..Vawskeren".
I halvngentlm Rahel-S- og cmqss
using-blat- wk net sanft Jan
i Amerika,
aufs-! ils
HANle l-l 's U. I'1"N, WITH-«
Blatt. Nem.
OCIM sei-« nchm hka Engl ou ou Zudem
Uns m. Aquin-up
besonnt-de S soses nn. unmika Im
IM »- der-leg I Form-d
Mlling, Beiman snvrkssesssnnmmm g
Indes Januari-de Blespet up-»n-tes:
lMlelO I,l '1’ll. l«lTI'-I«. Hut III-.
Nun, Its-N
Reh-hak. A. ist« »Zuw- m-.
Ille wich m »Tumme» ci kanns-w
schaust-Mo .Nv-Imst-csrosm-1 .» m Tie
Is tust-er Urt, verw- ismesin »t.
s M. Anders-m - san Web-«
hin-tm m l sx i1 ins »i« -,.— »Hu
also-onna
Advfkfs—’lm hink- Ii am- kIanIs npuls
sppih sm coll·
J Time-de m Ums-n- cessgvsoei oev
Ipdfa neu ver-ed Imm nagt- tn net net-We
VIII-Mem ekssldk ver Mk know-. lieka
Its-I den »Im »g- ns Tor sinks- «g
toutvr.
Nur »meine pour-non Im m wou, on
Wust Raum-Ihm Im us ssdk tm dms
Isek us sont owns-m m tss m-- met-,
W « - ausv owner-. m T- Isq wem-Ie
Mtet t dont Nao sei ou »in m ma
M tun-.
Merk! J næste Uge agter vi at
udgive et Jsuleuummry og da vi me
ner, at Lasset-ne vil fætte Pkis paa
at faa dctte Nummer til eller fsr
Julen, vil vi udgive det Onsdag den
23. Dec. Det blivcr da det eneite
Nummer i denne Uge. Bande i Ju
les ogNytaarsugen hauer oi derimod
at kunne udsende to Numre.
stlge Brev fra Santaliftan as 22.
Sept» var Missionasr Strefrtids
Tilftand paa·den Tid inarcre daarlis
sere end bedre. Han iov daarligt
og slsvedes. En Uge senere strives,
at ban er ivagere, og at hans Tale
er oanikeligere at forstaa. J Brev
af13. Okt. (det sidste) iiges, at
»Skrefsruds legemliae Tilitand cr
noget hehre, iaa at han gaar imaa
Ture om Morgcnen i dct frie, fom
til Hirten og tilbage: men han er
mere urolig end tidligere.«
Landstnandsmisiionsbevægelien vil
holde All-der i 80 forikcllige Byer i
United States-. Der ital ifke for-is
gcs paa at iamle Penge, men paa at
opdrage og vætkeMisfionsians. Priv
fter tilbsrende dct lutherste General
Saum-il i Philadelphia bar aiort en
segyndelie, og Pittsbura-Synoden
er rede til at brav-we Fra 20. til
23. Januar 1910 vil der blive afholdt
et dee i Pittöbukg.
Dvorfor notier- det nnitariite Sam
fnnd Me? sporger »Ihr Lutheran«.
Dets Tilvckkst i de fidiie 16 Aar hat
væket 41 Procent. Mctodiiteme bar
vokiet 25 Procent, Prcsbyterianerne
43 Procent, Epiikopalerne 67 Pro
cent, Lutheranrkne 71 Procent, »Di
iciples 78 Vkorent. Det har noget
at Mode-, om Kriitus prædikcs fom
et blot Menneike eller som Meinte
fte og Gud tillige. Udv.
—---.-0-.-—-s—-—
Joh. Z, 5.
Tcttc Vers lodrr sankedes: »Je
fus innrem-: sandrlig, jandcliq siger
jea dis, udvn noqcn blioer født af
Band oq Rand, tun han ikte ind
kommc i End-:- Rino«
Der er Sendt us et Var Artikler
of de danike Baptisterg Blud »Ja-a
teren", lmor distte Veer txt-harmles
med Bøn onl, at vi vildc udtale vor
MAin out Its-der
VI ital forfsgc i Korthcd at efters
komme Anmudningen.
Dei er en Carl Jensem der stri
Oer i»Væatcn-n«. Isrst gaar han
til Felts imod Reden-ten af »Tran
qckisten« i Danmark fordi denn
skkiocr, »at han ikke mcd Vished Lan
sigr. hvad »Land« betvdcki Joh 3
ö· heller intet endet Mennefke kan
siqe det.« Om ban Mk vidste det.
mens- Equ Jenseit, faa itulde tm i
U miudfu have vastet fokftqndig
- Hatt til at ti- detmed. Saat-an tm
- steckt Poe-Mante- oa Redattsret
W indem fis Cvad vil der-!
»Na-»den Lanemh fis- nagt
- sti- Dust-»wer at de
ikke ped, hvad Band hetydek i JohÄ
s, 5. "
Men Carl Jenfen ved det. »Dei:
kan ilke mene Daaben; thi der er
Tusinder af Kristne, som bar gaaet
ind i Gnds Riae heroventil nden als
være døbte«, flrivek han, og saa paa I
staat han liae nd, at »Vand« paa
dette Sted betyder »Gut-s Okd«.
Lad os førft bemerkte, at andre
Baptifter bar oceret lige saa sikre pan
at Vand her betyder Menneffe,«
faa Fødfelen af Band fknlde vcere
det iannne sont wødfelen af Menne-·
stet. Man bar endoa villet benise
dette analytisk ved at siae, book stor
Procent Vand det mennefkelige Le
geme indel)older. -
Saadan gaar det, naar man ikke
vil bøje sia under Ordet, en ten man
forstaar det eller ej.
Carl senken paastaak faa Nekt
fom vi aldria bar set fer, at Band her
betnder Gnds Ord.
Og san anfører han Es. 55, l:
»Na vel, hver den, sont tsrfter. kom
me hid til Vandene« o·s.v., og mener,
dette Sted fkal ftadsæste hans Paa
stand. »Ordet om Evangeliet kaldes.
her baade Band, Vin og Mælk,«
paastaar han.
Videre anfsrer Jenfen Joh. 4, 10,
hvak Jesus taler til den samaritanske
Kvinde om ,,levende Vand."
Vi unser det for overflsdigt at gaa
videre ind paa denne Sag, og over
hovedet bryder vi as ikke om at vetsi
le Ord med et Mennefte, der behand-«
let Guds Ord faa lifeligt og letsin-"
digt, fom He. Carl Jensen gir.
Bi vil derfor kottelig iige, at vi
forftaar Joh. 3, 5 som det tvrige
Guds Ord enfoldigt, fom det lyder,
og det Band der er os slet ikke i
Besen· Vi har ikke som Baptifterne
Interesse af at boktforklare det. Dei
er vor Stil at btfe as for Okdet
og lade os belære deraf. For-staat vi
det ikke, laa ladet vi det alligevel
ftaa uden at prsve paa at bortfori
klare Stdn-den« Vi paaftaar ikke
absolut, at Jesus her peger paa Daai
ben: men det er os da nforstaaeligt,
hvad andet han fknlde fiate til. J
Dauben er da Band og Aand forenet.
da Daaben kaldes andet Steds i
Guds Ord »Genfsdelies·Bad«, oc
Apostelen Peter siaetx at Daube
,,frelier os«. Det ligaer altfaagani
fke nær i Joh. Z, 5 at se et Finger
peg af Jesus fremad imod den Daab
han selv vidste, han vilde indftifte
iom et GenfsdelfessBad ,
Oa de Steder He. Jensen ans-ten
de ststter slet ille bank- Paaftant
Tbi der forftaar man, at der føres
Billedlprog. Og Billederne peae«
ikke fæklig vaa Forfyndelsen elle
Ordet lem et Middel, men paa seer
Frelfen isltiftus. J Joh. Z, 5 bru
ges der ikke Billedsprog, men siges
liae ud: ,,uden nagen bliver fsdt as
Va n d og Aand«. Og ellers »- on (
Van dikke betyder Band. laa bety
der Aand naturligvis heller ikks
Rand. Skal det ene tages billedlia
jsaa stal det andet da oasaa Hva
mon da Aand sknlde belade? Det li
get Jensen iste, for det Drd er Bap
tisterne ikke i Forlegenhed med
Altfaa — vi ladet Ordet staa on
forftaar del uden alle Kunftexy som
det lyder
Stcmmktk ten —- Gtsænsrir.
Vi heb-ver blot at minde om, at
—Grccnfen er flyttct ovemlt i den ci
vilifercde Ver-den for Monden- Bed
kommende.
, Deterikkelanat, v"i heb-ver at gm
tilbaqe i Historjen for at finde. at
Græiisen for Stemmcrcttcn ikke ftod
imelletu Mond oa End-M MI» Ists-I
’lem Atiftofmtiet og Proxrtariatet—
mellcrn de faa fcsloiidvalgtc, de fsdte
kotmeliae oa den fødte Adel og saa
dct simple Falk.
Hvorledks blev Gras-lieu sit-tret?
Vi vil ncevne det ndcn at indladc
sos vidcre paa Bcvisfskelfe: Tot er
Kristendommms Gnmdanfkuelie af
Mein-seiten at »al Mcuneffens Slæat
bot paa den ganffc Jordan Krebs
as eet Blodc der er slaaet igennrm
Der hoor Kkiftendommen er kom
men ben, hat den itabt en Cioiljsni
tion med denne Grunde-Ismene
Lad verke, at Kkifteudommen ikkc
»a« bleven hier-trüg tilcgnct af de en
:celte, san dar den dog format-et iom
«en qod Sucdeia at nenncmtrwime
soffen-s moralkke Most-Med
. Deus Betrasttninq af atmen-nenne
Keus- Rmiahedek on Liabed lw in
gen Maat knnnet hindre fra at træns
ge igenneni
Menneiket hnr trænat sigfkem og
krcevet sin Rot ved Ziden af andrt
Mennesker. Adelen er ielve Men
steifer
Sandan er det gnaet til, at Erren
fcn er blenen Untier
Men blen Gransen iaa draget pnaI
rette Sied? Lnn tnan ifke i tinertj
Fald til DelJ-—— sat M a nden ji
Siedet for Menneiket? i
Vi indrønnner iaa gerne den naii
tiii«liae Foriiel inellecn Nennen-c -
Manden er iasrliq sk.kfet for vix-se
Hut-ro oq Swinden for andre.
Vi oil inldt nd holde os ima Vi
belens Grund, at Manan er Kein
dens Hoved oa Horn-der i Familien
Men glemtnes maa dct saa heller
ikke i den Forbiiidelie, at det færlin
paalceaaes Monden at elike.
Men alt dette oni den naturliais
Forskel indrømmch iaa iyncs det as
endda, at der mangler Grunde for,
at de eiviliierede Nationer ved Flot
ning af Gransen for Sternnieretten
har sat denne mellem Mand ag(
Kvinde
Der gives Piger sammt Abgangl
til Stoledannelie, Evnernes Udvikw
ling og Forstandens Oplysning fom
Drengene. i
Man indrsmmer, at Kvinden ikkej
er Monden væientlig nnderlegen medl
Heniyn til Jntelligens.
Der gives Kvinden Adgang til
ipeciel Uddannelse til ielvstændig
Livserhverv og til personlig Ejens
domsret.
Og vi fordrer, at hun iaa vel iom
Monden skal adlyde Landets Love
eller — tage Falgernr.
Altsaa — Kvinden betragtes ikke
blot som Individ, men som Person
lige iaa gadt fom Monden.
Men alligevel maa hun ikke faa en
Siemme med i Landets Anliggender.
Hvad er Grunden?
Her er Abgang til at omtale For
skellen imelleni den ugifte og den
gifte Kvindes forskelliae Stilling.
Tet er da for det sørfte vanifeligt
— indrsnnnet, hoad vi indrsmmer
med Heniyn til Kvindens Liabedss
itilling — at finde Grund for at nags
te den ngifte Kvinde Stemmeret.
For den gifte Kvindes Bedient
messde oil man hævde Familiens
Enhed
Men den kan nævpe bruges fam
et ainørende Argument for at nægte
den giite Kvinde Stemmeret.
Te to stnl nok ver-re »eet Fied« men
ifte een Person eller een Sacnvittigs
bed. Bande overfor Guds og Lan
dets Lov er de to. Den ene agtes
ikke ikyldia for den andens Overtræs
delier.
Naar de aliiaa hver for sia holdes
anfvarlige over for Lavene, hvorfar
skal.den ene iaa have Stemme frem
for den anden2
Vi kan ja ikke alle deltaae i Lan
dets Lavgivning —- ikte engang Mæns
dene. Vi maa nsjes med at vcklge
Reprceientanter, fom virtelig vil re
prceientere os.
Hvorfor maa Kvinden itte viere
nied ber?
Lovnivningen stnlde da fsrst og
frennneit gaa ud vaa at værne om
Hiemmet Gode Hiern, godt Sam
fund.
Er det i moralik Sans, Kvinden
staar tilbaae for Monden? Al Er
faring svarer nei.
Det var træffeikde sagt af Premiers
minifteren fra Australien, at det bed
ste, der tan gutes imod Drittettafiti
ken. det er- at give Kvinden Stem
merkt.
Haar Manden oa hans Onstru er
enefiiidedc- der vil Stemmeretten in
kaen Farfttirrelse aste.
i Ogshvor det modiatte maane viere
Tilfasldet —- aai1sz, vi ved det, der fut
kek winden oite under Planet et Ana,
fein hun inaaite ved iin Stemmeret
knnde hiælve til at afkaite
Stutning· —- Vi er ikkc i Stand
til at ie, hoorfoe Ort-knien for Stem
merencn ital dkaaee mellem Rand
es spinde. .
meet-imm- m
— tieiogise Stude- er.
J den Overdcviintna, at der er
Mana- dlsndt dort Mrkefolk sem hat
Horwaeijen ai, at den lange New
ejd fee Hm wrdende Priester tage
Mk kaa tidt m Anat-amqu ist
tssfse til Seit dg Mast-en men W M
M kein de tsedeendia ine- M
—- men at der ogfaa er en Del, som
hak baade Sind og Hierte til at ftsts
te saadanne, iom uddannes til at
forkynde Guds Ord iblandt os, udi
sonder vi denne Opfordring om Uns-F
derststtelse til vore teologifke Stn
den ter.
Vidrag til dcnne Sag bedes fendt
til en of undertegnede.
Blair 14. Dec. »1909.
P. S. Vig,
N. P. Lan g.
Meddcchr.
Jkølge Instruktion fro den danskc
Nesandt i Washington nnmoder jen
betoed den wrede Reduktion om at
optage en Notits, fom folger:
»Den danfke Gesandt vil modtagc
Herretne af den danske og daniki
amerikanfke Koloni paa Hotel Aftor
Times Sqnare, New York City, den
30. December førftkommende Kl
9 Est. og indbyder herved enhver af
disie paa det hierteligfte«.
Web-ding
G e o r g B ec h.
Fra Krebsmebkt
i Evan, Minn.
21——-24. Oktober 1909.
Dei belegen-be Aorsmsbe as Min
nefota Krebs af den for. b. ev.-luth.
Kirle aabnebes meb Hsjmessegubss
tjenefte i St. Mathæns b. ev.-luth.
Menighebs Kirke Torsbag Formibs
bag Kl. 10,30. Paftor A. W. Lunb
proebitebe,Tetft: Luk. Il, 28. Krebs
fornianben, Paftor J. Simonsen, for
rettebe Altertjenesten. Umibbelbart
efter Gubstjenesten aabnebes Mebet
i ben treenige Gubs Navn af Krebs
formanben; han talte nogle faa Orb
ub fra Luk. 2-i, 29: »Don gik ind
for at blive hos betn.« Menighebens
Priest, Pastor H. W. Bondo, ubtalte
et hjekteligt Velkommen til Msbet.
Torsbag Eftemmibbag aalmebes
Mebet meb Anbagt, lebet af Krebs
formanben. Navnesorteqnelse over
stemmeberettigebe Meblennner optos
ges. Paftor M. P. Block og Stub.
teol. N. C. Carlsen optoges som stem
nieberettigebe Mebleinmer. Aredsfors
monben oplæfle anberetning og neg
le Strivelfer fra Menigheberne i Sus
geriet-, Wis. og Dnluth, Minn. Dei
fremgit af anberetningen at Min
nesota Krebs nu besinnt of 11 Pras
ftekalb meb 30 Menigheder og 2 Mis
sionsplabier. 26 Ritter og 7 Præstes
boligeri til en samlet Vcerbi as s78,
000.00 ejes of Menigheberne i Kreb
sen. Ca. 7,000 Mennefker er ftabig
under Orbets Paavirkning. Foruben
Priester-ne arbejber for Tiben Stub
teol. N. C. Carlsen og P. Clausen
som Missioncerer i Krebsen. anbes
retningen mobtages meb Tat. En
Komite bestaaenbe af Paftor J. P.
Naarup og Delegaterne J. Jacobfem
Minneapolis, og M. Jeniem St.Mor
tens Menigheb veb Hutchiniom valu
tes til at gennemgaa Krebsformans
bens anberetning. Miis Levin, der
efter anbybelie var til Siebe sang
en Solo, hvorefter Meniqhebens Em
ne: ,,Hvab vil bet iiae at viere streben
ai Kristns Jesus on Folgerne bemf«,
blev indlebet of Postor N. Hanien
Man breitede bette Encne til Sesin
nens Slutning· Veb Gubstienesten
Frebaa Aften præbitede Paitor N· P.
Sørensen oa Stub. N. C, Carisen.
Frebag Formibbaq aabnebes Sessioi
ten meb Anbaqt lebet af Pniwr J. P
Nat-rup. Entnel ira Gnarsbagen blev
optaget til iortsnt Drøitelfe Eiter
Opforbring af Krebsformanben ten
anleberen as Emnet fsrft Orbet,
hvorefter fulgte en liolig Drsftelfe
Her blot noale Ubbraa, bels fra Jub
lebningcm belö fra Drøftelien Men
reftet fraitilte sig ans Ficrrlighebss
favn veb at gribe den forbnbne Fenst
Synben trkngle igennem til alle
Mennejler. J benne Tilftanb msbs
te Jesus es i vor Duell-« ben sein-,
ber greb ver Synb og naglebe ben
fast til-Forbanbellenö Trie, Kot-let
Han qteb es i sin Kierliqhebsfavm
Ihan insbe- ch bar lebt bis, ieg
char leitet for alle bine Sonder, min
qusbe er big not. Men besserte
stok inan lem en anben Tib, be lom
zub at Fretletens Faun, Verben met
«bens Leist, siebet meb bete Mast«
iSatan nieb al hanc Kunst oq Fee-k
4heb sen-eh bem.
Sannen og Dattel-en i«bet trer
be Hieni, bei lyttebe anbæqtig til
»Seht-—- bet maalke enbeq ielv en
Gang bsjcde Knæ for Guds Anfigt l
Von med belliat Alvor, mange af
dissc oendtc Ryagen til ,,Gnds Ri
acs Bryllnpsial«, Salmeversets yns
dige Klang, Ordets hellige Fortun
delses lifliae Tiner er nu ombyttet
med Danscsalens muntre Sving; i
Etedet for at føle sig leemme blandt
troende Menneiter foler man sig n
hjennml blandt felvretfasrdiae, ban
dende, fpotterde, gndsforncratende
Wonne-steh Oa bvorfor? fo, ford
man er areben af Verden til at gsre
Modetzs on ch7terr1es Villje. Men
srlo t.l faadanne Menneskrr kommer
Jesus i sin siærlianed oa Naade
ban vil endnn arilse dem oed Ordet
»Ja Aandenz used Lin-Its Forelser so
aer lmn at nrilw dem. Zorn Krea
tnrer firdkssnnsrress, for at man kai
nrilse dem, saaledes bruger Herren
sit Ord, fortrinsvis Looen, for at
ban kan sanan Mennefter med sine
Naades Arme- Mennejtcr gribes as
andre Menneslcr af deres Person
lial)ed, det gælder om at væs
re areben af Krifti Perionligs
bed, hanc-« Yndigljed, hans Kretligs
bed· Gennemtrcrnger Krifti Kret
liabed vore Hinter, da gribes andre
af denne Kærlighed Man taler om
en aod Stand: naar Guds Aand rig
tia saar Tag i et Menneste, da ledes
man af en god Aand, da vil man
ogfaa lede andre Mennesler hen til
Kristus. Der er visfe Mennesker.
for for hvem det af Naturen er
fvaert at blive greben af Kristus Je
sus-. Loven er det Gcerde, der stil
ler Grænferne om os. Spsrger vi
hvorfor saa faa Menneiker gribes as
Kristus, saa er det ja, fordi de ikke
rigtig har haft Brug for hom, fordi
de ikke rigtig hat været indefpærret
of Loven og set sig felo helt fortabt,
men naar det ster, saa faar man
Brua for den blsdende Fressen der
er dod for os. Naar et Menneske i
sin Nod faar Øfe paa Jesus, da bli
ver man greben af hom. Rsrt en
Gang imellem er ikte del famme sont
at være greben af Kriftus. Man
kan tale beaejstret om Jesus Kriftus
uden at oære greben «af ham, men i
dit Hjem i dit Liv, der vil det ten
des,' der kommer Folget-ne af at
være greben af Kriftus frem. Der
bliver Jagen eftek Ydmyghed, efter
at blive Kriftus lia, efter at modnes
for Himmelm Der bliver Medynl
med dem, der er ndenfor Jesu Noa
defaon, der bliver Bin og Offer for
Sjcelens Frelfe.
,Der blev spurgt efter, hvor læns
ge vil J lade Syndelcenten holde
eder? Der er fo not manae her
inde, for hvem det endnu ikte er ble
ven det fsrfte at lege Guds Riae,
men gtr saa Alvor af det nu. Og
er du levende greben af Kristus laas
ledes, at du atter scetter alt til Sid(
for at komme hjem til Himmelen —
saa dine tære, hvordan hat de det?
hvad gsr du for at faa dem med?
Oa faa vort Folc? Sessionen iluts
tede med Andaat, ledet af Pastor H.
W. Bondo.
(Sluttes.)
——------—-.O.—— »Q
Naciue, Wis.
Den 7. Dec.
l Til ,,Danfkcten«.
Dcrfom det kan jntercsicke »Dan
5kcsreu«s Lcksere at høre lidt fra Na
kine, saa oil jcg med Glasdc dopka
Pcnnen oa sendc lidt til vort koste
Vlad. Tonne Gang cr det Mc Mr.
Scriba, dog skal han have Tat for
hvad ban skriocr, og lmn tun jo bru
ge baade Poch og Prosa iaa det et
holt forkmieligt at læse. Denne
Gang henlasqqes Vegiucnheder til
Jmmanuclö Mcsiiql)cd, og det, fom
vi san vilde fortaslle lidt um, er
,,Sclvl)iælp«« izorm af Sygehjcrlp
osq Vegmvclsetzikaosminnen Vi
fefrede i Gaar Tinarsthtbilasum for
vor Erme- og Bearavtslseskasie. MI
dct var tillige vokt Llarstnsde oq
stuttede med en fomiielig Kop Kai
fc og diverfe Kaum-. En un Besin
relse bleo dels valgt og noqle gen
valgt. Den bestaak ai folgende Em
bcdtmcend: Fokmand R. Knudienx
Sygckasfens Kasse-ret- Andrew Johni
sen; Kasirket sok Begravelieskacses
P. Knudsenx Sekten-r Vatdemat
Kisller. Syaekomite; Ein-is Nie-lieu
Martin «Poulicn on Jakob Hausen,
Simifonte-: Frank Johnien oq Jenl
Voldfm Tit Doktor autoqu den
danlke Dr. Alls-nie De Vierte oq
vor Apotekm Hort Ort-I
s J de fort-but 10 Aar bar Syqei
fassen ydet Hiælp til et Oel-b a1
s723.37 og i Begtavelfeshjkelp
8232.50. Herren hat naadig bevor-et
os fta wegen Sygdom, saa at vors
respektive Kassek stunk sig godt, oq
derfor takker vi Herren, alle gode
Gavers Ginev
I Grunden til, at vi indsender denne
FRedegerelfc er denne, at det nmaske
jkunde tilfkynde andre Mcnigheder;
dag, vi ontagcr. at de bar vel noqet
lignende i de fleftc Menigbedck; men
der er vel ogsaa noale, der feger
Ojælpen i de verdslige Foreninger,
Iog dot nor vi « ikkc hetdigt, da
fom oftest Interessen for Menighei
den oq Herrcns Sag der tmsngcs til
lwe. Derfor tror vi, at Zetvbjælp
indcn for Meniglnsden er Herren vels
behagt-Hm Un nt inodtnqe Hierlp as
Herran Eier-Im tjc:.cr fnn til, at
"de end meke fomgtcr Gnds Falk.
Besuch tror vi, at noar GndEBsrn
hjcclpcr hinanden indbyrdcs sonchms
mer non det innnne Ist-gerne saa er vi
mere iHakmoni mcd Striftens Last-e.
Er vi i Sandhed Guds Born, da et
vj i Vordem men ikke af Verden, oq
det er visfeiig Guds gode Villie,at
vi f alt man vceke saa uafhckngige
of Ver-den fom mutig. Vi haabck, at
dette lille Vink maaske kan føke til
en lille frugtbqr Forhandling I
»Danskeren«, og Iaa er Heniigten
naaet. Vi snsker ,,Danikeren«s Re
daktsr oq dens Lceieke en glædelig
Jul og et velfignet Nytaar. Edeksj
Herren F.C.stller. -
l ——«--. O
Jusehaitee
Jblandt de mange Julehcefter,
sont hvert Aar udkommer, staat Ju
leftjeknen sitkert som Nr. I. Menge
af Julehæftekne burde aldrig se Da
gens Lys, da deres Jndhold er iaa
tarvelig og hat faa lidt med Julens
erlser at gere, at man intet Ub
bytte faar af at lcefe dem, oa ande
er af en saadan Befkastenhed, at man
ikke kan væke betendt at lasse dem.
Juleftjernen er et godt, triftcliatOæfs
te, der peger hen paa Julens stel
fer, Jesus Kkiftus, og den hat vuni
del en stor Plaos iblandt Guds Falk.
For dette Aars vedkommende fynes
jeg, Juleftjeknen ovemaar tidligere
Aargange baade hvad Jndhold as
Udstyk angene.
Jeg tsr itke fremheeve noget for X
itke at gsre nagen Uret, dog tan jeg
ikke lade være at sige: hoor er det
sksnt at liess-: »Ooer Eloen«, »Ori) ai
Barnemunde« og ,,La-ngilen fra
Østen«, man blivek saa varm om
Hiertet derved. Og saa det its-me
Følaebladx Moderen on Bat-net.
; Striv strats til Daniih Luth.Publ.
Haufe, Plain Nebr. efter et Hasftr.
Du vil itke fortkyde det. Den er -
mere værd end de 50 Cents, som den
kostet-. K
«
. . .
Bernenes Julebog 1909 er et an
det Julehceite, iom ieg ogiaa vil an
befale. Den indeholdek fleke keifte
.liae Fortaellinger for Bern, deri
blandt et af BbL Redaktør. Skal jeg
nævne nogle af Fortælljngerne, da
skal det verre: »Im-engem der vilde
vcrre en jin Herre«, »Varneliv i Syd
iindieM oa »Hm-n var den kiaefte«·
Wogen bar mange staune Villeder.
LDen kostet 15 Cents on faas i Daniih
Luth. Publ. Hause, Plain Nebr.
. . O
En tredie Vog, ieg vil anbefale,
ek ,,En lille Julegave". Der findet
Tfleke yoperlige Ting i den· Jea vil
fwrlig nwv11e: »Julesana«, »Natur
foriteren og KanedeiggmandeM og
iaa «De hienmangne«. Den-te Vog
hat ogsaa fundet stor Udbredelie
blandt Gnds Falk bereute; Inen den
fortjenet at blive tendt af endnn fle
re. »E« lille Juleaave« fester tun 20
Cents. Sind eftek alle disfe :t sale
hcefter tilsammem de kostet um- 85
Geists, og bedre Julelæsnistg, Iswa
efter din Bibel, Ital du lede leenge
em. A.T.Wiet«nann.
. O .
Sidftneevnte Beste »Sie lille Jnleiz
anve« fskes i Aar Mc paa Lager hei- X
os, men ei vil gerne fkaife den« fka »
Danmakt til hadannr. som maatte
tnste det.
VO
Mkbtdiqit
Dis-Ich Luth. Publ. Deus-,
astr- Usbkp