»ansheren". -
et halvugeutlig Nyhedss og Oplyss
ningsblad for detdanst Fell «
i Amerika,
its-wes at
« DAleH LUTH. PIIBL HOU8B,
Matt, Nebr.
·Dcnsteken«« ndgaat hvet Tirsdag og Frebag
Ptid pr. Aar-gang.
De For-siehe Stank 81.50. lecindet U.00
Vladet betales i Fotstud
Bestilling, Betaling, Adresfefomndking og
endet angaaende Bladet adkegtekesr
DAXISH L("l’ll. PUBL. HOLSE,
Bleir. Rebr.
-
siehstka A. M. Anderer.
Ille Bidkag til »Dansteren«g Jndhold:
Ifhaudlingek« Rottespondancer og Amtles
If enhver Akt, bedes abresseteh
A. M. Andetlen, Maik, Nebr
Enteted at Blyir Poiswtficp as hemmt
Clas- wartet-.
Advent-sing Rates made known upon
« Ipplleatiotk
J Tilfælde as Ukegelmæssigdeder ved
sehst-gelten liebes man kluge til der siedlige
sostvemh Stall-e bei lkte hiælpe, bedes
Inn heuvende sig til ,,Tanskeren«s
Kontos-.
Nsat Læfmn henvendet sig til Fell, der
MereriBladn,-nten m at ksbe bot dem
Ilerm at san cplysning om dei avmetedq
W De alttd omtale, at De faa Amt-titsc
Itutet i dette Blut-. Det vil veke til gen
IUs Nym.
Atter denne Gang mangler vi
Spalterum, saa slere Jndsendelser
maa vente til næste Nummer.
Juledigtet og Billedet paa For
siden er et Brudstykke af ,,Fortællin
gen om Jesu Fødseh fremstillet iOrd
og Billeder for den tyske Kristenhed«»
af W. og H. Steinhaufen, bearbejdets
paa Dansk as Micael Agerskov.
»Norden« er udlommen med et
pcent, rigt illustreret Julenummer.
Bl. a. forekommer der »En Julehils
sen fra det gamle Land« as Past. Vil
helm Gregersen, — ,,Julenat« af
Thoman N. Visholnc, — Den for
lorne Seins Hjetnkomst (Billede).
«Danskeren« snsker at bringe saa
mange Nyheder særlig sra vort Sam
fund som muligt. Der-for anmoder
vi vore Præster og Korrespondenter
over alt i Samfundet orn at meddele
os, hvad som helft der forefalder as
Interesse paa de forskellsige Steder.
»The Lutheran« beretter om en
luthersk Menighed, som paa eget An
svar vilde beholde en afsat Prcest,
" idet den beraubte sig paa sin Selvi
stændighed. Menighedens Handling
bestod Prjven for Loven, men ikke
oversvr Samfundetö Samvittighed.
Menigheden svækkedes og svandt ind
til ingenting.
»Den ftrste lutherske Kitte« i
Pittsburg, Pa» hat udlovet en sirrs
lig Belsnning ellerPaaskennelse til et
hvert Barn, sont leerer en »standar«d«
Salme udenad til hver af Kirsc
aarets Festen deri indbefattet ikke
alene Jul, Paaske og Pinse, men til
lige Helligtrekongetsdag, Fasten og
Trinitatis Ssndag En sksn Bestrces
belse.
»SantaClaus« regnes blandt
»Ametikcmismerne«, men man paa
staar elletö, at hauste-unter fta
Holland. Det kunde endda nogen
lunde gaa an med Santa Cletus
som en god Birnevem naat han ikke
indtoq en altsor stor Blut-L Men smn
det er, — fortrænges den bedste
Birnevem Jesus, og dermed Julend
! r i stne Bewdning nd as Bar
nets Bevkdsthed. Der-for protestes
rerviimdSantaClausellecidet
mindste inwd, at han sorttængeri
hom- hvis Fedlelsfest Julen et
Den japanfte Kommission er nu
reift tilbaqe til Japan. Den hat set
es leert M anM Wanst
Div, me W og Resourser. Bd
Mmmwsisnvmwvusw
its is M Frass-di do i
8300,000 til Pension for gamle Prws
ster. Een Mund har nylig givet
350000 til dette Fond. Dei er Sam
fundets Maal at faa dette Fund rejst
til smaooo i 1913.
,,Danske i Amerika-C ndaivet as
C. klinsniuizsfen Publ. Co» Min
neapoli5. Minn» 8. og U. Hefte
er udkommet iet Dobbelthefte, og
I1. Bin as det hetydeiige Vwkk er
jdermed afsluttet. Tet faas stirrkt
sog electant indbundet i han Moral
ko for 85.00.
Vi haaber senere at san Tid til
at getmemse og ncerinere omtale
Pauker Foreløbigt nøjes vi med
at anbesale det til vore Lcriere som
det enestaaende historiske Beet-L det
er.
Det ltele Værk vil omfatte 18 a 19
Hefter a 50 Cis. Dei kan endnu
sikres til den» nedfatte Pris s? ved
Jndbetaling as sl for sørste Bin
1(9 Hefter) og Restbeløbet, 83, in
den 1.Maj 1910.
mastig Yuu
Med denne Hilsen vil «Danfte
Tren« made iine Læfere denne Gang.
fGlcedelig Jul ønfker vi alle vore Las
ssere ud over det store Land, hvor J
bot og bygger — i By eller paa
Land, i Borg eller Horte.
s Det er ikle blot en køn Stil saas
ledes at snske glcedelig Jul. Der er
Grund derfor. Det er en Virkelsigs
hed, der har skabt Skikleii
Og denne Virtelighed, denne Be-;
givenhed, er rig nok til at flabe Glas-;
de i det uendelige, og uden den erl
der i Grunden ingen fand og varig
Gmel-e ’
»Jeg forkynder eder en ftor Glie
de«, siger Engelen til Hyderne paa
Bethlehems Mark, og saa lægger han
til : »Ehe: er i Dag en Frelser sødt.«
Og Hyrderne blev Stadt-. As Glas
de gik de til Bethlehem, og der sandt
de stadsæstet, hvad Englen havde
sagt til dem, og da de gik tilbage,
jublede det i dem af Gliede, saa de
lovede og prifede Eud
Og siden er Tusinder, ja Millio
ner as Mennesker bleven glade over
det Julebudsiab, sont Guds Engel
bragte til Hykderne
Det er underligt, hvor Modfasts
ningerne msdes —- saa tidt og ofte.
men ogsaa ved Krybben i Bethlehen1.
Der var nu Hymerne Te var im
tige, simple Mennester. Og link-im
var Josef og Marie. —— Og san-Stal
den og Krybben
Men saa kom Bissmændene ira
Østen ——- som Sagnet har givet Kon
genavn — med deres rige Gaver.
En underlig Modsætning til de an
dre og til Omfiændigbederne
Kejser Augustus i Rom havde
travlt med sit state Ritze Folket ital
de helles-, saa han kunde læke sin
Styrke at kende.
Men Kotigernes Kotige, som tro
nede langt oven over hom, han hav
de ogsaa travlt, og han havde sit ZZje
paa mere end Romerkigen
Han vidste, at det ikke var en
Hersker som Keiseren i Rom, Ver
.den lrængte til — nei, det var en
I r e l s e r.
Og en saadan sendte han, idet han
lod sin egen Sen blive Menneikej
Og Augustus, som regnede paa, hvor
mange Tjenere han hande, han maa
tiene Herren
Hans Besaling om Folketællingen
givet Anledning til, at Josef og Ma
kie reiser til Bethlehem, hvor Jesus
efter Spaadommen stulde fidei.
Herr-des maa ogsaa paa en Maa
de tjene Jesusbarnet —- ved at vise
Bismtendene Bei til Bethlehem.
Neu hverken han eller Augustus
»si! Del i den store Gliede Here-des
i»forscerdedeg og al Jerusalem med
hum-«
Ogsaa disse Modscetningerchei
de da While insbe- her.
sen bade Bruder-ne og sit-men
dem fra Ausland — Reue-samm
tee for das-de lav og M —- imr Del
i OW. ,
W Johannes ibid-rede sit-en
Derpaa berok dest soc-, om vort
Ønste om glædelig Jul ital blive til
Birkelighed eller ikke —- paa at ken
de Jesus fom Fräsen
Man set det, at det kniber for
mange med at blive glade i Juletis
»den. Der findes paa saa meget for
Hat skabe Glæde.
. Nogle spgcr at glæde sig ved Svir
»og Lyftjghed —- det duer flet ikte
Andre Ved Mad og Drikke — det er
for lidt. Atter andre ved at uddele
Gaver til Venner —- dette er i oa
for fig fkønt, men ogfaa for lidt.
Endelig ssal nævnes dem, der over
Barmlsjertinbed i Juli-n —- det er
prisværdigt, men endnu for lidt ti!
at skabe »den ftore Glæde«, den
virkelige Juleglcede.
Og det er den, vi Mike-r vore Laz
sere. Den oprinder tun af den Kil
de, iom Englen peger paa: »Eder
er i Dag en Frelser f-dt.«
Naar vi nted Forstaaelse kan imme:
»Jesus er Navnet magelsst,
Baaret af Herren med Ære,
Dei-i al Naaden er udsft,
Som kan i Sandheden være.
Frelset for alt, hvad frelses kan
Vor og Alverdcns Frelfermano,
Det er vor Jesus, den Kkiftus«,
faa faar vi Juleglæden, den ftore
!Olæde, sont Englen forkyndte.
f --sp
Hut kllet Immeng
Vel bekcndt er det engelfke Mund
held: »Wl)at«5 in a name?« (hvad
bar et Navn at sige). Et Navn kan
sigc saare meget Og de to Novum
Jul og Christmaö
(Kristmeå—se, altsaa diriftsTjenesteJ
hørcr til dem, man mcd Fordel kcm
Give Am pas-.
Hvig stemlig Julien ikke blsver
andet for os, end den Var for dem,
der fkabte dette Naka og den Fest
det because-de scm er vi Væsentlm
Oedningct Til Trods for de kmjr
Tankor oq Ist-groben Vi Krsftne bnrs
de jorbinde mcd Navnet Jul, er oa
blsver det et Faktum, at der endnu
hastier sna meaet ved as det lJedenske
i vor Forcsftilktnq om denne Fest·
Tlsi bvem kcm vel tænke ssq Ju
lcncs Gürdr uden i Sammenhæna
med fsn Mnd og Dritte, Juletrær,
Pynt og Glimmek og —- Gover!
Men alle disse Tsng hat nu netop
paaviseliat des-es Nod og Opkomst i
det pureste Hedenskab. Da Kirken
farst oprettede sin Kristsnesse, gik
det til pack gansfe anden Maade.
Te gamle Nordboere fejrede en
Vintersollwervsfest omkring ved den
LI. Tec. Tonne Fest var et Led s.
deres System af Sols og Naturtils
bedelse. Solen var jo (ganske na
turligt) for dem alt Livs Opholder.
Naar den da atter begyndte at gste
Tom-ne 1ængere, da fyldtes disse Na-«
turens Bjrn med Tat og Beundring.
Og Glæden gav sig Udslog i Fest og
Feststemnina. J det gamle Eddas
Digt koldes Solen »fagrahvel«
ffagre -·djul), og fra dette oldnordis
ske hvel fAng. Sax. hveol) bar det
islandske biol, det engelske wkseel og
vort H j ul cfterhaanden udviflet fig.
Derfra bar vi da vor »Juk« main.
Eng. Yule, fom endnu benyttes as
ældre Joch nemksg i Northumber
land, Durham og York).
J vore grsntsmykte Miste-L vore
Juletrær, vore Festmaaltider o. s. v
kan vi da spore hine vore gamle For
fædres Skik, naar de ved lsgnendo
Ting og paa lsgnende Man-de vilde
udtrykke deres Tanker om og Tillid
til, at Solen atter vilde formaa at
jfrembtinge Gksnt og Frugter, atter
»Ab- Mark og Træer med Gaver til
Ysine Bsm
Og noqet nær paa lignende Maa
de gis til det hos de Ivrige Falke
tfcerty nemlig has Germanetne og Ro
mernr. De sidstes »Saturnalia«
faldt ind ved femme Sid.
At nu Leidens Frelser vitkelig stal
vers fjdt ved den Tib, vi fein-r hanc
Fidielsfeft ans-s for meget Myl
somt, for-di den falder Use midt i def
heilige Lands RIGHT hoor ingen
Met- kem apholde fis paa Nar
km msd dem Hiord sppsd Rattidr.l
Der er heller sitt ins-n Devise-r for,
at vor We strittig er Jefu M
set-das M schnell-, der sm
wi harte vide sag and og alsidsg Ve
M Im beste Punkt ipm nagen, an
tun-, at Jesus blev fidtom SepH
mum. Jmidlertid gut selbe po
sss is VIII-vertan fraellertil««»
M M MW Gm, der
DICH- i M sm, at be W
fejrede Herrens Fsdselsdag, menes at
falde nndek stejfer Commodus Re
gering (omkr. 186). Under Kejfer
Divlletian (281—305) ftete det, at»
da hcm holdt Hof i Nikomedia, fores
bragte man hom, at de Kkiftne var
iamlet i Byen for at højtideligholde
Jesu Fødselsdag. Han befalede da at
stirnge Kirkedørene, lod scette Jld paa
Bygningem og alle de indesluttede led
en tvalfuld Tød Men der fynes it
te at have været nagen Overenss
ftemmelfe med Hensyn til Degen —
eller Manne-dem thi nogle Steder fejs
rede man Tagen i Januar-, andre
Eteder i April, atter andre i Maj.
Eiter lnaad jeg kan finde, er Augu
stinus den førsteh der ndtrykkeligt out
tnlet, at den 25. Dec. helligholdtes
som Kristi Fødselsdag. —
Men det er den katolske Kistes op
findsomme Hoveder, vi kan tatte for
saa mangt og meget i Forbindelse
med Julefesten; Inange af de gamle
hedensle Stille bibeboldtes, men nu
skulde de jo have en ny Betydning,
et nyt Jndhold ved at sættes i For
bindelie med vor Frelsergs Fsdsel og
ved at iblandes den mægtige, pran
gend- Liturgi. Kot-sange, Dramaer
med Optrin af Herrens Liv (fom dog
omfider ndartede til Narrefester og
JuledanseDkikleri og Kortspil o.s.v.).
Saaledes optoaes ogsaa det pyntede
Ttæ med Lys og Gover, men nu var
det jo et Kristtrce Saaledes endvis
dere med de færegne Maalkider og
Retter fra Hedenskabet, derfra hat vi
vo: Stifter-lage Æblefkiver, Voller
o.f.v. — vg det er, som sagt, overori
denlig vaskeligt at foreftille sig Ju
len tom Fest, usden netop med alt
dette Tilbehør, der desværre for det
overvejende Flertals Vedkommende
vift danner Festens egentlige Kcernesj
punlt (som naar den fattige Das-»
mand hjemme lebte sin »Jnlebrcende-i
vin« —- ,en lkck da osfe ved, te de’(«
ce Jul. fagde ban aerne). Derfor me-(
net jea at kunne Hat-, at det Engelfte
er mere oprigtig end vort Wobei-si
maaL thi det lustiger ligeftem ,,Merry
Christmas!« —- Jc1, hvorfor ikkel
»Warst-m Juli« for «alle dem
der hælder til Hedenfkabet
Men laid oö ihukomme, kristne Lee
ferl at vo r Fest fremfor alt maa
være alvorligsglædeltg, ftilleshsjtidsi
fuld —- en Mist-ijätt X.
Dann Collegr.
Opue pao Ballens Top laa i gam
le Tage »Dann« fom en enlig Kcempe
med en eneste ,,Udflytterqaard,«
lwori en Ekspresmond var ftationeret:
men »Dami« hat siden disle længsft
forsvundnks Dage udvidet fine Lader
og gjort dem ftørre, saa Kæmpen er
bleven endnu mere voksen og har
faaet flere Selvejere i dens umiddel
bare Nærhed
»Dami« but-de jo ogiaa volle-, da
den Fæstning, som den er for Sam
fundet, nødvendigvis maa holde
Skridt med Udviklingcn·
J samme Grad som »Dann« vol
ser baade iirdadtil og udatil, i tilsvas
rende Fokhold, drifter undertegnede
sig til at tro, vil Jamfundet volle·
Og liaeiom nu »Dann« im Ne
braska let formaar at laste Blitket ind
iJowa, med samme Lethed sender
den Tanler mod Nord og Syd, Øfti
og Vest med Tal til alle dem, dekf
fendtc dcres Born til Stole-n og der
ved hjalp til ,,fuldt Hus«.
Atter i Aar har Stolen maattet ty
til Naboerne for at give Num til
Eleverne, og det kan da tun glæde
Samfundsvenner at bsre dekom, faa
vel som det lau glæde Lærerne og
ftyrke dem iArbcfdet
Foruden den lriftelige Studenters
fotenings Ftedagsmjder, som sistert
hat oæret til Velsignelfe for .mange
og vedblivende vil vcere det, laa hat
en Krebs as Studentet arrangetet
Sindag Estermiddagsmsdet, for at
disse, som ikle hat Beten-die i Aven
ikke skal gaa og kede fig. Program
met ved disse Msder ei! gjort lau
afvekllende og tiltalende lom nmligt,
og det fyldte Kapel vidner godt om
Interessen derfor og den gode Ide
Sols-lang as baade windelige og
Mkise Stwdentm Kot-sang of m
blendet M samt lom af en
Rand-wartet Plane-, Biolins og
Guitarsplh cplæsning og Iorte Ta
ler udgtr Undetholdningem men alt
dette er kun muligt ved den Bil
llghed, lom de udsvende hat vlst lud
tkl Dato
M11.Dec.menDag,somdeu
Iamle Mtck M Stolen imt Ul
glemme, andre kan jo have det paa
lignende Vis. Der var en sagdan
Aktinitet fra den tidlige Morgenstund
af, fordi det var blevet besluttet, at
»Moti« ikulde overraikes; thi det var
iivet ud, at vor gamleJanitor paa den
i Tag holdt jin Fødielsdag. En Kreds
iaf Studenter sainlede fig iaa i et
Vcerelie lige over for Mel-lex og saa
blev Zalmen »J Liten stiger Solenl
op« afsnngen, hvorefter man danke-;
de paa Mørks Der. Oele FlockenI
blen derefter indladt, og man gratu
lekede Merk. Og fra en ipl·interny
Bibel nied Guldsnit lceste saa Stud.
teol. Flnudfen den 23. Davids Sal-"
nie oa holdt Ben, hvoreftek Bibelen
overgaves til Mørk iom en Erindring.
iMen den kvindeliae Afdeling paa
Stolen nnnde ogiaa trenkt at glæde
liain. oa Billi. Becks »Ein lille Stat
fiite« var den Præient, fom Kvins
derne band-s tcrnkt at alæde Mart
nied: og hans Anfigt var da ogiaa
lntter Solslin den udslagne Dag. ;
De sidite 14 Dage før Jul et il
Scerdeleszhed Forberedelfens Tib, vg»
Poftbndene kan meerle det paa det
Hirn-e Antal af Breve, iom affendes.’
HTankerne er sendt paa Flugt til alle»
JHjemlansdets leere for at bringe Hilsi
sen og Vnd paa ielve Hsjtidsaftenenp
men adskillige af Studenterne er saa"
ltkkkelige at de lan rejse biem til den
lijenilige Ame, og Julen er jo for·
os Dunste Samlingens Did. det meet-»
let den bede, foin ilke Jnleaften lans
vix-re iammen med dem, ljan helft vil(
glædes med. Satnværet med ligefteds
te formilder det dog betydeligt, ag!
Skalen ask sit yderste for at glæde
dens Elever. Paa ielve Juleaften
ftaar det ieftlig pynstede Jnletrcei
Feitialen oplyft af de mange·Lys,
Julesalmernes Afsyngelsie og enJules
tale ned en af Lærerne og andet —
alt liicelper til at bringe Feststem
ninaen freni og gør det faa hyggei
ligt·fom mnliat
Ogsaa til Studentekne lyder det
Juli-altem
»Vor »Evigheds Fader,«
«Zredsfyrste« vi kalde
Dig, kære Guds Sønl
Hvis du os forlader,
Vi inuble og ialde
Og miste vor LIn.«
Dekfor bedes der laa:
»Men maa i din Kkybbe vi finde vort
Skjul,
Din Aand kan as vugge
Med Smil og med Sukke
Til glcedelig Jul.«
Og med Øniket om en glædelig
Jul ilutter for denne Gang Je n s.
----.0-.--—
Krcdsmødet vkd Culbcttson,
Montana.
J Dagene fra 18. til 26. Nov.
oflyoldt N. Dak. Flrkds sit Volk-gere
de Møde i den danite Menighed i
Tone Valley ved Culbertson, Mont.
— « dct forstr danfke Flrcdsnmde i Sta
ten Montana.
Tilstedeværende stennucbcsrettigedc
Mehle-muten Præsterne: J. Gertsen,
Justinian-; J. J. Kildsig, Trinitatis
Midnight-d vcsd llcnmare: E.A.Hjorts
vanq, Bukvbells; L. H. KøllerDanes
ville og undertcgnede smntMissionær
Dier.
Delegater: L. C. Rytter, Resultate;
Her-man Hausen, Betbania Menighed’
ved sienmare; Lars Peter-few Harty
Hausen, Trinjtatis Menighed; Mar
tin Peterskir, Flaxtonx Jens Matten,
Norma; Anton Olsen, Daneville;
Haus Anderer, Fertile; Thomas
l Jensen, Sidney, og Jakob Olsem Da
Hus Valley, samt Krediens Kasierer
»M. J· Moos, Norma.
, Fotudeu ovennævnte var der gan
skc stimme tilrejsende, særlig fraDanei
ville og Sidney i alt ca. 40.
Paa Grund of Past. P. M. Peter
iens Bortrejse var Kredsen uden For
mand. Basis-Gatten valgtes. Kred
lens Kasseret M. J. Moos genvalgs
M
Kredsmisiionen og Bkorson Divi
skole var de vigtigste Emner for For
.handling. Aug-wende Skalen blev det
paalagt Direktionen at fuldfsre den
paabegyndte Jndsamlinq til Dæknlng
af Stolens Geld. Past. Kildlig, fom
alttd bar vist sitz at være god til at
lamle Pense, blev as Direktionen
valgt til at udftre dette M, og
han begyndte stral- paa Urhede msd
et gebt Resultat ca. Q400 under MI
det Wien Muttede at betale Mis
slonær Dier for 4 Maunedett. Ur
bejbe i Mssimens UND faq me
get tom Tiden tillader. Med et sodt
ElevantaL et Tilstudjra Samfutldek
paa 8200 og Kredssiciik leitud as
8200 til Mr. Dixens Lan tot oi ven
te, at Stolen for dette Aars Vedtomo
mende vil klare sig godt Lao det oære
en Opmnntring til St faa neie Gcels
den betalt —- og san ingen Gæld
mere. Menighederne i Williains Co«
betjent af Past. Kjøller, underftssttes
for dette Aar-s Vedkonnncndc med
8120.
Menigheden i Dane Ballen hvok
Most boldtes, betjeneis Js nndertegs
nede nnsd Gudstjeneste eis- Rang om
Mannian Vaade Illiispsstsdcn og
dens- Prrest sitt-setz at Bei-ne Bestje
ninn er alt ander end nistraskteliq og
er eniae ant, at man bor assitmsnae sig
sor at san dojiddende Ptasst Taa me
get desto mere som der synes at anb
ne sig nye Arbejdsmarter Pest og
Nord paa. vGredsmødet opmnntrede
Menigheden sitttet sig 10AcresLand.
de bosiddende Præft oa beslnttede at
imderstøtte Arbejdct med 8150 fra
den Tid at regne, daMeniglteden saar
fast Papst Illienialnsden bar subskris
beret noget over 8400 til Præstelsn
og er færdia til at byaqe Præstebos
liq, iaa snart der kan viere Haab om
at faa en Priest. J dette Øjenied hat
Menigheden sitkret sig 10 AcresLnd.
Kredsens HedningemissionsiFores
nina valate Embedsmcend oa fleks
nye Medlemmer out-ones Alle but-de
være med. Tette sont det vwientlig
fte as Forretninaerne
Den ovbyaqelige Pakt focn sæds
vanlia « afvetslende tned Prcediten,
Drøftelse af Emner, on Foredrag.
Pastor stller holdt et Foredraa om
Sandaqsskolem lwiltet lmn ovfordres
des til at indsende til ..D-anfkeren".
hvad han sorhaabentlia nor.
Jea fynes, jea denne Gang tsr
vove at iiaet Vi bavde et aodt Kredss
mode. Den gamle No og Slsvhed
afløstes for en Manns Zkyld as Sorg
oa Glasde Flere var uroliae for de
res Sicels Frelse, oa andre vaaanede
op til fornyet Glæde — on mere cer
lig og aloorlig Kamp. — Taktet væs
u- Herren sor saadanne Vedertvægeli
sestider for Herrens Aaiyn
Det var ikte uden Ængstelfe, den
ungeMeniqhed indbød til dette Kredss
møde De fleste har endnn tun iniaa
Lejligheder og vilde san gerne gsre
det hyggelig og godt for deres Gre
ster· Dernæst tom Spsrgsmaaletx
Kan vi klare lldaiftertte? Prassternes
Rejier og meget andet. Disse Bekom
rinaer, sont saa mange andre, tnnde
have vceket sparen men maaste de
tjente til mere Ben. Kort —- det gik
altiammen godt. Alt var saa godt,
Iom nagen tunde mite, og meget be
dre, end de fleste havde ventet. Det
te angaaende Jndkvartetingen Med
Udgifterne var der heller ingen Nil-·
Om Sindagen laade man et foer
paa over 880. Alle Udgisterne he
taltes og et pcent lille Overftud ttl
Kredsmissionen
Tak, Brsdre og Venner for Sam
været NielsDamskov, Seit-.
Boganmcldelfe.
Den, lom hat lasft Pastor Joh.
Gøtzches Vog: »Im Herren-Z Tjenes
ste«, uil sikkert las-mec- cftcr at faa
more fra denne dyatige on nidkære
Præfts Haand. Nu er der« udkoms
men en anden Bog af hanc: »Forskel
liat«, den et oglaa en Samling af
Præstetaler, oet er: Taler til Præs
ster. Pastor Gstzshe bar en underlig
Evne til at tale til Præsum han kan
fige dem Sandhcden paa en faadan
Mande, at den hilflos, og dog uden
at de Iaares dem-et « Den dybe Al
vor er Understrsmmen i begge VI
gek. Den sidfte, syncs jeg, tager mete
Ziatc paa Præstens indre Liv. Der
er tromst saa trouasrdigt og folidt
Inner, hvad Pastor G. Nimm Hvem
der kendte Biskop Gstzche, vil ftraks
i Joh Gstzche genkendc Faderen.
Begge Bsger figter paa at bringe
Ptcesten ned for Jer Fsdder. faa
icon-en kan faa ham under sin Be
handling, at han kan blive et vætdigt
Sendebud iKristi Steh. Pastor G.
ital have Tak for disfe to Bsger.
»Forfkellkgt« lud-holder 9 Taler-.
Paa Trappen op til Prædikestolm
—- Mofes — Aar-on —- Hvorledes
skal jeg bevare wine Tilhtreres Op
mærklomhed· Om at foriælle Histo
rier —- ægte —- uægte —- Moses
Stav — Adam como —- Navnet.
Jngen vil fortryde at gsre slg be
kendt med Bogen. Den faas i Vanill
Luth. Publ. Haufe og kostet 60 Ets.
»I. c. Bei-month