r
»Yanskeren",
et halvugentlig Ryhedk ob Oplyss
uiugsblad for det danfk Folk
i Amerika,
ndgivet of
VARISH LUTII. PUBL. ll0U8E,
statt, Rein-.
,Mstetm« udgaat bvet Titsdag og Fuchs
Pris pr. Ausgang.
VI Foreuede Stank sl .5()· Udlanbet Wo(
Vladet betsles i Forstud.
Mai-IV Betaling, Adresfesomndring og
suchet angaaende Blut-et adresfekest
DANlSH LUTH. PUBL. Etwle
Bcaik, Sieht.
-
Rede-kut: A. M. Andetfew
Ille Vidtag til »Dansteten«g Stil-hold
Ifhaudlinger, Korrespondancet og Anme
ss saht-er In, bedes adtezferet:
A. M. Andekfem Blatt, Nebr
Enteked at Blvjr Postoksice as second
clm matten
Ackvortjsjng Rates made known upon
Ippllcsatiom
J Tilfcelde as Ucegelmæssighebet vet
Ipdfoqelien heb-s man kluge til du siedligt
scharfer-. Skulde bei ikke hjælpe, bedet
sum hmvende sig til,,Tanske1-en«t
OW.
Nur Læfeme heut-endet sig til Falk, des
MeteriBladet,-nten tot at tpbe hoc dem
sitt-or at iaa Oplysning om det avmetede·
W De alttd ommle, at De san Apektisse
Itstet i dem Mad. Det vil væke til gen·
Ists Nym.
Angaaende Missionær Strefss
ruds Tilftand hedder det ien Kar
respondance sra Missionckr M. A.
Peterseni ,,Folkebladet« af 19. ds.:
»Sidsst jeg harte var Skrefsruds
fysiske Tilstand noget bedre, men
mentalt gaar det tilbage med hom.
Han bliver mere og mere slsv og
omtaaget«.
»General Eouncil«, der har haft
to« tyske Blade, »Der Lutherische
Herold« og »Das Lutherische Kir
chenblatt«, begge ejet og udgivet as
private Forminger indenfor Sam
fundet, har nu saaet begge disse
imeltet samtnen til eet Blad, »Der
deutsche Lutheraner«, der ejes og
udgives as Samsundet. Det redi
geres af Dr. G. C. Birkemeyer, Mt.
Bekann, N. Y.
En »Hospitalsforening« indensor
den forenede norske Kirke har ifslge
»Luth.« opfstt et Hospital i Min
neapolis for Tæringspatientet. Det
kaldes »Thomas Haspital« og har i
det svundne Aar haft 201 Patien
ter, 96 Moend og 105 Kvinder. As
disse var 98 Lutheranere, 42 Ka
tolikker, 4 Episkopaler, 10 Metodis
ster, 8 Baptister, 2 Adventister, 3
Presbyterianere, 3 Kongregationalis
ster, 5 Juden 3 Missionsvennen 2
Mete, 1 Christian Scientkst og 20
usden nagen Trosbekendelsr. —
Samme Forening hat allerede lagt
Grund til et almindeligt HospitaL
Mystsygestpitalet har vceret i
Birksomhed omkring 15 Maaneder.
En fremmed blev as et Kirkemed
lem omtalt til Stedets Præst som
blot en ,,Hverdagskristen«, as hvem
man ikke kunde vente sig svært me
get. Wen den ersarne HerrensTjener
greb Ordet med Enthusiasme: ,,En
ovetdagskristenF sagde han, ,,er det
virkelig sandt? Jeg vilde anste, jeg
havde vidst det, da jeg hilste paa
yam. Jeg gav ham bare den ene
Oaand, og han burde haft dem
begae, for dck er netop slige Kristne,
der trænges. Mit sttrste Besvær er
med diöse andenhoersDagziKristne«.
—,,Flkbl.«
Pros. Jridtjof Nansen har om
M as Nllohol og Iorbudslov bl.
a. ndtalt Made »Und-er visst
Mokd M tss fund-L, at Alb-hol
M M Maade, kcm give le
holdsmand, men hævder, at enhver,
som vil, fkal for Pricippets Skle
have Frihed til at dritte. Men
ved den kloge Mund da ikke, at
Drankeren netop ikke er fri? Det
er netop for Frihedens Skyld, vi
snskek Forbud imod et Onde, der
gsr Mcnnesker til Slaver. Slaves
riets Tid burde være farbi. Frihed
for Personen, for Familien og for
Samfundetl
Vi lcefer nu baade i Blade hjems
mefra og i danfksamerikanske Wade
at Dr. Cook var Svindler allerede
i 1894, idet han da under en Ets
pedition til Grønland traf samtnen
med Kolonibestyrer. Justitskaad
Müller og af ham ksbte et Edders
fugleskindstæppe, som Cook ved(
strilde Manipulationer skal have snosl
st iig fra at betale Det for-holde fig(
nu dekmed, fom det maa, men den
Omftcendighed at Oplysningen der- I
om fremkommer netop nu og ikke«
under Begefstringsperioden for Cook, «
det stadfcester det gamle Ord: »Nam!
Bognen hælder, saa styder alle til"(
og det tidligere auf-rie, at »der;
hsret ikke start Mod til for at gi-!
se en m ste et Æselspakkxs !
J
Bat Judentigsminisiek
l
Ballmget tesignete?
(
Siden Eheer for Landets Forst
væsen G. Pinchot blev afskedigetU
hat dette været en af DagensJ
»brcendende« Spsrgsmaal indenforl
det republikanfke Parti. Der er»
steerk Stemning for, at Vallingerf
bar trcekke sig tilde-ge Enhver kan
jo faa have sine Grunde for et san-.
dant Ønske
Men Ballinger iiger nej. Han
synes at ville hævde sin Stilling,
saa lcenge han kan.
Vel mener vi ikke, at »Danike
ten«s Stemme kommer til at veje
meget i dette Spørgsmaals Afnøs
relse, men — vi hat ogsna en Me
ning om Dagens SpørgsmaaL og
vore Læsere hat et Antal Stern-net
paa Valgdagen. «
At Ballinger skulde takke of for
at heeve Partiets Anseelse eller for
dvg at holde dets Anseelse oppe, det
menet vi nu slet ikke Vi foragter
endog en faadan Tanke Partiet sknl
ftaa paa sine egne Meriter, eg kan
det ikke det, faa faar det falte.
Det gælder om at vcere oriemes
ret angaaende etkwert EpørqsmanL
hvorom man vil gøre sig en Me
ning. Pinchot blev ikke ofskediget
for sin Politiks Skyld, men for jin
Jnfubordinotion Om Pinchots og
Ballingers Politik med Hensyn til
Bedarelsen of Lande-ti- Beistand-s
kijder er fokskellig, det ued vi slet
ikke. Kongressen ved det ikke en
gang. Om den gjorde det, behøvei
de den ikke at nedsætte en Komite
til at undersøge Sageng Akten
Pinchot hcevder Nonsevelts Poli:
tik og mener, at Bnllinger dar
handlet derimod Ballinger hat ikke
sagt eller siger et Mut inwd den
Politik, som Pinchot beenden men
han hævder, at han hat handlet, sont
han ifølge Loven var nødt til at
Mie. Mt kan sanledes se nd, som
det et Loben, der er noget i Vejenl
med, saa den maa forandres, for-z
end Rossevelts KonservationssPoliJ
tik kan gennemfstes. « !
(
Vi set fauledes aldeles ingen
EBer til, at Ballinger fkulde re
signere· Meget mere synes vi, at
det er mandigt af ham, at han vil
blive staaende paa sin Post og Lage
imod Understgelsens Resultaten
Saal-an stod Pinchot ja ogsaa.
san ltb ikke fra sin Post, fordi han
fandt Modsigelse. Hvordan det faa
fort-»Ide- sis med hem- Just-vom
nation, ja —- det ladet vi Adminis
sttationen em. Men Prwcsppet,
Im Pinchot fxaar for, det bliver det
W- ca he- ftet have Tut for
et hu ist sf Rvdwugen hat ladet
HI W- meu end-m m tale
ser, at de hat Mod til at hævde
hver sin Ovetbevisning, og derfor
agter vi dem begge.
Kan Underspgelsens Resultat san
vise, at de i Grunden vil det famme
begge to, saa meget desto bedre. Men
Princippet er størte end baade disses
to Mænd og hele Administkationen
med, ja endog stsrre end hele Par-(
tiet.
Skal det vise fig, at Ballinger
staat med ,,Jnteresserne«, med dem,s
som vil bedrage Landet for detsH
Velstandskildet, faa haaber vi, at;
Bcelgetne stal se LejIMILd til at
fjerne baade ham og flere. Men oml
han resignerer eller ikke, det hart
grumme lidt at betyde. Det villl
maaske endog snareke skade end
gcwne Partier
Hvad der vil hcevde det Parti,
der er ved Magten, dct er, at det
viser, at dets Medlemmer vil tjene
dekes Interessen som hat valgt
dem.
Og has-de Pinchot og Vaniuget vi
(
l
l
Byggkde op en
stor Form-sing
Te fleste of os ser blot det nrers
værende. Vi set Succes, kun sont
vi mødek den Ansigt til Ansigti
Dag. Hoor mange af as fer til
bage efter Aarsagen, der muligi
gjorde SuccesL
At nglen til virtelig Fortset
ningssucces ofte er et fundt Princip
inarete end Benge, viser folgende
biografiste Skitse of Frederick
Money Grundlceggeren as F.
Mayer Boot Fz Shoe Company, der
er foretonnnet i Gemnan Am. Nat.
Alliance·
Frederict Mayer, Grundlæggereu
af de Fabrikker i Milwautee oq
Seattle, sont nu bærer hans Raun,
tom til dette Land fra Niernstcin,
Hessen Darmstadt, i Mai 1851 on
nedsatte sig strals i leaukee,
Wie-» hvor han kom i R. Sulnns
Entploy jom Skotnager. Et Aar
jenere begyndte han iin egen For
ning med at lave Sko efter Beftils
ling. Eftekhaanden udvitlede Inn
on idrev en Detailfokretning indtil
1880, da hnn begyndte at fabrikere
Skotøj for »Wholesale« Handel·
Fortetningen lytkedes fra Beant
delsen af, og det var her, at tyst
Ærliqhed og Jhærdighed, fort-net
med den Aundstab i Faget, forn
var tilegnet gennem en stritt Laste
tid i Tyskland, kocn den unge For
retning til gode, der var bestemt
til at blive en Faktor i Fabrikatio
nen af Skotøj i Amerika, for det
blev fnart kendt, at de Sto, F.
May-er fabrikerede, haode EgenskasI
ber, sorn ikke findes i de almindes
lige Sko, og Forretningen begynsdte
at udvide fig. l
J 1890 var Fortetningen vel
etableret, Grunde-n solid lagt og
dens Retning bestemt. Fra den Tid
har den votset hurtig. Nye Fabrik
ker og Tilbygninger lagdes til, ind
til »the plant« nu usdgsr anleligel
Bygningskomplekser i Milwaukee og
Seattle. Mayer Fabrikkerne de tot
Steder levetek nu 9000 Par Sko
om Degen, employer en Hm- af Ar-l
bejdere og udbetaler over 8600,0001
om Aar-et i Lønninger. 65 Handels
rejfende arbejder i 24 Stater i Mas?
yerStoens Interesse
Fcederick Mayer djde i 1893.«
Han efterfulgtes i Forretningen ais
bang Sinner George P» Fred J.f
og Adams J. Meyer-, tom tro imod»
Grundlæggerens Prineipper hat
haft Held til at site Fortetningen
Hrem til sin neunte Stil-tells hvor
den staat som et Eksemplel paa tysk
Trivlel og Fltd Frederict Mnyer
jvar en ftærk og tiltalende Karakter.
iDem troede paa en Erliq Behand
,ling· af exkl-ver Gan var populær og
hat-de en Heer as Donner, leerlig
blandt de cldte t Miltvauker. Han
var lisefrenh elfkede sit Hjem ’og
stritt i Jagttagellen af sine Pltgter
nnd M sc Umestæ Gan exer
lader et M cksetnpel paa
MidetmindsteieetTtkfælde-s
en M Ist Weges til bitte stets
M Becfækd da Wel. «
D- Wde »Wind-c Vom I.
W spat sc Ihoe co. fadktkem
Iet: M« ter sicut-: M
Im sei-« ess- »Na-ou Min
We, »Um-M cu
LIe- ss »wenn-ke- erp
Meddelelse fra .,D. A. S.« !
i
DanftiAmerikansk Selskab hat«
som det ncefte Foretagmde paa sit
Program, Professor Berhard Brig
gilds foresiaaende Bessg heranre.
Professoren kommer hertil fidft i
April for under SelfkabetsLedelfe at
foretage en Rundrejse i de vestlige
Stater og holde Foredrag ide dan
·fke Farmerkolonier og paa alle saas
danne Steder, hvor man kunde
ønfke at here Professoren og drage
Fordel as hans Bessg, f. Els. Land
brngsfkoler og llniverfiteter.
Professor Bøggild, der er Docent
ved den Kal. Laiidbohøjflole i KI
benhavn og kendt over hele Ver
den for sine videnskabeligc Forst
ninger paa Mejeriets og Lander
gets Omraader, vil ved Selvsyn un
der sit Ophold i de danske Kvlonier
scette sig ind i de lokale Driftsmaas
der og ved Samtaler og Foradrag
gsre vore Landsmænd bekendt med
de forfkellige moderne Motoder, an
vendt i Mejeri og Landerg.
Professoren har ikke mindre end
14 forfkellige Foredrag paa fit
Program.» omhandlende faadanne
Emner sont-:
Ksernes Fodring og Malkning.
Meelkens Behandling.
Centrifugering, Syrnina, Smar
rets Æltning, Pakning og Forfens
delse.
Hygiejnens Kran.
Hvert af diöse Emner omsatter et
særskilt Foredrag, og Enmet kan
man, om man snfker det, vcelge
efter Behag.
Det vilde være snsleligt, om
vore Landsmænd i de forfkellige
Kolonier, hvor man msdes i For
entnger, Lager eller Samfund og
dttster sine lokale Anliggenheder,
allerede nu vilde tage Professorens
forestaaende Besser op for alvorlig
Diskussion og am muligt spae at
arrangere det saaledes, at man tun
de sende en Unmodning til Selfkai
bet om at faa Professoren for een
eller flere Dage. Professoren er
villig til at blive flere Dage paa
hvert Sted, give eet eller flere as
sine Foredrag eller ved perfonlig
Samtale yde Raad og Vejledning
til dem, som maatte snske det, og
mener man itke at kunne betale
noget, da vil Selskadet sorge for,
at man faar Professoren at here
statt-.
f
Korrespondancet
—:
Supetior, Bit.
Det er nu flere Aar siden, der
har staaet noget i »Dansteren« fra
Supcriok, nemlig ikke fiden Dami
fkov forlod os i 19()6, og sisden denl
Tid hat det kikkelige Arbejdc san
at sige vceket lagt paa Hykdem dxt
er ssrgeligt, Inen sandt. Vi havde
nu ingen fast Prwft, og Interessen
synes at tabes mer og mer; ja dot
er vel faadan det gaak i Almindes
lighed; man forspger næsten at villc
finde sig et Paris-bis her Von Jord4
Man fort-r fm den enc sinnt til den
enden, man er iSandth groben af
de Ting, man snart ital bort fra,
medens Guds Niges Arbejde faa let
bliver ligesom Nr· 2. Det er ikke
for megcst sagt om vort Falk som
Falk, og det vil vift ogsaa snige sig
ind i Menighederne. Jo det er
sprgelig; thi det ene Bunde posses,
og det andet itke forspmme5, og den
gamle Sandhed kunde Mai-es
«Naar hver sit Guds Ord ære vit
Da staat det godt i Huiet til«.
Ja, for du hat nok meet-ket, trete
Lassen det staat daarligt til, hvor
der ingen Plads er for Jesus. Gib
det maatte komme dertil for mange
»sf vott kæte Fall —- altid fsle de
set Samt, naar de hsrer Jer Nat-m
I Jsg hat i Stunden flere Ting,«
jjeg skulde strive om, og det er vels
jbedsh at jeg ikke trcektet det fors
ilangt ud. Det var egentlig den ven-«
fMge debydelle man faar i »Dan
-steren«, der opmuntrede mig til at
tage fat og strive lidt til den« Lak
serr. Jeg ved ogsaa, at der er
mangesVenner. iom er reist her fra
Superior og et tnteresferett at hsre
1fra os . Det bliber bog tun Wenig
.hedcakbeidet- ieg vkl holde mig M.
sSaa ltge til Sagen. Minnefota
jtmds havde kmidlertkd Mc Clemt
’siitcpqaveogbetimteosnuq
Ovid set iudkost
ved Past- A. L. J. Sshsolms Jndfamling af Gavek fra Aktieholdere
til Kjb af Luther« college, Racine, sitz
Jacpb Hausen, Neenah ...................... ssö47
» Rev. J. K. Jener .......................... 35.46—
Rev. A. L. J. Siholm . ..................... 35.87
John Jst-geniert . . .......................... 35.47
Anders Jtrgenien . . . ...................... 35.18
FHans Anders-in . . . ........................ 35.46
F. E. Luni-. . . . .......................... 34.70
Rev. J. Sse . . . ............................ 10.30
Rev· J. N. Jersild . . . . . ................ 40.00
Niels Peterer . . . ...................... Fuss
Martin Mathiefen . . . . .................... 35.17
Rasmus Nielsen. . . . ...................... :3(;.17
Mads Madsen . . . ........................ 15.30
Louis Mogensen . . . ...................... 36.01
Niels Christener . . . . 5779
Anton Hausen . . . ........................ 16.01
S. A. Hausen . . . . ...................... 10·50
C. D. Slow . · . .......................... 339.98
Rev. L. A. Laut-sen . . . . .................. 25.00
H. M. Nielsen . . . ........................ 15.55
Thus Simonsen . . . ........................ 10.45
Christ. Scheel . . . . ........................ 10.73
Niels Peter-sen . . . . ...................... 10.59
Julius Paulsen . . . ........................ 35.32
A. c. Hausen, Co. . . ...................... 20·40
Rev· H. P. Jener . . . ...................... 17.79
Peter Nielsen . . . .......................... 25.00
Rev· Th. N. Jersild . . .................... 25.00
Christ Hansen . . . . ........................ 16.01
Ole Hemmingfen . . . · ...................... 16·01 -
Christen Christme . . · .................... 15.92
Rastus Christener . . . . .................... 35.80
H· P. Christensen . . · . .................... 35.80
Hans P. Frandsen . . . .................... 36.01
Hean Christensen . . . . .................... 35.45
L. P· Christensen . . . .................... 36.01
Peter Rasmussen . . . ...................... 35.30
Anders Matten . · . ...................... 36.01
Jacob Jst-gener . . . .................... 86.01
- Niels Nielsen . . . .......................... 36.01
Nels J. Rasmuslen . . . .................... 35.57
Peter Peter-sen . . . ........................ 36.01
Jens Haufen · . · . . ........................ 11.01
Carl F. Hausen . . . ........................ 11.01
Adolf Haner . . . ....................... 35.45
J. P. Jensen . · . ........................ 36.01
Rev. O. Amble . . . ...................... 36.01
Nev. J. J. Kiidsig ............................ 34.68
Jene Bitte . . . .............................. 9.37
c— · —
da og hjalp as saa ogsaa med at
kalde en Mond til at optage Gernini
gne her. Jea kan ikte godt her
nasgte mig den Frihed at omtale
med Ras den Omsorg, som Pafwr
Simonsen hak bcvist os, og jeg
alæder mia til, at det er paasksnnet
af enkelte her. Punktlia og bestemt
hat han altid handlet mad os, og et
start Hierte for vort Falls Frelse
hat han. Vi sendte Kaldsbrev til
flete, og endelig blev det saadan, at
vi fic Stud. teol. N. T. Carler i
Sammet-fetten og han tag fat med
Mod og Nidkærhed. Den ferste
Sen-dag, tror jeg, var bare 5 eller
6 Personer i Hirten. Men Carlsen
havde start Mod, oa det gik rask
med at komme omlring og indbyde
og nsde Falk til at komme.
Falk sagde gerne ja, men mente
i Grunde-n nei. Earlsen har, fort
sagt, gjort et udholdende og trofast
Arbejde her. Han har vundet Fol
kets Tillid, og det icr nu ikke faa
lidt. Han hat Jndflydclse, hvar han
kommen fordi han er set ap til. Han
Sommer ifke med Brovt og Bram,
men han kommer for det førfte, som
han er og med det Jndtryk, at han
vil naget, vg han er altid den sam
me. Her er aldeles ingen Begri
ftking. Det mener dog ikke det sam
me, som vi itke kunde meddele am
,,Supriie« og den Stags Ting. Jo,
ftar Suprise og stor Bazar hat vi
haft, og nyt Tag paa Kirle og
Præftebolig har vi faaet, og nu skal
der vift inart mach baade ahnen
dia og indvendig. Ja, man hax end
-oasaa begyndt at kigge under Kir
ken. Der er merkt men det me
ner vist en ny K-ælder. Vi hat« ag
saa haft Optagelie i Menigheden,
flete Familier hat fluttet sig til
den« Vi var laaledes efter alle
Betegninqer oa Omstcendtgheder i
god Gang —- lom man siger, Iaa
endellg efter lang Overveielie be
stemte Mkkeraasdet at Tarllen stuli
de tilbaae til Skalen fta Nytaar at
regne. Nu, natur-links vi glas
dede as tun over den lange wer
veielh ellers stulde han ja have
reift lange fet. M vil altlaa tgen
viere uden fast Messing, indttl
Tat-lieu bitt-er net-via paa Stolen
ag bllvet ordtnetet paa Aatsmjdet
oa saa ventet vt ham tilbage lom
kraft, oa dst er vort Øaab at see
ningen maa lylkes, at Sjæle maa »
frelles.
Vi hat ogiaa hafs Missionsmjde
fra ts. til 16. Jan. Paftor N. Han
sen og Postor O· R· Olsen saaede
Ordets Sasdx ja, dct gamle Bud
skab om Synd og Naade lød kraf
tigt, og vi vil prsve at holde fast,
at Guds Ord llal illa wende tomt
tilbage. Pastor Simonlen var oglaa
)tndlmdt, men maatte absolut flytte
ijust i de Dage. Det er oalaa den
jenelte Gang, han hat iluffct vore
Forventninger. Er der en danst
PBarber i nagen af vore Menigheder
fomkring i vokt Samfund, som In
fker at faa lig en qod ielvltændig
Fortetning lttaks eller til l. Maj,
lau llriv ltraks til undertegnede.
Men det flal afgsres straks. En
god Fortetning, god Lejlighed os
Barberstue lammenbygget for en
sanfte lille Sum.
Krrlig Hiler til »Danfketen«s
Lælere.
Chrig Niellen,
21ft Street.
Selma, Freöuo Co» Editor-nich
Vi sigek Tat til Mk. H. Johnspuy
fra Ringsted, Jowa, for lpvcd han
lkrev i ,,Danitker,en« af ll. Januar
1910 am Selma og om det danspe
Settlement her. Med Heniyn til Mk
Johnsons Kritik af den Kamitc. lom
vort Kredsmsdse lidlte Oktober valgs
te her i Callfornien, saa vil ieg
gerne liae, at Komlteen var og et
Mdnu af lamme Menina omtrent
lom Mr. Johnson. Man de 2 Be
retninger, lom er alt, hvad der hidi
til har værct i ,,Danfleren« fka Ko
miteen her, hat givet Mr. Johnlon
Anledning til at tænke, at vi Inn
anbeialede Landet vcd CarutheM
Vi stiller siklert hellt at for-ge de
danlte Settlementer da Menigheder,
iom allerede er her iCalifornien, oq
doq vilde en danlk Koloni ved Ta
kutheks irre ikade so her vev Saus-N
da vi nat alligevel behvlder, hvad
vi har, og iaa godt lan bestaa lom
Menighed og have det godt, lom
vi bar det nu. —- Men jeg er belt
enig med Mr. Johnlen am, at for
de danlke Familien iom vil do i
Fresno Eo» Tal» lau er det megskt
del be lte at ktbe en Fmatlarm litt
ved lma Der help-ve- Me mes