F
»Dansl4eren"
et halvugentlig Nyhedss ob Oplyss
uingsblad for detdanfk Falk "
tslmerika ,
ndglvet of
DAleII LUTIL PPBL FOVSIL
Maik, Nein-.
Dunst-ten« ubgaat hvet Tiksdag og Ftedag
Pkis pr. Aufgang
Ve Jorenede Stank Cl .50. Udlandet Um
Vladet betales i Forstub.
sestilllng, Betaling, Adressefokandting og
endet angaaende Bladet adtesseteg:
DANISA l«l"l’H. PUBL. HOU8B,
Plan-, Nebr.
,
Redaktpn A. M. Anders-m
Ille Bidkag tkl ,,Dansteken«s Jndhold:
sfhaudllngeh Korresponbancet og Aktile
If enhver Urt, liebes est-regieren
A. M. Andetsen, Blau-, Hieb-.
Entemä at Blujr Postofssck as second
eltzss matten
Käfer-thing Rates made known upon
Ippllention.
I Tilfælde as lItegelmckssighedet ved
Updfagelsm liebes man kluge til det stedlige
scharfem Slulde del ikte hjælpe, Oel-es
Inn heaoenbe sig til »Faulbrut«
OW
Nm Læsetne henvenvet sig til Folk, det
sperteretiBledet«-nten m at lobe hos dem
sskkiot at lau cplydning om det Contact-»
W De altid Maul-, at De san Arm-title
Ieutet i bitte Blat. Dei vil raste til gen
sslg Nym.
-
O
Im kinelz Jener.
For ,,Danfkeken« — af John Lotsen.
Herren-s Undete blandt Hedningerur.
Det storste Bevis for Kristendoms
mens Sandhed er Kristendommen
few Dens Nærværelsessiraft og dens
Virknings Undere i haandgribelige
historiske Resultate-r er Tidernes
meft imponerende og forbaosende
K·endsgerning. Kristendommens
Sejrsgang har intet Sideftytke i
Menneskeslægtens Hisstorie Men
nefleaanden har gjort store Erob
ringer baade paa Opfindclsernes og
paa Opdagelsernes Omraade. Der
er foregaaet Totalforandringer af
Livsforholdene, og Fremstridtet hat
været overordentligt baade i Lcers
dom, i Litteratur, i Kunst og i alle
de Samfundskræfter, der beriger
Livet og udfolder og for-get Per-i
sonlighedens Magt. Men innre-J
mere omfattende, varigt og betyd
ningsfuldt end alt dette er de Re-;
sultater, fom Kristendommen frem
stiller for-vor Betragtning ved det
tyvende Aarhundredes Begyndelse.
Sandelig, vor Tro paa Heu-eng
Nærværelse i·Historien og paa hans
Riges endelige Seit kan ikke andet
end styrkes og oplives, naar vi,i
midt i al Verdensftemskridtets Van
tro og Betdslighed, betragter Evan
geltets verdensforandrende Magt,
dets Seite over alle Hindkinger,
dets umodstaaelige Gennemtrængen
alle Beque, til alle Folk og Egne,
— betragter de overordentlige Re
sultater of dets frelsetilbydende Hen
vendelse til de mest uensaktede Falk
og i de mest forfkellige Sprog og
Dialekter. Man talek om Evange
liets Styx-le i Apafteltiden og i Kir
kens ferste Aarhundrede, og sikkeri
lig ikke uden Grund. Vi glceder os
over den Tids Seite: Kjrkens
Grundlæggelfe, Rometrigets Krist
ning og Evangeliets Jndfsrelse i
Central- og Nordeuropa. Det var
visfelig Tidet, der fordrede Tro og
Ofrez Tider, der paa en mægtig
Maade viste Gudz Evangeliums
Kraft til Saliggjtelfe Wen-Fristen
dommenö mægtigfte Undere fom en
virkende Mast i hele Mennefkesslægk
ten var det forbcholdt os, sein levet
i det nittende da We Nathan
dtede, at bestur. Sittert hat de fir
fte Tiders hellige i Lande-O Syner
Witwen stuet de kommende Selte
og ligefotn i det fjerne hsrt de man
qe Tunsemaalt Lovscmg til Frels
jent Herre, der stulde karakteris
sue deningttidens Komme; men
i Hedningelandene, der i en inderslig
Tros Tak og Glæde tvinger os paa
Knce for Jsraels mægtige og vceri
dige. Det er blandt dem, der sad i
Mørke og Dødens Skygge, at vi nn
med et stille Hjette og højt for
undret betet Frelfeslovsannen. saas
ledes som den i Hundreder as for
hen for os nkendte Tunaenmal op
stiger til den Herre, sont var til
Stede i Aposteltiden, og som bar lo
vet, at hcm vil være i sin Kirke —
med sine — indtil Verdens Ende.
Dette Lasten denne Profeti opfyldes
i vor Tid paa en saa opsiatsvcrk
kende Maade, at hole Reste-n af
Menneskehistorien blegner i Sant
menligning. Det er Moment-den
der er opgaaet over de forhen mørke
Steder; det er Herren, der med
Frelserruner i Gnld for de elendige
»— en Fridedsproklamation for den
Iganfke Hedningeverden Hoilten hi
storisk Mejestcetl Hvilken Nundhaans
dethed og Ovekflødighed af Ga
ver. Herrens Jndgangs Storhed og
Ibans frelsensde Gerning dernde kan
ikke beteanes ved Tal ellet Ess
empler. Totalindtrykket af hans
Forbartnelsesvcetk overvcelder Sjæs
len saa aldeles, at man forgæves fami
ler efter Detaillekne. Hvo kan tcellq
hans Gerninger2 Hvo kan udsige
hans Pris? .
Og dog hat Tallene ogsaa en
Mission De gaar Bud ti1 dem
dek maaske nceppe hat fkænket dette
Underværk en Tanke endsige væretJ
med til dets Fremme. Men i Kot-t-l
hed og famlet fkal Summeringenj
vcere; den maa ikke trcette de mestI
uinteresserede I
Den mest paalidelige Statistikj
giver den proteftantiske Hedningess
mission alene 449 forskellige Or
ganisationen Disse repræsenteres
ved Is, 607 Missionærer og 78,
615 indfødte ijlperey fordelte i
over 5,000 Centralstationef i beden
fke Lande. Paa disse Missionsmars
ker er der 10, 993 organiserede Me
nigheder. med et Medlemsantal as
l, 289, 289 Sjæle, der gennemi
snitlig for-ges med 83,895 Sjcele
om Aaret. Man faar et Beareb om
de Summen der»ydes, naar man
set, at de aarlige Bidrag beløber sia
til 17,161,092 Dollars, oa at de
indfsdte aarlia selv videre vder
1,833,981 Dollars. Hedningeniie
sinnen hat 93 Læreanstalter nted
35,.11-4 Studenten af Ewika 2275
er Kvinder; desnden -s.) teoloaiitc
Skoler med 11,905 Studenten og
altnindelige Skoler med Muts
Børn. Bibelen er ein-Hat i lzi
Sprog og Dialetter, oa over Eis-«
Millioner Sidek as kristelia Las-s
ning og nceften :«’UU,W» Etscnmla
rer af forfkellige Tidsskrifter nd
deles om Aaret over disie Lande
og Egne. Saa har Hedriingettki5
sinnen 355 Hospitaler oa 753 Ano
teker, der behandler oa forfyner
2,579,650 Patienter om Aarct oq
ssrger for, at Evangeliet praedikes
for dem. Det er vcesenligt gennenx
de sidste Hundrede Aar, at Herren
ved sin stridende Kirke hat frem
hragt disie magelsse Undere, ikkc
at tale otn de direkte vidtrækkende
Vikkninger. som for Øjebliktet ikke
kan maales med et Menneskes Maul.
Saltggjrelfens Ktæfter gennemi
trænget Folk og Riger, og Tegnene
tyder paa, at det tyvende Aar-hundre
de skal overgaa alle svundne Tiderz
i Arbefdet for Slægtens Omvendeb
se til Gub.
Og heller ikke er disfe Seite vunii
det uden Martyrer. Hedningever ·
denen har, under dette alt-unint-.f
tende Evangeliearbejde, faaet sin
wlrige Martytstare af Mænd vg:
Ränder- fmn med Gliede lob Dtden
ist betet Herre- Sag. Arten i.
Am M her med m Glans
der windet otn Atten- tidliqsteI
Neapel-M og de helliges uoversx
visit-enge Tw i thetqkdekmsk
Altk- og i Reformationstideng
Wie- thftlasliet pg PMB-»
De Wle M W er i.’
M MINI- pg W ftt
san M W ex m- tun
W Chian- da ist mere
III M Im M stiften
W M Mspetiende sand
Ick.- M W i M, s
W is das sea- i M mer -
es sin- W W Gelt over ·
sie sit-i M
IMMUMW«
AMICI M ZW
O;
;
——s
—
Deus Klarhedg Kraft bebudet Tiden
mer
Da hvert et Knæ skal sig for Jesus
bsje
J Støv hensmuldrer hedenik Tem
pekhuD
Hvor Himlens Kongespn sit Jndtog
holder;
De døde Guder ligge glemt i Grus,
dvor Himmelaanden Livets Bud uds
foldek.
Med Pris og Lovsangs Tone mød
- din Gub
Du, som bar lært hans Kærlighed
at kendex
Af Mitkets Dyb han fsrer Slcegs
ten nd
Hans Magt og Trofasthed faar
aldrig Ende.
-——--.-0.-—
William Ewutt Gladstone.
Et Hundeedqarsmindr.
1809 —- 29. December — 1909.
Il.
En Ting, man itke kan lade være
at lcegge Mærke til, naar man sys
ler med Gladstones Liv, er den
Harmoni, som prceget det sra sørst
til sidst; sra Barndomshjemmet,
Stolen og Universitetets lykkelige
Voksehave bar det videre stemad i
en lige Line—ja, natukligvis mødte
der ham svcere Banstelighedee -og
Hindringer bnade ydre og indre, og
han gik ikfe uden om dem, men
naar man nu set tilbage paa hans
Liv, set det nd, som han personlia
gis uskadt og stedse stcerkere ud of
dem igen, og selve Sogerne, han
kæmpede for, blev som Regel uds
satt- i hons Aand eller vil blive det.
Striden stod først i hans samvits
tigliedsfnlde Eitel, til det for hnm
var klett, hvad der var Ret, før
magtede han ikke at søre den i Fol
tets Naon, men san var ogsaa hele
hqns mægtige Veltalenhed til Rede
saa kunde han Time efter Time lieg
ge den frem, saa Mennesker sorftod,
at her var en Mand, som ikke kalt
of politiste Magthensyn, men paa
sit Folks Vegne, laa kunde man
børe Folkets Sjcel gennem hans
Etennne
Dei vil as Pladshensyn være nøds
oendiqt her at nøjes med at pege
paa et Pen- ns Hovedsituationerne i
lsiladstones Liv — hans Stilling til
de jndre Freinskridt, de sociale og
finnnsielle. hans Udenrigspolitik og
lians Forhold til Jrland.
Alle-rede i Begyndelsesn af Fyrreri
ne under Kampen sor Ophævelsen
as Fiornwlden fik hans aristokkati
ske Anjkuelser et grundigt Kncek, hcm
maatte over-give sig, sordi han sau
at der her blev begaaet en dyb Uret
nwd de daarligt stillede i Foltet: es
terhaanden blev han Frihandelsi
mand helt igennem.
Som Finansminister regnes han
ligefkem sot genial; med den mest
indgqaende Grundighed havde han
sat sig ind i de mange indvitlede
Spargsmaah
Han havde en egen Evne til at
kunne rede TraadetIe ud fra hin
anden, til at gsre et Budqet gen
nemsigtigt, saadan at det skal have
voeret en ren Nydelse at here hans
timelange Forelceggelse as Finanss
loven i de Perioder, hvor han stod
sok Styx-et
Han kunde levendegsre det hele
paa en saadan Munde, at Tilhsters
ne llqesom saa Menneskelivet rsre
sig bog ved de mange Tal og tjree
Opregningek, men hvad mere var —
hans Betegninger slog til, ja, de
sit endogsaa hyppigt over For-vent
niuq til den gebe Side, stsnt han
Massede flete Toldsstlers nedsatte .
Jndkomstlkatten ganske betydeligt
og afbetalte paa Statsgældem
wwdeiwvsetdeuzth
oidest muliqe flonomiske Zeig-rel
D, des Im stehe nyt Initiativ, nyt
scheide, ny Omsætning, er bedte
end W Understtttelser, som
i many-selbige Tilfælde virker
woraus-Um l Siedet soc op
Wende
Gan harte dalag Mot- tic at
were gemeint-et stonomisi med de
Mist mindre Oel-b, lom en Fi
Wlster hst M M ved at
sigeNttlxbmdvskedeattidat
det
et og Meer solt-t, dst states
sent-solt lem stal betale W. «
Mem BAUER-nähn
MMMMÆUW17
Mhltsss istenuivli
delfe af Valgretten, idet der endnu
den Gang manglede betydeligt i,
at der var almindelig Valgret i
England.
Trods den gode Sag og den glim
rende Monde, hvorpaa Kampen blev
fort, faldt Ministeriet Rusfell dog;
dasa dette Forilaa —- men saa stærkl
on Folkemagt stod der bagved, at
det konfervntive Ministerimn Der
by-d’ Jstaeli. der nn traadte M
blev nødt til at gennemfsre en Balg
retsndvidclsr. der gik langt videre
end den , de forkastede.
Men for d'Jsi-ael, den fenere Lord
Beaconsfield en bensynsløs, men
mmerlig politisk Taktiker, gjaldt det
forst og fremsmeft om at bevare
Monten og holde Gladftone bot-te
fm den, faa ofrede han gerne, hoad
det skulde vcerex for ham var Mid
ler og Veje underordnede, naar
han blot kunde naa de Maal, lian
stræbte efter. At fnlge disse to højt
begavede Mcends Udvikling, og se
disfe udptæget modlatte Karoktkrer
mødes og brydes, det er af den dy
befte Interesse
J 1884 fik det andet Gladstonei
Ministerium Lejlighed til efter en
haard Kamp og megen Modftand
fra Overhuset at gennemftre en
»overordentlig omfattende Valgretss
Tudvidelfa der fkaffede et Par Mil
lionen navnlig af Englands smaa
Jordbrugere Stemmeret.
J Konversationsleksika og ligs
nende Haandbsger kan man finde
Scrtninger som f. Els. danne:
YHans ydre Politik var ikke im
ponerende«. Ja, det kommer jo an
pag med hvilke sØjne man fee paa
den — det var i hvekt Fald ikke
af tilfceldige, men af fuldt mawls
bevidfte Grunde, hvis den ikke var
det —- i manges Øjne var og er
den for-neigt itnponerende.
Ovis det imponevende bestaar i
fom Stormagt at roge fig ind i
enbver Konflikt i Verden og gran
digt sage at gribe enhvek Fordel til
Pan andres Bekoftning at redde sin
Part, eller at llaa hsjlydt paa Baub
nene, bver Gang den allerringefte
Lejlighed gives, faa var hans Udeni
rigspolitik ille imponerende, men
for dem, der fynes, at der avles nor-J
re Formaal i Udenrigspolitik fort
et ckldgammelt "kristent Kultur
folks Fjrfteministeh vor den det i
Sandhed.
Gladftone fyntes, at England var
stott og rigt nok til at vcere den
overlegne, til at give det ftore Ver
dengeksempel midt i dette vanvittige
Mas- og RuftningssKaplsb mel
lem Lande-te Hvok det var ham
muligt, hindeede han lkigerilke For
oiklinger, ogsoa paa·Trodg af sie
blikkelige, opbkufende Foclkeftemnins
ger, felv om han satte Popularites
ten til.
Det meft typifke Etsempel afgiver
vel nok »AIabama-Sagen««. De
nordamerikanfke Fristoters Regering
anklagede England for under den
stoke Borgerkrig mellem Nord- og
Sydftateene om Negerflaveriets Af
staffelse (1861—65)· at have be
gunftiget og indirekte ftettet ·Syd
ftaterne paa fokskellig. Muade
Nnvnlig vor man forbitret over den
ftore Stude, Kaperikibet »Alaba
ma«, lom var blevet bygget og nd
eustet i en engelfk Havm havde for
voldt Nordftaterneö Handelsflaade
under Ktigen Friftaterne krævede
hejlydt Erstatning, men fandt ingen
Ørenlyd for der-es Etat-, fsr Glasdi
ftone igen kom for Regeringen.
Efter lange Fochandlinger blev
der nedfat en international Vald
giftsdomstol i Gottf, og dennes Ken
delle faldt ud til Fordel for Ame
rika· England blev dsmt til at be
tale en Stang paa 58
Millionet Kr.
Wen nu btjd der et Uveje lss i
England —- en inadan Nfgjrelfe
kunde man ikke finde sig i for den
nationole Æreg Skyld
Blase-te ophidfede Befolkningem
og Raabene paa Kng lsd betete dg
hjieeez ikke mindst var d’Jsvael paa
M lot at sge Mist-Ich
Neu Gladstone var mseligz
England havde Uret at lone, vg foa
stnlde den inne-, den vilde like fjre
en Ktig pao et laadant Grundlag.
Skadesekstætningen blev W, men
III-IM- Stilling var fea at
W overotdentlig stark diesen faa
MoJUetnvatiegoaafkoetefter.
pq W W med VII
IML g
Da m a M one-, W
Q
der havde maattet bringe, fordi han
netop paa den Tid stod midt i et
omfattenda Arbejde for sociale
Fremskridt, iom han var meget
ivkig for, og sont han nu i en Aar
række blev afskaaret fra at fortsætte.
Selv en kort Skildring af Glads
ftone vilde væke ufuldkommen, hvis
den ikke ogsaa mindede om en andon
af hans store Bedrifter, den, han
»ikke fik fuldført, hans Arbejde for
Jrlands Sag.
i Han havde ikke deltaget mange
IAak i det politiske Liv, fsk hkm hav—
lde faaet Øje for den Uret, der i Aar
hundreder var bleven øvet mod Jri
land. Dette ulykkelige, mishands
lade Land, sont for ftore Dseles Bed
ikommende ejedes af mægtige Godsi
ejere, som levede i England og paa
Faftlandet oq lod del-es Fogeder
udsuge Befolkningen for de« uhyre
Sammet- de ødslede bort," dette
Land havde man ogsaa forlængst i
fin Overmagt ftatagset dets eget Par
lament, og hvad der ncesten vakte
den dybeste Forbitrelfe i Folket —
med Magt indfgrt proteftantisk
Gudstjenefte i det helt igennem ka
tolske Land.
Atti-r og atter udbrød der Optik
i dette Folk, fom man havde fra
taxjet al Ret til at leve sit Liv paa
sin egen Jord· Misvcekstaar med
efterfslgende Hungersnsd kom til,
og Landet forfaldt i en ikrcekkelig
Grad.
Gladstone spgte flere Gange i sin
Ministektid at made Bad paa noget
af alt Me, men blev tidt misfsors
staaet af Jrerne, fordi han ikke kun
de gaa saa hurtigt til Vccrks, som
de snskede. Tilstandene paa Jts
land forværredes ftadig, Mord og
«Opt-jer harte til Dagens Orden, og
Tvang gjokde kun ondt verke.
Da Gladstone i 1886 fok tredie
Gang traadte i Spidsen for Roge
ringem havde han efter megen Oder
vejelse fattet den Beslutmng at gsre
sit yderste for at opfylde Jtlands
jØnfke om Selvftyre (Hon1eiRule).
J Han indbragte derfor Forslag am
Oprettelfen af et ier Parlament,
sont fkulde lage Bestemmelie i alle
Sagen der alene angik Jrland De
udensrigfke Spsrgstnaal fkulde lom
hidtil behanle i Rigernes fælles
Parlament i London. Desuden stil
lede han Fotslag am Bevilling af
store Summe-: til Optle af Jord
til Selvejendom for Folket.
Asstemningen gis Roger-sagen
iniod, hvorefter den udskrev nye
- J
Valg, men her kom den i Mindretah
og den 77aakige Minister-bei og
hans Regering trat sig ftraks til
bage for Winistekiet Salisbury.
Som i et Glimt var det efter Aart
Arbejde med det irske Spørgsmaal
gaaet op for Gladstone, i hvor hjj
Grad det irske Folk mengte til, at
England kom det i Møde, og nu,
da det var blevet hans inderligste
Ønfle at bringe det Falk paa Fode
igen og faa England til at Ive Ret
fccrd, nu kastede han sig i sin hsje
Alder nd i en 6saarig uafbrudt
Kamp for Jrlands Saa.
Han gennemrejfte England paa
kryds og paa tvcers oa holdt Msde
paa Mode, book han med unddonp
Inelia Fyrighed og alt overvindende
Kraft Daa for Dag fik nyc Hun
dreder eller Tusindet til at fe med
fanime Øjne fom han. Da Im
Valaet kom i 1892, havde han igm
faaet Flertal i linderhulet, og dan
nede for fjerde Gang Regering, i
lyvilken John Morley blev Minister
for Jkland·
Saa kom det state Ziel-III da den
83aarrsige Mand reiste sig bg tkaadte
frem, modtaget af et brulende Bi-«
fald, for i 273 Time at holde Hulets
Opmærklomhed fangen.
Den lksnne, rene Stemme fyldte
endnu det ftore Rum; Tilhsrerne
var dybt gredne, da han iluttede,
men nu hyldedes han fra alle Sidet
med en Jubel, fom fortfattes ude i
de Menneskemasser. sont bslgede om
Parlathet. Eiter en hel Som
mers langsommelige Moder-, hvor
Gladstone bestandig var den ivrigste
blandt de ivrlge, blev Laden endelig
vedtaget i Underhulet.
Kort effer var den forkastet i
OverhufeL
Havde Gladstone været yngre,
havde han nden Tvivl sit-als optaqet
Kampen med Dverhuletx det mag
tede han ikke, men bang stdfte Otd
i Parlamentet, fsk han trat sig til
bage, gjaldt Ovid-user
Det nie-atte- lagde han, komme
til et Opg-r, hvorved dette Duft
Magt blev væsentlig ftækket, thi den
»nur-irrende Tilstand var i Længden
utaalelig og uholdbar.
Aaret 1910 vil maalke fuldbykde
dettie Arbejde ——- og faa er der ende
lig Mulighed for, at Jrland kan san
Oprejsning
Mindet om denne Mildele vel
en af Historiens smukkeste, vil i
diöse Dage blive fejret Werden over,
thi mange, ogsaa uden for England,
i
Nye Bøgetx
Olfett Mem-tu sitistus og ljans Pia-ad
Studiek over religisst Sjæleliv i Los af bibelfke
Skikkelser og Optrin. Pris 81.10.
L. C. Peter-seu: qud jeg dikterede mine Konstrmquder.
Hovedpunlterne i den kristne Bornelærdom i korte
konkrete Sætninger med ansluelige Eksemplek fra Bibe
leu og Mennefkelivet. 69 Sider .25.
Ehr. Lytta-n Alperncs Israel.
En lille Valdenierhistorie med 17 Jlluftrationer.
101 Sider. ·40.
Adolpls Monat-: Gnd er Nerli-sind
En Række Prædikener ovekiatte af N. Dalhoff. Et
Qtd i rette Tid om Kriftendommen til »die dannede blandt
dens Foragtere«. 100 Stdn-. .30·
Paul Altenburg- Gan til Alters.
Et Qrd til unge. 20 Sider .05.
F. B. Meyer-: Et helligt Tempel.
Nogle Okd til unge Mænd om Neuhed. 19 Sider. .05.
H. P. Haufe-n »Der staat strevet«-—
Befledning til Bibellæsning for hver Dag i Aal-et
1910. Udgivet as Mrkelig Forening for den Jndre Mis
sion i Danmakk. 30 Sidek. .10.
Dr. Toneys Taler til Guts Weder-beiden
Holdte Verden over for Atbejdeke i Guds Rigr. Autorises
ret Overfættelie ved Anton Bast. 64 Sider .20.
anlfh Luth. Publ. Hause,
Bleir, Nebr.