LET--. J
«Yankkeren".
et halvugeutlig Ryhedss ok, Oplyss
ningsblad for det daan Falk
i Amerika,
adqlvet al
DAleH LITTIL PPBL HOUSBL
slair. Rebr.
,Dansteten·« udgaak hvet Tinng og Ftedag
Pris pr. Aatgauzp
De Ihren-be Staser sl ·50. Udlandet AMICI
Blut-et betales i Forstud.
schwan Betaling, Adresfefomndring vgl
nahst angaaenbe Bladet adtessereN
DAleH LUTIL PUBL. HOU8k1.
.Btaik, Nebr.
.
« Behalt-n A.M. Aal-erleu
Ille Biber-g til «Danskerm«s Jndholb:
Iqunblivgek, Konelpondancet og Ansste
ck aktiver-Im bedes adkesfeteu
A. M. Aal-usw« Blau-, Liebk.
Evteketl at Halt Poslotflccs as second
ehs- matten
Advonlslng Rates made known upon
sppllcstiom
J Tilsælde al Uregelmæssighedn ved
Mfagsllen liebes man kluge nl del stedlige
svstvciak Skulde bei ikke hjælpe, bedes
sum heuvende sig til .,Danlleren«s
mtor.
Rsat Leier-ne dem-endet sig til Folk, der
Meter-Blavet,emen m at tpbe has dem
essrm at lau cplygning vm det avettetede,
W De alnd omtale, at De lau Rost-title
Ieutet l dem Blu. Der vil viere til gen
sslq Nym.
If -
Paftor M. N. Andreaer i Wov
paca har taget imod det til ham uds
stedte Kalb fra Vor Frelsers Me
nighed i Oaklansd, Calif. Menighes
denen i Waupaca hat kaldet Paftor
J. P. Naarup, Hutchinson, Minn»
og hak- har souxeä ja til Ka«ldet.
Et Pe: :,« ovre Venner hat for
Uylig FTINEF III »Sø1«:-s.««sscdxt!cl« ;
nu Imver en anden om »Menigheds
Leb-C Begge Dele gaat ja ad p::,
at It fast »»ce Bpkn give: ec. k::
stelig Undewisning og Opdragexsr.
Nu gceldet det faa om at prakti
s ere, felv om det bliver tun ,,N-d
hjæspen«, og at naa stem til det
full-komme- hvor man kan naa
frem derttL
ON .· —
l-—I·s«
HEFT-?
He
Om Sondagsstolen
—
111.S-ndagsfkolebsrn.
Jeg vil her dele Bsknene i to
SlagH) Menighedens egne Bern.
Dewed forstaar jeg Bern, hvis
Forældre staat i Menigheden, og
fom derfor bsr regnes fom Spndags
stolens fsrste Stab.
Selv om vore Menighedek er lidt
btogede paa mange Steder, faa er
det dog en afgjort Sag, at de bedfte
af vore danske Folk staat i vore Me
nigheder, og selv om Kriftendommen
er lidt nol i mange af vore Hieni
faa et der dog mere Kristendom i
MenighedssHjemmene end i andres
Hiern, som er udenfor —- og derfor
hat Bernene fra faadanne Hjem me
re Forstaaelfe af Kristendommens al
mindelige Sandheder, og naar man
faa i de fleste Menighedet hat —
dels LerdagZ-, dels een eller flere
Maoneders Feries eller Sommerskole,
faa kan man med saadanne Bsrn
naa længere og gcka dybere, end
hvor disse Forudsætninger ikke ha
ves. Der er has saadanne Børn mere
Dannelfe og iom Folge deraf mere
Lydighed og Erbsdighed baade for
Mrken og den Getning, som eves
i Kirkem — Og mens vi fordrer
of SIndagsfcoleAkbejdernr. at de
stal viere punktlige, lau ventek vi
da oglaa med Rette of Menighes
den- egne Vern, at de Ist-der til Ti
den —- lcrer deree Leiste
er de mest lydige og i det
bete foreqm de andre med et qodt
stempel, las den Mission, sont
k— —- - -.
sendet del-es Vorn til vore Zøndaasks
skoler og i manqe Heilseender kan
siges at Vkrre af note eqne er jo
ikle, fom det burde vasre lmad
Grund man end siden har til at staa,
som man ger. Men der er jo oglaa
andre, som med velberaad Hu har
ftillet sig udenfor, og dog beiiytter
de fig af Meniglieden og densJ Sen
dagsskole Der er blandt dem en hel
Del, som er døbt, men ogsaa nogle
udøbte, og foin Regel bar disse kun
lidt eller slet ingen Kendskab til den
Religion, som vi bar i voke Son
dagsskoler, og i de vcerste Forliolde
staat de uvillige over for alt aandes
ligt.
Mens vi altsaa kan iige, at paa
den Maade er mange af vore Wenig
hedsiSøndagsskoler en broget For
samling, sont ingenlunde aør Arbei
det let for dem, som skal have med
den at gere, saa maa det faa meget
desmere haevdes, at der maa være
Orden, Klasferne maa holdes i Or
iden, og enhver Lærer Inaa holde
»Ord-en blandt Bernene i fin Klasse
Et Guds Ord maa lceres ordentligt,
Sandagöfkolekort og PræmiesBsger
maa uddseles med Orden. BIrnene
maa mærke, at det er for dem, at
Guds Ord bliver læst af Forstans
deren, at de maa være med til at
jlynge — folde Hcendekne, mens der
Hbedes og i det hele lære at fotstaa,
sat naar Menigheden aabner sit var
me og lyse Kittelokale, og naar
Mænd vg Kvinder ofrer Tid oa
!Krcefter, laa maa de som almendani
’nede Mennesker opfsre iig lige saa
;okdentligt og regelmæssigt som i en
lhvet anden Stole — og de maa
forstaa, at den ulgnnede og oftende
Ssndagsskolelærer og iLasrerinde
slet ikke er mindre end den aiminoe
lige Skolearbejder, sum de mødes
med de andre Dage.
Saa meget mener jeg, der maa
forlanges If alle Bsrn I Sendaass
skolen, selv on: de saa koinmer fra
;Hjem, der er helt fremmed for Kir
lk::: Qg fek Qsistendommen Men det
er heller ikke svært, hvor Menighes
kdens egne Børn gaar i Spidfev —
og det bsr de at gere, og jaa meaeu
Mandstugt bar der vcekel
Saa lpørges der: Hvordan skal
Lvi saa tale til denne Forsamliiig?
Esset maa jo saa tænkes paa Forftans
jderens Tale til dem alle. Men først
vil vi fe paa Sagen i jin Altwinde
lighed
Skal vi made Bei-neue, som om
de var Gusds Bern? Tet vilde da
være galt for del-es Vedkommende,
fom ikke er døbtel Og det vilde da
vift væte bedft, at alle udsbte Børn
holdtes i en Klasse for sia selv, on
at alle store, unge Mennesken foni
manglede Konfirmatison eller maaske
Daab med, havde en Lærer som leer
;lisg undervsste dem om den Mangel
s— og det maatte da være Opgavcsn
’netop at vise dem, at de, om de nil
vcere Guds Bern, maa fslge denVei,
lom ved Sendagsfkolens Arbejdc
ligger aaben for dem.
Ja, men der er ja mange af d:·
dsbte, baade Bsrn og unge, iotn rr
borte fra Herren, og fom af manqe
forlkellige Grunde aldrig hat san
noget Gavn af den Daab, de dsbtes
med. Ja, men hvem kan bedre end
en Mand eller Kvisnde som ved iin
Opoftelse og kcerlige Mang med
But-neue i længere Tid, hat vundet
jBIrnenes Fortrolighed — tale fuldt
nd til dem om dercs Stilling, og
bvem vil de bedre tra og forstaa end
inetap detes Sindagsskolelæret ellet
»Aera-indes
; Men taget vi laa Forstandetens
»Tale — faa tret jeg, at han bsr
holde Fig langt borte fta det, man
Iitnn Regel taldet Quid-adel
iles-Priediken.
E Sn soc-standest maa i sin Tale for
:ndltttte, at han hat for lig en Flot
ilinn stal »blive ved Mittag ligelom
de i Daaben ete indpodede i ham«.
Dem-d W its faa ist-, at det
W stal udladss i Sind-cos
lkolsy Ielv m det bit sage Form
If it M Ord, der Man vel
!
zwmodatmhortfkasaders
IWltmmdotdliveM ft«
Mxthiwevsmhartomsork
Mlsal.atdeethorte.
Naseweischen-letva
decwioktfkasudekdeio
UMWMJM We
susp»issm.sisogede veiop
disme
—:I
lhele taget. Vi soo tryggere, vi sank
dybete, vort Valg oat mete asgjort
og selvbevidst.
Al Lceggensanipaa Vcekkelse iSois-.
Ydagsskolen synes sot mig noget unn
turlig, og i en Menigheds Sendasgsxss
skole maa det tent evangeliske vasre
det rette.
Med Heusyn til Valg af Sange-,
vil seg gerne forst sige: Jeg trot,
den Dag et kommen for os, da oi
burde saa en SondagsskoleSangs
bog med et langt starre Udvalg af
Bornesange end dem, vi findet i
,,Sanaeren«. Det var io heller ikke
Opgaven, da vi samlede»Sangeren«,
og den er eftet min Mening paa de
sleste Stedet btugt saa meget, saa
der behsves en Ast-set Men vi hat
den, og der bot lcegges alvorlig
Væat paa at vælge de mest barnliae
Sange: thi det et io Opgaven at
saa Bøtnene til at synge med, og
vi, som vælger, maa se at vælge sot
Bømene og ikke sor os selv. Bor
nene er heller ikke saa bange for
Gentagelset, isast af Sange, det kan
jo hicelpe lidt paa det manglende
ved »Sangeten«. Men Bornene kan
ikke med Lyst synge de dybe Sange
om Sand og Naade, som de ingen
Etsating hat as. Det kan endda væs
re galt nok med Sange-in thi nn
kommet vi til det Iidste, jeg vil skris
ve om
IV. Sproget.
Som Danske og som et dansk Kit
keiolk bot vi selvfølaelig holde paa
vokt Sptog; thi Sproget er vel det
dybeste, vi hat, folkelig talt. Er
Sptoget tabt, saa hat vi vel den
Patadoks om »den engelsktalende
Dansket, som ikke forstod eller kunde
tzle Das-is OF lnm dem. der holder
paa T:::s5 I Title og Hsem holder
ui ogsaa paa Dansk i vore Fels-dass
skoler.
JUJ i--7 -«J-- dyt :-«mondolvno
«.- es Us- »V, —
alle Begne, men oä weder so Kravet
baade her og det, at vi fkuldc gaa
over i det engelsie Sptog, og hvor
J:::rni:r«,»ionen ikke bliver ved, bli
--.c : tat-et starre oz stem- eitetisixsu.-.
non iora d: tsnge wkser op, og de
gamle der.
Nan, — men bortset fta dst Tab,
ionc et Meisneske lider, der taber et
Spross, og bottfet sta det Tab, der
er ved at overgaa til Engelsk, saa
maa vi her mætke os, at Engellk et·
heller ikke vote Berns Hjettesptog
Saa vil seg her nævne noget, lom
jeg har set i slete K·itket, som, sor
di jeg so er lidt as en Kritiker.
vil stille under Glasiet.
Jeg hat set engelske Klasser i en
Zondagsskole sidde soran de andres
Klassen Der begyndes med en Sang«
— men de kan jo ikke fange Danlkl«
Der bedes paa Dansk, Teksten læsep
paa Dansk, synges attet, og i denne·
lange Tid siddet de sot alle andres,
Øsne og leger, gaber eller sster en
lille fotnsjelig Samtale pao Engelsl
Det er da naturligt, at flete as de
andre Inskeu Sad jeg bare blandt
dem, det var da mete morfomt Reis
sad de dog bag i Kitken, var der da
noget as det soratgelige dorte. .
Det eneste lhkkelige, seg har set;
ved denSlags Klassen er da ogsaa,i
at de dar gerne eftet en kort Tids·
kummetlig Tilvcerelse as Mangel!
paa levende Medlemmer; og sams
Ovetgckngsled kan de nceppe lnsugesl
ret længe, og Religionen i denSlagZ
Klasser et da som Regel lidt tynd I
Det hat da været Tilsreldet alle Veh
ne, hvcr jeg hat mjdt dem.
En anden Side ved Sagen et, at
vi hat vist iblandt os kun saare saa
as andre, sont taki undewise Neu
Slags Klassetz og vore unge, selv
am de fta Sptoaeti Side var dygs
tig dektil, saa mangler saa godt
som alle de, seg ten-det, den Religionss
kundskab, som dog er nodvendig, for
at en saadan Klasse stal kunne sites
vsrem til noget. Og ek det fvært nu i«
mange Menigheder at saa ttoende og
dygtige Leere-streiten saa vll det«
.sand«elig M blive dedu, om vi tom
ten Iaadan Stilling, atallevote
Studagsskolosilrdejdere stulde here
Mike i End-M
Ren ital vi· bott, og hvor det er
et Livsktan at aaa over i det En
aelskq saa maa di have Loh-ler- laa
at vi lau have Engelsk isem vq4
Das-Ist i en andeu, saa der san hol
des en Wunde Miit-aus Sin
daasskole paa beaae Spros. sont
Wurdmaavifaaoasaa gaa
were- Btmsaa have Musikantan
kWM Da Inw- III M«
J
Music FOR THE ciiOiR AND ciiUchl
ANTUIDU soolc so. t.
Aithough this Anthetn Booit has been oft the preis but- two
years. it has hakt the sreatost saio ot most any Antbetn Boolt
on record
Tlilc Music is written and selected especially for the volun
teer und chorus ohoir. No other Anthem ilook in America
contains such n variety ok Anthems. You will recognizts tbe
following wrltersz Hall. Dankt-· Miit-s, content-, i«»w(ien. VVitly.
Loch-. sinnst-IX GolsriaL Gelb-si. sit-» satt-» not n one-man hook. but
ot grollt vorkle So necessary to u sup(-pssitil Anthom ist«-im
Tal-J cthclcNTs nrks so varie(i. that u (-hoir may lind An
thoms for most any orcnsian and trircumstancox u del-gilt tu
linken-I Isingtsrs ansi nuciionco nliico·
kumfz .» Tillsi 007611 AND Aisisshlkhsch ot this spie-mild book is
uns-Ansiqu The htsuvy » honrsl -«cn-ers, simngiy ri--inlor(-(-d
hy lusthikretto striI-s. Kiyo it tiurnl)iiity. nnii the- hurn theilt-kn
Hcoinsinsiy ours. present-i a uniquo unsi himdsomcs Willkomm-tu
The book is rtsguiur octavo til-tu Thousaan nro hssinkk Aoisi
ovesrytshisrty givinxs the srmlitsst Satisfaktion This most thut-Ir
ins lett-er ok rssriprnmomlntion unti ispnrwmihn ur« stsni us
(l.s1ily. This book is being used by ishoirs in the« ists-ge Hin-s
ami in tu rnml oixorlcts um«-. and wo Unmut recoknmkno it
too highle igelow is one otbumireds oilettets.)
Null-Zimle Cistnksnnksn i«hilmiels)hio. i«il.
» UNUhsnnsn:-—-i«lo-iiso Huni me for nsci by my choir ok Con
ts«n.sry M. i-). Uhu-« l-. list tin-i Sprin (;:lr(ls-n. »m- hunclrul tiwj
··-I-is-4 «l" AWut-« lktilili til«’ ANTZIICUSU l-’«r my Inn-poss. this is
the lusst Anth «In ils-ol( un this nurixs t. YOU- lrulk.« Its-um
(;c-u. is. C. Thomas (i’hiio.. Pa.).
Tkilc CoIT of each Antlltsm, nt tlm rotts qnotcsci below-, is bui
a trilie over Ho out-h. Notar-ish- i--«-’.xs. only 85.00 ncsr du«-n
tat-ist psy more-J skskui lisr thi- imoks .--i uniso- Money ris
kunticsii it not sutistmslory uns-r thrms In-oi(s' triai. Otto Booih
prepaio. soc. tscstul tor returns-bu- sunxzslc copyJ
ANTHEM BOOK No. 2
The tfemondous supross ot ANTIIDDI liotilc No. l, and tho
constant demand ot its usier for anniher Anthom Zool-, resulteel
in the-. puisiitsntion of AITIUICU II00lc Its. 2.
Will-: Music is of misciluni grade tor the onlinary choir, ami
is of Armut variety oc sentirnssni. ils woii as nuthorsbip. It is
sitnihir in overy way to AITIiIOII htitlic N0. I. hut euch An
thNn in ssntirssiy (iii’i(«rs-nt. just thust-. hocher. thut hat-s- beromss
grcsnt favoritsss throughout thi- (-s-untry· «;ys-r)« spimstion is a
deiight to rc-nsim«. and ihn ls(« sum- hy nny oriiinnry (-hoir. but
nttii in qilgniilosth imnrsskxivo unii xxsorrihinfni. This houk is used
liy somp of the lsisst tsisoirs ln ihcs UniIHi still-»s. anci is recorns
mencied isy this losmilnsx cshoir itsxulssrg engrywhssru
Tsiic ctiklstlt is a nssw dispariuro in von-r tnnkinlkx cailcsd
»Die i«rin(-ksss." u Minile cost-r. houriL of womierkul (iur:1hility.
it is strongiy resinlort«e(l. print-sc nnd link-d in handsome gilt
icttkring. s
wol nack- cosmlw
Wiss-i lithlc CIONTAlNC ov(-r 50 solpsstions by tho- hssst Arn-Eri- "» PMLADCLPMANFMWEHM
can and But-»wenn writter, Hur-h ns iinll. Ambrostz Miit-s. Abt· » ,
suiiivism NicoluL .lu(i.—·on. soily. Conc()no. etc-. ists-; q. book ot
briiiiant sind been-titu! nurnl-(-I«s.
I)0 is0«l’ Alls-NO money for a rhoir Journni nnil sponxi your
— time anci nutissncsss rishrilrsing s one-sann khoin Irrt-Oklan voll-sc
tion. This book is « (-oll(-(siion ot the liest- Anthuns written by
most --s;1)(sri(-n(-(-(l Anihssrn writisrs
Tislc ctlsT of each Anthksm is nhout I,H·-c:. all lusautltuliy
bound in book fortn. Your choir will sing tin-in rsskmntcxily.
Only 85.00 this (l«7.»n. not presst-Mk til-c singly. isrisjsuuh two usil
semi a return-die mqu Irrt-paid on exnminiitionl Orsiisr tim
UIIIIHIC book on our riss-«mmon(hition. Money kotuncieci il not Sutisiipcl
Thwehmev « atter threo suntla)«s' trial.
le cLASsic ANTHEMS No. l
muss-samt ; Missdolc is a collection of the Frost cinssics in Anilmm
-·»«--- T- · « History. sung m·c«rywi««rp. The writksrss uns such Ins-n us sollt
...—-.-—-— von. Abt. (;nui. stxiinssh il:lli. (’»stu. Bornio-. Miit-Cz «t-’.. He.
Tit-s alltslc csontnins 19 Antwan In all« printed on high
grnclp paper-. bonncl with high grade heuvy Histor. nljnkslo
covksrsswry our-hie nnci nttru(sliv(-.
Mut-Muts Tislcslc AITIIIIDIS ort- sung lvy the Livius-si- and hcst
; »n.tvclksu«iwsus-MCO singen onei Ike kenn-need so tbst Iny choik any rentie- tisetn. «
« J " Tisle stltllc is oktan siztk. nnoi is spuan unkrz wier ksii
: other slmilar coiikssstion ot dassle in America. it is n nssw
.!i(-nurturs- in Antl.·-m iloolc mai-ing· v
Only »so per sog-Is- m« j«q«-.(2. Dr III-— -:.s-i«. .".«:7· qurxntzt-.-.
Post-las- on one «-«,-;s·, st- ritt-h scknil tus- m surnsxlple s.c.s«»i(:
copy unri isxamims it. Spnil your order for your ein-ir
0("kAVO ASCII-Dis
rlot-wo Anthems tor all occasionek snocmi Anllissms «o:« (,bristmns. Engl-Ir. ·tr-.. »ic
Sssnci ior roturnable nnmnies Inrl um«-ins- !ts.»n. it To: pur-si«;«.,(-o. you snny r· turn then
Wo give you a discount ot 2579 from resulsr runzlikrisor. Order of us Land kuns- money.
DANISH LUTH PUBL. ttOUsiL Blau-. New-.
J.
.j
Al
maa vi have nagen engelsk Gudstjes
neftc;u)1 um«-ruf «:::: : L« :"«
oa faa dem oin ind. at de ikte for
staat Dansk og saa lade dem gaa
uden Gudstseneste er ja dog det sam
me som at vise dem bort fra Kirken,
og det skulde vi nu itte gere. Men
jeg hat set slere Steder, at man hat
haft en lille Flot, som blev tonsirs
meret paa Engelsk og saa lsnnede de
Præsten og den Kitte, sam ofrede
baade Tid og Kræster paa dem, paa
folgende Monde: De git til en en
gelsk Kirke og blev dens Agent —
kam til de andre unge og drog dem
med sig dort. Ja, lwar langt er jo
ikke nemt at sige; men jeg kender
mange Forældre, som med blsdende
Hier-te man sige: Mit Born er tabt
for mig, sor mit Hjem og for min
Kiefe, og jeg frygter, at det er
tabt ogsaa sor Gud, selv om det er
tabt i den saakaldte Kristelighed
Saa maa jeg slutte med at sige:
Vi er danske, og vi vil vedblive at
vasre danste. Det er vore Brødresz
Ordsprog i Slesvig, og det er da
ogsaa vort bekovre, selv om vi ikke
er mange.
Vi kan godt, og vi bar godt as at
være godt hjemme i to, ja, am saa
er i slere Sprog, og de unge Men
nester, sotn er for dovne eller sor
ligegyldige til at leere mere end eet
Sprag, btr ille stilles frem som de
bedste, heller ikte i vore Menigheder.
Broderlig Hilsen sra eders,
N. Kirkegaard
Dunste i Amerika
Rogle Bemerkuiuget til s. og 9.
Ortst- us P. S. Zig.
Lige ssr Jul udkom 8. og 9. Hass
te af ,,Danskesi Amerika« —- og der
med asslutteö strsie Del as dette
smutke Verk, som feg hermed tillas
der mig at henlede Leserneg Op
mcerksomhed paa. Det sortjener visi
not en sttrre Udbredelle, end det hid·
til har kunnet rose sig af. Da jeg
ser bar haft saa meget med dette
Bærk at gere, slal jeg ikke udtale
mig nærmere om det, men tun nd
tale det Inst-, at ret mange as mine
Landsmænd vil bestille det has Ud-«
giveren E. Rasmussen Publ. Co.
720—Q4 4. St. South, Minneapos
lis, Minn» og selv gsre sig bekendt
med dets Jndhold
J det sidste udkomne Hæste sin
des Post-Dr R. Andetsens Meddelels
se: »Danske i Jttdvattdringen til
Nest J) :. Hi actore choer Viel
smfhns sm- spm Os! : ZJII ZJY Z·L .J.,:: «
Enhver, der interesserer sig sor vort
Folks Historie i Amerika, vil væ
re Past· R. A. taknemlig sor det sto
re Arbejde, det har leitet ham at
samle det Materiale, som disse Med
delelser er bygget paa. Enhver, der
kender lidt til saadant Arbejde, san
se, hvilken Maje det har kostet. Og
itke mindst jeg er ham taknemmelig
sor de Tilsøjelser vg Nettelser as mit
Arbejde, sont sindes i hans Medde
lelser. Jeg vilde kun Inske, at han
kunde have beugt endnu meget mere
i den Retningj da jeg er langt sra
at betragte mit Arbejde sor udtsms
mende. Naar jea i det sslgende In
ster at sremkomme med nogle Be
tnærkninger til Pastor R. Ander
iens Meddelelser, saa har det særlia
sin Grund i, at en Del beklagelsess
værdige Fejl har indsneget sig deri,
om det er Trhks eller StrivesejL san
jeg ilke vide. For ikke at kede Lee
serne, er jeg nødt til at meddele en
Del om de as A. nævnte Personer.
Slægten Bronck·
1. Stamsaderen til denne Slcegt
her i Landet er Jenas Vronck, sont
kom til New Amsterdam i Juli 1639
samtnen med sin Ven Jochiem Pie
tersenKtiyter og lebte Land der, hvor
nu Boroux as Bronx, en Del as
Storstaden New York, findes, idet
denne Bydel saavelsom Floden hat
Navtt ester ham. Her byggede han
sit smukte Stenhus «Emaus«, og her
døde han, allerede i 1643, vistnok
dræbt as Indiana-ne Gennem hans
Sen, Peter Jouassen Brauch er
Slcegten sorplantet tithttiden. Med
delelserne herom er saare interng
sante. i
2. J Danmark har der i ældte
Tid været slere Priester as Navnetj
Brunet. Disse anstreg as Pastor A·J
(Side 364). Deres Navnes sprivesl
Brunet, Brynch, Bruneker. — »
«Pastor Hans Brunkel, 1775 ——;
(?) Brandley« (Side 864) skuldej
veere 1575 —· Desttden durde liess
merkes at hatt var Præst alleka
i 1575, da hatt tlltalte5, set-di hatt
ved Nadverett havde uddelt Bitten
ssr Brsdet Brtndleh, hvot hatt var
Præst, ligger i Staane —
Der siges Me, at nagen as de
nævnte Priester var gist eller havde
Bern. Dei kan dersor ikke bevises,j
at Jenas anek stumm-de sta tw
acn as den-» Heller ikke er der no
;»« sue-fis for at VIII «g Im-: :ct
» l«:::: « «.· —
8. »Jonas Bronct var fta Reben
l)avn« —- siger Pastok A. (S ide 365).
Der gives i:.n dlektid intet Bevis for
denne Paastand. Jeg er meft tilbijes
lig til at cntage, at han var fra Dit
matsten eller Sydilesvig — danik
Holsten, iom man sagde i gamle
Dage ——- og jeg ital ftraks give mine
Grunde herfor. Min farste Grund
et den, at hans Familienavn füttert
var Brunech, eller Bruenech,et Nam,
der fra det 17. Aarhundtede finde
baade i Tyfllansd, Danmark og Nor
ge (fe Personahift. Tit-Meist Q
Rækle, 6. Bind, Side 299). J Dan
matk, hvor det findes endnu, er For
men Brsnniche. — J Aaret 1614
var der i Tenning i Ditmarsken en
Præst ved Navn Hekmann Brennus
der for Navnets Skyld godt tunde
være en kedelig Broder til Jenas
Vronel Ue PontoppidanAnnales Ill
Side 680).
Min anden Grund for denne An
tagelse er, at Sproget i Ditmarfben
og Holland er omtrent det samme; at
Broncls varme Ven Knyter ellek
Fleyser, var fta Ditmarftem ligesom
de fleste af de BegenBronclefteklod
fig, var tysle, samt at de Folk, som
kom med ham til Amerika, var fra
Hollten og Ditmariken. Forbinde
sen melletn denne Del as Danmark
og Holland var i de Dage meget livi
liq. Det ene med det andet fyneg
klart at vite, at Bronck var fra Dit
mariken, tysl fsdt, men danst Unders
faat
4. At Bronck var Student og vel
hjemme i Teologi. Jura og Medicin
lom Anderfon siger (Side 365), san
maafke være. Men at hans eftets
ladte Begers Titler tan dette for
Juraens og Medicinens Bedkommeno
de i hvert Fald, ikke bevtses. Satt
interessant Iom det gamle Aktftylle
»Jnventory of the personal property
of the Widow Bronck of Einmis« et
Iom Anderfon ans-m bSide 367),
ligelaa kedelig er den Mkwgde Fell,
som her har indlneget sig og de Ul
tsjelier, fern finde-, hvem de taa end
stammer fra. Jeg can tlke udrede
alt, men en Del kanjeg rette, holl
tet her ital fort-ges
ö. Blandt Brencks efterladte Vi
ger mevnes »Er-laws Institutes fo
lto«-—. Her stal naturligvts stas
,,Ealvini Jnftttutes«—, Johan Tal
·vlns hckendte Doqmattk at 1686.
t