Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 11, 1910)
X «l)anslkeren" is the Only sENI- XVEEKLY IMNtsn Ums-stumm Publislthl in U. s. A. lt is uwnwj by «·«1«m-« UXITED lmxtsn EV. 1«I"Tn. cum-kut« und is publishml by Dan. Luth. Publ. Konse, Nah-. Naht-. WUMWW E »von-leeren» et det eneste danfke Blas i Amerika, der abgem to Sange om ugen — udgives af VIII-l Als-. Ell-. »Als-, sum-. »Es-euch Print-Name iendes its paa Foklangtubt »si-- . sJ«iF?«---..,JZff « « W W"·"·"""«"W"Wsj;clk?k;"9i;vk.,EiksdIingEn 11.Jakiiiki"k 1910. « 19. Aarg. dies 7UNWMQWWMIL Fra W..shington. Cheikn for Forstvæsenet, Giffotd l PinchotJ afskedigedes. Spenker Joe Cannon mich til at give eftet. Te: tmr gaoet hedt til i Washing ton i de fidste Tage. Det er Vallins ger-Pincliot-Fejden, der mere og mere lmr tilspidset sin, indtil den i Fredngszi inhninerede i, at Prcesis dem Taft asslediaede Pinchot. Den ne hande, sasrliq ved at tnge en un derordnet i Forst-Bnreanet, Mr. Glnoi-:» sont Prcesidenten lmvde os stedizum i Fortbau vist scmdnn Jnsl subordinotion, at Præsidenten fandt det nødoendigt for Diseiplinens Be vorelfe i det eksekutive Departement at fjerne Mr. Pinchot. J sit Breo til Mr. Pinchot siger Præsidenten bl· o.: »De ssgte Anledning til at frem komnie ined en saadan Erklasring li et Brev til Senator Dolliver, som denne oplceste i Senatet) i Kpngress sen for om mulig at opveje i Almen hedenszs Vevidsthed Virkningen as Pmssidentens Beslutnina i Glcwiss Sagen, en Beslutning, som var stet tet of Jiistttsministerem efter han bavde gronsket de fra begge Sider fretntomne Vidnesbyrd Te gjorde dette iniod Landbrug - ministerens Rand, uden at under rette ham om, at De agtede at gere det on nden nogen som helft Konse rence med mig. Der-es Brev var i Virteliqheden en upassende Appel til Kongressen og Almeiisheden om pno Forhaand at bcere over med Teree nnderordredes Skyld, altsan serend jea kunde skridc til Hondling. On Te nforde det til Trods for min Beslmninn i Simois-Zagen og fer end det liele Benisnmterinlm lwors pao denne Veslntning var grnndet, lnndc blioe under-spat oa one-wesen Tot itnlde glcede min, oin jeg knnde betrante det indtrufne sont no get, der tun vedkommer mig person lig, ina jeg kunde overse det oq ilke ofre det nogen officiel Opmeerksoini bed· Men andre oa hejere Hensyn nma lede mig. Da De Forenede Staters Falk valgte min til Præsis deut, satte det mig i et Embede as den lmieste Bretdighed og pnalngde mig den Pligt at oprekholde denne Værdighed soavelsom niine under ordnedes Respekt for Embedet. Der lom jeg lod denne Begivenhed heu gcm npaaagtet saa vilde det virte hnjst nedbrydende paa Diseiplinen i den ndeoende Gren of Dienerinnen Ved Deres egen Optræden bar De gjort Dem umulig soin en nyti tig nnderordneti Regeringein on det bliver derfor min Pligt at paa lasgge Landbrunsministeren at fjers ne Dem fra Deres Stilling sont Forstinester.« Efter at Pinchot var bleven af stediget, giver Mr. Walter Wellmnn fm Washington folgende Oversigt over Ztillingem 1. Der er lnqen »Noosevelt con spimcy«, ingen »Dort From Ell-a Club.« 2. Dersom Pinchots Fjernelse be tvder en politisk Ophævelse, hvad mange mener den alt, saa vil fau dnn Qphævelse udelustende Wldes offentlig Opinion og lkle nogetKoms plot. s. Ved over-last at gsre stg til« »Motive« ved at tot-me Prcesidenten til at site heim Wage til Privat livet, lau han» kan bltve en fti po littlk Joattager og Wer-, hat Pjnchot html-let paa eget privat In lvar og tse i Samt-and ellet For ltaoelse mes andre of den forrtge Ptæstdents aneek 4. Posten alten Undtaqelie qtver velts Rennen Prwsidentens Hand ling deres ubetingede Bifald og be klagen at Mr. Pinchot har grebet til saadan Jninbordination for at opnaa sin Hensint 5. Der er mange- soin mener at JndenrigssMinifter Ballinger nn frivilligt burde refignere, afoenteni de Kongressens lindersøgelse, for at fri Prcesidenten nd af en stor Fors legenhed. " 6. Om dette ikke ster, san burde Prcesidenten (oa dets Tilraadelighed bar han under Overvejelse) over føre Mr. Ballinger til Handels- og ArbejdersDepartetnentet og gøre Mr. Nagel til Jndenrigsininister. 7. Og Prcesident Takt burde lcegs Ae Baand pan General-Postmester Hitchcocks Mastinbygningsislltivitet og ie til, at Forstbnreanet holdes nde af Politikernes Klot· Sainme Dag (Fredag) led Speak er Cannon et alvorliqt Redetlag i Reprcesentanthnset i en mindeoærdig Kanns med Jnsurgenterne 26 re pnblilnnske Jnsurgenter og 123 De mokrater fratog Speakeren Retten til at udncevne Hufets Neprwsentans ter paa den Fælleskomite, sont skal anders-ge Striden mellem Juden riasminister Ballinger og den asskes diaede Forstmester Pinchot. Stein merne stod 119 mod HG. Med dette tnappe Flertal beslnttede Hufet, at Medlemmerne as Faslleskomiteen skal vcelges. Hvorledes dette Valg skal format-, vil senere blioe bestemt. Speaker Cannon vil absolut intet saa at sige med Hensyn til anaet af Hnsets Medlemmer, nndtaaen for iaa vidt, som han og hans Organi sation kan kontrollere Valget. 26 Repnblikanere steinte med De mokmterne. De eneste af die-se Nepnblitniie1«e, iin ikte tidligere bar vieret regnet lilnndt Jnsnrgenterne, er Anies as Massachusetts on Fifh af New York. Begae et personlige Venner af Gif iord Pinchot· Denne Jnsnrgenternes Sejr i de res sørste Sninmenstød med Husets »Standpatters« bar givet dein Blod Paa Tand. sinngresmand Norris af Nebraska, sont var Feder til Planen om at bereve Spealeren Udncevnels sesinyndigheden, Viktor Mnrdoct af Kansas, og de andre Jnsnrgenter bar allerede begyndt at last- Pia ner sor yderligere Jndareli pin Fjendensz Omraade· Paa den anden Side er Cannonii terne til Trodö for det uventede Re derlaa fremdeleci udsfordrende og fastbestcmte pna at knufe deres Pla geaander, hvad det saa stal koste. Herefter bliver der Krig paa Knier mellein Jnsurgenter og Standpats ters i Nepmssentanternes Hins. Nesolntionen om lldnasvnelse af en Konnte til at nnderspge Vallinners Pinchott Striden blev bragt paa Ba ne under en speciel Regel, del-atte ret hele Dagen og omsider ensteini mia vedtaget Den besteinte, at der stal nedsættes en speciel Konnte paa tolv Medlemmer af hville seks stuls de ndnævnes as Senatets Prcesident og sels af Ousets Speater. Det blev straks paastaaet, at den ne Plan var et Udslag af Adminis strtioneng Forsjg paa at »rein-usw« Ballinger. Jnsurgenterne steinholdt, at de Mænd, som stulde udncevnes til Medlemmer at Komiteem allere de var kaaret ais Regeringen oa end og nævnt i Bladenr. Kanne-wand Norris soreslog saa jin Wus, som fratager Sowe ren Reiten til at udnævne Hulets Komitemedlemmet Ændringen blev pas det krafttgste stottet as Instit sentrrne oq Demokraterne medens ·«sMW«-Pcrtiet heftig be kMedI den Der W freiere em, at Senat-E «. - zW en W Iat faa Udnævnelfen af Komiteen lagt i Hænderne paa Viceprcesidens ten for Senatets Vedkotnntende og i Speakerens for Hufets Vedkoms wende; men de sidfte Efterretninger gaar nd paa, at »Standnattesrne« — Joe Cannon ibereqnet -— Vil lade Jnsumentcrne beholde denno Sejr — for Fredens Skyldl De ved jo not, at derjka et Hus (et Parti) bliver splidaatiat med sig selv, kan det ikke bestaa. Præsident Taftg Trustbudskab. Præfidentens bebudede Særbuds ikab til Kongresscn angmwndcTrusts blev oplcest i Repræscntanternes Hus i Fredags. Jenatet var alle-rede Torssdag ajourncret til Mandag, saa dct førft senere kunde blive oplceft der. Budstabct er et værdigt Dokus ment. Kongresnkand Martin fra Syd Dakota sisger om det: »Pra-fi dentens AntisTrnftiBudskab er et overordentligt ftærkt og mcerkværs diat Doknment. Knn en Lovkyndig Hunde have skreoet det. Det anerken der fuldtud ShermansAntiiTrusts Lovens Princip, som er fri Konkur mnce og Undertrykkelse af al Mono pol. Budskabet omfatter to særlige Hen sti·llinger: 1. Udnævnelse af en Ret, som baade stal styrke Jnterstatchvms missionens Arbejde og made Bod paa mulig Uretfærdicrhed, uden at man behøoer at ty til lanavarige og kostbare JnjnnctioniSager. L. Foderale Chartch for Korpo rationer i den Hensiat at bringe Sammensmeltnirmor af Kapital un der Regel-Eingang Kontrol ved en fims pel Process. Te skal modvirke de Pa ragraffer iZl)er1nan-Loven, sont for dømmer Kombinationen der ikke for skylder det. Blandedc Mcddelclfer. J Anledninq af Underfknddct i Poftdenortennsntot skrioer »Wenn-m of 7)icoio!11—:i«: »d)io;1erinqu1 vilde ri ntoljnvisz komme til at betnle 75 til W) Millionor Tollan oxn Aaret for Vefordring af den-J eqen Post. Og don offer Postdeoartennsntetii Bøqer innen sont helft Requian ooer denne omfungsrichs Post. Tot knn trygt siqu at der finde-J innen anden Re nernm i Werden lwiss Poftdopartes tnent ikke vijer quifterne ood Post lsefordringen for do nndreRmerings demrtotnenter. Det er en Stan dnle on en offentliq Stam, at nmn nor san skødesløstdrretning i Wash· inqton,« at innen Poftrekord vian lmad der oirkelig spenderes for at omfende Flonqresnmsnds Taler, Do knntenter fra Agerbruasdepnrtenten tot oq de Millioner of Biene-, som annnnr Regt-ringend Forrtst11i11;1'«. Vladet meinst-, at naar der blev be talt for Reneringens Post i fmnrne Forbold sont for al anden Post, san vilde Departementet vife Overjknd i Siedet for Underfkud Der trcens ges haardere til Reform i Poftdepari tementet end noget andet Steds. Af den afdøde Kann Leopold den Anden qiver »New York Sunr fol gende karukteriskifke Skildring. »En god Konge on en flet Ægtes mand og Judex-; for blødhjertet til at underfkrive en Dødsdom over en Forbryder, dog en hierteløs Eksi ploiter« over for de Jndfodte i Kon Igosftatem maafke Nutidens skarpefie Forretningömand, Ikont han var den mest udfvævende Fyrfte i Europa; en upstosdate Statsmand, en oplysp Befordrer of Jndustri og Handel, en Mike-oben sit Folks Pola-ten en Tyran i sit Hus, Ødeland, Spils let, Snyder, en Helt i Hundrede Skandaler, ihvilke Kvinder af sørs gelig Verømmelse figurerede,——«Kong Leopold den Anden, Velgiernes fKonge en Mund suld af Modsigels set afqiver maaste for KaraktersAna lytikeren det kuriøseste Studium i Historien J sin offentliae Kapaciiet «viste han Trcek af Storhed J sit .private Lin var han lastefiild, lige gyldig da l)nndsk, Alderen bevirkei de ingen Forandring i baut. Hans sidste Leoeaar, vel oppe over de tre Snese da ti, udmcerkedes ved nogle as hans viseste og mesi offentligsini dede Handlinger og ved i det mind ste en as hans skaniløseste Udflngter ii lskovens Rige«. i « - i General Daniel H. Rucker død, 098 Aar gancmel Den 6. ds. døde Ide Forenede Staters celdfte Officer General Daniel H. Rucker, i sit Hjelm iWashington, D. C» ncesten 98 Aar gammel. Han var født 1812, den 28. April. General Ruc-» ker begyndte sin Tjenefte i Heeren 1837, 25 Aar gammeL og han tjente der i 45 Aar; i 1882, da han var’ 70 Aar, sik han efter eaet Begær sin Afsked Han udmærkede sig ved Tapperhed i flere Krige —- først med Jndianerne, hvemshan ydmyge de, saa de kom til ham og lovede, at ,de oilde være gede. Siden del tog Jan i den mexikawske Krig og sidst i Borgerkrigen. J 1886 sik han Obersts Rang og i 1882, gik han asj med Brigadergenerals Rang. Skønt Nurker kæmpede mod Jndianernali giftede han sia sørste Gang med en· halvblodthcdianerkvinde, med hvem( ban havde tre Sønner og en Dattel-» Sønnerne døde i en ung Aslder. SeL nere var han gift med en hvid Kvins de, med hvern han havde flere Børn,: en Dritter var gift med General Phi lip Sheridan. Da Rncker var 96, kom en Assui ranresAgent til ham og vilde ndbei tale ham hans Livsassurance, for-; han var statistifk død. GeneraleiH forsikrede, at han var meaet levende,; men gik dog ind paa at tage imod AssfnmncedSnmmen Gen. Rucken blen aldrig saaret og var aldrig sya en Dag i den lange Tjenesietid ; Jorden rundt. yxeolcmrn i Moskow uar ved Zule-l tid i tiltagende, idet der atnucsldtchl hoch-d en Zur-J Tilfasldc dnglikL ( . Ved Uniuorfiustxst i Berlin bar ens miwfcsr erhoerwt sig den juridissu Doktor-grad . Prins Eilet Friedrich, det tyskcsi Mist-wars næftmldftc Søn, vil til! For-now sammm mcd sin Gemal indks fort-time en Neij til dcst hclligks Land. Albdul Hamid bar fornylig munt trt opsige sin Privatsekretæn Tonne lnwde nemlig blmtdet sig i en Strid iucltcm en af Ekssultanens Huftruer on on lsaarig Favoritinde. O Stort Underslccb. St. Peters borg, 22. December Jntendanten vcd det Nisowske Regiment, Løjtnant Grofchkin har besveget Regimentets Kasse for 250,000 Rubler. . Paris, 26. December. Det Kl. 171X2 i Gaar Morges hevfra til Wien afgaaede Jltog løb ved Chatzreu iud i et Godötog. 14 Personer dræbtes og 20 saaredes, demf de flefte hemde I 81000,000 til Scott-Fcerden. Lon don, 7. Jah. —- Løjtnant Scotks Sydpolwkspedition er nu fikret,· idet Regerinqen har lovet at skaffe « 55100,000 af de 8200,000, som Uds « gifterne beregnes at ville ndgøre. I Nihilisterne Hainborg, 26. De »cernber. En stcerkt beføqt nihiliftisk »Konng er i Dag bleven aabnet »ber. Dr. Max Nordau fra Paris tnlte otn NilJilisternes Stilling til den forandrede Situation i Tyrkiet. . Forkaftet Appel. Leipzig, 22. De cember. Ring-retten har i Dag for kaftet Appellen Ined Vegæring om Revision af Dommen over Mode handlerinden fra Berlin, fom den 28. Oktober af Edsvorneretten i Gn strow blev dømt til Døden for Mord paa Sangerinden Frida Varthold I Dei tredobbelte Mord. anern, 22· December. Forpagter Bisang, der droebte sin Hustrn og to Karle og derefter forsvandt, er i Eftermids daa fnndet dod i esn Ajleheholder tæt ved den nedbrændte Lade. Man hat endnn ikke fnndet noget fom helft der kan kafte Lys over« Ugerningen. I Brand i SIOttet ithhen. Athen, Grækenland, 7· Jan. ——.-Det konge lige Slot her blev delois ødelagt ved Jldebrand i Gaar Aftes. Kongen og den kongeliae Familie opholdt sig »i Sommerslottet i Tatoi. hvor de ’fra Prenrierministeren fik lindern-et ning om Branden. Kotigen og Prin serne kom ftraks hi»d. I Fra Mexico City nieldes under 8. ds» at Zelnya hat til fin Retfcerdigs gørelse af Dødsdonnnen over de to Amerikanere, Cannon on Groce, of fentligqjort Telegrammer, hvori dis se felv indrømmer del-es Skyld og Donnnens Netfærdighed men beder om Benaadning. —- Dersoni de of fentliggjorte Telegmnnner er unten tiske, san kan der ingen Tvivl nceres om Forfatternes Skyldinhed I Maler-en stial sine Malerier. Ma drid, 2·3. December. Politiet her har arrefteret en rnsfifk Knnstmaler, i hvis Volig fandtes en Mcengde Ma lerier og andre Kunstgenftande, der var stjaaiet paa Finnstiamliimer her oq i Udlandet, bl. a. det spansffe Bnriieportrwt af Von Dyck til en Vasrdi nf 100000 Mark. Elliordene i Schweiz. anern, 26. December Soni inisitcenkt for at have niyrdet Ægteparret Zisaig og de to starle er en Sildefisie1, der var i Befiddelse af en stor Sinn Penqe ltleven anholdt. Hnn har tilftanet· f Coots Venner i liøbenhavn Spe ciel Fiabelgram til »Chi. Rec. Hei-J sisøbenhamn s. Januar. — Prof. Torp, der som Rektor ved Universi tetet bærer Anfvaret for, at Dr. Fre derict A. Cook blev gjort til Æress doktor, ranunes soerlig af den Følels se nf Ydmygelse, sont genneintrænger Byen. Prof. Torp er i Ægypten paa en Ferisetur, men dct ser nd, fom han vil blive tvungen til at troekke sig tilbage fra sin Professor poft, saa snart han komnier tilbage. Hans Fakultetskolleger ved Univer sitetet er rasende. Een at dem har man hørt fige, at Professor Torp burde piskes for sin Aktivitet i Cooks Skandalen. Universitetets Autoriteter, der al lerede har forkaftet Cookö Paastande fom værdiløse og utrobærdige, har under Udarbejdelse en fupplementes rende Frmnftilking, hvorefter man verriet-, at Coois Doktorgrad vil bli ve stroget, og Universitetetö Indesse ment af Eook som Videnfkabsmand pg Forsker fuldftændig vil blive til bagckcldh Erei- Lauwisew M Mk » rigsminister, da Cook modtoges med saa stor Stads, har resigneret fra fin Post s»af politiske Grunde«. Skønt han var sitker paa Udnævnelse til en diplouiatisk Post ved første Lejlighed, saa mener man nu, at han hat ødes ragt si» ·pocitiske nacktes-e ved sin uheldige Forbindelse med Cook-Af færen. . Til Strikerne i Sverrig. — C. E. Tholin, som kom til Amerika i September for at famle Penge til Strikerne i Sverrig, er nu rejsthjem igen. Det er ikke muligt, sigsek han, « at sige, hvor mange Penge der er samlet i Amerika. Den sidste Kvits tering fra Sverrig kom den 23. Okt. og den vor for 107,00() Kr» omtrent 825,000. . Delegrauge drcebt. —— Leon Dela gmnge, den betendte franske Luft farer, satte Liivet til i Bordeaux i fidste Uge, idet han med sin Mai-ki ne faldt ned fra en Højde af 65 Fod og blev knust. Delegrange er den fjerde Luftfarer, som bar sat Livet til i Lebet af de sidstse femten Maa neder. Han var anset for en as Ver dens førfte Luftfarere. Den 30. Dec. flog han ved Juvisy alle Hurtighedss rekorder. I Cook forbereder en ny Ekspedis tion. —- Port Jervis, N..Y., 7· Jan. Dr. F. A. Cook opholdek sig i Trist land og er i Færd med at udruste en Ekspedition til de arktifke Egne. Dette kommer fra Theodore Cook, Forfkerens Bruder, som opholder sig her pqa et Besøg hos sine Benner. Broderen brkrwfter, at Mer Cook er samtnen med sin Mund og de er begge lykkelige under deres Forfvins den for Ossetitligheden Ekspeditios nensis Opqave skal være at søge efter nfgørende Beviser for, at Dr. Cook var paa Nordpolen den« 21. April 19()8. Jemlmnerne i Mancl)urict. —Det rusfiskc Udenriqsdepartrment bar fra De Forenede Staters dlkcgering modtnget csn Note, der foresluar som Løsning af Manchuri-Sspørgsiiiaalet, at de manchuristo Jernbaner con traliferes ved at sælges til Kina. De nødoendig Pcngc skal tilvcjebrins ges nf et interimtionalt Syndikat De Forenede Statcr indbyderdliuss land til at Amt mcd paa Platten. Ovrropsynct med Vanerne vil i saa Fald blive lsagt i Hamderne paa de antisi«, sum bliver anfvarlige for den financielle O1·dtiiiig, og disse vil da paach at Linierne blivcr benyttet ndelukkende paa en fort-etningsmæss sig Basis og ikke i politiske cller stra tcaiste Øjemed. . Sucdskred i Colorado. Undcrrets uing om Død ogØdelwxmvlser er ind løbet til Denver. Paa Grund a«f de ufnldftændiae Forbindelser med de bjcmsøate Egne, har man ikke fuld Kendskab til UlykkemesOnifmig eller Antal Streng Kuldc og ftore Sue skred har afbmdt Jernbanetmfikken. Temperaturen varicrer mellem Ze ro og 88 Grader under Zern. Oas dag blev Jack Barlett begravet as et Sneskred vcd Lake City. Og Tots dag indløb der til Durango Efterrets ninqer om et Skred, der bortfsejede et Logi- og Spisehus ved Tom Moo reiGruben og foraarsagede fleres DO. . I Husholderfkc Instrs En troende ældre Pise cller Enk- « »den ban, fra so tu 40 Aar Aste-, til at bestyre Hulet for en Ente-um med totmaa Bjrn 2 og s Aar gmuxt patz en Inm. splitt- sssius I J u