere, stpakkere o.s.v. gaa uk paa Landet oq begynde Landkain Dei skal nok hfcelpr. Som Regel kan man godt stolk paa, at Priseme vil rette sig efteI Forholdet mellem Produktion og Forbrua, mellem Forsyning og Ef terfpørgseL For-andre dette Fokhold og Forandring i Priserne vil fslgc som en Nødvendighed —- Naar der bliver fcekre Mellemmænd, fast-re handlende, saa de, der. bliver tils bage faar stskre Omsætning, san kan de nøjes med mindre Procent Foktjeneste. v Guldbitillup. Den G. Jan. fejrede Jeppe Ol fen og Huftru sinken, f. Hansdatter. deres Gnldbryllup. Gnldbrudepars ret, som er Medlemmer af St. Thomas Meniglied. Trufant, Mich oat af Menigheden inddudt til at made i siirlen ved Middagstid, hvor faa ca. 175 Venner samledes Ined dein. Eiter at en Salme var sun aet, og en Dotter og tre Bernebørn af de gamle havde sunget en Kor sana, talte Menigbedens Prcest til de gamle ud fra Sal. 116, 12-—-14 og mindede der ud fra om Guds mange Velgerninger mod dem on blandt de mange ogfaa den Bel gerning, soin en lang Naadetid er. oa den Naade, der er ved i en hsj Bllderdoni at kunne lcegge alt andet til Side og med Dsden for Øje lasnie fiq ned i Guds Nandes Dyb. Eiter at endnu en flerstemmig Jana var fanget sang vi Guld ln·udens Yndlingssalmu Stille er min Sjæl til Gad· De gamle oa Forimnlinaen med dem blev da budt ned i Kirkens Krypt, hvoe Bor dene stod dcekket Fee Farfrisknini gerne indtoges, prsvede de gamle at hvile lidt ud i to Gyngestole, der blev stænket dem fom en Del af den Gove, der var tiltcenkt dem: det vorige af Gaven bestod af Guld cnønten Eiter at man havde fluts tet ved Bin-dene, var der rig Lejs liglied for Samtale, og iærligt Guldbrudeparret fik Lejligheden be nyttet til at veksle Tanker med gomle Bekendte, noget der ikke sker faa ofte for dem, da Jeppe Olien er plaget af Gigt i Benene oa hans Huftru hat i nogle Aar meet en Del tuned-n og af diese Grunde kommer de ikke ineget nd, ellers er de raste og aandsirifke Jeppe Oler er fsdt paa Lange den 22. Okt. 1832, og Karen Hans datter er født i Sageby, Michren Sogn, Sjcelland, den 19· April IM. W ex i andet Egieskah at Mes. Olsen feirede Guldbeyllup. J 1847 giftede hun fig med Lars sanken fra Kallehave og levede i Ægteikab med bam ind til hans Der 1857. dem fsdte fem Born i first Ægtesich, hvoraf et dsde kort fett Feder-en og et andet fort efter, en Sen et lenere dsd i Frankrig. A1 de to andre Bttn af dette Ægtes Ikab bot den ene, en Dotter, gif1 need Nasntus Jenfen, her ved Tru fant, oq det endet, en Sen, boe Thieaqa Den 6. Jan. 1860hold1 taa Jeppe Olten Bryllup med En den Kann Danke-n og de boede « W, Wl de 1881 udvandre de,til Zwerika og boiatte fig her De to Ia: taten-de Btm ai sie-II UND var Oft. Kadmus Jen sent-m betet-et Nat-set fee, ex JW km tned se gamlr. Mpi on- sos was-W hat hast ti W Bøm Det ene er disk-, og det andet, en Dotter, er gift med Karl Ny rand. De gamle hat deres egct Hjcm som ligger i Nyrands Horn-. saa Dattcrcn kan plcje fine ganth Fortder naar det heb-Ves. Tch Vorn, ti Bornebørn og syv Bat-ne børns Born kuude alle del-jage medz de anmle i Festen. Guldbruden hat en Broder, Jens Hanfen, Goardmand i Sage-by, som fylidte 93 Aar sidfte Eftemar. Alfked Jpsen US den Naufeufkc FoklagösTruft. (Af st. G. Brønfted.) Forleden holdt Forfatteren Al fred inen et officielt Mode i Købenliaom hvor han vooede at an gribe den mcrgtige Institution Gyl dendalile Forlag, foin nn oed efters hnanden at købe det ene store Forlag efter det andet liar faoet en Trink agtig Karat-tot og en betænkelig Eneoælde ooer oore litterwre For hold her hjemme. Hatt angreb i Sammenlhceng dermed Peter Nan sen, Truftens Leder, og hans litte rærtsradikale Klike samt adskillige andre Forbold Jeg knnde ikke vcere til Stede oed Msdet den 20. Novbr. og kan derfor ikke tale synderligt om dets Forli-b. Det iynes, efter de Par magre Aviskeferater jeg hat lasst, ilke at vaere konnnet til nogen egenti lig Dishisysion — iaadan lwad man i gamle Daae kaldte Diskussion — men at P. Nonsens Venner efter et Par lyriske Tilkendegivelser over for Jpsen er gaaet tilfredie l)jem. Hois det for-holder sig rigtiat, at thidets Hooedftøtte for Nanien Otto EBenzon bruate ioin Hovedammnent Hmodefem at han »lignede enSpy Iflne, der fløj om med ÆsBæ«, og sat en nnden Herre, bvis Navn (mon laf Misnndelie?) var udeladti Ne ;feraterne, itsttede til med at bruge et Vrcengenavn overfor Jpsen, — äiaa maa man erkende, at Diskus sionen forle tilfredsftillende for .P. Nonsens Venner. Jeg maa ikke ·gletnme, at Festen Jngeborg Sick bevidnede sin Staaen udenfor det Jhele, hvad vi alle ved, oa at Fr. v. cJessen hævdede, at han kun itrev hvad han vilde, lwad vi alle trot. y— iaa siete der vist ikte start mete, det afgørende vak hint ABBE og ;iaa Vrwnnenavnet, og Folkcforlod HMsdet fuldkomment orienterede i iSpargstnaalet om den Nansenike ForlagsiTrust. ! Saadan skal det ogiaa viere Saa dan inaa det netop gaa i et Sam kfund, hvis Litteratur for en væients klia Del beherskes pekuniært af et en "kelt Forlagsfirma, der bar udkøbt Ide andre, og naar iaa dette For-lag ’atter dirigekes af en Peter Nonsen - der bestemmer, hvilke Bsaer der maa udlomtne Hvad kan det nytte, at tænkende, men udenforstaaende, .Medborgere ad den rene Logiks Vei findet det højft urigtigt, nt den dan rske Litteratur nceften monopoliieres ;paa et enkelt overniægtigt Forlagsi stirmm dette oasre af linillen fom helft Karakterx hvad san det nytte at være ,,teenkende«, naar man er udenforstaaende. Hoad kan det nytte, kæreite tör. Alired inen, at De og jeg og dertil Hundreder og Tnsins zder af danike Fædre og Mødre on «alle de Medic iom vi anier for honnette Kredse, og alle de Fami lier, som vi anier for gode Fami-( «lier, hvad kan det nytte, at det, vi nævnex det aode Selskab i Demut-akk væmmes ved den specielle Ethik, der udgaar fra den Nanienske Lit tekatur og fra en Del af bang For lags Litteratur. Det nytter ilke det bitterste: Fotlaget er io rigt, det er io deres egne Penge, de har jo "da Lov at udksbe de andre Forqu naar det pasier dem; Nanien hat jo da Lov at ndgive og lade væte at udgtve de Bsger han vil; Forlaget " gaar jo brillant; der er jo baade pæne og stoer Bsger der-paa, gansle « apartifk: Renten er io et storartet Forretningshoveä —- Og Publi L kmnf Publikum er netop tat-dan T iom Nanien innes om. »Publikam«. Dei vt kalder de I sode Familien dem med Wet - Welle oq wligttft Moor oq god - Tone ca alt det—de er io slet ikke t bogttdende Majoritet lceagere. Da « lelv out de- ogieia var det, san et dtkie diene Folg blevet san overbaei M IS M II glemiommh at om ogiaa d- en M W W pinligt ved en Bog, der tommer ind i deres Hjem ved Lcesefelskatbets Bogmapspe ja am oasaa Fckt og -Mo’r gruer lidt indbyrdes ved Te .bordet over, hvad det skal blive til, naar dekes Born faar slige Ting at lcese og ilige Anssnelser indpodes de, — saa faar Bienene dag al ligev—el Begerne læst og 7Ans lskuelferne indpodede, og Sjælene be Isudlede og Gerningerne omsider ;ajorte, og Livet omsider sdelagt — jfor alt det kan Begerne g ø r e! — naar iaa Fokældrene har gruet lidt samtnen den Aften om, hvad der altsaa kan ske i Fremtiden med deres Vorn for den styage Lit terman Ekyld, I·aa aør tnan ikie mere ved den Saa. Oa naar Voas i mappen konnner nasfte Gang, saa. sbar man alemt den Historie ellerl ladet, iom am man bar aleint den« sog er rat U onerbcerende og »libe ral mod anderledes tæntende« Miad sde anderledes tcenlende ilet ikke erl) og innes, at Beaerne doa alligeveH Jvift maa vcere aode siden de er· « »konnnet paa Gyldendal«, for det var de i aamle Dage I « Saadan er alle tilfredfe Forcelsj Z l t ) i i drene og Vernene og Publikum og Forfatterne oa Anmelderne og Ani serne og Gyldendalske Forlag og Peter Nanien selv tim. Og fkulde det ske, at en enkelt staat opfog ar lguinentereiz at det alliaevel er pines galt og sainfundsfladeliat, at Littei ratnren tnonopoliietes paa en Trust oa iasrliat Paa den Nansenske Trnft saa er det fuldkonnnent tilstt·cekke-Il ligt, naar man kan faa Otto Ben «zon eller en anden morfom Ven af Peter Nanien til at fige: ÆsBces Dette Argument er til entwer. Tid fuldkomment afgsrende og meIt i et Samfund, hvis Moralfans kas rakteriieres ved at en Forfatter som er lsleven dømt ved Domstolen iors en nicedelig Roman, derefter er ble-l vet Minister i Landet —- endnu den« itke Kitteminilter, tror jeg —, nden at denne Omftcendiabed synes at have valt synderlig Vevæaelie. Nei, for der findes nok ilte «syn derlig Bevægelfe« i dette Samfnnd . mete, uden den »Bevceaelie«, sont felger med —- Pilkaadenskab. Men der findes en Mcengde mai-samme Venner af Peter Nanfem baade dem, der kan ligeÆsBæ,oa iaa den-, der kan vrcenge ad ens Navn, naar, det kniber. Oa lad as saa, kæte He. Jpsen,· falde til No igen alle iammen og vcere glade ved, at P. Nanien frem deles beim-get den danite Litteratur, og bede ham om nogle flere Oplag af Emil Rasmussens Camilla Can tori og Hans Koner og Den keldel Eros og af Nonsens egne fortræfies lige Nomaner. Og naar saa Direl·« tsken tilliae snart overtager Vicesj .prcesidiet i »Dansk Forfattetforsk eninaen«, og Paitor E. Plain-nüle tek — for Siaecheds Skyld — vie lyse sin Belfignelse over hele Mena gen, saa er der saamæn lieget til- « straskkeligt for Aandslivet her hjemi me, kære He inen. —-—-—--·-0-.-——- i Los Angeles, Califotnia. « » »Lad os vide gennem ,,Dsk.«,« hvorlede. J strider i LosAngeles.«. Saaledes skrev en Ven og Bruder for en Tid siden. Det glæder os, at man bar Interesse for Los Ange los. Vi mærker det for Reiten pah «flere Maadek, ogsaa da det var Frugthsst Og en kcerlig Opmuns tring kom helt fra N. Dak. til Juss len Tat Vennet for eders kærliges Omtanke »Hvordan vi ftrider?« Jo, det: gaar efter Kingos bekendte Vers: »Saa er Sorg og Glæde lenken fsdt og furt for Inig iskænket«. Det, er io Livets Kaar Ver-den over. Hvor« gerne vilde vi bog have Glæden ene fog være fri for den Lænke, der dra-« ger Sorgen efter Glæden —- men« nei det lykkedes ingen Siebe-, thif Lænkem der binder Sorg og GlæJ sde samtnen, er der efter htiere og Iviselke Beftemmelse Lad os huske det! Ligeledes at det er en kcetkligi kämmt-, der hat knyttet og lernte-. undet disse to —- Sokg og Glcede I— tit hin-Juden Og Sorgeme, Byrdernr. Stuf «felferne, er de ikke lidt tangere »«lidt mere bittenlle Vegne, i alle ZStillingen end vi havde ventet, de zsiutde wedng Missionquvejdetf s for Eis. Du hat bei-at en FamiliH Me de 20 Gange, oq formt at - overtale dem til at tjene Herren, here hans Ord og bei-ge hans Has. De lover; du haaber, men de kom iner aldrig. Eller maaste en Gang og saa itte niere. Eller maaite de bliver ved at komme, flutter sig til Flotten, og du venter Hjcelp af dem til at Virte og sanile for Herren, men —- de ipreder i Stedet. Men saa var der en, som du tvivs lede paa og opgav — greedende. Han tom helt hen til Herren og til dig fom en Bruder-, en Medarbejs der, du tan ftdle paa on blive ved dermed: tlii han er tro. Da var dn glad ued Lænten, tln den Gang bandt den Glæde til Sorgen. Oa er diLile Glieder ina ifle dybere og its-tx nere, end ni lmnde twntt os dem? Sorg-sog Glæde ja, de er der alle Veane i Livet. der erfare vi; men Herren maa ofte itjnle det for osz en T"id: ellers iit lian os ingen Steder. Der er ikte manne af os, der er tomnien faa langt, at vi tan sige: »Den Helligaand vidner, at Baand og Trcrnnsler vente mig i hver Stad, ncen iea agter intet, hol der heller itte mit Liv for dyrebart for mig selv, for at jeg tan fnldtoms me mit Leb med Glcede og den Tjenefte, jeg bar faaet af den »Her re Jesus« lArta 20, W. 2-t). Det var en Missioncer, der var fin Her re tro, og han vidfte, bvad der ven tede bam alle Vegne, om han for blev tro til at vidne om og virte for lin Herre oa Fressen Saadan er Reglen i Guds Rige Gaar det os anderledes, er det lit tert, fordi vi er anderledes: tbiMeni nestene, der skal vindes for Herren, er itte anderledes end dengang. Den, tom venter gode oa mageli geDage paaMissionsmartem mang ler Panlns’ Linsetlaring Venter han andet end Paulus ventede og alligevel vil fnldtomme Labet med Glæde on Tieneften, lian lpar laaet — vil viere tro, laa vil lmn bare finde Lrenten der binder Sorg til Glcede iaa meaet tortere on Stuf felierne iaa meget bitrere. Men iaas ledes burde vi ,«stride« her og over hele Linien, at vi kunde sige: Jeg agter intet oso Det er Kampsindet og Kænipemodet, der sejrer. »Bei er den garnle Stole, Korlets Stole; vor Tid trcever noget andet: Vit tighed,Letl)ed. Ordftvalden.« Ja,men det er Helligaandens Stole med det belljge Alver. Hvordan let det ud med Guds Nige i Menighed og Vierter, hvor det mangler. Der vidner Helligaanden not itte om Baand og Trcengsler for Kristi Styld. Der vindeö maalte en Del fra Verden af foritellia Slag8, men næppe Sejre for Kriltus. At gaa i Krig og veere bange for Livet, er der ingen Mening i. »Sæt det til«, figer Herren. Baand og Trængsler ital altfaa itte agtes her· De bliver det heller itte vcerd, har man set lidt paa Paulus og Mefteren Glieder-ne vil vi dvaele ved. Nogle af dem falder tannnen med visie Begivenheder paa Arbejdsfeltet t. En lille ftsn Pirnic i Hallen beet Part, hvor vi famledes orn Ouds Okd og et iimpelt Feftmaals tid, lidt Samtale, mens Bsrnene ftt en Sejltur. 2. Binnemsder. Ja, man har virtelig fortangt Binnemeder ber, og man iamles et belt Dusin Men nefter. J er dog vift ivært gammel« dags i Les Angelesl Og J tror vir kelig at tunne missionere og holde Bsnnemøderl Nei, der stal Foredrag og Konkerter til at intereslere og tamle Felt. Binnemsder stetem tner jo Folti Ligemegetl Det ht rer tm med til vore Glieder, at der er flere her, som tan bede, end Prie ften, og vi tager Bannemeder lom et Livets Tegn i Kristi Kirte »Ju teresiere og samle«. Ja, men frelier « det dem? Underligt, at man findet itte et Ord om saadanne Ting i Her rens Missionöbefaling Og Apost lenel hulter du, hvordan de oppebiei de Herrens Forioettelle Ap. G. t. Ja, vi er lau gammeldagt lom Herd ten og bang Apostlr. Og bvor stal vi gere as Livet i Mwigbeden, saa de Falt, fern er bange for det, tan litin Bil de Fall-, fein er bange for Liver, bygge Mist-i Arles Ufer det tig itte, at bvor man tarnler den Stegs paa Livets Betoltntng, ramler det hele W samtnen, naae Stylregnen tem mer, forbi det ille var bygget pas Klippe-IT Rei, lad as dog vielg Livet og ttte Djden CSlutteU s C