I:
»Yanskeren".
ei halvugentlig Nyhedss o» Oplyösi
uingsblad for det vanst Fell
i Amerika,
udqivei al
DANlSH LUTIL PPBL PUNIle
Bleir, Nebe.
,Dansteten«« udgaat hver Tikgdag ogFtedag
Pris pr. Aufgang.
De Futen-be Stank sl .50. Ublandet Um
Vladet betaleg i Forstutk
sestilling, Betaling, Adressefokandting og
endet angaaende Bladet adazltteN
DANISH LlTTIL PUBL. HOUSE,
Plain Relm
,
Redaktpn A· M. Anderletr.
Alle Bldrag til »Dans’leren«s Jndholb:
Ufhandlinger, Korrespondancer og Attille·
If enhver sti, bebes adresserett
A. M. Andekien, Blau, Reh-.
Enteked at Blait Pokioftice as second
olm wettet-.
Advsktlsing Rates made known upon
Ipplicstiom
J Tilsclde af Utegelmæssigheder ved
kpdfqgellen pedes man kluge til del siedlige
svstvæfem Skulde det ikle hjælpe, bedes
sum heuvende sig til »Danlkeren«s
soutor.
Naar Læseme dem-endet sig til Falk, der
MerkriBlabei,-nien m at lobe hu dem
cserlot at iaa cplygningom bei anwende,
Ied- De altid omtale, at Te saa Arn-title
Ieutet l dette Blad. Dei vil vcre til gen
lldla Nym
S:
Jntet Metmefke bliver kaldt til
Tjeneste langt borte, saa længe han
overser det Arbejde, der ligger lige
foran hom.
Lord Lansdowne tnfkeh at det en
gelske Falk skal tillade Lordepnes
Hus at reformere sig felv. Det er et
levende Tegn. Tidligere hat Lorderi
ne ikke villet indrømme, at de meng
te til at blive reformeret.
J Aaret 2110 vil enhver almindes
lig Arbejder ifl. Thomas A. Edifon
blive i Stand til at leve lige saa godt,
som en Mand, der hat en Jndtægt
of 8200,000 om Aaret, et i Stand
kil at leve nu. Naar dette ster, be
mærker »C. R. H.«, hvad fkulde saa
bevæge nagen til at være almindes
lig Achejdetr
l
Senator Aldrich figes at Inske, at
han kunde gtfe noget for at faa
Falk iMidtvesten til at assan fta
»insurging« (Opftand). Man det ikke
Lande betale sig at bringe nogle faa
slere af Østens Senatorer heult-, felv
om det skulde sie paa det offentliges
BekastningiI lpsrger et Chicagoblad.
L
Luther om den hellige Skrift:
,,Jtnod alle Kirkefædrenes Udtalel
«fer, imod alle Engle, Mennesker,
chevle, Kunst og Ord fcetter jeg den
hellige Strift og Evangeliet. Her
staat jeg sprit; her trodser jeg og si
ger: Guds Ord staat for mig over
alle Ting, den guddommelige Maje
stæt bestaar evigt. Kejserinden, den
hellige Strift, fkal herske og regere
over alle andre, hoad de end heddek,
stal væte hende underdanige og lys
dige, ikke hendes Beherskere og Dom
mete,1nen kun ringe Vidner, Disciple
og Bekendere, var det faa end Paven,
Luther, Augustin, Paulus eller en
Engel fta Himmelsen.
En Melding fra Rom af 9. Dec.
hauste-an at Paven er meget bekymret
for at faa United States til at opret
te en Legation ved Batikanet, og at
han havde sendt en Kardinal til vor
Minister i Rom- at forelægge denne
Sagen. Minifteren havde voeret klog
nok til at sitze, at han stulde frem
sende Amnodning. ,,The Luth.« op
lyset imidlertid, at vor Præsident
hat asslaaet Tantem Den pavelsige
Legation i Washington supplemen
ieter Præfidentens Note til Paven
og Mit-atmen at idem Land, hvor
tells-is- Ftihed er samtnen er der
»in mange vesfentlige Reliqionet til,
at Mit Unerkendelie kan vcere
q
af County OptionsTilhængere i Min
neapolis, hvor Spørgsmaalet om at
winge det republikanske Parti til at
optage County Option i sin Plat
form ved næste Valg vil blive drøfs
tei. Det siges, at J. F. Jacobfen, re
publikansk Guvernørkandidat ved fid
fte Balg, og ligesaa forhenvcerende
Generaladvokat Young har erklcewt,
at de vil slutte sig til Bevægelsey.
Begge udtaler,-at det er paa Tibe,
»at det kepublikanske Parti optager
)Sagen som Programfag.
Sagcns praktisie Side.
i Hvad Past. J. Fi. Jensen striver
i om i jidste Nr. af,,Danskeren« har —
J i alt Fald hvad Princippet anziaar—
Tom sulde Visald og skaI fu« vor
Stette Ten Slags Spørgsniaal fer
lvi gerne behandlet i Blndetsii Spalten
Der er ingen Tvivl oni, at dersoni vi
inden for vor Kirke kunde oprette
Menighedsskoler, hvori vore Børn
fik deres hele baade almendannende
og religiøse Undervisning af troens
de, vel skikkede og vel uddannede Læi
rere eller Lærerinder, at det jo var
det bedfte. Heller ikke tvivler vi on1
at det jo kan eller kunde lade sig’
praktiiereidestørreMenighe
d er. Men naar der henvises til Ka
»tolikkers og tyske Lutheraneres Gen-.
inemfsrelse af den fremholdte Danke-,
Hfaa maa vi dog ikke glemme, at hos
begge disse harMenighedsskolers Op
rettelse haft Kolonisation i ftor Uds
strækning til Forudsætning. Kolonis
feringen tog vor Kirke fat paa alt for
sent. Der er dog, som antydet, Ste
der, hvor ogsaa vi har temmelig ftore
Menigheder, baade i By og paa
Land. Og lad as faa tage Zagen op
faadanne Siedet Enhver Sag fkal
have en Begyndelse, og det er natur
ligt, om denne Sag ital gekineniiø
res, den saa blioer begyndt i de ftore
Menigheder.
Men oi har et Par praktiike Tan
ker angaaende denne Sag-Z Gennenis
førelie Her ikal ogsaa heimiiesjs til
tyfke Luther-were Den sprite af dis
se Tanker angaar de inma Menighei
der. For mange Aar siden lakide oi
Mærke til, at man i den t1)7fe Mig
fourisSynode fordrede, at naar der
Var en Meniglied pan en 15 n iii
Fgmilier, saa sknlde en sandan Me
nighed felv underholde fin Prreft, og
Prcesten fkulde saa til Gengasld nasrc
baade Prcest og Skolelcerer. Pan den
Man-de blev der oprettet Meniaheds
stoler selv i mindre Menigheder Dei
kan kaldes at tage praktiik sat pnn
en Sag. Skal vi faa oprettet Mes
nighedsfkoler i mindre Sllienikiliedee
saa maa vi gribeSanen an pan ligs
nende Mande. Men saa maa ni da
faa have flere Prcesier, san en Præst
ikke ikal have tre, fire eller fem Me
nigheder at betjene.
Saa den anden Tanke Den greli
der ikke Menighedsskoler, men alligei
vel Beweis-es og Ungdornmens kristei
lige Opdragelse og Bedarelse i Sam
fund med Gud og vor Kirke.
Der er ogsaa givet os Anledning
til at jve Jndflydelse genuem Com
mon-Skolen —- en Anledning, som
altfor meget lades ubenyttet. Staten
giver as ikke alene Frihed til at hol
de Menighedssfkoler, men lige saa
fuldt Frihed til at uddanne Lærere
og Lærerinder til den almindelige af
Staten underftsttede Stole. Denne
Anledning laderKastolikkerne ikke ubes
nyttet Hvorfot skal vi ikke benytte
den i stsrrelldftrækning, end vi get?
Staten fordrer ja kun, at de Leererez
vi til-dannen stal bestaa femme
Kundskabsptsve fom andre. Hvorfor z
can vi faa ikke have Leerere og Lee-«
minder af vore egne ialle de Sie-!
rek, hwr Free-atra as Distkitms see-!
boere tilhjrer eller stammer fta vor
Itxtheklke Kitte? Stoler til Midian-.
stelle af faudanne Leerere ellet Lee
eerinder hat di ic.
Der Mde viere pvetordentctg m
Iei vimdet ped at W m fanden
W i W« W
Ielv o- det ikke vilde lsde til Un
i
c =
En faadan Tankes Anvendelsc
kunde der være Brug for baasde i
smaa og store Settlementer. Og —
vel at mærke —- en Læceks eller Las
rerindes Kristendom vilde heller slet
ikke staa i Vejen for Valg i Skale
distrikter, hvor Lutheranerne var i
MindretaL Det hat vi ,Beviser not»
for lige ved Haanden. .
Man ikke her er peget paa no-;
get, der kan praktisetes i langt størsz
re Udstrækning, og som vil have lige«
saa indgribende Betydning som Me-:
nighedsskoler2 Og —- mærk dettez
endnu —- de samme Lærere og LE-;
rerinder Hunde ogfaa bruges i Me-?
nighedsfkoler og i Ferieskoler.
-—---.-0-.—-—
Vor nationalc
Administtation.
,,En fordærvct Republik er
den flettestc af alle Regeringsis
former; den vil medfsre usigci
lig Elendikzhed«.—J· S. Suec
dorff.
Vi staat end-hu i Bcgyndelsen af
dct nye Aar· Vort Haab og vore
Leengeler stiler fremad over Aarcts
Mulighedcr —- over vore Muligs
hedcr som Jndivider og vore
Mukighedek sum et Fon. Vokt Jud-!
tryk, sont Falk, af Landets højeste
Reprcrsentaticn ved Aarets Begon
delse, er ikke ganfke tilfredsftillendc.
Men vore Vønner opstiger ftadigt til
den Højefteg Trone; og vi sfal ikte
aflade, selv Um oi ikke i den mennes
skelige Forvirrina skuer den Højestess
Planet oa Maadem hoorpaa Von
hørelfen skal komme. Uretfærdigi
heben gaar i Evaka paa Steder, fra
hvilke Netfasrdjahedens Eksenmel
skuldc udgaa, og selv Landets Pras
sident synes ikke at besidde moralsfs
Selnbeftennnelse og Handlekraft not
til at Tasaac Bidslet i Munden paal
de sokdckwede i hcms Read. Lackigck
bar man imisket i Kragenr. og man
bmynder nn højrøstet at for-lange
en chsrlfe blandt dem, man bar«
betroet Nation-Ins Tøjler. Præsident—
Tafts Tut gcnnem Landet hat just
ikke bestyrket Folkcts Tro paa hans
Eunmati nted Roosevelts Jdealer.
Folkct anscr Prcksident Tafts Huld-«
ning fom en Krasnkelse af Roosevelts«
Principper og Program, og Misfors
nøjelfe og Ærgelfe ytrer sig alle
Vcsgna Man taler endogfaa allere
de orn Noosevelt som en Mulighed
Ved nasste Prassidentvala Vil deni
nn fammentrædende Kongres indfriE
de givne Løfter, opfylde de nærede
ForvrntninaerP Tet er det
EpørgsmaaL som man alle Vegne
hsrer, og fom man selv ikke kan ivas
re paa. Det er sikkert, at nogle af
dem, der staat Præsidenten nærmest,
bar Interessen der er hsjft skades
liae for Nationen. Disse Herker vil
søge at forhindre enhver Lovs Bed
tagelse og forpnrre enhver Unber
føgelsr. der vil staa dem og deres
Planet i Besen. Der var flere gode
Tanker og Henstillinger i Præsideni
tens elleks temmelig tamme Bud
skab til Kongresfem men dermed er
det ikke not. Ved nkeste Præsidenti
valg vil det republikanfke Partis
Skæbne ikke bero paa hvok mange
Rekommendationer det fom magts
havende hat sat paa Papiretx dets
Fremtid vil bestemmes ded, hvad det
sqentliq oa praktifk hat udrettet til
Landets Bebste· Der er intet, Iom
kan redde det, uden en national Ad
ministration, der, fti for hindrende
Fortetninasindviklingen med et
klart Syn og en fikker Haand vil
fette et Bærn om Nationens state
Wkildet ca bevate dem for
Folket; en Administkatiom der vil
sætte en Stopper for den Trasit,
iom —- tilsyneladende ved selve Se
natets og Konaregiens Sympati og
cjglp —- sikrer de araadige og kam-«
vütiahedsljfe Korporationer Elen
domsretten til de state Landstrækniw
sen de Watte Give-selten Landets
Geld-, silb- oa Kullejer. ja felv
det- cliekilder ca Bandmenæ
Der-Tom itke der san findes en al
deces etliq oq nafhenaia Wand for
presst-arbeiten oa en lovgivende
M- im vil me Bote m
W Interesse-r ist-bei for deres
saue, ins sta! set ists vate lænar.
fsr Wden blivek unt-holdselig
sels W Äqu et Umstand
for III Ists W, sc demu W
r -I
de, at en Del af Folket hat miftet
Tilliden til den hsjefte Kendelses
Mænd. Taber Folket førft Tilliden
til Landets Højesteret, faa er der ikkc
langt til Enden. Skal Folkets stoke
Lag Ielv til at skifte Ret, faa staarl
Revolutionen for Døken. Derfor
trænger vi til ftærke, æklige og uafs
hængige Mænd som Ledere og Lav
givere; der-for trænger vi til Mcend,
der vil administkere Loven uden Per
sons Anseelsfe. Det et af forsvindens
de Bewdning, om de er Repquin
nett-, Demokrater eller nogct andet.
blot de vil arbejde hen imod Birke
liggørelfen af en fand Republiks
Jdealen Vil den ncervckrende Ad
ministration optagc Kampem eller
skal vi søgc og vente en andeu?
Spørgsmaalet am, hvotvidt Betins
gelferne er til Stede for en fredes
lig Restitution, skal jeg maaike gøre
til Genitand for Betragtning i en
senere Artikel.
Luther College, Racine,Wis.»
Som bekendt ejes og drives denne
Skole nu af »Den sorenede danske
Kirke« med Prof. John A. Larsens
som For-standen
Han har forstaaet at skafse sig
dygtige Medhjælpere, saa at Stolen
er i Stand til at tilfredsstille Eleversl
rimelige Krav og give Undervisning
i hvilke Jag, der maatte Instes. Deri
gives god, sund og nærende Kost«
Skolen har gode, lyse Vcerelser, ogj
den er i det hele taget tidssoarende
—»undtagen med Hensyn til den bilss
lige Vetaling — sytten Dollars otnj
Maaneden —- for UndewisningJ
Kost, Værelse, Lys og Parme. Enii
hoch der kender lidt til, hvad der«
betales i Byerne for Kost og Logi,!
maa let kunne indse, hvillen Fordel
der er ved at tage Opbold paa Lu
ther College sor nogle Maaneder ogs
lære noget, der kan komme til Nytte;
iLivet, i Stedet sor at gaa ledig.l
Elevantallet paa Stolen er ikte stortj
i Vinter, vel scerligt begrundet paa,j
at den saa sent blev averteret; men
de Elever, der er, føler sig scerdeles
vel rilsredse I
Der vil den syttende Januar blivez
paabegyndt en Handel-Masse som?
vil tage halv Kursus indtil Foraas
ret, og den anden Halvdel lan saa
tages i Efteraaret. Der er god An
ledning for sacrdanne, scm er bleven
sorhindret i ct komme med tidligere.
Luther College er jo sasrlig beregneti
sor Ungdommen blandt vort danstel
Kirkesolk Østen for Mississippisloden
Jeg vilde gerne ved disse Linier hens
lede Opmærkfomheden paa denne
Stole Men hvorfor anbesale denne
Stole fremsor andre Hsjskoler.
»Business Colleges« og «Normal
Schools«? De er jo da ligefaa dygsj
tige og for manges Vedkommende
nærmere ved.
Jo, sordi denne er vor Kirkes Sko
le og drives i evangeliskiluthersk
Rand
Det er vor Opgave at opdrage vor
Ungdom i Kristenidorn og beoare den
for Kristus og for den evangeliski
lutherske Kitte. Gennem Uddans
nelsen til en Livsstilling liggcr der
en Opdragelse. Vi maa ilke overse,
hvislken Betydning det har, at vor
Ungdoms Uddannelse er under lüste
lia Jndslydelse Vore Lærere og Lee
kerinder i de Skalen hdot vi sendet
vore Born, vore tilkommende For
retningsmænd, Haandvcerkere, »Jur
mere«, Husmsidre, og hvad andet vo
re Sonner vg Dstre uddanneö til
skulde lige saa vel tjene Herren i
hver sin Stilling, som Præsten maa
tjene Herren i den Gerning, der er
ham betet-et » «
For at kunne give vor Ungdom en
Uddaninelse paa Kristendonnnens
Gesuan til de forskellige Livsstillins
ger er det, at vi som Kirke bygget og
opholder htiere Stolen Ver vi laa
ikke ogsaa opmuntre vor Uns-vorn til
os hiælpedemtilstettemedatkoms
me paa vor Kirkes Stoletf
Til velvillig Oper-defele
I. s. stellen
Kom, iom du et!
En Skipper som fragt-de Kul fra
England, mistede i en Storm sit
Stil-. Saa gik han til en Præst i
London, fom han hat-de hart prædis
te et Par Gange, og bad ham hie-l
pe fig. Men paa hvilken Munde? Jo,
nævnte Præst .vaeronniIsigVic-torias
dofptcsst on hat-de som isisdcm oft
!
Anledning til nt tale med den cele
gavmilde Droiiiiiiig. Skipperen vils
de, at hnn sknlde Iwane siandflydels
sc for ham hosts Dronningen og bede
for liam cnn lidt Hjcelp. Hofpkæsten
lover dette on tager stmks of Sted
til Dronningen Hnn ffildrer, faa
godt lmn tan, den fokliste Skippers
Nod on annioder lnsndes Majeftckt om
ijlp
,,Vel«, fvarede hun, ,,jeg skal hjæl
pe Inmi. Vil du bede ham straks at
"koniiiie on til mig — ftraks altsaa«.
—,,Jn, lmn — staat Vift nede i etKul
hns og Iastcr et K1ilskib,« fvarede
P1«cesten, »me« jeg ital sige, at han
sknl mode ber, san snart han kan.«
»so-an man komme sandan, som lmn
er«, ionrede Tronningein »faadans
ioni lmn staat der i Finll)nfet«.
Prceften nnnr mitt ned til Stip
peren »Te ital komme til Dronnins
gen mi. Hzm oil lijcelpe Dem, men
De man gaa saadan fom De er.«
»Sandan soin jeg er« — gentager
Stipperen forfærdet.
»Ja-g maa da pynte mig lidt førft,»
im knn da nmulig fremftille mig for
Dronningen i et fnadant Antræk«. :
«Nej«, sigcr Prakftem ,,De Inaai
komme snadan, som De er. Dkonninil
gen bar sagt det« i
Skipperen saa paa fine Hænder.
der var sokte fom Kul; han under
fogte i et LommespejL som han til
fasldiqoiizs lmode lios fig, sit Ansigt
on san udbryder han: «
»Nei, det gaar ikke! Jeg maa hjem
forst on tense mig lidt.«
»Dronningen ved, at De arbejder
pcm et Stnllngey og hun bod, at De
stulde komme som De er. Pynter De
Dem, san vil Dkonningen muligvis
intet give Dem. Hun vil nemlig, at
Te ital komme, som de er.«
On Monden gil, fom han var.
Sort og fast at se til gik bmi pac
Trc.-.1iinaeiis Bnd op til Slottet.
Saadan foni hnn vak, stillede han sig
frem for Englands Dronning, og
han blev hfulpen.
Ficrre medforløfte, kom, iom du er,
til din Frelser. Der er desvasrre vist
mange, sont mener. at det ikte kan
gaa at komme til ham fda skidne vg«
syndefulde —- fom Kulmanden til.
Dronninaen Kom! kom til din Frels
fer, opfæt det ej.
Et glædeligt og godt Nytaar til
alle Læsere af »Danskeren«.
Th. J. L u n d, Owattonna, Minn.
Rogle Tankek om
Kolonisation.
Der bliver ofte talt og strevet
san meget om Kolonisation af Dunste
for at faa dem mere samlet, og saa
de lettere kunde støtte hverandre med
at oprette Menighed og have Guds
Ords Forkyndelse blandt fig. Jeg
hat med Interesse lcest faadanne Ar
titler i »Danfteren« og tror at det
er ret godt. Men da jeg nu ser, at
en Komite hat dannet sig i Etuisar
nia med det Formaal at vejlede -
Landsmænd fom kommer der, og
Ksomiteen hat valgt Carutherö som
Pladien at lede dem til, let det rig- «
tignok ud for mig, som det er ikte til »
deresFordel, som-tommek fremmede
til California. Det er jo mest fand- «
iynlig, at naar en Komite af en Kirsj
kes Medlemmer anbefoler en sandani
Plads til fremmede, da vil de kobeI
den uden at forftaa, at de paa san-J
dan en Plads ikke kan beste not til«
Faden de firste 4 Aar langt min-:
dre til, hvad der ital betales paa«
Landet, foruden de store Udgifter,!
der er sorbunden med at ,,improve«i
en faadan Plads. Hvorfor ikke ledeji
dem ind under Menighedeni Selssi
mass Dei vicde jeg kam god Bei-;
ledning, delö fordi Folk der lige fta i
Begyndelien vilde have Adgang baa i
de til nikke pg Menigheds Fort pg 1
paq san-me Tid vitde de nive enks
Stette for Menigheden i Sehnen og :
1
1
I
(
(
1
(
1
s
faa vidt jeg kender Selmad Dunstes
vilde hver en af dem byde fremmede«
et hierteligt Bellt-nimm Med at·
dkage Nykommete ud til Tau-there
kan jeq med min bedste Billie Ecke le
andet, end det vil siade Mmigheden is
Salma qrundigt paa den Aktionde
der er intellenn Der kan analte flqu,i
der er Mem-et billigt Land, da det;
for fawidt alt er «improved«. Jeq
vildetttlsvarr.atderhaealtidvosj
ret Pladser not til Sala, um jegi
hat meet det, og en Iod imper
Plads omkklnq ved Seinem ielv ein«
den kostet M Dollars pr. fere- vll
M ist ils D W end «
I —
Stykke Land ved Caruthers jil 50
DolL pr. Acke. Og faa den state
Forlkel at komme ret ind, hvor der
er en Menighed, iom har baade
Præst og Kiste, og ved Hjemmet er
fkyggefulde Trwer, tilligc nær til
Selma, en By, fom ikke i kommers
ciel Henseende staat tilbage for nagen
lom helft By ved Pacific Kysten. Ca
ruthers er vift ikke meget af en By
endnu. Og Skyggetrceer paa det
Land, som der blivcr budt fremmei
de, faar de føkst plante og saa vente
i Solon l Arn-, før de lan faa nagen
lunde Skygge Der er fkrevet, at
flere af Komitien on andre der i
Omcgnen allerede bar lobt Land
der. Meget nlltlig; men som jes
kendcr Qmeqnen ved Carutherö og
Befollningen i Califoruia, tror jeg,
de fleste af dem har anden Be
fkæftigelse at lave Udkommet ved oq
ikke flytter til Caruthers de fsrste
Aar. Det bliver ikke saadan for
fremmede· Der er altid nogen, fom
oil sælge onrkring Selma, og der-for
oil jeg sige, at en Komite var nyttiq
til at se efter saadanne Pladser og at
anvise fremmede ret til Eieren af
dem. Derved vilde Køberen spare
Agenternes Kommission, som i Al
mindelighed er ganske høj. Jeg hat
icrevet ovenstaaende Linier ud fk·a, «
hvad jeg selv hat erfaret der, og
fkal jeg nagen Sinde købe Hjem i
California igen, skal det være, hvor
der er Skygge. Jeg tør ikke gsre
For-bring paa merk Plads, Ikønt me
get mer-e kunde siges i den Sag.
Hans Johnfem
Ringsted, Ja.
Januar 1910.
En Rettelse.
«
For nogen Tid siden screv jeg i en
Artikel i «Tsk.«:
,,-8«Iuad der sfnl regnes nie-d tin-til
chinik Folkkaanw er vol ikke sna let
It bosienin1e. Men jeg skal frem
hæve eiikelte Trckk«.
O,1 im nasvnedc fna ,,Ærlighed,
Gæsifrihed vg Enighed«. Dg jeg
iilføjedm »Dein er tun enkelie Træk
If den danske Folkekamkter ellek
Zolfeaand. Der kunde nævnes me
gct endnu«.
J en senere Artikel hat John
Larer skrevet: »En and-In Foxfats
ter har i »Danskeren« ndtalt den
fejlngiigis Opfattelse, at den dan
ike Folkenand b e s i u a r af Æ r
lighed, Gæi tfrihed og
Enighed.
Det er en Forandring og For
drejning af Meningen i minc Ord,
hvad ovenstaaende viser.
Jeg skrev ikke, a: danik Falke
tand »besiaar af« disse Ting, men
nævnede Ærlighed, Gæstfrihed og
Enighed som enkelte Trcek
i den danske Folkeaand. Lad os
Jaer nøjagtige i vor Angivelse as
hverandres Udtalelser.
En Ven as »Danfkeren« og dansk
kolkeaand.
«
- our cljiomkss
· liur chiltiren
is the titio ok uuew book ins-ais tkom
tno pross ok Luna-tun kam-ists
186 Honor-. Dator-L la. lt is a
set-ig- ot locutkes by 0.l(I-71ctc1-.N
Colivsmä in 1904 before tin-, tncuity
nnd studont toon 0i· the Schooi
»l·’ko(iiy" in Erfinder-, Not-way, und
tmnslimnj by Poe-« sit-imme.
The lex-takes traut Uns- vusuy im
portant subject anmel- thotoughiy
Und weil undu- 10 gener-i its-ds, ot
which wo shall name tlio followins :
»An-, from-! »so-, tust fu«-il
»v- do sc not-« « los-« hcmf
»o- To I- sm-» o» elmäiwn f
tln bis-· o- ccC »- obs-miss,
»- iwslwlnssr. »- wer-l ist«-Mk
»p- öswsy o- - »w- yoimq »s. »
Tin- ttqnslhtion is Musikan the
stle tat-in Inn pur-. The pro-out
edition is s html-one volumo in
clotn unt solch M pages 12 mo. Al
tosothek it is s very ils-indic- voi
smno It tÄo mode-It pries ot 75 dont-s
Owior through
dÄslsI WI. PIIIL IMM,
g«13.xnga.
It
