Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 11, 1910)
I: »Yanskeren". ei halvugentlig Nyhedss o» Oplyösi uingsblad for det vanst Fell i Amerika, udqivei al DANlSH LUTIL PPBL PUNIle Bleir, Nebe. ,Dansteten«« udgaat hver Tikgdag ogFtedag Pris pr. Aufgang. De Futen-be Stank sl .50. Ublandet Um Vladet betaleg i Forstutk sestilling, Betaling, Adressefokandting og endet angaaende Bladet adazltteN DANISH LlTTIL PUBL. HOUSE, Plain Relm , Redaktpn A· M. Anderletr. Alle Bldrag til »Dans’leren«s Jndholb: Ufhandlinger, Korrespondancer og Attille· If enhver sti, bebes adresserett A. M. Andekien, Blau, Reh-. Enteked at Blait Pokioftice as second olm wettet-. Advsktlsing Rates made known upon Ipplicstiom J Tilsclde af Utegelmæssigheder ved kpdfqgellen pedes man kluge til del siedlige svstvæfem Skulde det ikle hjælpe, bedes sum heuvende sig til »Danlkeren«s soutor. Naar Læseme dem-endet sig til Falk, der MerkriBlabei,-nien m at lobe hu dem cserlot at iaa cplygningom bei anwende, Ied- De altid omtale, at Te saa Arn-title Ieutet l dette Blad. Dei vil vcre til gen lldla Nym S: Jntet Metmefke bliver kaldt til Tjeneste langt borte, saa længe han overser det Arbejde, der ligger lige foran hom. Lord Lansdowne tnfkeh at det en gelske Falk skal tillade Lordepnes Hus at reformere sig felv. Det er et levende Tegn. Tidligere hat Lorderi ne ikke villet indrømme, at de meng te til at blive reformeret. J Aaret 2110 vil enhver almindes lig Arbejder ifl. Thomas A. Edifon blive i Stand til at leve lige saa godt, som en Mand, der hat en Jndtægt of 8200,000 om Aaret, et i Stand kil at leve nu. Naar dette ster, be mærker »C. R. H.«, hvad fkulde saa bevæge nagen til at være almindes lig Achejdetr l Senator Aldrich figes at Inske, at han kunde gtfe noget for at faa Falk iMidtvesten til at assan fta »insurging« (Opftand). Man det ikke Lande betale sig at bringe nogle faa slere af Østens Senatorer heult-, felv om det skulde sie paa det offentliges BekastningiI lpsrger et Chicagoblad. L Luther om den hellige Skrift: ,,Jtnod alle Kirkefædrenes Udtalel «fer, imod alle Engle, Mennesker, chevle, Kunst og Ord fcetter jeg den hellige Strift og Evangeliet. Her staat jeg sprit; her trodser jeg og si ger: Guds Ord staat for mig over alle Ting, den guddommelige Maje stæt bestaar evigt. Kejserinden, den hellige Strift, fkal herske og regere over alle andre, hoad de end heddek, stal væte hende underdanige og lys dige, ikke hendes Beherskere og Dom mete,1nen kun ringe Vidner, Disciple og Bekendere, var det faa end Paven, Luther, Augustin, Paulus eller en Engel fta Himmelsen. En Melding fra Rom af 9. Dec. hauste-an at Paven er meget bekymret for at faa United States til at opret te en Legation ved Batikanet, og at han havde sendt en Kardinal til vor Minister i Rom- at forelægge denne Sagen. Minifteren havde voeret klog nok til at sitze, at han stulde frem sende Amnodning. ,,The Luth.« op lyset imidlertid, at vor Præsident hat asslaaet Tantem Den pavelsige Legation i Washington supplemen ieter Præfidentens Note til Paven og Mit-atmen at idem Land, hvor tells-is- Ftihed er samtnen er der »in mange vesfentlige Reliqionet til, at Mit Unerkendelie kan vcere q af County OptionsTilhængere i Min neapolis, hvor Spørgsmaalet om at winge det republikanske Parti til at optage County Option i sin Plat form ved næste Valg vil blive drøfs tei. Det siges, at J. F. Jacobfen, re publikansk Guvernørkandidat ved fid fte Balg, og ligesaa forhenvcerende Generaladvokat Young har erklcewt, at de vil slutte sig til Bevægelsey. Begge udtaler,-at det er paa Tibe, »at det kepublikanske Parti optager )Sagen som Programfag. Sagcns praktisie Side. i Hvad Past. J. Fi. Jensen striver i om i jidste Nr. af,,Danskeren« har — J i alt Fald hvad Princippet anziaar— Tom sulde Visald og skaI fu« vor Stette Ten Slags Spørgsniaal fer lvi gerne behandlet i Blndetsii Spalten Der er ingen Tvivl oni, at dersoni vi inden for vor Kirke kunde oprette Menighedsskoler, hvori vore Børn fik deres hele baade almendannende og religiøse Undervisning af troens de, vel skikkede og vel uddannede Læi rere eller Lærerinder, at det jo var det bedfte. Heller ikke tvivler vi on1 at det jo kan eller kunde lade sig’ praktiiereidestørreMenighe d er. Men naar der henvises til Ka »tolikkers og tyske Lutheraneres Gen-. inemfsrelse af den fremholdte Danke-, Hfaa maa vi dog ikke glemme, at hos begge disse harMenighedsskolers Op rettelse haft Kolonisation i ftor Uds strækning til Forudsætning. Kolonis feringen tog vor Kirke fat paa alt for sent. Der er dog, som antydet, Ste der, hvor ogsaa vi har temmelig ftore Menigheder, baade i By og paa Land. Og lad as faa tage Zagen op faadanne Siedet Enhver Sag fkal have en Begyndelse, og det er natur ligt, om denne Sag ital gekineniiø res, den saa blioer begyndt i de ftore Menigheder. Men oi har et Par praktiike Tan ker angaaende denne Sag-Z Gennenis førelie Her ikal ogsaa heimiiesjs til tyfke Luther-were Den sprite af dis se Tanker angaar de inma Menighei der. For mange Aar siden lakide oi Mærke til, at man i den t1)7fe Mig fourisSynode fordrede, at naar der Var en Meniglied pan en 15 n iii Fgmilier, saa sknlde en sandan Me nighed felv underholde fin Prreft, og Prcesten fkulde saa til Gengasld nasrc baade Prcest og Skolelcerer. Pan den Man-de blev der oprettet Meniaheds stoler selv i mindre Menigheder Dei kan kaldes at tage praktiik sat pnn en Sag. Skal vi faa oprettet Mes nighedsfkoler i mindre Sllienikiliedee saa maa vi gribeSanen an pan ligs nende Mande. Men saa maa ni da faa have flere Prcesier, san en Præst ikke ikal have tre, fire eller fem Me nigheder at betjene. Saa den anden Tanke Den greli der ikke Menighedsskoler, men alligei vel Beweis-es og Ungdornmens kristei lige Opdragelse og Bedarelse i Sam fund med Gud og vor Kirke. Der er ogsaa givet os Anledning til at jve Jndflydelse genuem Com mon-Skolen —- en Anledning, som altfor meget lades ubenyttet. Staten giver as ikke alene Frihed til at hol de Menighedssfkoler, men lige saa fuldt Frihed til at uddanne Lærere og Lærerinder til den almindelige af Staten underftsttede Stole. Denne Anledning laderKastolikkerne ikke ubes nyttet Hvorfot skal vi ikke benytte den i stsrrelldftrækning, end vi get? Staten fordrer ja kun, at de Leererez vi til-dannen stal bestaa femme Kundskabsptsve fom andre. Hvorfor z can vi faa ikke have Leerere og Lee-« minder af vore egne ialle de Sie-! rek, hwr Free-atra as Distkitms see-! boere tilhjrer eller stammer fta vor Itxtheklke Kitte? Stoler til Midian-. stelle af faudanne Leerere ellet Lee eerinder hat di ic. Der Mde viere pvetordentctg m Iei vimdet ped at W m fanden W i W« W Ielv o- det ikke vilde lsde til Un i c = En faadan Tankes Anvendelsc kunde der være Brug for baasde i smaa og store Settlementer. Og — vel at mærke —- en Læceks eller Las rerindes Kristendom vilde heller slet ikke staa i Vejen for Valg i Skale distrikter, hvor Lutheranerne var i MindretaL Det hat vi ,Beviser not» for lige ved Haanden. . Man ikke her er peget paa no-; get, der kan praktisetes i langt størsz re Udstrækning, og som vil have lige« saa indgribende Betydning som Me-: nighedsskoler2 Og —- mærk dettez endnu —- de samme Lærere og LE-; rerinder Hunde ogfaa bruges i Me-? nighedsfkoler og i Ferieskoler. -—---.-0-.—-— Vor nationalc Administtation. ,,En fordærvct Republik er den flettestc af alle Regeringsis former; den vil medfsre usigci lig Elendikzhed«.—J· S. Suec dorff. Vi staat end-hu i Bcgyndelsen af dct nye Aar· Vort Haab og vore Leengeler stiler fremad over Aarcts Mulighedcr —- over vore Muligs hedcr som Jndivider og vore Mukighedek sum et Fon. Vokt Jud-! tryk, sont Falk, af Landets højeste Reprcrsentaticn ved Aarets Begon delse, er ikke ganfke tilfredsftillendc. Men vore Vønner opstiger ftadigt til den Højefteg Trone; og vi sfal ikte aflade, selv Um oi ikke i den mennes skelige Forvirrina skuer den Højestess Planet oa Maadem hoorpaa Von hørelfen skal komme. Uretfærdigi heben gaar i Evaka paa Steder, fra hvilke Netfasrdjahedens Eksenmel skuldc udgaa, og selv Landets Pras sident synes ikke at besidde moralsfs Selnbeftennnelse og Handlekraft not til at Tasaac Bidslet i Munden paal de sokdckwede i hcms Read. Lackigck bar man imisket i Kragenr. og man bmynder nn højrøstet at for-lange en chsrlfe blandt dem, man bar« betroet Nation-Ins Tøjler. Præsident— Tafts Tut gcnnem Landet hat just ikke bestyrket Folkcts Tro paa hans Eunmati nted Roosevelts Jdealer. Folkct anscr Prcksident Tafts Huld-« ning fom en Krasnkelse af Roosevelts« Principper og Program, og Misfors nøjelfe og Ærgelfe ytrer sig alle Vcsgna Man taler endogfaa allere de orn Noosevelt som en Mulighed Ved nasste Prassidentvala Vil deni nn fammentrædende Kongres indfriE de givne Løfter, opfylde de nærede ForvrntninaerP Tet er det EpørgsmaaL som man alle Vegne hsrer, og fom man selv ikke kan ivas re paa. Det er sikkert, at nogle af dem, der staat Præsidenten nærmest, bar Interessen der er hsjft skades liae for Nationen. Disse Herker vil søge at forhindre enhver Lovs Bed tagelse og forpnrre enhver Unber føgelsr. der vil staa dem og deres Planet i Besen. Der var flere gode Tanker og Henstillinger i Præsideni tens elleks temmelig tamme Bud skab til Kongresfem men dermed er det ikke not. Ved nkeste Præsidenti valg vil det republikanfke Partis Skæbne ikke bero paa hvok mange Rekommendationer det fom magts havende hat sat paa Papiretx dets Fremtid vil bestemmes ded, hvad det sqentliq oa praktifk hat udrettet til Landets Bebste· Der er intet, Iom kan redde det, uden en national Ad ministration, der, fti for hindrende Fortetninasindviklingen med et klart Syn og en fikker Haand vil fette et Bærn om Nationens state Wkildet ca bevate dem for Folket; en Administkatiom der vil sætte en Stopper for den Trasit, iom —- tilsyneladende ved selve Se natets og Konaregiens Sympati og cjglp —- sikrer de araadige og kam-« vütiahedsljfe Korporationer Elen domsretten til de state Landstrækniw sen de Watte Give-selten Landets Geld-, silb- oa Kullejer. ja felv det- cliekilder ca Bandmenæ Der-Tom itke der san findes en al deces etliq oq nafhenaia Wand for presst-arbeiten oa en lovgivende M- im vil me Bote m W Interesse-r ist-bei for deres saue, ins sta! set ists vate lænar. fsr Wden blivek unt-holdselig sels W Äqu et Umstand for III Ists W, sc demu W r -I de, at en Del af Folket hat miftet Tilliden til den hsjefte Kendelses Mænd. Taber Folket førft Tilliden til Landets Højesteret, faa er der ikkc langt til Enden. Skal Folkets stoke Lag Ielv til at skifte Ret, faa staarl Revolutionen for Døken. Derfor trænger vi til ftærke, æklige og uafs hængige Mænd som Ledere og Lav givere; der-for trænger vi til Mcend, der vil administkere Loven uden Per sons Anseelsfe. Det et af forsvindens de Bewdning, om de er Repquin nett-, Demokrater eller nogct andet. blot de vil arbejde hen imod Birke liggørelfen af en fand Republiks Jdealen Vil den ncervckrende Ad ministration optagc Kampem eller skal vi søgc og vente en andeu? Spørgsmaalet am, hvotvidt Betins gelferne er til Stede for en fredes lig Restitution, skal jeg maaike gøre til Genitand for Betragtning i en senere Artikel. Luther College, Racine,Wis.» Som bekendt ejes og drives denne Skole nu af »Den sorenede danske Kirke« med Prof. John A. Larsens som For-standen Han har forstaaet at skafse sig dygtige Medhjælpere, saa at Stolen er i Stand til at tilfredsstille Eleversl rimelige Krav og give Undervisning i hvilke Jag, der maatte Instes. Deri gives god, sund og nærende Kost« Skolen har gode, lyse Vcerelser, ogj den er i det hele taget tidssoarende —»undtagen med Hensyn til den bilss lige Vetaling — sytten Dollars otnj Maaneden —- for UndewisningJ Kost, Værelse, Lys og Parme. Enii hoch der kender lidt til, hvad der« betales i Byerne for Kost og Logi,! maa let kunne indse, hvillen Fordel der er ved at tage Opbold paa Lu ther College sor nogle Maaneder ogs lære noget, der kan komme til Nytte; iLivet, i Stedet sor at gaa ledig.l Elevantallet paa Stolen er ikte stortj i Vinter, vel scerligt begrundet paa,j at den saa sent blev averteret; men de Elever, der er, føler sig scerdeles vel rilsredse I Der vil den syttende Januar blivez paabegyndt en Handel-Masse som? vil tage halv Kursus indtil Foraas ret, og den anden Halvdel lan saa tages i Efteraaret. Der er god An ledning for sacrdanne, scm er bleven sorhindret i ct komme med tidligere. Luther College er jo sasrlig beregneti sor Ungdommen blandt vort danstel Kirkesolk Østen for Mississippisloden Jeg vilde gerne ved disse Linier hens lede Opmærkfomheden paa denne Stole Men hvorfor anbesale denne Stole fremsor andre Hsjskoler. »Business Colleges« og «Normal Schools«? De er jo da ligefaa dygsj tige og for manges Vedkommende nærmere ved. Jo, sordi denne er vor Kirkes Sko le og drives i evangeliskiluthersk Rand Det er vor Opgave at opdrage vor Ungdom i Kristenidorn og beoare den for Kristus og for den evangeliski lutherske Kitte. Gennem Uddans nelsen til en Livsstilling liggcr der en Opdragelse. Vi maa ilke overse, hvislken Betydning det har, at vor Ungdoms Uddannelse er under lüste lia Jndslydelse Vore Lærere og Lee kerinder i de Skalen hdot vi sendet vore Born, vore tilkommende For retningsmænd, Haandvcerkere, »Jur mere«, Husmsidre, og hvad andet vo re Sonner vg Dstre uddanneö til skulde lige saa vel tjene Herren i hver sin Stilling, som Præsten maa tjene Herren i den Gerning, der er ham betet-et » « For at kunne give vor Ungdom en Uddaninelse paa Kristendonnnens Gesuan til de forskellige Livsstillins ger er det, at vi som Kirke bygget og opholder htiere Stolen Ver vi laa ikke ogsaa opmuntre vor Uns-vorn til os hiælpedemtilstettemedatkoms me paa vor Kirkes Stoletf Til velvillig Oper-defele I. s. stellen Kom, iom du et! En Skipper som fragt-de Kul fra England, mistede i en Storm sit Stil-. Saa gik han til en Præst i London, fom han hat-de hart prædis te et Par Gange, og bad ham hie-l pe fig. Men paa hvilken Munde? Jo, nævnte Præst .vaeronniIsigVic-torias dofptcsst on hat-de som isisdcm oft ! Anledning til nt tale med den cele gavmilde Droiiiiiiig. Skipperen vils de, at hnn sknlde Iwane siandflydels sc for ham hosts Dronningen og bede for liam cnn lidt Hjcelp. Hofpkæsten lover dette on tager stmks of Sted til Dronningen Hnn ffildrer, faa godt lmn tan, den fokliste Skippers Nod on annioder lnsndes Majeftckt om ijlp ,,Vel«, fvarede hun, ,,jeg skal hjæl pe Inmi. Vil du bede ham straks at "koniiiie on til mig — ftraks altsaa«. —,,Jn, lmn — staat Vift nede i etKul hns og Iastcr et K1ilskib,« fvarede P1«cesten, »me« jeg ital sige, at han sknl mode ber, san snart han kan.« »so-an man komme sandan, som lmn er«, ionrede Tronningein »faadans ioni lmn staat der i Finll)nfet«. Prceften nnnr mitt ned til Stip peren »Te ital komme til Dronnins gen mi. Hzm oil lijcelpe Dem, men De man gaa saadan fom De er.« »Sandan soin jeg er« — gentager Stipperen forfærdet. »Ja-g maa da pynte mig lidt førft,» im knn da nmulig fremftille mig for Dronningen i et fnadant Antræk«. : «Nej«, sigcr Prakftem ,,De Inaai komme snadan, som De er. Dkonninil gen bar sagt det« i Skipperen saa paa fine Hænder. der var sokte fom Kul; han under fogte i et LommespejL som han til fasldiqoiizs lmode lios fig, sit Ansigt on san udbryder han: « »Nei, det gaar ikke! Jeg maa hjem forst on tense mig lidt.« »Dronningen ved, at De arbejder pcm et Stnllngey og hun bod, at De stulde komme som De er. Pynter De Dem, san vil Dkonningen muligvis intet give Dem. Hun vil nemlig, at Te ital komme, som de er.« On Monden gil, fom han var. Sort og fast at se til gik bmi pac Trc.-.1iinaeiis Bnd op til Slottet. Saadan foni hnn vak, stillede han sig frem for Englands Dronning, og han blev hfulpen. Ficrre medforløfte, kom, iom du er, til din Frelser. Der er desvasrre vist mange, sont mener. at det ikte kan gaa at komme til ham fda skidne vg« syndefulde —- fom Kulmanden til. Dronninaen Kom! kom til din Frels fer, opfæt det ej. Et glædeligt og godt Nytaar til alle Læsere af »Danskeren«. Th. J. L u n d, Owattonna, Minn. Rogle Tankek om Kolonisation. Der bliver ofte talt og strevet san meget om Kolonisation af Dunste for at faa dem mere samlet, og saa de lettere kunde støtte hverandre med at oprette Menighed og have Guds Ords Forkyndelse blandt fig. Jeg hat med Interesse lcest faadanne Ar titler i »Danfteren« og tror at det er ret godt. Men da jeg nu ser, at en Komite hat dannet sig i Etuisar nia med det Formaal at vejlede - Landsmænd fom kommer der, og Ksomiteen hat valgt Carutherö som Pladien at lede dem til, let det rig- « tignok ud for mig, som det er ikte til » deresFordel, som-tommek fremmede til California. Det er jo mest fand- « iynlig, at naar en Komite af en Kirsj kes Medlemmer anbefoler en sandani Plads til fremmede, da vil de kobeI den uden at forftaa, at de paa san-J dan en Plads ikke kan beste not til« Faden de firste 4 Aar langt min-: dre til, hvad der ital betales paa« Landet, foruden de store Udgifter,! der er sorbunden med at ,,improve«i en faadan Plads. Hvorfor ikke ledeji dem ind under Menighedeni Selssi mass Dei vicde jeg kam god Bei-; ledning, delö fordi Folk der lige fta i Begyndelien vilde have Adgang baa i de til nikke pg Menigheds Fort pg 1 paq san-me Tid vitde de nive enks Stette for Menigheden i Sehnen og : 1 1 I ( ( 1 ( 1 s faa vidt jeg kender Selmad Dunstes vilde hver en af dem byde fremmede« et hierteligt Bellt-nimm Med at· dkage Nykommete ud til Tau-there kan jeq med min bedste Billie Ecke le andet, end det vil siade Mmigheden is Salma qrundigt paa den Aktionde der er intellenn Der kan analte flqu,i der er Mem-et billigt Land, da det; for fawidt alt er «improved«. Jeq vildetttlsvarr.atderhaealtidvosj ret Pladser not til Sala, um jegi hat meet det, og en Iod imper Plads omkklnq ved Seinem ielv ein« den kostet M Dollars pr. fere- vll M ist ils D W end « I — Stykke Land ved Caruthers jil 50 DolL pr. Acke. Og faa den state Forlkel at komme ret ind, hvor der er en Menighed, iom har baade Præst og Kiste, og ved Hjemmet er fkyggefulde Trwer, tilligc nær til Selma, en By, fom ikke i kommers ciel Henseende staat tilbage for nagen lom helft By ved Pacific Kysten. Ca ruthers er vift ikke meget af en By endnu. Og Skyggetrceer paa det Land, som der blivcr budt fremmei de, faar de føkst plante og saa vente i Solon l Arn-, før de lan faa nagen lunde Skygge Der er fkrevet, at flere af Komitien on andre der i Omcgnen allerede bar lobt Land der. Meget nlltlig; men som jes kendcr Qmeqnen ved Carutherö og Befollningen i Califoruia, tror jeg, de fleste af dem har anden Be fkæftigelse at lave Udkommet ved oq ikke flytter til Caruthers de fsrste Aar. Det bliver ikke saadan for fremmede· Der er altid nogen, fom oil sælge onrkring Selma, og der-for oil jeg sige, at en Komite var nyttiq til at se efter saadanne Pladser og at anvise fremmede ret til Eieren af dem. Derved vilde Køberen spare Agenternes Kommission, som i Al mindelighed er ganske høj. Jeg hat icrevet ovenstaaende Linier ud fk·a, « hvad jeg selv hat erfaret der, og fkal jeg nagen Sinde købe Hjem i California igen, skal det være, hvor der er Skygge. Jeg tør ikke gsre For-bring paa merk Plads, Ikønt me get mer-e kunde siges i den Sag. Hans Johnfem Ringsted, Ja. Januar 1910. En Rettelse. « For nogen Tid siden screv jeg i en Artikel i «Tsk.«: ,,-8«Iuad der sfnl regnes nie-d tin-til chinik Folkkaanw er vol ikke sna let It bosienin1e. Men jeg skal frem hæve eiikelte Trckk«. O,1 im nasvnedc fna ,,Ærlighed, Gæsifrihed vg Enighed«. Dg jeg iilføjedm »Dein er tun enkelie Træk If den danske Folkekamkter ellek Zolfeaand. Der kunde nævnes me gct endnu«. J en senere Artikel hat John Larer skrevet: »En and-In Foxfats ter har i »Danskeren« ndtalt den fejlngiigis Opfattelse, at den dan ike Folkenand b e s i u a r af Æ r lighed, Gæi tfrihed og Enighed. Det er en Forandring og For drejning af Meningen i minc Ord, hvad ovenstaaende viser. Jeg skrev ikke, a: danik Falke tand »besiaar af« disse Ting, men nævnede Ærlighed, Gæstfrihed og Enighed som enkelte Trcek i den danske Folkeaand. Lad os Jaer nøjagtige i vor Angivelse as hverandres Udtalelser. En Ven as »Danfkeren« og dansk kolkeaand. « - our cljiomkss · liur chiltiren is the titio ok uuew book ins-ais tkom tno pross ok Luna-tun kam-ists 186 Honor-. Dator-L la. lt is a set-ig- ot locutkes by 0.l(I-71ctc1-.N Colivsmä in 1904 before tin-, tncuity nnd studont toon 0i· the Schooi »l·’ko(iiy" in Erfinder-, Not-way, und tmnslimnj by Poe-« sit-imme. The lex-takes traut Uns- vusuy im portant subject anmel- thotoughiy Und weil undu- 10 gener-i its-ds, ot which wo shall name tlio followins : »An-, from-! »so-, tust fu«-il »v- do sc not-« « los-« hcmf »o- To I- sm-» o» elmäiwn f tln bis-· o- ccC »- obs-miss, »- iwslwlnssr. »- wer-l ist«-Mk »p- öswsy o- - »w- yoimq »s. » Tin- ttqnslhtion is Musikan the stle tat-in Inn pur-. The pro-out edition is s html-one volumo in clotn unt solch M pages 12 mo. Al tosothek it is s very ils-indic- voi smno It tÄo mode-It pries ot 75 dont-s Owior through dÄslsI WI. PIIIL IMM, g«13.xnga. It