»Yansheren".
st halvngentlig Nyhedss og Dplyd
ningehtad for vet haust Fort
I A m e rika ,
ndsttm »
DAleH LUTII. PUBL. HOUSE.
Blutk, Nevn
,Mstmn« udguak bvet Titddqg og Fteday
Iris pr. Ausgang. ;
V- Fotenede States il .5«. Udlandet ON
Bl toet detaleö I Romas-.
Will-IV Betaling, Avresseforondnng og
andet angaaende Moder adreeiieresz
DANISH Ll"1’11. PUBL. HULSE
Binn, Nem.
Reh-mor: A. M. Linde-sein
Ille Ndrag tcl ,,Danfkeken«s Jndhold
qundlingeh Rot-responvancer og Amtlei
. ruht-et Urt, dedes adtegteretx
A. M. Andersny Wan, Redl.
Enieked at Blhjrl oktothces as bete-no
old-s matten
Advomsmg Rat-es made known upon
sppltmtiom
Z Tilfælde as Utegelmæssighedet ved
Ivdfcasnen pedes man klagt m ver steht-ge
seicht-few Skulde km ikte hin-le bede
Isqn heuvende sig til »anikeren«s
hutor.
Nin ræierne henvenver sig til Fou, det
Meteridladeyenten m at tpbe ho- dem
Mtfut m me cptyznmg ow du even-rede,
W Oe amd antrat-, at De im Quem-Ie
sstet I dem Blas. Det vil vcte nl gen
Ila me.
—
Berdens bedste Majsaks er folgt
ved Auktion paa den nationale Majss
udstilling i Omaha for 8335 Denne
Iris sparer til 82,345 for en BusheL
Dei er htje Majspriser. October det
ikke er en Spaadom om Majgprisets
ne i den nærmeste Fiscde
Det er godt at ttænere Legemet
famtidig med at Aandsevnetne uds
vikles, men den Stole, hvis Ver-m
tnelfe beror paa Muskel-Opvisninger
stemfor paa Aandsprodutter af sine
Craduenten er ikke meget bevendt.
Nu skulde vi have haft Luftballos
net-ne eller Aeroplanerne Automos
bilerne er forfvundne fka offentlig
Skue for længe fideik, man kan daaki
ligt komme frern med Heftebefors
dring. Men Situationen maa anses
for at væte udmærket passen-de for
de Befordringsmidler, der ikke gene
keö af daatlige Befe. Stude, at de
ikke endnu er kommen i almindelig
Brug.
Ita Grundlæggelfens Dage
of Trtuitatis Seminakium.
(Juni 1885.)
Skal Præstefkolens Nytte vi be
stunde?
sktev Pastor Gotlib i det næfte Aar
Bat det notwendig, vift det gsres
kunde,
MMænges ej, om 1eg den« Oag for
staat
VI beder Bsnnem ,,Fri os fra det
onde!«
Dei er den sidste Bsn i »Fadervor«.
M beder dsnnem ,,Lad dit Nige
komme«,
Jndtil vor korteArbejdsdag er omme.
Bi beder ikke blot, vi praktiserer
J Bmmens Aand i godt og daarligt
Befr. s
Jhærdig Pengene vi indkasserer
Til von-s Præsteskole her i Vlaik.
It der er dem, vort Arbejd’ kent
kasserer
Og regnet det for meget lidet Verd
Det ital as ej fotknytte og new-je
Naar Herren blot det agter i det høje ;
Det simple, uanselige og ringe, "
Com Ver-den haaner tidt med state
s Ord, .
M Herren cfte bruge til at bringe
sit Rige til at blomstre her paa
Jord.
For fattig Sjæl kan Naade listig
klinge,
Mc Hier-te Jesus bliver stor.
, di helbredet af den store Leg-,
I can i den-eng Gerning es benage
hat-qumt nat «
Häufij
MAY-Gleis
-Wisnete san Wiss-tu
sa- td i M Missetat-eh
Det var et Raab til Folket am at give
En villig Gave, rigelig og kund,
At denne Leereanstalt reift kan blitze
Nu fnart der liegges førfte Sten paa
Grund.
For Sagen ret at fremme maa inan
fkrive,
Ja villig bruge baade Haand og
Mund.
Et Arnosted, et Hjem for vore Stin
net-,
Omkredset, baaret frenc af Falter-i
Bønner.
Jst C. Gnndesen.
Otn nnftændig Stil.
(:)lf P. V. A.)
Zum man beniærtede,var her i Bla
det nylig en lille Ordvetisling ain
forstellige lldtryksztnaader i Stilen
Der blev henvist bl. a. til Vill). Bock
soin een, der ikke Var bange for at
sige sin Mening lige nd.
Hvis nogen bryder sig am at hsre
min Mening om den Sag, iaa er det
den, at i Reglen vil de kraftige Udi
tryk, fotn de nu er geengse i Folkets
brede Lag, ikke støde Flertallet, naar
man N.B. tager sig i Bare for det
slibrige og fvinske
Der bsr jo vistnok skelnes mellem
gudelig og verdslig Stil. Men for
tvrigt er det en Kendsgerning, at et
Falls kulturelle Standpunkt og
Synsmaade er store Forandringer
undergivne gennem Tiderne.
J den hellige Skrift selv findes
der ikke faa UdtryL iom i Oversæts
telsen er ftcerkt formildede, men sont
Ii eet Sprog kan vcere gengivet meke
leumpt end i et andet. For Auskues
lighedens Skyld stal jeg ans-re et
enkelt Eksempel Man samtnen
ligne l. Kron. 19, 4 i det Danike
Thite og Engelfke, det gives forfkels
ligt alle tre Stedek.
Dem, der hat Biskop Plades navns
kundige Visitatsbog, vil med For
bavfelse have set, hvor uomftødeligt
han forstod at udtale sig — for en
Bifkop at være LudvigHolberg tun-;
de not sige en Ting nogenlunde liges
ud. Men naar han i fin Historie-I
omtaler Processen mellein Kriftian
d. 4. og Kirftine Minik, gar han don
opmærtsom paa, at det vilde være
uanstændigt i hans Tid at anføre de
Klagepunkter, sont K»ngen havde opi
sat mod sin Kone, Fru Kirftine
Og sidft, skønt ikke mindst, nasvner
jeg Luther. Sandelia der har vi en
Mand, som ikke lagde Finger-en imel
lein, naar han flog til. Da jeg sor
leden Dag paany gennemlæste hanc
bidende Skrift af 1527 mod Henrit
d, 8. af England, flog det mig, at
han netop bruger til Sammenlig
ning et vift Dth fom man nylig saa
en Ante fremsat over i ncrrværende
Blad Foranledningen var, at Heu
tit havde skrevet, eller, som rinieligt
er, ladet ikrive et lidenikabeligt
Modskrift mod Luthers «Om Kir
kens babylonifte Fangenskab«, som
Luthers Modftandere ivrigt udbredte
i Tyskland. Dertil udgav Luther i
1522 et Tilsvar. hvoti talrige Ytrins
get fotekom, som egnede sig til at
virke prikkende for det engelste Uhyre
af en Konge, der, som Gud og Hvers
mand ved, var et moralsk Svin —«
endda efter en starre Maalestol. Nu
var Sagen imidlertid den, at Luther
fra flere Sider blev iaa godt iom op
fordret til at sende Kongen et Und
ikyldningsbrev for disfe krcentende
Ytringer, bl· a. af ingen ringere end
Kristian d. 2. af Danmark, der entzogl
hqu- stiaet i udsigt at Henkik i fu«-«
Ticfselde vitde kmmge Lutheks Leeres
Luther vidfte vel ikke rigtig, hund
han burde Sire, men overvandt
iluttelig alle Betænkeligheder og
skkev 1525 Heu-it et »ydmygt bedeu
de Bkev«« html han eao am Bocca-.
delfe for de tilfsfede Fornærmelier·
og ektlætede sig villig til offentlig at
tilbagekalde famme (idet han ja det
Ined har ment at kunne tiene Evan
gelietd Sag).
Men am Iorladelsel Kotigen ubs
sav stmpelthen dette Btev med et
Ist-nd Peter og cstekittiit og frem
ltillede Unzen laadam at Luther-, der
latet Geld hast-e med Stacheln-d nu.
fis-De ists-se fis Inst elendlg Sati
eä W let- antsg. at det var
MIW AMI, Etat-aus die
II Oel-et for bitte nye Fiel-a el
let-L de« als-It saeefter han«
M Iåstn udaav stmt
HWWHI spka til Mike ,
Rettig-use Ha keep Mit-L be
tongelige Skrtft, der fremstillede Sa
gen’saadan, at Luther i sit Brev hav
de tilbudte at tilbagekalde
»s in Lære. Da kan det ellers not
være, Luther vaagnedel Da uds
«gav han saa det ovenbemeldte Skrift,
:l)vis Titel er: »Auf die Lästerschrift
des Königs von England: Martin
Luthers Antwort«.
Det hedder deri ligefrem, at det er
sitkert og ingen Tvivl undergivet, at
Fiongen ikke har forfnttet Striftet.
»Men, siger Luther, jeg trodser ikke
alene Kongen og Erasmniz men ogs
saa deres Gud og alle Djaevle, fordi
de ret og slet har fordrejet mit
Strift«.
Og videre kalder han fine Mod
standere for Vandblcerer, Gnidder
og Lus, Skraepver og Tidfelhoveder.
Epottemnlen Tyranner og Sværi
mere.
Ganske vist maa vi paa ingen
Maade sammenligne vor Tid og
vore Forhold med Luthers —- eller
vor Særovgave Ined hanc-. Men
der kan vist nok blive Tale om den
Fore, at vi i vort Sprog kunde til
strwbe en faadan Forfinelse og For
sigtighed, at vi glisder saa nænsomt
hen over vore Emner, at vor Tale og
Skrift bliver aldeles uden Virkning.
Man tænke til Ets. paa de mange
Statskirkeprcefter hjemmr. hvis Prces
dikener —- i For-hold til den Birk
ning de gjorde — akkurat lige faa
godt kunde været holdt en Mil oppe
i Luften, hvor absolut ingen kunde
here dem men fom dog maalke ikke
desto mindre var fint udtaenkte, pænt
afslebne, filosofisk anlagte: og over
for dem fætte man faa Jndremiss
iioncererne og deres Taler, der i Req
llen var alt andet end godt udarbejs
;dede, afpalerede eller filosofiske, men
Tom gjorde Virkning, fordi
de trods den ru Skol havde Kcerligs
’hedens varme Jndhold og Nidkceri
hedens Understrsm Afdsde Viskop
Gttsche udtalte en Gang, menö han
var Præft ved Michaelis Kitken i
Fredericia, om en anden levende
Missioncen at nu havde Jens holdt
sin Prædiken saa mange, mange
Gange, og endda var den lige vorm
--—— dermed sigtende til, at Jens vel
nok ftiftcde Tekst men at han tun
havde een Fortlaring til dem alle.
og at Foltet gerne hsrte ham og fansdt
Hjælp og Velsignelse derved. Og det
er jo dog ftadig det fornemste, det
egenlig. vigtige. Missionærerne
brugte ofte Lignelser og Billeder,
fom den fintdannede vilde calde (oa
kaldte) usksnne og grobe. Men i
Foltets bredeLag forftod man ftraks,
hvad Meninaen var, og disfe Ligs
nelser faldt der i god Jord.
For jvrigt ersdet vist Tilfældet, at
den, der virkelig ved sig at have et
Budskab at bringe, vcere iTale eller
Skrift, vil ogsaa not vide at trcesse
den Form-as Mande, der bedst kan
tfene som Bærer af Budlkabet
Minder fm Mann-satte
Judlcduiug.
Det er mange Aar fiden jeg saa
Rennegade, og tun i Mindest tan jea
vandrende følge dens Bugtninger,
se dens faldefærdige Huse vg, ujæone
Vrolægning og paany møde d"e Stif
keljer, som jeg tendte bedst, og lwili
te jeg nu efter at have erhvervet lidt
mere Livserfaring bedre kan forftaa.
Og da jeg elster Gaden, til Trods
for dens faldefætdjge Udseende, og
dens Veboere, til Trods for deres of
te pjaltede og smudsige Wortes-, saa
vil jeg prøve at drage frem forLæsers
ne, hvad jeg kom til at agte og elfte
Helene.
Der var et Hus paa den hsire Si
de af Gaben, om hviltct der fagdes—
og det af trovasrdige Personer — at
det havde et Vindue, i hviltet alleNu
der var hole. Jeg hat aldrig følt mig
fuldt ovekbevist om Sandheden af
det fortalte; var der et, da man det
have vendt nd til Gaben og muligs
vis været saa overttukket as Stsv
oq Gouv-, at de Nase-, der paa den
anden Side at Hutet var jævnligt
set at tkykke tmod Ruhme, hat ge
neret sig —- vel lagtens i Fslelle af
egen Renhed —- fot at komme i Be
rtring med dem. cller maafke det
hat vætet lau lille, at de carvaaane
Hin-, der ltundonh efter at en Pind.
hat banet Bei igennpm en Rude, titss
ter qlrtdedfyldte has Sptækken l
Plankeværtet ille hat spdaget det.
Det var dog itke igennem dette
Vindue. men gennecn et, hvig Ruder
var skarrede og et enkelt Sted klistret
med Papir, at Solen en December
morgen skinnede ind paa en lille ai
Kulde ryitende Pige, der var travlt
beskæftiget med at toge lidt Øllebrsd
og Mcrlk.
Tnnne Taufe-L tungere end niangt
et Liv, tronet med graanet Haar
har selt, hat selt, fretnsteg, tnedencs
hun flittigt pas-jede Dom-en
For lioer Tag var Tnnkerne ble
vet tangere, de kom om Morgenem
naar hnn vaaqnede, on ikønt de til
Tiber veq bott, naar hnn havde folgt
nimm«l Iloiscn hvilket tun finslden
var Tiliasldet, da de større og stærkes
re Trenge itte tillod hende at vierel
paa de gode Ztrøn, san kom de dogi
igen og veg ikke bott, for hun sank
i Ssvnens Arme, og selv der vilde de
til Tider fremiti lle fig. »
Da oel maatte de komme: thi Bin-H
teren dlev stadig strengere; lidenT
Hjcelp blev nddelt til dem, og lwadi
Helene fit ind ved at scrlge leifek,;
rækkede ikke langt.
Dagligt faa hun den elskede Mo
der blive tyndere og blegere, stent
hun ofte felv gik fulten, for at Mos»
deren kunde faa noc, og ganske viftl
fik hun not, men det var ikke af de
nærende og stykkende Spiser, fom
Doktoren havde sagt, hnn burde ha
»ve: der var jo ikte Penge not at ksbe
dem for.
Penqe — hvor underligt, hvilken
Magt det kolde Metal dog har un
deklagt fig. Dette Parn, endnusi den
Alder, hvor Penge ellers ihnes kun
lbestemt til at ksbe Godter for, var
vdraqet ind under del-es Jndflydelse
Lia Gnieren syntes Sjælen kun
nt hiae imod Penae. En Stilling net
to vilde bringe Glrede til det frimos
dige otn end iorgfulde Øje og danne
Smil oni de satte Lober, der ellers
havde det imektefytdte Trek, som kun«
Gkaad kan give.
Don hvor forstelligt var itkeGrnni
den til Lakngselen
. Gnieren længes kun efter Guldet
for dets egen frygtelige Mant; fort
at here den klingrende Lyd, der glces
der ham i Sjcelenz for at se denv
blanke Flode, der bringet Glans i
Øjet: for at have det hos sig og tryi
ke det til sit Hiertr.
Vol-net lcengtes kun efter det, for-l
di det kunde opholde Livet hos den
elfkede Moder: fordi de, spat-sonn
fom de kom ind, hidtil havde opholdt
dein oq —- maalke iFteintiden tunde:
fokdi, hvig de date vilde komme ind
lidt rigeligere, kunde flyde lidt tigelis
gere og detved bringe Helbted tilMos
der, bringe Smil over det furede
Aasyn og Gliede til det forgtunge
Øje i
Hvor forstellig var ikke ogsaa Virt
ningen af den samme LængseL Hvor
Gnieren endog til sidft glemte at el
fte sig selv og kun elstede Guldet, der.
sak- quet tun i dets funktendel
lGlcins Midlet til smilende Lysstasr
paa Woderens Aalym og derfor tun
de Kærligheden til Moderen endoa
blive forædlet af Længselen efter det
dsde Metal; thi det var fra Fleck-liq
hedens dybe og hellige Kilde, at den
udiprang. —- —
O, hvok Tanterne var tunge den
ne Morgen; thi lidt havde hnn tjent
de iidste Dage. Brcende var der et lils
le Forraad af, men det sidfte anælt,
Øl og Btsd var over Jlden, og der
var to Uger, for den lille maanedlige
Underststtelse, som de fik fra en del
gerende Forening, vilde blive adde
talt.
Og hvis hun nu tun folgte nogle
faa Avifer i Lebet af Tagen —- hvad
faa — —
»Jeg er faa sulten«, lsd pludielig
en barnlig Stemine fra Sengen. ;
Det var Jakob, Helenes enefte
Brot-eh der talte. Don var nemlig
vaagnet os lud nu oprejft i Sen-Jen
taftende længselsfulde Blitke til Øli
lebt-dsgryden. i
Moderen var ogiaa vaagnet, og
fnart var Helene travlt bestcefiiget
med at dringe Waden til hende
Jakob, til Trods for hans stand-;
hastigfte Protesteh maatte finde lig
i at bltve «vaitet, medens Moder-en
fpistr. dem (Modeken) im bog, at
der ikte engang var et halot Maul-i
tid, og Mike tun lidt, undstyldendes
sig med rinqe sppetit lwiktet voldtel
l
Oelene meqea Unsitelfe Jakob fik
iaa selten pas en Kop Mehr-d
nee- isnc Oel-ne fort-edeln sie —- se
hun behivede den: men den lille Sog,
uvidende em- hvor meget han i Grun
den forw- im op sit todt-pens
FWMIWQW
IBenuts tkul Art tlekt tBnoks
"
Gib-— j» The Like
, L fstv bse III-us ou Hudisclplnx
—- Pss IT EI- KEP- ««F-:
T«D—"I"II) E W d onesus »Ist
i
? THE ais Discipte
E ; in Pictures
: « · and stokies.
« No. 4. Thy word «i- s lomp
la 48 bistokiel easilvinss by CUSTAV KØNIC. will- cokkespoackias fest
PRICE 25 CT8.
No T. Zenos-fu« .. O.lo
No s. lsm with you Ilwsy .. 0.10
; unto my fest 0.10
THE LIFS OF LUTHEK
Bist-E pscTuKE Boot( see-Es I
Æ.J
Hi The .«-................., » » »
c1. W. hose
Bookz
A set-ie- of excellem storics for boys und
' Iiclr. in besutiful An Covekr. Suec-I
colok plus-.
-
.-Y3’?jtk.,
» ed
I
I
l
T
« i
c
i «
I
L No. l. deh the Ocphsu . . .. 0.25 I
No. 2. A cood Investmeut 0.25 l
Not S. Pcumiscs fulfillcti 0.35
No. 4. The better Wty . . . .. CIZ «
No. s. Domihzn s Itoky for Citls 0.35 : X
No. S. Mel-tote Fuss-b . . . TM
E
; Porgetsme-l!ot ;
An Heil kift book lot every dty it- the
yet-. Esquisztely Musik-teil in koloss
Tvo sites est-sied
Pklen II ins 60 com-.
DAlell LIMI. PUBL. HOUSE
BLAIR NESR.
ftc Ansigt og hvifkedcs misd graadfyldt
Sternum ,,Jakob merc iultcn«. «
Helene led of Hunger, men hvorl
bedeude san jkke den titles Zer op
Inod l)c-ndc. Hun gav ham det—— men
oendtc sig hurtigt om, for at han it
ke ftulde se de hedc Tom-er, der randt
ned ad de magre Kinder.
Ædelt er Heler bewmmet i Sang
Ig i Historie-, nam- hau syukende fal
der paa Valen, og Blodet pulsende
udribler for Fædrelaudet, og mess
ærcs bsr han, men ftort sum iligt er
— se dette lille opofrcnde Bam. Enc
Iæmpende mod Livets barike Ztormc
stod hun dek, ryftende af Kulde i det
Ide Num. De want-, blaa frosne Al
buer og Arm-et stat ud as Taf-m
Hunger ogslummer vidnede det mag
re, forpinte Aasyn om, og denne lille.
Heltinde ikke alene aav det, mangenk
soffen vilde have tempet for iom sit I
til Djdem men de bitte —- bitreTaai
ret, der nu strsmmet ad Rinden, rin
dek met- foe Moderens og Moder
Ens Skyld, hvem hun ille can gtke
det for, hun gerne nnd-, end for heu
des equ.
Dos- bitrhjom de er — der er;
Mitte-fre- alle Sillinger i Livet, fom I
bar hallet mange Gange bittere, for- ·
di der aldrig tandt en opofrende
Smerthkstaare, da vact bleo for-net
— mod — en Fylde Og naar Hislene
otn Affe-ten, ndcnattct og sorgbetyw
get hallet-, halvt hungrig maajkcy paa
sit haorde Leie, og Sonnen bist-der
fig, men Taaren rinder, da er hun
tkods al Sorg oa Kummer tolle-Has
re ftillct end mangt et Born, der onn
givet af Okmge ubekymrct tan iove
ind uden noqu Sindc at have spli
den Intrende Kraft, der findes i Op
ofrelic og Selofornwatelie.
Jens Kristensen
Et Ocd til meter.
Ved Roskilde Prasftkonvents Mde
den 9. Rav- d. A. indledede Provft
Henry Lassen og Pastor O. P. Mol
lerup en Forhandling over Emnet:
,,Kriftelig Udvikling eller Omvens
delie«.
»Kr. Tal-U meddelek Stutningen
as Paitor Mollernps Furt-kam der
særlig et reitet til Præster. Vi mener -
det fannne Ord ogiaa can have stn
Betydning iblandt os. »ka«ö Red.
Nam- feg nn er gaaet over til at
tale om det praktiike Liv, lad mig
