Gasen
Es Jvak Marias Hausen)
« »Von grinne Ortesgange ladet san
wig hvi1e« Sal. W. 2.
xx1v.
Fka Land.
Mandag den 8. Juli 1907 gjorde jeg en lille Reise
over Øresund fra København til Malmø og derfra Ined
Jembane til den gamle Bifpestad Lund i Skaane Det
var med stor Interesse jeg gik omkring i denne fra Hjsp
starken faa velkendte By. Nogle faa dcoticer der fraj
vil vift ikke være ude af deres Plads, naar de indfø1s35
i »Daser«.
Lund er en ældgammel Stad. Ten skal være næunt
i islandsske Sagaer, hvor det fortælles, at Vikingerne
i Aaret 940 plyndrede Byen. Da Lund i Aaret 1104
blev Sædet for de nordifke Rigers Ærkebiskop, opbloms
sterede Byen, saa den ved Aaret 1400 skal have haft
23 Kirker og 7 Klostre Byen er ikke stor nn. Den hat
hist omkring 20,000 Jndbyggere, og af dens mange
Kiefer hat den kun Domkirken og St. Peterskirken on
en senere apført Kirke tilbage. Men hvor man trceder
iLund, hat man en Følelse af, at man er paa histo
rifk Grund og i en ækvcerdig gammel By.
J Lunds Domkirke tilbragte jeg en god Del af
min Tid Den fkal være grundlagt under Knud den
Delligt 1123 blev Krypten (,,Kraftkirken«, sam Iden
fken siger) indviet og tagen i Brug, og 1145 kunde
Ærkebiskop Eskild indvie den fcerdigbyggede Kirke
(Taarnene var dog ikke opført endnu). Ved Domkirkens
Swrhed, Stil og Skønhed skal jeg ikke opholde mig;
men jeg Lan ikke undlade at sige, at det havde noget
betagende ved sig for mig at gaa der under de Hvælvini
ger, hvok saa mange af Middelalderens store Skikkels
ser var gaaet ud ag ind, at staa i den Helligdom, ved
livis Alter og paa hvis Prædikestol Kirkefyrster som
Jägers Eskild, Absalon og Andreas Sanesen hat tjent.
J Rundgangen bagved Kirkens Højkor staar en fyvi
atmet Lyfestage, Ærkebispens Trone og nogle herligt
udskaarne Korftole, og jeg var glad ved at kunne værei
ene der med min Gud en Stund og scenke mia ned is
den Tro, som forener Herrens Kriftne —- fmaa ag!
store — alle Dage og alle Beque. Juledag 1202 bleo j
Baldemar Sejr kronet i Lunds Domkirke af Ærkesl
biskop Andreas Sanesen og der blev Adam Øhlens
fchlceger 1829 af Digteren Tegner bekranset fom »den
M
nordiske Digterkonge«. ,,Lundagaard«, den ved Efajas
Tegner’s Sange navnhmdige Spadsereplads i LundJ
er — otn jeg ellers har forftaaet Sagen rigtigt —’
den Grund, hvorpaa Ærkebifperncs Borg stod. Dcn’
var befreitet Bisperne fo’r itte med Lempe; de gik
ofte i Leding og bod tidt Konger Trade J denne Bifpes
barg holdt Erik af Pomtnern Bryllup med Filippa af
England ·i Aaret 1409. J Bispevceldens Tid var 40
andre Gaarde lagt under Lundagaard og vældige Jndi
twgtek tust-d nifkefykstemz og de vidste at gsre dekes
Jndflydelse gældende baade med og mod Regenternes
'Villie. Om det var paa Lundagaard eller i Domkirken
Ærkebifkop Absalon holdt sit mærkelige Kikkemode i
1187, ved jeg ikke: maaske holdtes det begge Steder:
mcn det var ved dette Mode, det blev vedtaget at bringe
Eusformighed i Gndstjeneften over hele Stiftet, ja
maaske i hele Danmark. Og jeg har tænkt, at maafke
nogle af de Regler for de gndstjenstlige Handlinger.
som vi folger den Dag i Dag maafke kunde stamme fra
dette Mode. Det kan muligois dog ikke vcere Tilfældet:
thi det var jo i den katolsle Tid; og vi er jo Gud ske
Lov kommen ud crf ,,det græsselige Pavedoms Bild
farelse«. «
Lunds Universitet er jo en vigtig Faktor for Byen·
Det stiftedes 1668. Jeg gik uden om dets Bygninger,
men fik ikke Lejlighed til at komme ind paa Anstalten
Meget mod min Villie naaede jeg heller ikke at komme
ind paa Museet. Jeg skulde rejse hjem om Aftenen
«samme Dag, sont jeg kom.
St. Lobers Hsj (Sliparebaclen) ligger et Stykke
Nord for Land. Der er reij et Monument paa den.
Uden om denne Høj stod Slaget mellem Danske on
Svenske i 1678, efter lwilket Danmark helt tabte sit
Herredomme over de skaanste Provinfer. J Plojei
jorden uden orn Hsjen fandt jeg et gammelt ruftent
Bidsel med et militcrrt Tilsnit; det var utvivlsomt en
Levning fra ncevnte Slag. Desvcerre kastede jeg Bids
selet fra mig igen, hvilket jeg bittert fortryder nu. Men
det er borte. Jeg faar det aldrig.
J Store Graabrodretorv i Lund ligaer det lille
Sus, som Efajas Tegner boede i 1813——26. Det tum
mer en Del Efterladenfkaber fra den fejrede Mater
Der fkrev han ,«,Fridtjofs Saga«, »Nadverbarnet«
»Aksel og Gerda« og andre af sine bedste Produktioner.
Det var folgende Vers af Esajas Tegner, fom greb
Past. P. E. Trandberg i bans unge Dage:
O rejs dig at koempe til Menneskers Gavn
Med Pen og med Rost
Trods Hab og Miskendelse kryst dem i Faun,
Sksnt saaret og Imt er dit Bryft.
—
Gteatek New York.
Man ser allerede paa Nonne-L at
det ikke er en lille Plads. Nei, det
er en stor By. fom baade ,,Zcrilm«
og enhver anden er kendt med af
Navnet, og den er let at finde Pan,
Kortet. Her er ogfaa mange Dan
skekr. jeq ved ikke hvor mange: men
jeg ved, at derspm de alle Dilde
slutte sig til Guds Meniqhed, vilde
der blive Brug for en Del danske
Kirker og Præster. Nu er der kun
een, der tilhører vort Samfund o;
det endda helt ude i Syd Brooklyn.
Menigheden her er ikke stor. Jkke
desto mindre burde den lade here
fra sig en Gang imellem. Jeg bar
længe ventet paa at se et eller an
det; men baade Prceft og Sekte
tcek, som jeg nrermest havde ventet
at here fra, forholder sig rolige. Vi
san nok unfkylde Preeften i denne
Tib, da han lige er bleven velsignet
med en Søn til at have Opsigt med
de 8 smaa Piger de havde i For
vejen. Til Lykkel
Vi hat nylig haft Menigbedens
Aarsmsde hvor der blev valgt ny
Sekretcer. Vi haaber, at han vil lade
here fra fig. En Diakon og 2 Tru
stees blev genvalgt. Vi bar i denne
Uge Bedemøde, haaber, at det maa
blive til Velfignelfe for os alle. Fra
9. til 16. Dec. havde vi Missions
møde og Jubilceum Da var det
10 Aar fiden Grundstenen blev lagt
til Salems Kitte. J den Anledi
ning havde vi faaet Paftor Bentsen,
Miene-h Wis» til at komme her ned.
Bi siger Tal for Samvceret og Tat
for de gode Ord, han talte til os
band-e til Bækkelfe, Omvendelse og
Qpbyggelse Dei viste sig ogsaa, at
Soll not san komme til Kiese, naar
de viL Særlig den ene Akten da
des tesnede temmelig ftcerkt og sta
dist, kam der endda en temmelig
spd lllle Floh Falk- som ellers faar
trat-It med at komme hieni, saa
M de hat faaet Waffen Cfom
M i Mkms Bei-Gent intel
Hvad Byen New York angaan
da voksek den godt lOele Leu Man
hatten, som New York ligger paa
blev en Gang folgt for VII; nu er
der nylig folgt en lille Byggeoladis
for over en Million Doua1«—:s. Hilicn
til Bladets Lasset-.
Eu Lasset
Jenas Lie.
Eu Essay qf N. H. Tebel.
Tet iidfte lmlmsHnndredmr link
været rigt paa Udoikling ffor Roma
Og i ganske sasrlig Grad er dem
viftnok Tilfældet paa Musikkensz ou
Litteraturens Omraade. Zom Mir
sikverdcnen erkcndcsr LML Zoendien
og Grieg iom ftore Meine iaalcdez
erkender den litterære Ver-den schien
Vjørnion og Lie iom nogle af dens
stsrste Mænd. —- Tct er llrkrasfter
ne hos det gamle Vikiiigeiolf. der
bryder frem, og meddeler sig i To
ner og Ord, der faar Verden til at
ftcmdfe og lytte· Menss Ihn-In og
Bjørnson færlig bar faoet interna
tional og national Vetydning hen
holdsvis, da staat Jana-I Lie ioxn
den udprwget folkelige Tigtcso
Jonas Lie var iødt i Eker vi-)
Drammen den 6. November, 18325
Hans Faden der var Prokurator,
bleo udncevnt til Byfoged i Tromsø
da Jonas cndnu var tun seks Aar’
gammel. Han com saoledes til at
tilbringe saa godt som hele sinBarn-—
dom og Opvækft i Nordland, og det
er uden Tvirl ogsaa her, at hans
fantasirige Temperament bat faaet
sit sæklige Præg Han viste ikte
synderlig Interesse for Bogen, ogi
det var antagelig ogsaa of den«
Grund, at hans Fader fendte ham
til erderiksværn paa Søkadetfkoi
ten, det viste sig imidlektid, at haus!
Nærsynethed stængede Vejen for;
hanc her, og han maatte da paas
Latinskolen i Bergen. Dog tjr bat
Wt antageh at Lie ogiaa i den
kam Tit hau var paa Kadettnstd
W modtog Jndtryk og Oriac-in
w- set Mde blive ham til Mitte
Haus frantidige Livitzeenimk
Ists first as davde its Amt-set
Fsig i Flaggnmal og Banden-della
Lan-:- Færdiabcd i de bogjige Kund
skaberfmeldcr Historien derimod jka
July-get um« Tette kommer man san
lat jage for aivct.
J .laret 1851, altfaa 18 Aar
nunmle blev Jenas Lie faa Stu
1dent ved llnioerfitetet i Kristiania
stcsr ftndereae ban Jnra. Studenter-»
livet i Europa er en Del forfkellig«
fra det ni sonder, i hvert Fald det:l
vi betet omtalt og befunaet of vork
Forsattere Om Aftenen famledes
man hoc- kwernndre, det vil sige del
bcslasatcde Aander, og drak Pnnch,1
Mille-de Kot-i og risa Tobak, alt
Hinten-J man diskuterede Politik, Fi
’losofi, Littcratur ogÆstetik. Luften
blev vel nok ogfaa baade tæt og
Jtuna men Inaajke det var en
Grund, bvorfor man undertiden
var i Stand til at svinge siq saa
k1øjt. Her mødte Lie baade Jbsen
og Bjsrnson og en Del andre af
Norm-s senkte Stumm-nd
Med Studeringerne gik det mau
deligt. Terimod plejede han wimm
aeligt litterwre on udenrigspolitiste
Emner. Faa af hnns Digte fra den
Tid er bevarede, derimod vandt lmns
foumalistiske Bestræbelser hmn en
Del Lanrbær. Han blev fault-des
efter endt Embedseksamen tilbudt
Pladfen sokn Redaktør vcsd »Wei
ftianiaposien«. Lie var imidlertid
forlove1, oa baade han og hans For
lovede havde levet fig ind i Drmnme
om, at han sknlde være Diqtett
Han modtog der-for heller ikke Til
budet. Til Trods for dette modtog
han dog kort derefter Ansættelse
som Fuldmægjiq hos en Sagføker.
Dette var jo stik imod deres Fal
lesplan og havde mer kostet dem en
alvorlig Misforitaaelfe· —Kort der
eftet giftede de sig Joa. Det var i
Aatet 1860.
Nu kom der en bevæget Tid for
Jenas Lie. Gan fandt sig ikke lcenge
i at viere en andens Faldmægtig.
Suart satte han stg ned fom Sag
ftxer med eget Kontor, og vedecelp
af taltige Forbindelser kam hmi
inan knd i et IIme Fort-ei
niugukv. TM var gode og al
tine »Vomned«- few man sigee
,het, og de Man Zimmerm
Hustriem Qngxvild Spe
kulation pas-Meis, M den
t fremW W Li- fynei
O have M site WWIDJ M
da W Im i 1868, faul-H
M US W ÆW manse
W at heut
ek- CW W used Maus
de andre, efterladende sig en stor
Gæld
J disse otte bevægede Aar havde
ban tillige strevet en Del Poesi,
yvoraf dog kun lidt er devaret, og
en Del politiske Artikler. Nu, da
sirakket kom. raadede hans Hustrn
Jtil at koste fig over Litteraturen som
FLivsopgave Hun havde altid troet
Ipaa bang Forfatterevner. Og da
’han niodtog Fuldmægtigstillingen i
1860 modtog han det knn fom en
tnna Sfæbnens Tilskikkelsr. Hun
bleo bam un en god Stettin Man
Lkan nok tænke fig at Siaget Inan
kliaoe virket lannnende paa Lie. Han
stod i stor Gceld til mange, en
lchrld fom han ikke tiiæatede at be
tale. Desforuden havde lian jo On
stru og Bern. Naar saa hans Hu
lftrn tunde aaa helt nied i de ringe
lForbolty jo endog føle sig alad ved
at tcrnke sig bain i denne Gernina,
da dar dette silkert bidraget nieft
til at han inen rejfte lia.
Te boede nn i Kriftiania hvor
ban paatog sig Inanae Ting. Han
var Privatlekretær lws Politikeren
Sverdrup, ban skrev udenrigspolis
tifke Artikler i Aviferne og gav
privat Undervisnina i norfk Stil,
Halt innen-Z ban digtede faa fmaat
— Endelig i Aaret 187(), henved
Jul, ndkom hans førfte Vog. Det
var »Den Frentsynte«. Han var
da 37 Aar gan1mel. — Stykket er
en Tragedie. Nu niaa man itke for
staa at jeg dermed mener at det er
i dramatisk Form. Det er bleven
sagt af saa høj en Autoritet sont
Vførnsftjerne Bjørnson, at det var
HLies Livshtstorie Jea tror dog ikke
sdette er Tilfasldet Deritnod trorH
jjeg at det indebolder manae Brud-l
stytker af hans egne Oplevelser, indsi
«flettede i en færdeles fængslendeI
og fympatetifk Fortællina. Lies Liv
haode jo formet fia som en Trage
die. oq lians syae Sjcel bar faa i
Fantasien fnldført den. Han vifer
tydelig, fynes jeg, at det er bans
Huftrns Krerliahed og Forstaaelse
der beerer bani oppe. Han tager
paa Karattererne med saadan en
ncensom Haand Vi aner lasnge for
Slutningen at Enden viI blive søri
gelig, oa vi elfker Ham fordi ban
ille lod Susanna svige jin Ven,
men i Stedet for lod hende drukne
Han forsøger paa at viie at Kcerlias
beden, den Flærlighed der er fikker
paa Genitandens Troskab da Van
dighed, er et Helbredelsesmiddel
mod Hang til Sindsiyge
Tet paafølaende Aar sit Jonas
Lie Statsunderftøttelse til at reife
til Nordland, og til at reife udens
lands. Dette Ophold varede i over
tre Aar og han tilbraate det mefte
af Tiden i Rom.
Den evige Stad var dengang
Samlingsftedet for mange skandina
viske Kunftnere og Stenaandery oa
Lie havde her Omgana med de fleste
af dem. Medens han var i Rom
fkrev han to af fine meft læfte BI
ger: »Trema«iteren Fremtiden« og
,,Lodfen og hans Huftru«.
Jenas Lie havde i »Den Frem
lynte« om ikle ført os belt ind i
Nordlandslivet saa dog givet os
Glimt af dette J ,,Tre:nasteren
Fremtiden« tager han deriinod
Skridtet belt nd.
Som vi oil erindte fra det spre
gaaende, havde han tilbragt det
mefte as sin Barndom og Opvætst
i Nordland. Han viser os, at ielv
der, hvor den lange Viniernat ind
hyller Landet i Merke og Mel-fel
dek spreder den tillvarende lange
Sommerdag Varme og Liv. Gan vi
ser os Folket iom de lever her, tryks
ket af Fattiadom og Kampe mod
Elementerne Man fjler at han el
sker disie Mennefker. og man kom
mer selv til at holde af dem. Der
er uden Tvivl sket ftore Forbedtins
ger i Folkets skonomifte Kaar oa
Oplysning siden Turiststrøtnmen
fandt Pejen til Midnatssolthand;
meet en fror Del af Osten for at
have den-lebt Verdens Opmærsfoms
heb paa bet, tillommet Jenas Lie.
Man sendet heller Mc na, sont
Misere, Landas For-Were derer-.
»Ist-sen og han« Hain-M er as
man-ge anlet for at være han« bed
ite Beet-L Det er valaa den as hau
W- der hat windet den sttrfte
»Um-elfe. Det ers igen Sein-Indi
Hvet der afgtver Enmet En Mis
Jorstaaelie k to Æqtefolss No staat
Ihn-J We Aue nor-klarer For
Witwen Me- hvoeledes en Orm
IIIme mo- tvm II
ftstre Hul, og til sidft helt sdelckgge
Sjælefteden, hviö den faar Lov til
at blive der. ;
Ester at have jkrevet ovenneevnte
to Beger kom Lie til-sage til Norge
i Aar-et 1875. Her var man optaL
get af politisk Kævleri. og man for
spgte at faa ham til at tage Del
Selv Kotigen, Oscar den Anden
gjorde meget for at faa Lie sat i et
Taknemmelighedöforhold til sig og
Højre Men Lie holdt sig dog uden
for Partierne, og hans Ncegielse af
at efterkomme Kotigens Ønsker tabte
ham for en Tid dennes Venfkab·
J de tke Aar han var hjemme
skrev ban ogiaa en Del, deriblcmdt
»Faustine Strozzi« on ,,T,l)omas
Ross«. Zkenen for ««Fouftine Strozs
zi« er lagt i Italien, og Forfatiei
ren hat heller ikke fornmaet at give
den den Friskhed der hviler over
lmns Nord-lands- og Seliosskildrins
ger.
»Tl)omas Ross« er en bidende
Satire over Mændenes Svaabed
for det smukkc Kmi. Gennem Lass
ninaen ladet Forfatteren os flaa
Følge med soa mange as vore Svags
lieder, iklædt en eller anden Person
lighed. Man ser del faa levende og
flaas bestandig as det umcmdige og
idiotifke i det· Man lover sig felv
ftadig højt oa helligt, ber skal du
I
dog ille lade dig fange iqen, her
man du dog virkelig reformere. Men
faa er vi ham da ckgfaa taknemmelis
ge for, at han lader eiisbedre Karat
ter opstaa i samme, efter at den,
fom en anden Fugl anikT i bog
stcwelig For-stand er brændt til Aste
i en utro Kærligheds forsmædelige
Jld. Anderledes taknemmelige er vi
for de storattede Kvindestikkelsek, vi
mødet i denne Bog, selv om vi ic
ke synes om at Kathrine til fidst of
sin Kærlighed nødes til at tage den
Pfalt «Tbomas Rufs-L Man maa
dog ikkc fra denne Boa slutte at
Forfotteren holder den-us Svaghed
for almindelig hos alle Mænd, for
i »Lodsen« lmr bnn virkelig vist os
en Mond der ftod over dokte.
J Aarct 1878 reiste Lic igen
11denlands, og denne Udenlandss
færd skulde var-e omtrent Reiten af
haus Liv. Hatt bot-de først i Tosk
land og scnere i Frankrig. Her fra
Udlændigheden sendte han hjem en
Række of foriale Romaner: »Man
paa«, ,,L«wssl·avcn« ,,Familien paa
Gilje«, »En Malftrøm«, Monmou
dørcns DIttre«, »Et Samliv« og
mange andre. Han var nu bleven
anerkendt som en af Not-ges ftørste
Digtcte, og man maa vistnok siae at
hon omkring inemmene i Norm- var
læst mere end nogen anden norfk
Börnebiblioteket
Eis Række thet fertig eguet for Btnelæssissp
Vogt minc Lam:
En Samling kristelige Legendet og Fortællinqer 8025
Trddys Kasu:
En Historie om en rast Dteng . . . . . .25
Lynqblomstkt l, 2, Z, og 5:
Fern forskclliqe Samlinger Bsmefortællinqet fta
Nosszs Pris, hver Samling . . . . . . .40
Fqblct for Bsnu
Et halvhundrede Billeder tegnede as J. T. Landhye
til Tekst of »L- V. Kaalund . . sc
Blide Vakudomsdagu
ÄfK Kristine Wormakk . . . . . Es
Da Halmea bltkste af den spuislstes put:
JOmslag . . . . . . . . . . Es
Geokg med Kniffe-:
Ellerr Gud hat en Plan used Ivett Ren-esse . . .85
Fire Fortcllinqer for Ists
slfStessenfenoq Ussing . . . . . . . Es
Seks Formllinqer for sit-:
If Stessenfen og Ussing . . . . . . . .40
H. C. Auderseus Germ
Minneapolis Udgaven H eet Bind . . . . l.50
Gyldendals Udgaveito Bind . . . . . s.00
En Pilegtimi Baum-ing
NfJohn Vunyon . . . - . .. . . . .70
Jll. Udgave . . . . . .. . . . s.50
ander-met Nu . . . . . . . .to
Himmelskka . . . . .««so
Er Mite
Digt afZakariasNiellen . . . . . . . 50
Flugten til Amerika
Digt af Ehr. Winthek . . . . . . . . II
Evenmbogesx
In Samling af de mest bete-this W Ins
Billet-er . . . . . U
Den trofaste Jovis-tier
Af Machqu Smaastykker til hvek Das Ist-ausde- sc
Jesu Cis-belag
Andagtsbog til hver Das . « . . . . . XI
Do. med W . . . . Js
theies Frdtelsssshistaiex
AfJohanOttofen . . . .. . . . .80
»Da-ists Life is Tod« m found-«
In livliq Stildring i du enqelste Sptos of M I
Damm-k- En admttkket sog for Im as sauste
Foreldre . . . . . . Lod
Esther sied:
Fortelling as Panfy . . . . . . . . . .U
Unser Wisse-i- -
list-ft- s. Hexe-sen . . . . . . 10
Dei-its M M cui-.
VIII-, Its-.