»i
X
L
da fsrft betone, hvad Betydnlng den
ne Sag hak for Præsten fett-.
Hat han ikke oplevet en personlig
Omvendelse — det være fig nu paa
Belendelsesskrifternes afgforte Vis
eller merei det stille niaaske ret lkjult
og ubemærket ogiaa for hatn felv —,
kan han ilte steinme frimodigt i ined
Gnds Betrug-: ,,Vi Uide«, vil han al
tid i Lsnkammeret hjemsaaes af søni
derrivende Tviol og ndadtil gansle
mangle Antoritet blandt Mennefter.
Han vil altid vcere forpint af at nas
re en Vejleder, hol-J Ord ikke høkes
og paaagtes af dem, han aodt ser me
ner det alvorligt i hans Soga. Han
kan tale saa stønt og træffende fon
vel mnligt otn kristelia lldvikli1m, vor
Tid med jin Personliahedistrana oa
Respekt for afajurteZtandmmkter hat«
itte Brug for l)a1n, og --— Inon Gnd
har det?
Han er sont en Mand, der saar og
sams, tnaajke ofte nied Graad, men
aldria lonnner til at hjembcere fine
Ren inedFrydesa1n1.H(ni er borte fra
Bibelens Enfoldighed da Afgjorthed,
og det ftraffer fig.
Man harer iaa fjældent am Proc
ftersz Otnoendelie; men mon de da
blev det, fsr de blev Prcester2 Som
vie-se Folk faar et Surrogat for Om
vendelse i Følelser og Stemningek,
hat de faaet det i Tankek og Studier.
Bi hører undettiden, at de bliver
»Misfjansmaend« eller »Grundtvigi
qnere«, men det var langt bedre at
hske om dereö Omvendelfe Wange
kan viie andre Vejen gennem den
lnævre Port, men de omtaler aldrig
deres egen. Vi hat Præsteprwditener
not, men tun faa Præstevidnesbhrd
Mine Vrsdre lad os være sande og
klarei vokt eget Gudsforhold og i
vor Otntale af det. Lad os vcere det
for vor egenSkyld og for de as betro
ede Mennefkers Skhld
Og hvad Bethdning har det itke
for Prassten at flulle prcedite Om
vendelienl Han kan ilke gsre det
uden at hans Budskab først nied al
fin Stnekte og Glæde er aaaet gen
nem hans egen Sjcel J jine Striftss
udvikljnger, i sin Pfytologi og Logik
kan han tale objektiut; her tvinqer
Gnd ham til at talc fuhjeltivt. En
Ocnvendelsesprwditen, der skal bøje
Mennesker for Gud, vil altid gaa
Haand i Haand med hans perfonlige
Helliggtrelse og Jndekliggsrelie
En anden praktiit Ting beder feg
Dem overveje. Hoem er det, vi kan
bruge i vott Menighedsarbejde som
Studagsftolelærere, som Arbejdere
blandt de unge Miend og minder, i
Blaa Kors-Arbejdet for Drankekes
stelle, oft-J Er det ikke de Mennes
ster, Iom kan vidne am egen Omvens
dclse2 J alle Sognene er det Prces
» ftens bedfte Falk og hans bedfte Ar
"bejdere, for iaa vidt han da snster
del-es Medarbejde Ja tlakete man
lelv taler og lever, des flere saadani
ne Medardejdere faar man.
Og hvad praktiik Betydning har
det for Mennesler, at vi her prædis
ker tlart eftek Guds Ord? Hat De
nagen Sinde set en Vcelkelfe uden i
Forbindelse nicd Omvendelsesprædii
ken? Alt nht Liv i Kirer er kommet
genneni de Prcedikanter, som stig
te ved Guds Ord at fremkalde den af
gørende Krife hos Mennefter. Man
taler oni Mennelter. som har bevaret
deres Barnetro, oa fom aldrig har
været dorte fra Gnd Er det da ikke
paa Tiden, at Varnetroen blev afløft
af den volgnes Tro? »Da jeg var et.
yv,.««,9’i«arn, talte jeg sont et Baru, twntte
,
iea lom et Barn, dømte jeg sont et
Barn« —- tan jeg ilke fsje til: troede
jen fom et Bank-; ,,efter at jea er
bleven Mand, hat jeg aflagt det darn
aatiae« (1 Kor. Is, ll). Jeg ital tro
socn et Baru, nten ikte have Baruc
tro; thi det er barnagtigt, hvis jea
da ilke vjl forftaa Baknetro som Ber
nelasrdom, men i den Bethdning for
faar fea itke Ordet her.
Er der noaet Punkt, hvok jeg vils
de nasre betænkelig ved heli at folge
Bekendellesstrifterne, stulde det være
i den flcerke Tale am Strcekken as
Sandertnulelfem der gaar fokud for
ckoein Vor Tidö Mennester kommer
Inakere gennem Livötræthed og Tom
hed end gennem Samvittighedsangst
tilzkelserem og faadan gaar· det maas
l de unge fra tkoende Hiem Men
t lom er det als-tende, er heller ic
ke Angel-en, men Trom. Lad os ved
vor Fortyndelfe hiælpe dem til pet
.Ionlig Tro; lad as tage alle mullge
Denn-n til Psykklogi og Livsud is
ling, men lad osL lkette det ais-re de
lad i dekes Liv. Den Dag, Barnets
Tro bliver den voksnes Tro, fler
, l
Gensødelsem Livömeddelelsen sra
Gud. Da har Forberedelsen ved
Daab, Opdragelse og Belcering naaet
sit sorelsbige Maal..
Man er bange for at øve Vold og
støde Mennesker bort ved denne af
gjorte Prcediken Sknlde denne Ante
rettes mod nogen, sknlde det vel være
mod Vækkelsesarbejdet
Men viser da ikke Erfaringen det
modsatte2 Kunde jeg blive fcerdig
Jmed at fortælle Dein Trask non Twek
sm niin Gerning, som vi"se1«, at denne
Bortstødninq er kun tilsyneladende
og tiiidlertidig. Vlot et af de sidste
cnaa jeg net-Une.
En dannet og felvstændiq Dame
kom til et Vceklelsegtnøde i when
l)avn, lwor alt efter hendes eget Ildi
sann bortstødte lsende En jydsk Lim
prædikant aslogde et Vidneiibyrd, som
for mig var baade gribende oq gen
nenttænkt, znen hans uslebne Mone
rer og højrøstede Tale on jydske Dia
lekt stødte hende, og den afgjorte Ta
le cengstede hende, saa lncn tasnktet
Her kommcr jeg aldrig more. Da
«hun var kommet ud as Salen, knnde
«l)un dog ikke gaa bott, men Inantte
here niere. Hun kom attek ind, efter
"at Eftermødet var begyndt. Vi lan
Ialle paa since og en Kvinde bad
højt og meget eksalteret ester denne
Dames Mening. Atter blev hun fra
stsdt Ester Binnen kom en as spin
Iderne hen og talte direkte og ind
’tmugende tic hende. Tkods an deckte
leller vel snarere paa Grund af alt
Idette, fik denne Dame erd med
iGud eller, sont hun udttykte sig,, et
spersonligt Msde med Jesus Dagen
Iderefter. og hun kam storcnende op
til mig for at sortælle det. Hun hav
de forstaqet, at hun ikke macrtte lade
sig stsde bort as Mennesker, naar
Gud kaldte. Jeg sagde til hende:
»Saa sorstaar De det, jeg selte, dn
jeg var bleven vakt, men endnu ikke
havde fundetFred Jeg kunde ikke bli
ve sra de troende, men jeg vor sky sor
dem; jeg trængte til et personligt
SpsrggmaaL men gyste alligevel for
Int saa det rettet til mig?« —- »Ja
netop«, sagde hun, «saaledes havde
jeg det, men bvor det er befriende at
viere kommet igennem det.« Her hax
vi Hemmeligheden Falk trwnger til
den nsgsorteTale og Insker den egents
lia, selv om de ssler Angst for Asgss
relsen.
Men dette sører dort fra vort Em
ne. Lad mig slntte nied at sige det
;te: Tusinder as Mennesker gaar paa
Fortabelsens Ves, og vi Prcester ved
Jdet Lad os ikke lave Teorier for at
Isaa Plaster til vore daorlige Sam
lvittigheden men lad os ydmyge os
Ifor Naadenö Trone og blive liggens
lde der med Esaias Klage: ,,Ve mig!
sthi jeg sorgaar; thi jeg hat urene
jLæber og bot- midt iblandt et Falk
Isom hat urene Lieber-« —- indtil Eng
Llen bringet osGlIden fraHerrenB Al
ster og berstet vore Læber med den og
Ysigen Se, denne hat rørt ved dine
JLcebetz og din Misgerning er dort
vegen, og din Synd skal sones.« Da
skal ogsaa vi here Herrens Nest, sont
siger: »Hvem skal seg sende«? og vi
skal sige med Esaias: »Se, her er seg,
send mig«.
s
Om Rinivsås Tysktaud.
Ei Fondqu af Maximilian Hat-den«
Foruyliq holdt deu bekendte her-;
linske Forfatter Maxjmilian Horden;
et Foredkaa i Hamborg. Gan talteI
om Tysklands fire Nigskanslere, men
streifede famttdig forfkcllige tyske Nu
tidsforhold
Vi mcddelcr folgende eftcr »Ah-IS'
Siden Bismark hat Tyskland in
geu virkclig Rigskanslcr hast, fagdH
Marimilian Horden. Det tyske Nigesj
Forfatning hat givet Rigskanslerctq
en overordentliq Magt og et stort An
svar, og Bismarck var Mond for at!
klare Stillingcu. Men dot faldt hmnz
itke altid let. Han hat ofte klaget
over, at dot faldt ham fvært at bære
de Byrder. der var poalaat dam.
Bismarck gik, og Caprivi kom, en
lydig preusissk General, en dyqttc
Mand, men ude af Stand til at løfsj
te den tunge Aw, der ventede paa
hom. Da Capkivi havde overtaget
Nigskanslerembedet, fagde han for
troligt, at han ftlte sig fom et Barn
med tilbundne Øjne i et msrkt Væi
celiel can var ikke i Stand til at
fsre Statsfkibet med sammc Sikkers
hed lom Bismant. Paa dette Tidss
punkt opftod den stæbnefvangre
Fejltagelle, at Kejferen stulde være
sin egen Mgbkanslet Birkelig Myns
»dighed fik Caprivi aldrig som Rigss
kansler.
Fyrst Hohenlohe blev kaldt til
Berlin ved det mindevoerdige Tele
gram, ljvori der stod: »Tag Ksller
niedl« Hohenloche var en gammel
Mand, han holdt af at lcese franste
Romaner cg lyttede venligt til, hvad
lians Medarbejdere udviklede for
lJani, men nogen afgøkende Jndflys
delje »zum Rigets Anliggender fik hatt
aldria. Tertil var han for celdet og
for fvaa.
Hohenlohe Flusses af en Unsre-,
bequvet oq z-E«ielysteii Mand, Riss
kmicslisr Pülin Han var en overors
deiitliq behæiidig Mand, forftod at
titnile nied en offentliq Meniiig oa
bevare Presse-is Beloillie. Men bang
Arbejde nimmlede Enlied ug Helft-ht
lwd Linn-J niatigste Arbejde vedrør
lte Forlwldet til Fiejfereih til For
ibiindsstaternh til l-Idlandet. Den sto
ire Finansreforni havde han inqeii
lForftmid paa. En ftor Del af det An
Hsvar og det Arliejde, der paalwiler
INigskanslerem nmatte han overlade
til andre.
; Den nuvcerende Nigskansler for
staar sig ikte paa Udenrigsspolitih et
Omraade, der krcever Aars Arbejde
at scette sig ind i. Det tyske Riges
Regeringsformer er forældede. Der
maa en grundigNyordning til. Tusk
land maa have et Rigsminifterium
med ansvarlige Miniftre. Det gaar
itke an vedvarende at lceöfe hele Au
svaret paa Rigskänsletens Jngen
Wand er i Stand til ene at biete
ngkanslerembedets Bytder.
Mast lider under den nuværende
Ordntngx Da Roosevelt foreslog, at
alle Muster fkulde virke hen til en
Jndikrcknknlng af de fortsatte Rust
ninger til Sis, burde Tyfkland have
ftøttet det. Men Tyfkland ftillede
iig afvifende Hvorfor2 Fordi Riss
tansleren ikke vidste grundig Bested,
lmen fulgte de Rand, Statsfekretæi
ren for Marinen gav hom. Og dog
er det ikke Statssekretæren, men
Niqskanslerem der bærer Ansvaret.
Tyfklaud trcrtmer til at være iaa
stærk som mulig. Lad os barc ikke
skjule for os selv, hvordan Ztillins
gen er. Vi hat jngen Venner! Hei-Z
Edet lykkedes Eimelskmændene at løbe
sden tyste Flor-de i Sænk, vilde alle
ivore Nadoer fornøjet gnide sig i
;Hænderne· Saadan er Virkelighes
»den.
s Vi niaa stole paa, at vi har 4
Millioner Bajonetter bag os· Men
iamtidig bør vi styrke Rigets Stil
ling ved en Rcekke tidsvarende Re
formen Det tyer Rige trængek til
at blive fuldftcendig msoderniseret.
En laadan Modernisering vilde gøre
Tylkland stærtere indadtil og Ige
dets Anieelle udadtil.
Horden fluttede med at sige, at i
Tyskland er det itke Regeringerne og
Fyrsterne men Folket, der i sidfte
Jnftang trceffer de ftore Afgtxelfer.
————-·0
Stillingen i Finland.
En vanfkelig Tib.
Det er atter on vanfkelig Tid for
Finland. Da Vanskeliqhederne er iks
le dukkedc pludseli·gt op. De har ver
rct til Stcde i længere Tid. Men
de bliver mere og mere alvorlige.
Det lød fom et Eventyr, da Fin
land for fire Aar fik fin fulde Fri
hed. Sjældcn er et Folk fauledes i
en Haandevending gaaet fra et vol
deligt Fremmcdftyre ind i ydcrst frie
og selvftændige Fokfatningsformer.
Dct var i 1899, at Rusland cfter
lange Forbcredelfer rettcde dct af
gørende Hug mod Finlauds Solv
ftændighed. Bobrikof kom til at re
Acrc Finland enevældigt Mcd detts
er alting sagt.
Men san tom Krigen i «Østafien,
Sammcnbruddet i Russland, Bobris
koss Mord, Generalstrcjlcn. J Løbetl
af faa Døgn var det russifkc Zum-;
i Finland fejet bott. Mange Ams·
Ulovliahedek blev med eet Slag fjeri
nebe. Det finske Falk omformede fini
Forfatning og sit Styre fra Grun-l
den af. Den gamle finlke Stænderi
forsamling aflsftes af en Rigsdag,v
valgt af Mænd og Kvinder over 24
Aar.
Men alt lmenö arbejdedeRusland
sig from til mere ordnede Tilstande.
Den ruösifke Regering blev Her-e
over Anarkiet. Og iaa rettcdcs ind
flydelfesrige Rusleres Øine attek
mod Finland. De satte sitz iom
Maul at vinde det Herredsmme til-l
bage, Ausland i et magteslsft Øies
blik havde niistet. Medvirkende var
maaske ogsaa, at Socialismen var
bleven stcerk i Finland og at Partiers
ne ikke var enige.
sOa nu har Russland atter Tag i
Finland Og det et iaa fast Tag
som maaske ingen Sinde fer.
Det har tidligere vceret faadan, at
en i Petersborg bofat finst Minister
statsfekretær havde Lov til direkte at
forelcegae Czaren Saaer vedrørende
Finland Man forftaar, at dette var
sen betydningsfuld tiiet ved den Ad
gana, den gav til at øve finskoenlig
IJudftydetsc paa Kejspken as Rus
land. Men denne Iliet blev onhævet
i Fior, oq alle Foriøa fra finst Side
Epaa at vinde den tilbaae igen har
oæret for-nimms. Det russiste Mini
lsterraad er traadt i en finsk Embedss
fniands Sted Jndgribende viatige
finsleJiiørgsmaal beliandles nn fein
Irussiske Riasanliggender, ikke sont
scerlia iinike Anligaender.
) Eiter at den finike Heer var ble
’Uen onna-net, iøate den rnssifke Ne
gerina at tvinge Finnerne til at tie
ne i den russiste Heer. Men For
iøget strandede Der var for mange
Vanfteligheder at overvinde, den
fpredtboende finste Vefolknings
haardnakkede Moditand, forikelliqe
Sproa. Da den rnssiske Regering
itke kunde ivinae Finnerne til at gaa
ind i den russiite Heer, kraevede den
i Stedet for etPengdtilsktid fra Fin
land til det russifke Militætvæien
Om dette Tilskud har der været
fokhandlet i lange Tider. Nu hat
den russiske Regering uditrevet det i
Czarens Navn. Det ril fige, at den
finike Rigsdags Bevillingsret er iat
nd af Spillet i et Pengeipørgsmaal
af vidtrcekkende Betydning Den rus
siske Regering har i Czarens Navn
uden videre fastiat, at Finner forei
løbig er fritagne for Militcertjenefte
og at den finske Statskasse for Aa
rene 1908 og 1909 skal give et Til
skud paa 20 Millioner finske Mark
til den russiske Heer-. Man forstaar,
at ved denne Afgørelse er Finlands
forfatningsmæssige Myndighed nden
Omsvøb sat ud af Spillet af den rus
siite Negering.
» Efter hvad der er blevet meddelt
i de sidite Dage, agter den rusfiike
Regering ligefrem at tage en Del as
det finike Statsomraade — Viborg
Len —- og lægge det ind under Rus
land. Rimeligvis for at asstcere en
lwer Mulighed for Modftand er der
iendt betydelige rusfiite Troppeftyrsi
ter til Finland.
’ Der planlægges en Omformning
af de finsteDomstole, saaledes at an
tlagede Rusfere bliver icerlig guns
stigt ftillede.
« Først efter en meget lang Ventes
tid har Czaren godkendt den finike
Finanslov for 1908. Men først ef
ter at der var foretaget omfattende
Ȯndringer. En Rcetke Bevillinger
til kulturelle Formaal er blevne
stregne til Folkeskoler, til Folkebii
)blioteler, til Universitetet i Helsings
!fors, til Sygehufe, til Jernbaner.
iDen russiike Negering er gaaet saa
vidt, at den hat strøget en Bevilling
til et allerede paabegyndt Syaehns i
Tannnerforsi Ændres dette itte, vil
det vasre nødvendiat at nedgiryde den
alt opferte Del af Bygningen.
» Der kunde ncevnes andre Ting,
som vifer, hvor vanfteliat det finfte
Fall er ftillet i Øieblikket Men det
anfarte giver oplysende Antydninaer.
Bevazgelfen gaak iRetnina af, at
den russiske Stat mere oa mere un
der Tilsidesættelse af finike Love og
Jnftitntioner griber direkte ind i Le
delien af Finlands Anliagender. Det
finfke Folt arbejder for Tiden under
trange Fiaar og ined merke Frem
tidsudsigter.
BethlehcmssStictncu
er et imukt lille Sanaliasite netop
udtommen paa vort Forlag til Vrna
ved Jnlegudstjeneiter og Jnletrie
Den indeholder elleoe af vore bedste
Juleialmer og Sange iaint een ny
Sang »Betl)lehemss3tiernen«, iom er
apiat med «Noder. Denne Sang er
lærdeles iksn og passende, og Mein-I
dien er let at lasse. Den vil ntvivls
iomt blive modtaget med Gliede-.
Enkelteksemplar . . . .05
10 Ets. . . . . . .4()
20 Ets. . . ." . . .6()
50 Ets. . . . . . 1.00
i 100 Els. . . . . i.75
Prsve tiliendes frit paa Forlan—
nende til SIndagsitolek oa Forenim
arr
Dan. Luth. Publ. Houir.
WWWWPSVWWWFMWWWWL
THIS
Zulegaver.
Der findes ingen skønnere Julegare end en cod soc as passende
Jndhold. Herined et lille Udvclg fri. Lort Lager. —- Nlle Vsqct fom
ikke er opført som i Omilag, leveres indbundne.
Kristclige Fortællingen
Vcd Jnlctid, Joh. VibesPetxrsem OmiL . . . . . . . . H .50
Alpcrnes JsraeL Chr. Lynge, OmsL . . . ..... .40
En Ungdoms Historie, P. Lauritfen, OmiL . . . . . . .80
Jiilckldkkey Ernst Evers ........ . . . . . . ,50
Klein-klang Ernst Evers . . . . . . . . . . . . . .50
Herrens Herligl)ed, Nicolaj Mejer . . . . . . . . . . .50
Tre Jnleaftener, Vollmar . . . . . . . . . . . . . .90
Fire Hund«-de Fortællinger, Man . . . . · . . . 1.50
Julen i Belleville, OmiL . . . . . . . . . . . .05
Jul, Skitier og Diat for Juletiden Omsl ......... .1()
Opbyggclige Bissen
Troms Gode Strid, Ussings Prædikener . . . . . . I2.40
Jesu Sindelag, Smaaftykkek til hver Dag . . . . . . .25
Frelsens Klippe, Betragtninger ai bersmte AM. . . 1.00
Husaiidagtsbog,BifkopJ. N. Laache . . · . . . . . . 1.60
Gozners Skatkisie . . . . . . . . . . . . . . , ,60
Gylden Skatkiste . . . . . . . . . . . . . . , ,90
Boyes lille Statkiste . . . . . . , , , , , . . . ,40
En lille Skatkiste, Wilh. Beck . . . . . . . . · . 2.70
En Julegave fra Amerika, Gravengaard . . . . . . . 1·00,
Oplyfetde Sstiflcks
Aschatfsldtssansen Jll. Mrkehistorir.s sind . . . . . . Miso
Ussings Missionshistorir. 2den M . . . . . . ..880
Munchs Vetdendhistotie . · . . . . . . . . 4.10
Ottoiens Nordens Historie. . . . . . . . . . . · . 1.65
Luthers Reformatoriske Sktiftek . . . . . . . . 150
Mindesmærker af Danmsarki MnallM.
l. BindSsrenKirkegaard.. .......- Los
2. Bind, Jens Bagseien . . . . . . . . . . Los
Skjulittmmg
sach. Nieliens Samlede Vetter, sBind . . . . . . . . Wsd
JbienfSasnlede Vetter, 5 Bind . . . . . . . . . . c.00
Hostrups Komedier, 3 Bind . . . . . . . . . . . . 4,00
Holbetgs Komedier, 1 Bind . . . ..... . . . . l,00
H. C. Anders-Ins Eventyr Mpls. Udgave. . . . . . . . LZO
H. C. Anderiens Eventyr. Jubilæums Udsm l is I, M 1.50
Paludan Wällen Adam Homo . . . . . · . . . . . 1.90
sach. Nieliem Et Mode . . . ..... . . . . .50
Adam Dan: Sommerlsv . . . . . . . . . . . . . LZC
Carl Hausen-, Landsmænd . . . ..... . . . . . 1.00
Bauch-gen
Lyngblomfier 1—5 hver . . . . . . . . . O »M
Hjemmets Bog 1—3, hver . . . . . . . . . . .40
Teddys Knap . . . . . . . . . . . . .25
Den lille szugl . . . . . . . . . . . .25
Bat-neues Fædrelandshistorie . . . . . . . . .30
Fire Fortællinger for Bsrn . . . . . . . . .25
Fred paa Jord . . . . . . . . . . . . .25 «
Julchæftet
Juleftjeknen 1909 . . . . . . . . . . . .50
De Unges Julebog 1909 . . . . . . . . .20
Bornenes Julebog 1909 . . . . . . - . . .15 «
Almanakken ,,Det nye Aar« . . . . . . . . . .20
Julegranen 1909 . . . . . . . . . . . -50 «
Glaibilledet
Godt Udvalg af iærdeles imukke Bill-der paa Glas i Mellise
Stil-rollen nogle med daan Tekst, andre med mitlstos teile uden
Tekst Priset 15, 20 og 25 Ets.
Oliettyiibilleder.
Størrelfe 16X20 Tommer Ftlgende have-:
Jesus og de 12 Apostle
Ecke Damm
Jesus paa Korfet
Bank-ringen paa Sien.
Jesus velsigner de imaa.
Dr· Martin Luther.
Philip Melanchton·
Skytsengel (4 forskellige Fremstillinger)·
»Nock of Ages« (2 Fremstillingek)
Pris: 50 Ets· Stk.
Væggkkoru
Stort Udvalg baade danske og engelfke til Priset as s, 10, lö,
20 og 25 Ets.
Julckort.
Manne nye importerede Kort baade danfke os enkelste til l,
21,-2, Z, 10, og 20 Ets. Ligeledeg Julebkevkotti M Udvalg og
iærdeles Imagfulde a 5 Cis. Sti.
Pynt til Julctttr.
Dannebrogsflag per Art . . . . . . . . . . . s .05
Jmporterede Kræmmerhuse pk.Dus. . . . . . . . . .20
Guldstjerner pr. Ark . . . . . . . « . . . .10
Naphaels Engle pr Art . . . . . . . . . .10
Svævende Engel med Juletræ, pr Stk . . . . . . . .10
DANISH LUTH. PUBL. Hof-Isc
sum Nessus-U
kskskkkskkkkkskskwtIILWFMQIMOWMIFWXWWWMM