X
W
Csandsöybörnene.
As Z. s lagen-Inn
NY11D8—ROMAN 1 klRlsJ DELB.
(kottut.)
»Nein vi hjælpes lcønt ad, lille Pan-l og liegger vor
Bekommelse samtnen, saa gaar det jo meget godt" —
Isgde den tnilde Hustnoder og Log nu Lise med sig ud i
Iølckenet, medens Provsien gilc tilbage til sit Bruder-e
hemmen
Um Eftermiddagen var liele Lan(lsl)yen i Bevicgelse
Den nye, smulclce Uffenbalclcer rullede forbi Kirlien og
List-te ind gennem Ærespokten i Provstens (jn«.stcl. saavel
Mandsslciklcelsem der nieste-n blev borle i icminandens
Fralclcey soin den sinulclce, pyntede Dame vecl lians side
has-de liilset og nilclcet glud til alle sider. klestene var mer
bleven slcy for Ackesponen og de mange Meiineslcek, der
nahte llurka i Gaardeix Men man havde set dem begge
komme lylclcelig ud af Vognen i de gamle Provstefollcs
Atme, og Jubelen vedblev. At den smulclce Dame var
Enden, det var tydelig noli at se; man tvivlede heller
ihke paa, at hvad der var inden for den store, bevægelige
Ktomandsftaklce maatte være Kapellanen og Brudgom
men. Den unselige Bykoged, der i sin Unikonn kom bag
est-et paa sin liøje Heit, syntes dem prægtig som en Kon
«, NR og blev hilset med stor Ærbødighed
Medeas nu Vellkotnstglæden opkyldte Ptæstegaakden,
os den underlig korlcltedte Brudgom file sin Kuffekt ind
i cestelcamtet for at blive synlig i sine egne Ich-den fil:
de samle If Bykogden en kort og fanelig Beretning ocn
de Bkyllupsdags- Begivenliedet, Horn en mindre alvorlig
Pol-toller nxppe liavde kuet dein til at tro.
Den eneste, der ikke delte den sltnindelige Gliede,!
M Lise; linn gik ene ude i Hei-en og gtkd lngen
Itsds dog Man-te des-til set-end Villieltnine efter Kaise— l
dordet vllde ges op i cestelcnnitet for at skikte Kleider l
Um file gennetn Revede Øje pu den lille, sorgt-gelte
kise og blev sinke tiltmkket ei hendes nydelige Ansigt
es skikkelse
»Du et vist den lille Lise, Anton list talt m meget
II« —- ugde hun venlig og vinlcede Bat-net til eig. —
»Iotn ind til misl bvokkot gut du der nde og gkædek ?"
»Hm et jo ikke niedl« — svatede Lise — »og du«
Q et m Jst-tells not og kjn" —
»Din gode Ven, Anton, kom ilclce med, ja vistl det var
Its-USE — segde Villieltnine —- »tnen livad hat du mod
til-? —- kan du ikke lide mig?"
,,lklte rigtig — endnn" — svatede Lise -— »men du
et jo tat — jeg ved det noli og nam- jeg bedet vor Hei-re
defom komme-« jeg nok til at liolde at« dig".
Der vakede noget inden Villieltnine kunde blive lclog
pes, livad der foregik i den lille Piges sind. Hun kilc
hende imidlektid ind med sig i Gestevætelset, hvot Lise
bjslp bende med at udpnklte Kuf fetten og skikte Klteder
.."let en bestandig livligeke og kotttoligete sladken
nden Vilhelmine korlod Gestekamket og gik tilbage til
Familien, vat- liun og Lise bleven de allerbedste Veninder.
Da nun om Aktenen kyssede Lise til Godnst, slyngede
sei-net sine Arme otn hendes Hals med en senden liden
sknbelig Heilighed og livislcede: »j0, jol jeg holder
sum-ne meget ak dig. —- Jeg dein-ver ilclce at bede ham
deren-. -— Jeg kan eelvl"
fted videre. Han kotn til Hulvejen i skoven under Galge
Ibakken, hvor hans Hest pas Udtejsen var bleven cy, es
Jhan ser has-de troet at høke det sak, han siden antog vst
kommet ft- den undvegne Fotbryder. Han ted laus
somt for at vænne Hesten til Stedet, og han gav nu ak as
til sine Tanker Luft j Ord. »Hm, ja!" —- sagde ht
lved sig selv —- ,,Barnet hat Ret! —- hvem vil ikke nok
lege Kongek —- men hat den gamle Ret? — er jeg Fari
sæeren, naar jeg ikke vil være TolderenP hml fromme,
smukke Forholdl — Og hin anden Natur« —- vedblev
han —- »hjn Overnatur, vi skal leve os ind j, for at bsje
os for Mysteriet -—- Iærd spidsfjndighed, Hr. svigersønl
meu ret underholdende". Medens ban saaledes eftets
tænkte, hvad der i den gamle Prosts og hans søns Taler
denne Dag nu vakte Modstand i hans sædvanlige Live·
betragtning, traf det samme hakn igen ligesom sidst pas
dette ste(1. Hesten sprang pludseljg sky til side, og han
syntes at høre et dybt, smerteligt suk tæt ved sjg uden at
se nogen. »Hvem er der ?" — raabte han og vilde stand
se ; men denne Gang kunde han ikke iaa Magt over He
stenz den for bort med ham i den vildeste Flugt, og del
var nu. sotn han selv blev smittet af dens skrælc EI
uhyggeljg Følelse af noget hemmelighedsfuldt og abe
gribeligt, af hin anden Natur, hans svigersøn bavde talt
om, vilde bemægtige sig nam. Endelig file han standset
Hesten. Han slcammede sig ved at dele dens dyriske
Frygtz han vjlde tvinge den til at vende om mod dec stecL
hin Lyd var kommen fra; men den stejlede og blev Il
deles stædig. Han steg nu ak sadlen, bandt Besten fast
ved et Træ og gjk ene tilbage til Hulvejen under Galge
bakken kot tolig at anders-ge sagen
f ss X THan i-: M I-I«1"l«:i,.
Byfoged Kyng vilde overvæke sin svigersøns Indes-t
ielse og kenne Gang here liam pradilcr. Han krygtede
lot den leerde unge Mands Foklegenlied og kor, at Rygtet
otn hans Eventyt korrige Dag skulde same hatn i et lat
tetligt Lys bog bang Meniglied Hetom tälte lian dog
ülce til nogen Dei Pat Dages Opliold hos de gsmle i
Pkcstegaatden havde imidlertid en hesyndetlig Viklcning
psa hans eget sind. Den erd. stillied og Hyggelighed,
der var udbredt over det hele Aus, medens Provsten og
hnns søn om Løtdagen studekede til del-es Ptædilcenet,
has-de for liam noget betoligende, hojtideligt og forvents
ningssinlkln sum han ildce ret kunde fotlclake sig. Der var
en slags Helligaktensstemning. lian den-ed forste Gang
come-Z ind i, uagtet lian icon betragtede det lciklcelige Liv
og al udvoktes Gudsdyrlcelse som en klog og nyuig statssj
lndkcining, livis Værdigehd og sørnmeliglied man maatte
Metholda
k-. il Priestegaarden var det nu, som ilclce alene Ausmos
deren, men oggaa lslusfulicene i Køklcenet og Gaakden be
sorge-de de daglige syzler med en vis sagtherdiglied og
stilhe(l. Dei kokelcom liam næsten, som llnsdykene ser
dcmpcde del-es Lamen, naar de nærmede sig Vinduet.
til Smilcrclcamket llvad han elleks vilde kalde dødt og
kedclign var liam her en velgøremle Ro. klan tilliragte
ist-le Gang i mange Aar«en Formiddag uden verdslige
Forteiningen med en flog i llaanclen. og —- livad han
iltlce i tyve Aar linvde gis-et sig "l iti til —- lian satte sig
belt ug levencle ind i et sanclrigt l)igtesva«tlc. snm han til
forn knn losclig liawle gcnriemlylaich l)et wr nu, som
det rige piietislce Liv, der km Bogen Stmrnincdc insl til
hans lnclerste og valcte, hvad der san lxcnge liawle slucn
ket. ogxna var udlnsedt over det liele Uns og alle Montie
Ikek omlcking hasti.
Ved Middagsbotdet var den gen-le Provst saptdnles
lelg. llusmodeken vidste paa Hin egen stille Maade at
vedligeliolde denne scanning Skkmt og Ali-or blandede
sig mcel den behageligste Akveksling i den helles Undet—
ho ning.
’ Hvot bøjt Kyng l Stunden skattede sin let-de spi
. sen-In og livok nbetinget lian elslcede Hin Dauer, saa elle
wnlige havde de dog aldrig føk kokekommet hun. Det
ak, som den i Verdenslivet saa itemmede Magister strei
stht var bleven kigtig hjemrne i sine kotcldkes Has.
« hlandt sine Bam(loms-0mgivelser, og som Villfelmine
her bin-de kundet et Par eventyrlige Lyluuligliedsfugle i
d- tn ,,gainle. livide stære", Horn de ofte med las-kliva
spsg benirvnedes. Noget llgnende var Tilkmldet med
Indes Faden Begge de grunle korelcokn liam som de
l
skønneste Billeder at· en patriarlcalslc Værdigned og ln
derligned, som nan troede længst forsvunden i Verden.
Hvad der allermest tiltalte og mod sædvane rørte nam,
var at se paa den lille Lises Ansigt og nøre paa nendes
klolclcerene, uslcyldige Barnestemme, naar nun stod med
foidede Hænder ved Bordet og kremsagde den korteJ
simple Bøn, nvormed Maaltidet ner elter gammcl skik’
begyndte og sluttedes. l Barnets Mund navde de gude
lige Ord nam intet kromlaiiende og usandt, som ellers i
det daglige Liv ng ved verdslige l«’0retagender i vor gen
nemreilelcterte Bevidstne(ls-·l«id. llvor det, Saaledes som
net-, naturlig smeltede sammen med eh Drei-unan Ti(ls
alders asrvxerdige I«evninger, fandt nns ·’x«n fromme Skilc
meget smuk og i sin Orden. Den znnle Prnvst hin-de
mesi sine Fædrcs, ligesmn tm clet sclcstensle Aarliundrede
ncclnrve(le, Synsmaade af tlct kirkclige og statslmrgerlige
Liv, dog intet at den sknrplied ng asgørcnklu Myn(lighe(ls
It0ne, som var Kyng saa anstødelig. Snm Sønnens sviis
lgerfmler og niedret Gmst blev den retsinslige Lovens og
«Rcttens Mand behandlet ligesaa opmierlcsomt snm njcrteA
hist, og intet af de Punkter blev i samtalen berørt, nvor
äom man vi(lste. at de maatte have aldeles modsatte An
»slcuelser.
« Til Vilnelmines Furundring koreslog nendes Fader
nende om Eftermiddagen mod ai sædvane en spadseretur
i Marlc og Slcov og udbakl sig den lille Lise til Vejviser
inde. Med sin Datter under Armen og det nydelige Bam
ved Haanden, gilt nan nu saa munter og meddelende imel
iem dem, som Vilneimine aldrig kør navde set nam. Lise
sladdrede straks kortroligz nun fortalte nam om sin Fa
ders Hønsegaard og sine Eventyrlege med Anton, og
nan nørte med stor Fornjijelse paa nende. Hun kandt
særdeles Benag i nans Uniform og spurgte, om Anton
aldrig kunde komme saa vidt i Verden, at nan blev Ju
stitsraad og kunde se saa kongelig ud.
»Det slags Herligned trot jeg iklce just det er, han
sværmer kor, min lille Pigel" — svarede Kyng, og et An
strsg af den gnmlg kolde Alvor kom pludselig tilbage i
nans Ansigt —- ,,Du er lynkelis, lille Lisel" — tilkøjede
nun —- »nvis du aldris km stsrre Fordringer til Lyldcen
i Verden, end en tom Titel og en rød Kjole kan tilfkeds·
stille-«
»Der korstsar jeg slet ikltel" —- sagde Lise —-·,,nvor
for ser du nu saa surt og snakker saa kedeligt, Justitss
read? et det inne prcgtigt at vkre mdent et stort, kor
nemt Mennese? Jeg nnr aldrig set en Justitsrsad kørl og
ved du nvadP — Dersom du ildte navde den Dusk stu
Haar og de tre Rynker midt i din Pande —- ja, saa trot
jeg vist, du saa endnu prszgtigere ud end Anton, den
Dag, nan navde staaet paa Kirkegulvet, og nan sad paa
Hønseburet paa Faders Vogn, som paa en Trone, med
den røde Vest og de gule Bulcserl"
»Du overdriver dine Komplimenter, mm lille Pige ?"
—- svarede Byfogden og lo ret godmodig. —- »saa kender
du ogsaa den Hiedersdragt. jeg l.ar haft saa meget Erz-·
deri med, og som nter navde kostet min brave Ar. stri
gersøn Livet i Gaar? — Dog, tysl lad os ilcke tale der
om l« —- nfbrsd nan sig pludselig. — »Det kan skade din
Mands Verdignech min Dstterl" —- sagde nan alvorlig
med lavere stemme til Vilnelmine — »nvis den katale
Iiidturie kommer ud blandt nans Menigned, inden nan
nat bekæstet sig idens Agtelse."
Man talte nu om andre Ting, og Lise kunde med alle
sine spørgsmaal ilcke kaa met et vide om, nvorledes en
rød Vest og et Par gule Bulcser kunde vcre saa farlige
for nogens Liv
Denne Dag nørte Vilnelmine for ist-te Gang nogle
ukorbenoldne, n jenelige Ord ak sin Feder ern, nvor enligt
det vilde blive for nun nu, nun daglig mutte savne
nende. Hun syntes nu kurst at se, nvad nun nidtil leun
ved mange slutninger var kommen til et zutage, at Fade
ren skjulte en stcrk Fjlelse under de terre, vedtsgne
Former. nvori nen aimindellg ytrede sig. Hun merkede
det ogsaa pas nans kaste Hasndtryk og saa det i nsns
Blit, da nen denne Dass Akten sagde nende Godnat.
klun Alte sitz ubeskrivellg lykkelig derover og vovede
ferste Gang at give sit lljerte Luft ved inderlig at em
kavne sin Feder, nun nu kurst syntes nelt at besidde.
« Den li.lTe Lise, som det ,,store, kornemme Menneslte"
navde gis-set Iig m meget ak med, viide nu ogsaa vise
nam sin Hengivenned »Du er en rar Mand, Justitss
readl" —- sagde nun og nejede noic sue net — »naar du
leun aldrig vil se surt, og du saa vil sige mig, nvordan
Antons rudeVest og guleslcindbul.ser, somTyven stjal"—
»Tys, tys, Barnl" —- sfbrød nan nende. — »Jeg
nar jo sagt dis, det er nagen du ilcke skal snalcke oml
Du er ellers en fortriekkelig Pige, og jeg nolder meget
ak dig."
»Run synger ganslce kiint med os gamle. Det maa
De dog nørel" —- sagde Provsten. — »Vilnelmine njzels
per os non l"
Pan nans Anmodning aabnedes det gamle Klaver. —
Vilnelmines Pianokorte var ilclce kommet endnu. —- Det
tarvelige lnsttument kra Halvkemsindstyverne frem
bragte dog endnu smulclce Toner under Vilhelmines uds
trylcskulde Der-ring, og nun vulgte, nvad nun vidste. de
gamle og Lise plejede at synge samtnen·
Thaanps og schulzes: »l Osten sølvblaa Degen
smiler" tonede nu smulct og rent i den nalvdunkle Prie
,tep,aardsstue med klere narmonislce stemmer. saaveli
Provstindens endnu silcre og yndige. men wage stemme,
som Provstens dybe Bas blandede sitz med Lises klare
Barnestemmr. Vilnelmine med nendes lylckelige Brud
gom sang med. Hendes Feder gilt hastig nen til Vinduet.
Den gsmle sung var nam km kra nsns Barndom. Han
vsr l en bevcget scemninu , men det knndt nan aldeles
upassende, et nogen enulde merke i det endnu dog noget
kremmede Aus.
sendsg Morgen nsvde et gen-ne eget Udseende i
Priestegaardem Alt. nvsd der brugtes til det daglige
Arbejde, ver flyttet til side. Hunnederens Rok stod
skjult i en Krog. Ei Net med Gern-Nester. der ern Ler
dsnen nsvde nængt ps- den nvidtede ch ved Rai-Leims
nen, var nu fort-Waden Man sas intet sytøj pas Bordet
toten den gammeldags KsnspeZ men det var prydet med
en menvid Das med fint indvsvede Klomster its de
garnles Bryllupsdag. Gulvet, som ber endnu efter gam
mel skilc var bestrøet med kint strandsand, var ornbygge
lig fejet i Flammen Selv deri fandt nu Justitsraad
Kyng noget byggeligt, bvor ubebageligt det end ellers var
bam at børe et sandkorn knistre under Fodsaalen.
Kort før Kirlcetid samledes Familien ved Kaffebors
det, Fader og Søn i deres Præste-()rnat og med glad—
bøjtidelig Ansigter. llusmoderen var pyntet til at gaa
i Kirlce med Vilbelmine, men bar endnn det livide Køk—
kenforkliede. Lise slculde med; bun var straalende i sin
splinternye, bybenrøde Kjole. Man glædede sig over det
smulcke l·)fteraarsvejr, der lit·»us:.s-Ii;.;ede Festen. Fader
og Søn vekslede et Par prrestelijze Urd Um Dagens Evan
gelium, men henvendte stralcs deres Opmærksombcd paa
deres verdslige Ost-st, og bvad ban ytrede om den store
Forslcel mellem Szindagen paa Landet og i en Købstail
Nu lrimdte Kirkesimgeren ind for at gøre Aflale
med Priesterne om Salmerne. »l)et er da en besynderlig
Fejltagelse i Avisen med llr. Magisterens Udenlan(lsrej
se!" —- Sagde ban.
lngen vidste, bvad ban niente. Man filc den nysan
komne Avis srem og lreste, at nu begyndte man ogsaa ber
at udvandre til Kalifornien. Fredag Morgen var der
afgaaet et skib med en Del Udvandrere, deriblandt nogle
«l’ugtbusfanger, lnsis straffetid var udløbet, navnlig den
forrige Postfuldmægtig siversen. »Med Udvandrerne
fulgte" —- stod der — ,,t"ormodentlig sorn Slcil)spræst, Ar.
Magister arm-m claudius Stær, der nyljg var ansat som
Kapellan bos sin Fader i Lundeby og Dagen korud bavde
boldt Bryllnp med Frølten Vilbelmine Kyng, Datter at
bervterende Bykoged, Jnstitsraad Kyng·
»Ja saal" — ndbrød Byfogden og rejste sig for
slcraskket —- »det var netop, bvad jeg vilde forhindret ·
skipperen bavde stiltbrevet i god Tid — men, det er
sandtl —- det er meget begribeligt" —
,,1-1vorledes, kære Ar. Justitsraadl" — spnrgte den
garnle Provst — ,,er det sandt og begribeligt, at min søn
er rejst til Kalifornien, naar ban, Gnd ske Lovl sidder
ber og slcal indstettes om en balv Time til min Medbja-1—
per i Embedetkn
»Det er begribeligt, mener jeg, at Delinlcventen, der
stjal bans lclieder, bar benyttet dem og bans Papirer til
at undltornrne under bans N am. Det maa straks dens
tigesl Det er en katal Historie — det vil vieldce 0psigt.
Lad det nu dog ikke forstyrre Dem, Ar. svigersønsp
»Derpaa vil vi ildce taenke kør efter Gudstjenektem
min sjn l« — sagde den gamle og dralc roligspsin Kakkr.
Alle kulgte Anspatriarkens Elcsempel. Kurs Byfog
den var synllg kommt Med den gar-le Husrnoder nn
der Armen og lille Lise ved Haanden gilt ban dog ret til
freds til Landsbylcirken, san snart det ringede samtnen.
Den lidet melodislce Fellessang i Kirlcen skurrede her
mindre i bans Øren, end ban bavde ventet, og synet af
den gamle, bvidbaarede Provst paa Prædilcestolen hort
jog ganslce bans Forsterntbed. Han glernte mod Sied
vane at kølge Foredraget med kritisk Opmmrlcsomhed og
slcjult Modsigelsez ban lod sig villig drage med af de
sirnple, evangelislce 0rd og kilc ikke Tid til andre Tanlcer
Forst da bans svigersøn bat-de besteget Priedilcestolen ok
noget undselig begyndte paa en terntnelig langtndseende
lndledning, blev Kyng nrolig. —- »Det gaar aldrig godt
ban Haar kra detl —- bvad slcal det blive til? —- tænkte
ban og trak sit Ur op ak Lommen.
Den nye Prcdilcants Blik kaldt pas svigerkaderens
ntaalmodige Ansigt og paa Uret i bans Haand Han
blev korvirret og adspredtz ban kom pludselig til at tænlce
paa sin Forvelcsling med Morderen, og bvad der nu stod
om bam i Avisen —- og ban standsede —- dog kun et Øje
bliltz snart var ban belt inde i sin Tale igen, og bvad der
i to Aar bavde ligget barn paa Hiertet at ndsige for sin
svigerkader og for bele Verden, men ban aldrig bavde
kunnet kaa Lrern vden at akbrydes, det strømmede un med
Liv og Klarbed kra bans Lieber.
Kyng bavde beboldt Uret i Haanden, men uden mer
nt trenlce derpaa — ban kølte sig i bøj Grad fængslet af,
bvad der med voksende Kraft blev sagt til barn og alle
kredløse sjtele af den før saa korlegne, unge Mand, der
nn sorgt kølte sig kaldet og bernyndiget til sjtklesørgen
Menigbeden var beweget. Det var svigerkaderen et godt
Tegn. Selv var ban vel ilclce paa den Maade greben;
men ban bultlcede uvillcaarlig med virkelig Ærbødigbed
for sin svigersklm da ban gilc ned af Prædikestolen. Den
garnle Provsts dybe Messe, saa vel som Lises og Vilbel
mints sang tæt ved bam. gjorde dog det stærlceste lndi
trylc paa harn. Da ban kom tilbage fra Kirken, trylckede
ban baade Provstens og den nye Kapellans ils-senden
,,Tak!" —- sagde ban —- »Lyklce og Velsignelse, Hr.
Svigersønl l Dag bar jeg lørste Gang i tyve Aar weret
rigtig i Kirlcei"
Der var i disse to Dage ligesom løsnet et aandeligt
Pariser i Kyngs lnderstez men ban længtes nn kun efter
at wsrss ene med sig selv. saa snart det var passende,
kormd ban det selslcalz der denne Dag var samlet i Prie
stega..n;en. ,,Jeg tagt-r iltlce Afslced!" —- sagde ban, da
man sur-sie bam til Dørem —- »Jeg kommer snart igen et
Par Dage, bvis jeg er vellcommen." Derom modtog ban
je bjcrteligste Forsilckringer at· de terveerdige garnle.
»l)et var rart, Justitsraad!" — sagde Lise, da ban
bøjede sig ned til bende og kyssede bende paa Fanden —
,,lcom snart igenl men bring saa Anton med, saa skal du
lege den gamle Konge med osl for du kender jo nok
Eventyret orn Tossepeer, som blev Prins og til-« —
»Lise l" —- Iagde Provstinden — »va benge vil du
were et lille Dam? Slip Justitsraadenl bvad tror du, ban
bryder sig om dine Eventyr og Bemelegeiw
»Jo, BedsternoderP —- svarede Lise, medens syst-g
den steg til Kett —- »bnn vil nok lege Konse. se kun,
hvor ban knejser pas Heetenl Pan-eh Justitsraadl kam
Iaa rned Anton og leg Eventyrkongel"
Umstande se pas Kyngs Anslgt. at ban dog übe
kandt Lises Keundring ak bans Vordigbed ganslte pas
sende i de andres Nierverelsr. Plan niltkede dog mildt
til bende, bilsede dein alle endnn en Gang og kor bort.
Han red klere Timer l stcrlkt Trav. Det var allerede
Akten, og inden ban nsaede Meillealcovlcroem blev det
Mldnar. Her lod ban Festen ndpuste lldt l Laden es
FJERDE KAPITEL
Kyng gilt med taske sktidt tilbage mod det hemmeliks
hedskulde stedz men jo mer den nænnede sig det, je
langsommete blev bans Gang· Gamle, ltengst kotglemte
sagn kaldt W ind, og de Begivenheder i hans Liv, der
med en korblgäeende Gru has-de beten nam, ttaadte atta
leyende kretn i bans Etjndting. Denil hist-te en Hentets
tell-e, hen Lok—tyve Aar siden bavde nie-met ovetvcete fot
et opfre-e Dødsdommen pas Retterstedet kok en Betas
werdet-ke.
Hin ulykkelige vandes Forbkydelse has-de vstet
ledseget ak saadanne 0mstændighedet, at han sont Uns
dettetsdoknmek ikke havde kunnet nnbefale nagen Pot
mildelse i den strenge Dødsdom Han bavde personlis
kendt Forbtydetsken for længere Tjd siden, da bnn
tjente i hans Faders Has. Hnn havde den Gang wes-et
køn og særdeles livlig ; han navde okte spøgt med bende
og en Gang i ungdomknelig Overgjvenhed kysset bende,
vel ücke uden en slags vaagnende Atttsa i det syttens
aakige Ynglingsblod —- men dog uden nogen Tanke on
at efterstræbe hendes Uskyldighed. Kott eftek has-de
han korladt sin Faders Hus for at drage til Universi
tetet. siden hørte han hjecnme fra, at den smukke
Dortne, som bin Pige kaldtes, var bleven tungsjndig og
fotsømmelig, hvorkor hun havde knistet sjn Tjenestr.
Pan var ogsaa mistænkt for at staa i slet For-hold til Kat
1ene. Wirst otte Aar senere blev hun anklaget og dømt
for en Riekke Fødslek i Dølgsmaal og ovekbevist otn fleu
bestemte Bametnord.
Det var Kyngs førsteEmbedsfottetnjng af den Natu,
sotn Undetretsdommek og Byfoged, at anders-ge sagen
og siden i hendes sidste Øjeblik et oplæse Lovens Ord for
hende, som ban køtst ser bavdenjäattet ans-re i den
Dom, der ak den cis-erste Domstol var stadkæster. l
mange Ast has-de ban ikke kunnet gletnme det Blit,
bvonned den ulykkelige Fokbrydekske havde set pas hatt
pas Rettekstedet, og hvoti ban syntes at spore et Glimt
ak den lld, hvormed nun havde modtaget hint over-gin
lcys som den smukke, nlastelige Fisc
(Fottsættes.,)
Homer De a o
c s- oore Bisses
gis-.
M
l
l
l-—--.—-,-—
I W- - ---- - -— .-.-—.-.
I
!
l
DE
»
AS
,,Danskeren«.
Insect-May Ist-kommst to cause sgentfz
kostet tun Quid om latet. Der each
hauste Nyhedsblad, der ask-Immer
to Gange um Use
—.
,,Dansk luthcrsk Kirkeblad«.
Disicielt crqu for Den fortnede dunst- et
cutb. Kirke i Amerika, ndkommek numb
litz oq tostcr tun sum out Amst.
—-.-.
,,De Unges Blad i Anwrika«
Carus for UngdommeIh udkommek en Gang
Im Mann-den oq kostet öuc om Markt
-.
,,Børnebladet.«
It Muster-i stad for soran-. et IIIan
sah M Ssnduqslkoler, til-komme
Iseutus is Mut soc tm M
Seud alle Bestilliuget til —
DANISH LUTH« PUBL. HOUSE.
I I I ILAlK. USE-K