Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 14, 1910, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    W
Unsean Fertile, N. Dak» st. N
Nielfm Cedgr Falls, Ja., st. Mrs.
Rat-muc- Juhl, Markus, Ja.,
35. J. P. Jenseit, Lind, Wis» si.
Mkik G. B Christianfcm Audubon,
Ja., si. En Unævnt, Audubon, Ja»
50 Muts-. M. Clentensen, Ringstcd,
Ja» SI. En Unman Plaiywietu
Nebr» dsä Brorson Menigyeds
Kviudcforening, Bixby, Minn» sä.
Niels up Nielfen, samme Steh, Pl·
Fm Ferndale, Cal» Vor Frelserg
Menigbeds Kvindeforeninq sm»
Mus. Chr. Terkelsem Mrs. Sonnick
Christ-tandem Mrs. Hans Bonniksen,
Mrs. Louis Smith, Mrs. Thomas
chobsm Mrs. Ole Olscn, ,Mrs:
Jørgcsn Christionsen, Mrs. J. N.
Land, hoc-r Pl Mrs. Jolm Haufe-m
Mm Hans Christensen, Mrs. Hans
Mortenscsn, Pärc-. A. H. Jensem lmcr
50 Ccntskx Rollckt fra Enmus Me
nigbed, Fnlmouth, Maine, ved Fred.
Olfen,815.80. J.P.Johnsen ,Vlair,
Nebr» k-« Cents. W. Z, New York
City, 81.Mrs. Zøren Peterfem
Lincoln Lake, Mich» 81. Mr. og
Mer Rudolf Jocobsen, Ferndalc,
Cal» W. Den danske swindcforening
ved Brule Colo., ved MrS. J
Fries-, BLI. Fm Trinitatis Mcnigs
bed, R. Tc1k.,: Peter Jenseit PL. Rev.
J. J. Kildsiq ist« Eu Umsonst- St
Loui-:« Mo» PL. Fra Jiiagaro, N
Dak» Hans Georgensen sm. Tom
Christiaujen, Fred. Lind, Hans An
derme Walter Anderer, Dom An
dekseu, hvcr sä. N. P. Nielfen, Bir
by, Minn» st. Rev. Kr. Anker, Lin
coln, :kolsr., 82 Bethania Menigi
heb, Dicksom Alberti-, Can» 86.25.
St. Weder-J Menighed, Lucc, Wis.:
Hans Larscu st. Frederik Sirenfcn
82 Jolmn Jørgenien 50 Cents. N.
50 Ecmcx L. P. sorgener 25 Ccnt
50 Conth J. P. Jørgenfen 25 Centrx
P. Ditlcfsen 25 Cents. H· H Bille
Fritz Hausen, N. G. Melsen hver
50 Ccnts R. Brockmand, M. C.
Jenseit, Jene Madsen, S. C. Vig,
Peter Jobanfem hvcr 25 Centh M.
P. Bille, Post. C. Krogh, H. P. Jen
seit, Mrsx N. P Skou, hver 50
Centcx A. Vrockmand 25 Eents. A.
M. Petersen 50 Cents. Henry Peter
fen, Eugene, Oregon, 81.
Jolt sssssä
Med Friedens Hilfen til eder alle.
Ebers i Taknemmelighed for
bundIm E. M. Nielsem
Pay Sippi, Wis.
diss
Gamlc Hans paa Reife.
(Et Elnsntyr nf J. M. Fredrik.)
Lunm lmrte fm den larnmncheri
den nnsd alle dcsns Zomer oa Glas
der, nl den-is Knmp oq Strid laa der
et lillv vrnliqt ABij Knn ydvrft
fjældcn saas en fremmed her. De
alfarc che førtc lanat udenotn dem
Sted on af Naturskønhdder fand
tes der inarm der kundc drcmc riae
og form-Innre Lediaaængerc derben.
En lille Ham- med Fruatcr on
Blotnfnm lltstcsr og Knnl samt nonlo
vel ondnrkodo Ame udqjordcs den
hole Hernale
Her lmedo qmnlc Hans med fin
antrn Ellen. Her lmvde lmns
Fædrv bot-r i nn1indelige Tiber oa
ligcsmn lmn ernasret fia ned at dnrles
Joran i deres Ansiats vad
Gan-J Var of den anmlc Stole-.
Han bmyndte oa slnttcsde sin Dag
med Von, lmn indlsiedc· sit Maaltid
med Von oa slnttcsde dct med Tal
sigclsc. Jn, lmn var i den Grad
aattcnmldims, at kmn enqu lmer
Dem i sine Bønncr erindrcde Kannen
ntcd hole Hans HusØvrighcdem Kir
ken oa alle dem, ,,fom er i Højhed«.
Oder Jndaanavn til hnns Hns ftod
malt-: nnsd gotile Vogftaverx »Gud
bevatc din Jndaana oa din Uds
gang«, on ovchasnken ved den øvers
ste Vordcnde hang i Glas og Nam
me Luther-Z Hustavle En lille Bog
hylle med Bibelen, Kingos Salmes
bog, Luthers Huspoftil samt nogle
gomle fasdrelandlke Krøniker mang
"lede heller ikke i Stuen.
Ellen var en ærværdig Mattonk
Hun var af den ufraviaeliaejlltening,
at en Hustru ikke »blot bsr elfke fin
Mond og vcete ham tro, men endog
lyde hom, oq at Gud betragtede
denne Lydighed iom udvbst imod ham
—- en Menlng, lom tun faa »du
ltruer nu om Stunder vil dele med
hende. Ja, hnn gis lau vidt, at hun
» eudog tagt-e sin Rev-dighed for jin
Mund for Pagen ved i Omtale stedfe
- at bencwne hamt ,,Min Hast-any
inm- mIn IRS HUIHD«UD«.
Hver Søndag iførte disse to fig
deres Festdragt. Han tog sin følvs
knappede Stok i Haandeiu niedens
Ellen fvøbte Salnielmnen i sit rene,
hvide Lommetørklæde og lJoldt den
faaledes i de foldede duldet-. Der
paa vandrede de Arm iArm til
silrketh hvor de altid vendte Ansias
tet mod Alteret oa bøiede sig tre
Gange, før de toa Pladsz i Stolene;
ligesom de altid under Prædikeiieii
bøjede Hovedet, hver Gang Præsten
iiævnede den Højestes Norm
Stille oa roligt var deres Dage
aleden l)en, iom Vcetken gennem den
bloinftrende Eng, og Hans haode
aldrig i de tredive Aar, de havde
leoet sammeln gjort lasngere Reisen
end at lmn knnde naa lijem igen
for Aften
Nn jknldc lJan aøre den lange
Reise til Hotnsdftaden Dette var en
liel Beaivenhed Hand og Ellen hav
de nemlig et enefte Barth en Zwi,
Svend l)ed han, der havde tilbragt
al jin Tid hiennne hos Forældrene
Nu var l)an indtaldtpsom Soldat
oa ncaatte aftjene fin Værnepligt i
Hovedstadem nien efter noale Maa
nederg Forli-b blev lian angrelien af
en alvorlig Syadom, og da Foroels
drene modtoq linderretning derent
blev det efter mange og lange Raads
ilagninger beilnttet, at Hans maat
te nd paa den lange Reise; tlJi sknlde
Drenaen d- uden at have liverlen
Fader eller Moder hos fig, vilde de
aldrig knnne glemme det.
Seiten stod opfadlet for Deren
Cn aod Madposse Var lagt tvcers
over den, og i denneS ene Ende hav
de Ellen anbragt en darin, ulden
Ratte-je og et Par ditto Benklæder
af eaet Fabrikat til Svend, for at
l)an iike sknlde fryie, naar han fvaa
og afkrceftet kom op fra sit liaarde
Sygeleje. Hun bandt felv Hans
Halsklud ins-jede ham paa Munden
og fande: ,,Saa iar nu vel, min
trete Hnsbondl rejs med Gnd on
liqu paa, at jeg venter dia med
Lcengfel her hierinne«
Hans tryktede liendes Haand
»Gud bevore vor Udgana oa vor
Jndgang«, fagde han, steg til Heft
og red bott.
Mangt on meqet oplevede han nn
dervejs, og han havde Øjne og Øreri
med ·sig. J den eneite lille Arn-Js
lian der bjemme fik een Gang om
Ugen, havde han vel leert et og an
det om de politiske Kampe inellem
Højre og Venstre, om Strikes oa»
Arbejdsftandsninger, oni Vantroensi
Tiltaaen on om Unadommens otnsl
sigarjliende Fordærvelse: nien hvad
lian faa oa horte var dog lanat
vasrre, end han i iin fredelige Krogl
iammen med sin Ellen noaen Sinde
havde knnnet foreftille sta. »
Enaana tiaode han lioldtHvil en
Times Tid i en Kro, lwor der var
en Del, meft nime Meiiiiesker. for
samlssde, der inaklede op oa
tritiserede alt niellem Himmel og
Jord. Hans fernere-de iit tarveliae
Maaltid i Stillied, men lnttede ivrig
til alt, hvad der blev iaat. Da l)an
igen red nde paa Lande-tiefem fnkkede
Van dybt, idet han sagde til sig felv:
»Ak, jol det er noale nydelige Her
ter. Er vor Tids unae Mennesker
alleiannnen faadanne, saa beklager
ieg dia, mit stakkels Fædreland
Hvordan fkal da de kommende Slægs
ter blioe? Nei. da var vi af en ans
den Surdeja i mine nnae Dage; vi
opferte os ikke som Stabhalle, aller
mindft naar der var ældre Folk til
Etede Det er doa aodt not en Gang
iinellecn at komme lidt ud at se, lwor
taabeliat Meinieskene kan skabe sig.«
Et Par Dage derefter naaede han
Staden, hvor Svend laa. Denne var
dog nu saa nieget bedre, at Hans
efter noale Daqes Forli-b atter knnde
tcenke paa at rejse hjem til Ellen
der, sont han nok knnde twiike fig,
var nieget ntaalmodig efter at here
hvorledes hendes kcere Dreng havde
det. «
Han sagde Soend FarveL taktede
Lægen for hans Biftand og forlod
Kaslernen for at begive iig llen til
den Gastgivergaard hvor hans Heft
var tat ind
Der var ualmindeliat Nøre i By
en den Dag. Paa Gaben blev han
tiltalt at en Herre: »va ftemmer
De paa«, tagde han« ..Vi mangler
tun nogle faa Summen lau hat vi
Maine-stetem De er Landmand, De
kan like ville.- ltemme imsod Deres
egen Interessen Mc sandt, De stem
mer pag otristrekandidatenW
..M et det, De taler eint-«
» Mcli
—
afbrød Hans ham, yderft forbavfet
over denne uventede Tiltale. »Er
her Rigsdagsvalg?«
»Nn har jeg hørt det med«, raub
te Herren, ,,om her er Balg; hvils
ken llnidenlied Men fkynd Dem nu,
kærc Ven! Om en Time stal Valaet
foregaa. Vi aiver fri Forta-1·i1nt,
nam« Handlinaen er farbi.«
»Man Dei-es Vei, min gode
Mandi« svarede Hans-. »Jeg er
fremmed her og kan ikke tage Del
i eders Pola-«
Herren vilsde sige mete, men Hans
vendte ham Ryggen og lod ham
prøve sin Lykke med andre.
Paa Gæstgiveraaarden Var der en
Mcenade Bande-r forsamlet, som alle
lvttede til en lille Mand med Bril
ler paa Næien, som ivrig qeftiknles
lrede, idet han ndviklede fine politi
’ste thkssknelfer. Han bleu staaende
ved Deren; hans Ankomst blen knn
lsemcerket af de nrermeit staaende
; »Dein nn selv, Landsmamd!« sag
ide Manden nted Brillerne. »Stenc
mer J- paa Venstre, da staat J i
eders eget LyLH J mener dermed at
bekcempe Godsejerne og Herremæns
dene, fra lmem der, sum jeg har
vist eder, ingen sont helft Fare teuer·
Men J glemmer da, at der er et re-»
Volutionært Parti, fein snart vil la
de eder dritte samme Staal«; de vil
dele eders Penge og eders Jordenj
de vil omsiyrte Kirken og Familieli·;
Det, de — »Hold Mnndl det ers
Lean! Sys, l)t)s!« lød det gemiem;
hele Mcengden » Ned med l)am; hanJ
er en Højkebavioue »Stine, stiller-I
mabte andre; »Mande.n bar Ret!«
Saaledes vedblev man at larme.
Hans vendte sig dort med Afsky dgl
git ind i en anden St11e.«.I-er fandtx
cum ct Mad, der can-te sig «Vc»stkch
Storbramme.« Hans Øje faldt paa.
den første Side. »Borgen-l« stod der-J
«i Morgen skal Slaget staal J stalz
da vise ederss Fcedkelandssind ogj
liasvde ederg Rettigheder, dem man»
alt for lænae har traadt under
Fødderl Højrekrapylet ndfalder
en efterlignelfesvcerdig Virkfotnl)ed,
vis nu, at J ikte er ringerel Det
kan ikke lasngere gaa, som det gaar;
de eller vi maa bukkel Vi er Majori-l
teten, og Majoriteten er MajestaetenJ
Al Myndighed, fom ikke grnnder sig
i den, er selvmgen. Vil de ikke add
villia bøje fig for Flertallet, saas
tvina dem i Knie Leve Fril)eden!«
- Hans kastede Bladet fra sig »Er
da Ver-den af Laut-C fagde han.
,,Hvad er Ret, oa lwad er like-t
hvad er op og hvad er ned. State;
Gndl Hat dn itke anvist enhver as
us sin Plads i Samfnndet, i Fami
lien: mens din Villie fpøraer ingen
om mete. Det surreri mit gamle
Hoved »Hm-d i al Verden vilde El
len fige til alt dette.«
Ude i Gaarden var der Tummel
og Spektatel: man raabte oq skreg.
Hans aik til Vindnet. Der var ligei
frecn Stagsmaal. »»Sagtens oaiaa
Højre og Venstre«, saqde lnm »Det
maa Uasre drøjt at regere et jaadant
Folc«
Noqle styrtede til Stalden, trak
Heftene nd da red dort, andre vedi
blev liatnpem indtil Guarden var
ryddet, hvorpaa de gil ind og drak
paa Sejreii.
Hans vilde itte blive der lcenaere.
Han betalte sin Neaninn on aik nd i
Stalden for at kide bott: men bank
Hessst fandtes ikke, en af Flyqtninaers
ne niaatte have taqet fejl oa taaet
den i Stedet for sin men. J dens
Sted aik der en fnldt onvokiet Heft
les dekinde. Hans betcenlte sia ikke,
trak den nd paa Gaden ag
sprang op.
Han satte Hæleiie i dens Sider
for lmrtiast mnligt at komme nd af
denne By, der syntes batn at vtere
en ftor Daarekifte.
Det var en god Leber: men ldoa
fyntes han ikke at kunne komme nd
af Byen. ,,N-aar da denne By til
Verdens Ende,« fagde han til sia
felv og skyndte paa Seiten, der nu
ftrcekker nd i fulende Gallop.
Fell gik forbi uden at værdige
ham et Blit. Men nu blev ban op
mærksomspaa, at han endnu red
nden for Gestsivergaardm Heften
galloperede af alle Kræftety men det
var et Leb paa Siedet; han kom
ikke ud as Pletten.
Han begyndte derfor at give Agst
paa Omgivelferne; de var ftadig de
samme; men de ligeiom skiftede Uds
ieendei eet Back. Han faa flereGani
ge de lamsme Mennelker gaa forbi
1
dam; wen den, der tm sit foebi fom
- —
en graahaaret Olding, havde han
nylig set i blomstrende Ungdom
Trceerne faa han ligefrem fkyde op
af Jorden; han kunde tydelig se dem
blivc højere og højere. Stmrt frøs
hau, fnart brændte Solen baut, ban
var liac ucd at tabc Vesiudclsuk
Hunrledes kuude dette dog fortwi
de fig. Besten løb stadig tin-d ufor
miudfkrt Fakt, ug dog forle han
paa samme Plet.
(Sluttes.)
—-—«0-——————
Dicker, Alta, 6. Januar.
Jeq lnwde ventet, at en eller an
den lJerfra skulde have indisendt nogle
Bemwrkninaer til Mr. Lanritsens
Stykkei Tanskeren Tec. 1(): men da
det ikke er stet, saa Uil jeg liqu gøre
hani opntærksom paa en Ting, foni
han maafke ikke bar tasnkt paa. Oan
siger, at ban ikke aqter at stade hoc-r
ken det ene eller det ander Bettle
nient. Teter aodt nok. Men dettuns
de maasfe skade en eller anden nied
smaa Midler, som ønfker at blive
fclvstcendia ag faa fia et aodt Hieni
ag jeg Vil sige til saadanne: lad eder
ikke afskrcrkke fra at komme oa se for
eder felv. Her er aod Anledtiiiig.
Landet er aodt, saa aodt, at det er,
som L. siaer. ntroliat. Hvad niener J
um dette her: En Familie tom bei-up
fra Chicago fidste Sommer-, fidft i
Maj Maaned. De købte en anhel
Kartofler og plantede inidt i Juni i
Jord, fom var pløjet Aaret før. oa
de avlede 21 Bu. Jeg selv plan
tede 2 Bu. oq avlede 40. Somme
ren er fort, nien behaaelig. Vinteren
er lang, men ikke ined vedvarende
Kulde, hvad maafke manae trot.
Sidlft i Nov. Manne-d var det me
get koldt, dog ikke niesen Stie. Vi
bar haft daarliat Slcedeføre heleVins
ieren. Men de sidste 3 Uger i Decem
ber indtil nu saa neer som en Dag,
har vi haft det dejligste Vejr — nn
dertiden faa varmt, at man maatte
lægge Frakken til Side. Og naar
der stack-, at 60 Gr. Under Zero føs
les ikke saa mcget her som 40 i N.
D» saa lyder det jo næften ogsaa
utroliatx nien saadan fortæller flere
her, fom bar været i N. D. Om no
gen skulde snske sig et Homeftead da
er der 10 ellek 12 faadanne at faa
ca. 12 Mil fra Dickfon. Der er 6
danske Famiilier oa et Par Ratsko
som bor der nu. Landet er giodt,
men der er en Del Skov Paa det,
mest Popler. som er let at faa af
Vejen. For dem, som kan købe, er
der en Del godt Land her omkring,
soin vor Landkomite vil anvise. Vi
bavde en oeliianet Julefeft, Søns
daasfkolen hab-de Juletrw 3. Jnles
daas Aften Sangkoret glædede os
med sin ndmcerkede Sang baade
Jnledag og ved Juletræet. Ungdonis
foreningen havde sit Juletrce Not
«aarssdaq om Aftenen, oa Medlems
meine var saa opmcerkfoinme, at de
ljavde indbndt de anierikanske nnae
til Festen. De var meget alade ved at
komme med: det er jo noget ensoint
for dem ber. Nn vil jea saa slntte
nied Ønsket oin et qlcedeliat Nytaar
til ,,Danskeren« oa dens manae Lee
fere.
T. Thomsen
-«.-W»«---- -«-s»- -.-x-- -«.- A-« xls
?
our Homes s:
TM
? Und
) . ·
s our chtldren
is Hu- titles »l« unt-w Tumk fressh srnns
Hin prisds of l«·;"I-t«cn.w Pol-usu
( IN« llOlIsl«). l)(-(«·)ruh. lu. lf is u,
E sprin- nk lwtnresn by ().l(l«Yluc1s:N H
? JOHN-rat in WW liess-«- Uns t«;s(-uls«v ;
z nnd stutlvnt hinly us Uns stshnisl Z
»I«’n-«Hy" in sit-unlink Nur-uns insd ;
inumiutmä hy Her N nimmt-.
The-, lectnnss ins-» Use vnslly im
portant- Subject mittler tlioruughly
und well mais-r 10 Zone-rat lieads, of
whicsli wo shall name-the following :
»Um-, from-! two-C empor from-!
»o- cko so soc-»so a fu«-)- how-?
»aus cko we imm ow »Mir-er- f»
»so bar of Bock, «- Mosis-eh
«- Msihfqlwtr. »- moml parisyf
»so Ost-»h- of a xwo yet-«- »s.
The translation is Minimum-, the
style luolij sml pure. The present
edition ts a hamlsomo volumo in
cloth und gold, 232 pages 12 mo. Al
togeurer it ist a very desimble v»1
unu- at the- modost price of 75 conta.
Order through
VAMSI Uml. PUBL. scllslä
BLA1R, NEML
W
Ny
Revideret Fortegnelse
Ovck
lnsandskiul t e Bei-gen
Dec. 1909
Følgcndc kan fremdclcs lcvcrcst
andskadtc Sinaaskrifter.
·Straa og Guld, før .15 . . . . . .05
Fra Naturen og Livet, fsr 10. . . . nu .05
Guds Ord er Ievende og kraftigt, fsr .20 nu .10
Herrens Veje, før .10 . . . . . . nu .05
Johannes Levinfen, fsr .40 . . . . nu .15
Vore Salmedigtere, fsr .60 . . . . . nu .20
Smaa Stene til Herren-s Gus, fsr .10 . . nu .05
«Jen5 og Marm, før .10 . . . . . nu .05
Min Kamp med Mormonerne, sit-.10 . . . nu .06
Det store Spørgsmaah fsr .30 . . nu .10
Den rette Brug af den hellige Nadvete, fsr .10 nu .05
Om og imod Adventismem fsr .10 . . . nu .05
Kontra Adventismem før .20 . . . . nu .10
«Vogt mine Lam, fsr .25 . . . . nu .10
Hedehufet, før .20 . . . . . . nu .10
Kitty, før .10 . . . . . . . nu .05
Kun en Tjeneftepige, før .10 . . . . nu .05
Lygtemænd, fsr .10 . . . nu .05
«En Kristens Jndtcegter ig Udgifter, for .10 nu .05
«E11Skytsengel, før .20 . . . . . nu.10
«Adventklokker, før 20 . .. . . . . nu .10
«Fire Fortællinger af Hans-, fsr .10 . . nu .05
«Frelst ved en Salme, før .15 . . . . nu .05
J Stilhed, før .10 . . . . .05
«Hvorfor er MennesketiVerden, fsr .10 . . nu ..05
"Hvorledes ftaar det med dit Regnskab, før .0sz4 nu .02
«Hjerteskud, før .10 . . nu .05
’Fjorten Nødder for fritænkere at kncekke, fsr .10 nu .3
«En Time med Jesus, for .05 . . . . nu .03
«Hvad har vi i vor Bibel, før .05 . . . . nu .02
’Hvad Mannen fortalte, før .20 . . . nu .10
«Zionismen, før .10 . . . . . . nu .05
tlJohn, før .15 . . . . .« . . nu .05
’Jul, før .10 . . . . . . . nu.05
Milde-meidet I., før .05 . . . . nu .03
«En Piæst efter Herrens Hjette, før .10 . nu .05
Mkiftelig Allegori- De gyldne Fodspor, før .06 nu .03
«Forskcllen mellem sande og falfke Omvendelfer
før .10 . . . . nu ..05
:Fra Livet i Guds Rige 1.,før 15 . . nu .10
H, »Im Livet i Guds Rige II., før .15 . . . nu .10
’Fra Livet i Guds Rige IlI., før .15 . . . nu ..10
Metfærdiggørelse og Helliggørelse, før .10 nu .05
’Er det nyt? før .10 . . . . . . nu .05
’Ole, før .10 . . . . . . . nu .05
«Vejen til Frei-, før .25 . . . . . nu .10
·Martyren i St. Andrews, før .20 . . nu .10
ISmulcr om Baruedaaben, før .10 . . nu .05
’Skovgaard Poterfen, Til de unge I., før .15 nu .05
"Skovgaard-petersen, Til de unge lI., for .15 nu .05
«Skovgaard-Pctcrsen,Til de unge IV., før .10 nu .05
’.Lworledes findes Guds Villie, før .15 . . nu .05
«Kriftus og de studercnde, før .15 . . . nu .05
«Om cu fornuftig og kristelig Børneopdragelfe,
før .10 . . . . . . nu .03
Et Forsvar og en Prædiken, før .15 . · . IOZ
Tro indtil Dødem før .10 . . . . . nu .05
«Dc tre økumeniske Symbolen bit-.10 . . nu .05
Lokomotivffrerem før .06 . . . . . nu .03
JBølgerne, før .10 . . . . . .nu .05
IX
En Dcl af disse Bager er ganskc ubetydeligt beskadis
gede, andre more. Prier er iat dels efter Bogens Tilstand
og Dcls efter Oplagets Stsrrelsa God Vætdi for Pengenc
garanteres i ethvert Tilfælde. ·
J Partier til Forhandling, til fti Uddeling eller til
Vrug i Læsefokeninger give-s yderligere Rath.
Sktiv stritt-! En faa gunstig Anledninq til at ksbe
gode danske Boger kommer næppe igen.
Du. Luth. Publ. poste,
Blait. kehr.