Danste i Amerika.
Rogle Bemerkuinget til 8. og 9.
Hcste af P. S. Bis.
11 Laut-its Rhod og Kjeld Jenfcn
Slagelfc.
1) Angaaende den første af disse
er at bis-merke at han er, siger Wi
berg i sin Prasstehistorie (lll, 5:3()),
fsdt i Helsingør on Zøn as Notw
ntand L. Cljrislunien Rle Faderen.
der nur im Julland er bekendt som
Oversætter as Filip Nikolai ,,Theoriir
vitæ asrternaW møbenli 1(3:32I. Fa
milie-nunin er led (:liod), livoraf
RbodinEsH knn er den latinijeredcs
Form Jlnnancnsde Zonnenszs incl
leInsie Raun, da man det viere Lar
sen eller Lauridien Da ban 1651
indskreves som Student ved when
hannszllniversitet — han havde gaaet
i Stole i Heliingør —- nævnes han
Laurentius Rhodius. (Se Bitt-It
Stnith: Købenbavns Universitets
Matrikel I, Side 232.) Paa famme
Maade næones ban, da han i 1680
blev Magister (se Sinith Il, 99).
2) Det er antagelig samtne Per
son, der i 1656 bliver udncevnt til
Skibes Præst »ad insulam Tobagen
sein in America,« fkønt hans Nain
der gives fom Lauritz Anderfen
Rhodins. (Kirkehistoriske Samlinger,
s. Nackte 5. Bind, Side 350.) —
Naar Pastor Anderer (3ide 375)
fige bekom: ,,.Dvi1ke tobaksdyrkende
Øer det var siges dog ikke« osv. —
saa beror dette paa en Misforstaaels
se, som endog har forledet ham til
den Antagelse, at Pastor Rhod mu
ligvis har været i Ny-Amsterdan1.
Betegnelfen siger med al stiskelig
Tydelighed, hvor han skulde ben.
Tabago eller Tobago er en Ø i Best
indien, nord for Trinidad, der op
dagedes af Columbus i 1198, og er
særlig bekendt for sine Figen,
Dranges, og Granatæbler. Om
dei derfor med Rette kan siges —
med Paftor Anderer — »den anden
hauste Præft i Amerika bliver da
Pastor Lauritz Anderan Rhodius«
——— ladet "jeg staa uafgjort: thi de
Kilder, jeg Lenden giver ikke Ret til
mete.
Z) Om Kjeld Jensen Slagelje.
har Paftor A. meddelt den kostelige
Kontrakt, som han i Knbenhavn d.
8. Juni 1665 gjorde med Erich Nel
fon Smed, fom ftod i Begreb med at
afsejle til St. Thomas med Kolonis
ster fra Danmark (Side 385).
Forud for denne Begivenhed ligs
ger en lang Historie, der beviser,
hvad en sagkyndig Mand har sagt
om de danfke Skibspræster, ,,at vi
altfor ofte (i dem) har Mennesker
for os, der havde fsrt et forfejlet
Liv, og fom ikke havde kunnet opnaa
nagen anden Stilling i Samfundet.
Felt- eller Skibspræft kunde enhver
Studioius blive, selv om alle andre
Lunde var tillukkede for ham« (H.
D. Lind: »Ehr. 4de og hans Mænd«
— Side 415). Jeg skal her give et
kort Omrids af Kjeld Jensen Ska
gelses Historie fsr 1665. — Kun
skal jeg bemcerke, at medens Pastor
Andersen angiver Aaret 1665, bar
en anden Kilde Aaret 1667. Det;
hedder nemlig: »Hi: Kjeld Jenfeni
Slagelfe til Vestindien af Hans
Kongl Magt. 7.· Juni 1667«
(Kirkehist. Samlinger, 3 Række, 5.
Bind, Side 350).
«) «Rbodefius« har jeg ikke
fundet fom hans Navn«noget Steds
fjr hos Ruder-im
—
—
, 1910.
Ist-»k
T
Iska
W
W — —
www-NOTICE
fu«-Ists- - Uns-H
Ist MIIIIM listig-es ex Ihm
fsc Its IAILI PAAUDIUCI
UIAID l-l IS
If GIIIT IM
Alle Kost-rass- Its-ot!
M
ATUMIII Ps«
- to ji«-. Hi Its-.
III
,
t) Kjeld Jener var født i Sta
gelse og gik i Latinskole i denne iin
Fedebn J !(;-l7 indskreves han soin
Student Ved siebeiihavnis llninersitet
under Navnet Christianus Jan
Slcixiloiiniiiw. J 1652 træffer vi
sijeld Jenien sum Huszlcerer hos Pa
ftor Luuritz Oluffen Agendorph i
Lnslev paa Falsten Her koin lmn
ind i en oidtleitig Zim, der nan
lmvde fnnet en daarlig Ende. Zagen
var den, at nmn i NeiresAlslev paa
Falster ikulde have en ny Priest, on
sijeld Jenseit liavde Lust til Einbedet,
tnen der Var to Fiandidnter paa Li
sten fei- bani, og den ene af disse
Hans Jtepbensen, iknlde liolde sin
Proveprwdiken for Meniglieden li.
Søndag efter Trinitatis 1(552. Kjeld
Jenseit lienvendte fig til-Prassten og
iik Tiliagn om at give Mode i Als
lev Kirke 11. Søndag e. Tr. da i
Tilfælde, at Hans Stephenien ikke
blev valgt, skulde Præsten bestennne
en Sendaig. da Kjeld Jenseit kunde
prædike forMenigheden. Tagen koni
Kjeld Jenien gav Møde i Alslev
Kirke, men da Degnen sang det fid
fte Vers af Solmem ,,Nu bede vi
den Helligaand«, sprang Kejld Jen
sen nd as sin Stol, gik op paa Pras
dikestolen forbi Haus« Stepben
sen, og boldt, hedder det »en imuk on
lang Prædiken«.
5) Da Kjeld Zeiss-. var ice-dia
stod Provften frem pan Kirtekiluet
og spurgte, hvem der baode iiinet
Jener Lov til at prcedike Kield
Jenfen svarede: »Tet haver J selv
gjort«. Hertil fvaredeProvitem »Det
lyver Du som ingen cerlig Karl, og
Du skal det Ord aldrig bevife«. Hen
vendt til Menigheden iaade Pr.: ,,J
godt Falk, ladet Eder itke iorame ai
denne næsviie og dunidriftige Kom
pans Driitighed, nien fort-ver iKirs
ken og giver Lyd igen; thi den Per
son, som er forordnet at prædike i
Dag, han ikal nu gaa op at prcvdis
ke«. Nu lsb Kjeld Jener nd of Kir
ken, men H. Stephenfen prædikede
og blev kaldet af Meniqbeden til
dens Præst.
Men dermed var Sagen itke endt
for Kjeld Jeniens Vedkommende
Der blev nedfat en Provfteret on
Vidner afhørt. —- Det vcerste for
Kjeld Jener var, at Deqnen i Ner
resAlslev, Jens Pedersen Castrup,
vidnede at Kjeld Jensen havde talt
med ham om at blive Præst i Als
lev og ttuet med, at han vilde trceni
ge sig op paaPrædikeftolen den Tan.
der ikulde holdes PrWepræditen, on
han fkulde vcere Mund for, at der
ikte blev nogenPræst valgt den Dag.
Og da Degnen advarede dam, at lian
vil-de komme ilde frei det, svarede
Meld: »Jo, jeg har for set san-dont
et Puds«. Kjeld Jenien ivarede cned
Udflugter, at han ikke havde hørt.»
hvad Provften havde sagt oiv. Dei
vil sige: da han var for Provfteret.
6) Fra Provsteretten gik Sagen
til Konsistoriet i Københavm hvor
Fyens Biikop, Laurids Jakobien
iHindsholm optraadte sotn Klager og
Jendte sin korte Fremftilling af Kjeld
iJensens Fækd med at fige: »hvor
med han da haver ladet fe, at han
maa væte af et nforskammet Gemyt,
iom ringe agter Guds Ære, rinqe
det hsje og hellige Sted, Præditeftos
len, ringe Menigbeden at forarge, og
ringe et lovligt Kald, fom ikke i
saa Maade skal ssges«. Vispen be
der derfoty at man »ved Retten til
bsrligen vilde lade ham straffe, an
dre til Eksempel og Afiky«.
Nu kneb det«for den gode Mel-d
Jensen. Han reddede sig imidlertid
ded, at han hat-de indstaevnet Prov
sten for Falsters Landsting, faa Sa
gen ikke nu kunde paakendes as Kon
sistoriet. Og daman sitt-langte Of hum,
at han fkulde overgive sin Attestation
og Dimissian til Konsistoriet, til Sa
gen var paakmdt, erklcerede han, at
del-kommende Papirer hat-de han
pantsat hob Provften i Jungshoved,
—- gcmste sikkert et Preikmratqunelil
Illigevec slap Konsin ham iste
ifpt han lob-De »M- noqen Prædikh
fiel it bestiae eller nagen Prodiken
It W fjr Sag-us Wiss Ub
M«· ,
Mc sendet man ist-, tun ved
paa St. Thomas i Vestindien, vcd
vi ikke.
Hatt forlod Danmark med den
fra Svenstekrigen bekendte Kaper
taptajn Crit Nielsen Smidt og ital
were naaet til St. Thomas. Ovarie
des han com lijem derfra, ved vi hel
ler ikken ncen i 1670 udgav han i
Købeiihavn en Bog: »God Hann, en
livsalig Vejviiek ved tvende fitre
Piloter: Ordet og Bøiinen for alle
Eøfarende til en aod Hann« (Kirkel).
Samt 4. Nackte lBind Side 555).
Titlen paa Bogen opgives noget for
skellis,1, Worm siger, at den udkoni i
1669. Men i København gjokdesljeld
Jensen nu et Bekendtskab, som skuls
de faa ftor Betydning for ham i
Fremtiden Herein skal folgende
1ueddeles. Maaske var Bekendtfkabet
allerede i Bestindien
8) Jørgen Jversen Dyppel var
født i Helsingør 25. Febr. 1638,
hvor hans Fader var Bogen Viftnok
i 1654 gik han med et Skib, som
11 Mond i Helsingør havde udrustet,
til Vesiindien, hvor han opholdt sig
til 1665, da hau kam tilbage til
Europa» Her udgav han i Købenliavn
i 1670 et lille Strift «Fire Spare
timers Frugter«. J denne Bog fand
tes et Æresdigt af sljeld Jenien
Slagelse. Da nu det dansksvestindiske
Kompagni dannedes i 1671, blev
Jst-gen Jverien valgt til Guversnør
lpaa St. Thomas, og Kjeld Jenien
’blev valgt til Koloniens Præft Med
Skibet »Fei-« forlod Jsrgen Jvers
sen og Kjeld Jener København 20.
Oktober 1671 for at gaa til Vestins
dien. Jmidlertid naaede Kjeld Jen
sen aldriig til Vestindien mere. Han
dsde paaAtlantekhavet den 25. April
1672. »Feig« naaede St. Thomas
26. Maj 1672 og tog Øen i Besids
delse i den danske Konges Navn
Gersonalhist Tidsskr. 2. NEM, 6.
Bind, Side 28.)
Pastor Anderer siger.· ,,Kjeld ds
de allerede før Ist. Juni (ca. 1672)«
(Side 385).
Dette, som i og fsor fig er sandt
not, er alligevel misvisende; thi da
Skibet, han var med, landede paa
St. Thomas den 26. Maj, stulde
man jo mene, at Kjeld Jener kam i
Land, medens Sandheden et, at han
fandt jin Grav i Atlanterhavet, alt
saa henved 20 Aar efter at hasn stjal
iig op paa Prædikestolen i Nskre
Alslev. —
For Reiten fandt ogsaa Jsrgen
HJversem den ftrste danske Guvernsr
Hpaa St· Thomas, fin Grad i At
llanterhavet, idet han blev kastet over
lbard af Besætningen i 1683 paa
Vejen til Bestindien Men at forfsls
ge denne istgelige Historie, der end
te med Ophavsmændenes Henrettels
se, Radbtcekning oft-. i siebenhan
vilde lYer fsre for langt.
Ill Magens og Vorbqsfe m. m.
1) Angaaende Magens, den of den
lutherfke Kirke baade i Vestindien og
her i Landet højt fortjente Mand,
bar jeg kun lidt at tilføje, hoad Pa
tor Andersen bar skrevist um hont.
Der-for kun et Par Bentærkninget.
At ban hat oversat Peter
Sakarias Naskovg »Den rene og
uforfalskede evangelifkeReligTons-Ar
tikler« paa Engelsf, fortwller allere
de Jens Worms i sit- FokfattcriLekfi
kon Ul, Side 110): »Er ovcrfat
paa Engqclsk by Joch. Melch. Mo
gens. New York i751, t:o.«
Dernæst skal jeg anføre, at Hv.
Fr. Kramp, fra hvis Hamid man
bar flere udmærkede Onlysninqer
angaaende de danfke Kolonier, paa
staar, at Magerisianiliens optindes
lige Navn er M o g e n f e n. fSe
Personalb. Tidsskrift Il, Z. Bind,
Side 131.)
Om denne Poe-stand er riqtig, tsr
jeg ikke have nogen Mening om.
2.) Da Magens Overfcettelse af
ncwnte Bog paaEngelsk er saa ftærkt
fremhævet, burde det maaske ogfaa
nævnes, at en Bog af den Mand, ef
ter hvem Staten Pennsylvania hat
sit Navn, et overfat paa Dankt rig
tig nok of en Nordmand. Men, fom
bekendt, var alle Notde denqang
Dunste, tilMinde betont deres Efters
kommere endnu toter det hauste
Spwg. Billiam Penn ex For
fatter ist« a. til en Traktat »Ihr
MS iom er en Foellaring af de for
Wes-ne scmane Lærdomme Den
ne Bog er Mut paa Dunst as
Christ-phr- MeideL M i sin Tid
fort-gis sig Im cræst i den dankte
Weniqhch i London· Dem kalbte sin
sod- Ipiifciidkompaa Dunst i Lon
kl
don 1707 »W. Penns- liden Nagel
til at aabnc Vejen.« (Se Jens
Worms Leksikon Il, 32). —- Meidel
forsøgte allerede før 1708 at skaffe
swækernes Leere Jndgang i sit Fre
drelansd Morge, ligefom Gert Sørens
sen før harrt. Heronr siger Pontoppis
dan i iine Annales (4, 59) »Armes
1687 vilde Gent Sørenfem og 1695
Christopher Meidel skaffe deres kvcei
kerske Principper Jndgang i Norge
oed at ndbrede en Del fra Engele
paa Dansk over-satte Bogen men udi
rettede intet andet dermed end at de
res Bøaer blev konfiskeret.« —
, J) Angaaende rnin fertige Lands
mand, Peter Vorbasse —- vi stam
mer fra samer Sogn i Ribe Amt —
giver Paftor Andersen den noget
meerkelige Oplysning (Side 406), at
han arbefdede i 15 Aar uden Beta
lir1g.« — Det vil vel sige, at han
arbejdede sont Medlem af den Me
niahed, han havde fluttet sig til, fom
san mange andre af sine Landsmænd
Det er mig itke bekendt, at Brsdres
meniabeden dengang betalte sine
Medlenuner scerffilt for deres Ar
bejde. De arbejdede som Menighed
og deIte med hverandre som saadan,
Fsde og cheder, Hus og Hieni, ondt
og godt, Peter Vorbasse itke merk
og ikke mindre end de andre Med
lemmen
4. Angaaende den reformerte
Prcest John P. Knox ,,A Historical
Account of St. Thomas, W. J.«
(N. York 1852), som Paftor An
derer nævner flere Gange og kal
der en udmærket Bog, Tal jeg kun
bemærke, at af denne Boq findes der
en korrigeret Overscettelse paa Danfk
i Bernhard v. Peterfem «En historifk
Beretnipg om de dansksvestinchc
Øer, St. Croix, St. Thomas og St.
Jose (K-benhavn 1855), 28t Sider
i 8vo (Knox Bog—271, S. ca. 800).
Peterfen siger i Fortalem ,,endelig
bar jeg været i Stand til at udfylde,
rette og sorbedre Flnox’s Bog i flere
Henseender". Og han tilfssjert ,,Vel
indrømcner jeg, at Værket endnu la
der meget tilbage at snske o. f. v.«
—- Han har altsaa ikke anset Knox’s
Bog for iaa sasrlig udmcerket. —
Da min Tid ikke tillader mig at
fortfætte, skal jeg afslutte disse«
spredte Bemwininger med det Lin-(
ske, at de, sotn striver Historie, vilde
veere en Smule forsigtig med deres
Paastande, Slutninger —- ogTillcegss
ord, hvilket hverken vilde skade dem
selv eller deres Arbeitse
Vlair, i Juleferien 1909.
Mit Spotgsmaal om igen.
Fsrst hiertelig Taf til Præsterne
A. M. Andetfen og J. Scott. Til
Anderfen vil jeg sige, at ved Bibel
tro for-staat jeg al Forkyndelse, sont
ikke fuldt Ud hat den Apostolifke
Troesbekendelse til Grundvold. Troen
hat saaledes været overantvordet de
Hellige famtidig nie-d Tauben Te
Inange Blaqu Vibeltro, foni fortwi
des, hat det ikke Troens Ord til
Grundvold Mange Firistne bar fau
ledees innen Brng for Herren-z Neb
fart til Dødsrigetz men vi kan ikte
nndvcere dette Led. tönn nedfo’r for
It skabe os et Paradis, book vi fnn
bvile i Fred til vor Opjtnndelies Ti
me. Andre tror ikke, at Herren on
ftod i detsiødlegeme han døde i, men
i et aundeligt Lege-nie Men vi elster
oq alædes ned Oaabet til Fiødets Op
ftandelfe og dets evige Liv. Herren
ded, hvor ban kan finde vort Stim.
Saa nsden det Troens Ord fuldt ud
Er Kirkefolket udiat for at spaltes i
knotige Samfund og fare vild i Bibe
len. Men hvorledes kan tkoende,
gudfrygtige og lærde Mænd fare
oild i Oversættese af Bibelens Ord
oin Nadverens Jndftiftelfe, dersom
det et rigtig klart og uonitvisteligt?
For os er Herrens st og Blod til
liqemed Bsn og Angek den stærceste
Modgift imod Syndens Magt i os
og Dsdens over os. Herren vilde
ikke, at vi ikulde leve paa det uvisie,
men have et bestemt Sted for NE
king til Livsophold, og hvor Alter
sang aftager i Menighedet og Sam
fund, der gaar Kriftenlivet i Stampe
og dsr langlomt hart. Men saa mit
Spsrgömaalz Er Bsnnenö og Bi
beleng Brug nok baade til Genfsdelse
of Leu-kraft? Mit Svat er: Nei
sn Forkyndelie om Bsnnens og Bi
belens Brug alene san fremtalde
Beselse oq Omvendelse til Gen
fsdelle; men det Miftenliv, iom ina
ledes talbes frem, bietet ljælden me
get Frugt. De danike Kirkefolk, fosm
blev paavikket as Mr. Moodst Pras
dikener og Strifter, blev ikke meget
for Arbejdet i den danike Kitte. Nag
le forlod os, sksnt vi nsdig vilde
undvcere dem. Og hvad fandt de
saa, som vi ilke har. Jeg kender en
Del af Moody’s Skriften Hvad Le
vekraft og Livsoplysuing angaar, da
taalcr de ingen Sammenligning med
den bedste thteratun vi hat fra det
grundtviqske og JndresMistfions Kir
keliv. Men er der Genfsdelse uden
Daaben2 Ja fikkert. Vor Hem- er
god imad alle, som paakalder ham af
Tranq og i Sandbed Men han vil
ikke, at vi skal leve dort Kriftenliv
i Anfasqtelse og TvivL fom paa det.
uvisse Derfor har han givet as
Dauben med Postens Ord at leuc
paa oa vide, bvor og uaar vi blev
genfødt. Ja, der er stor Forskel
paa at lene alone paa Bibelordet
uden Trer paa Pagtens Ord fra
Daabens Time. Mange, endogsaa
Prcefter, lever paa Bibclens Ord
alene, men det er hverken luthersl
eller apostolifk Kristenliu
Til min Ven Paftor Scott: Ja,
vi trænger til Missionærer, men mest
ud af Arbejdsfolkets Klasse iblandf
Arbejdsfolket. Og jeg trak, at vi·
faar dem, men ikke før al Tvanas·»
arbejde for Løn er afskaffeck. Den
Klasse er nu saaledes bunden i For
eningsvæsenet med Brødspørgsmaas
let, at Nester fra Evigheden vanskes
lig findet Ganklang. Kun Frigss
relfe kan hasve den Klasse. Hverken
Penge eller Bakmhjertighedsgerning
kan hæve dem. Det sker kun med
enkelte iblandt dem. Evangeliet fin
der bedre Genllang has frigjotte end
hos trælbundne Mennesker.
En kærlikx Hiler til Paftor Scott.
Et lykkeligt Nytaar for Dem med
Naadens Velsignelse i Deres Ger
ning· Det glæder os at lasse i
.,T»anskeren«, at Der-es Arbejde bre
rer Fragt til Velsianelse. Præstegeri
ning her i Landet krævek nok meaet
af Taalmodighed. Men ved at leere
og jve det bliver vi felv lyckelige
Peter Terkelsen.
En genncmfect ktistrlig
Opdtagelse.
Naar dette Spømsinaal meke
stasrkt end nagen Sinde optager mit
Sind og min Taufe saa er det af
den fintple Grund, at jeg selv har
Bern, fom jeg snart maa fende i
en eller anden Stole. J Almindeligi
hed blivek dette Spsrgsmaal jo me
get let afgjort derved, at man lim
pelthen sendet sine Bsrn til den nærs .
nieste ,,common school«. Men det ’
skærer mig i Hiertet at tænke paa, at
jeg ikke bar nagen bedke at sende
dem til, thi felv har jeg kendt noget
bedre. Selv gis jea fom Barn i
en grundtvigkoriskole, sont til Trods
for alle Mangler gav mig noget saa
rint og velsignet, som absolut ikke
san faas i vore religionslsse Sko
ler, og jeg hat selv prøvet at holde-.
Stole baade med on uden Religion
Da im er overbevist om, at den
Dag, vort Kirkesamfnnd begynder at»
optette Meniabedssikolen da beqytider!
det med det samme paa den Del afå
Dort Missionsarbejde, som vil been-«
de rigefte oa fksnneste Frnater. Men
vort Samfund forstaar cndnn ikke.
Sagens Starhed oa vckldige Vetndi
ningx thi hvis det gjokde det, vilde
det gennemfsre Sagen.«Altid heter
man den Paastand: »Vi magter det
ilke«: men den Paastand er ikke fand
i anden For-stand end den af mig
ovenanfsrte Grund: Man for
ftaar ilke Sagens Betyds
ning.
Det er natur-lind at vort Mis- «
sionsarbejde herum-e maatte begynde «
med Prædiken for de voksne Det er
ogfaa naturligt, at denne Prædiken
maatte antage en vcekkende Karaks -
ter, thi det var ikke Hedninger, man
henvcndte sig til, men det var dsbte, «
slsvede Aristne. Men en Ting er
at beaynde ret, da en anden er det «
at blive staaende ved Begandelfen
i 30 a 40 Aar. Paa Hedninges
matten gar man ikke det: der oprets
ter man Skala-, iaa fnart man kan. I
Vi gsr det famme blandt Jndianer
ne i Oklahoma. Men medens vi- og
det med Rette, holder kristne Skoler
for Hedningebsknene, faa lender vi,
og det i hsi Grad med Urette, vore
eqne kristne Bsrn til hedenske Stolen
Hvor infonlekventl —- Men hvad
regnet du da Sindagslkolh » Lar
Fkit send-s
.- Psihe med
sc est-satt Prospekt postkokt
sk- Ce standhaft-te Lande ox Ame
rika samt Jule- os Nytagkskoth o
vot des-site
Lamme- os Notekingiluleadek
for 1910 med Aha-ask og Not-miss
dos for hver DaglAsket, samt sum
stxeadigt Atlu over tls Foressodo sti
Isk og clea øvri c Ver-dem Alt til-site
til en Ushalkspr s as Ase sendet kkik
III III-Ilse- · der luden 30 Dass sen
det- osfoc kot- et M de folgende Blaue
tot et ak
lll. Familie-Journa!
ackkommer bver Most-ed l stott ts·
sldtgt Form-r o- lnckeholrlek steier
o-; mindres-Wanken Neunter-m s.
Most-Iler- cods Ists lot III-soc H sat.
Ase-sont osv. ons.
"Ucie og Hjemme"
lllustkiket Fssllloblsch
ndkommer hver Manne-l oc tndeholder
gyuige ng nnderhultlemie FWlllss
fes-, III-er o Msts sscle heil-te Put
stteke samt elektndc Aufl-let as Il
mea lateressc for Hut og Hjem.
sIcANoinssIc
FARMER - JOURNAL
Er site tos- Fskasom ils-· es Wes-.
llfl Mk hvet Msanekh Its sales-. M
später Istokt Form-t
pok sum sei-ite- sats « aus se Au
umt . o Prospekt Post-on os
vor s est-te Lamm-Insecten
XVIII.
For soc stu- mlitla Hundes-vor
slsk Iei- shss os for-l Vol-ils lot DIE-.
sen t. den« Itoksktede Tilbsd o ind
seacfsastest Vanilla-h cis von plus
If Lan-mel- sleadetes et hexksvdseh
Provemsmre at onna-tote Blase
sende- fklt ps- Foklsaseaclr. bei-d
ku- semscs I Muse Order eller Fri
mskker. Tit cui « os Europ- be
ten-es 12c were km- hvekt III-C Bu
bsek der sendet oo 10 Nov-e os- Adres
Iek ps- LSUkismcnd sur et esslss
set-e emt eket Vsls Its I s Läg-Hoden
v -
c« UASUVISII Fuss CO
I
MM s· 4 St» Atome-kolb- III-.
llur llomos
llur chiltlren
is the tjlle Of Inn-w book fressh sr im
the proz-s »k l«»«mk:n.nc Pljnusns
txO llorsrsp l)c-(-(-r.sh. In lk is a
delivakml in MM behin- tlsis sumlty
and ists-dem lmdy m »n- schnell
..l«’re(lly" m slrmdetk Norm-»v. .·u(l
trimslnusd liy Psek stromws.
This ltsclnress trent the vasllp im
portant subject Immer thomnnhly ;
mal well mulssr lll generisl nearly ok
wlilrli wo sltnll mum- llle following :
Many-, from-.- uwwi elf-ei Dom-!
»m- cko se net-« q litt-» now-s
»o- cko se syst-«- oms all-»se- f»
»so fee- of See-, «- check-euch
»- s«k«»l»eu. »- moml For-pp
«- öuqky of « you yet-»F »e
'l’l«el1anslntlon is Mantel-lex the
Ille lucltl and pure-. Tlm present
edition m n llanclsomo volumo in
clotll ital gold. 232 page-s 12 mu. Al
togetlnsk it is n vuy ilostrnblp val·
p ums-, st. Um mode-it pkicce of 75 cours.
I Unle- through
E wiss Ma. knot- sonst-.
! Zum Nmne
L
Dagsskolc og Fcrieskole for? vil no
gen spørgr. — siære Ven, ieg fkal
sige dig med et Ord, hde jcn regnet
disse for: Nødl jælp.
Jeg forkafter 1 ke Nødhjasfucnx thi
den er under alle Omstændigheder
bedre end ingen Hjasln Men den er
tilline vom-L vi hurtigst Innligt hur
de se til at ontbyttcs mcd den dcdft
nuiligc Hinw, ikke blot den, der er
hede i Øjoblikkct, Inen den, der er
bodst ifølqe fin Jdc on Natur« Der
er Folf iblnndt os, ,«-in ynder at kal
de sig sclv ,,lcvende FlsristnM on at
ndpege visfc andre Kirkeiainfnnd iom
»dl1de«. Ja, Livet er unasgteljg en
Zjetlig Ting, og uden det er ui ingen
-
king som stristne Men Liv er »ding
zet more end en Paasland og Stint;
Eivct er Kraft og en lldfoldclse af
Kme Tænk paa Finalunds Vers:
Den Mond er ikke ftort bmendt,
Zorn pralcr mcd sin Hierin-· — — ’
Det er jo kun den skruntpne Nod,
Der rasler med fin Fiel-tue
Overfsr dette paa kristeligt Liv, og
Iverlad flig Naslen til Sekterne Dei
Er deres Kost-liest fom de afte man
ride for at eksistere: men vi burde
"om Led as Neformationskirken for
"taa noget bedro. Ellers vil det gaa
’aaledes, at mens vi raslet, vil de
Zamfund, vi kalder dsde, udfolde
Den Kraft og vokse den Vceth vl
nanglen Sandelig, feg stiller llke
It tale nedsættende eller Ietfindiqt
)m Kærlighed til Liveh thi det var
it feelde sin egen Dsdsdom Men«
eg jnlker ved Gudg Naade at tale
rorftandigt demn. Jeg vil ikke under
senDe eller ivcekke det Liv, lom rjrer
lq blandt os, og lom tron alle
Nangler hat staunt sttnne og dec