»Yanskeren«.
It holvugentlig Ryhedss og Dplyk
ningoblad for det danst Folk
i Amerika,
adgivet of
VANISH LUTII. PUBL. FOUSIL
Blatt-, Sieht-.
,Dsufteken« udgaar over Tirsdag og Ftedag
Ptis pr. Vorgang.
De Iokenede States 81.50. Udlcmdet UOO
Blifhet bemles i Forstud.
sestttlinw Ver-kling, Adressefotandring og
endet angaaende Vladei adtegieres:
DAleH Ll’Tll-1’UBL. Kot-ZU
Blatt, Nebr
Rediikton A. M. Anderer.
Ist Bidraq til ,.Tansteret!'«s Jndholdt
Ihandlingeh Korrespondancek og Amste
If euhver Akt, del-es adkessetett
sä. M. Linde-few Blau, Nebr.
Erster-ed at Blujr Posmktjco as Socond
eins- wartet-.
Advent-sing Rates made known upon
sppljpstiow
J Tilfclde as Utegelmæssigheder ved
schwamm bedes man klagt nt set stedlige
IesV-fein Skulde det ikke hjclpn dedes
Un Zeno-use sig til ,,T«anfketen«s
Mot.
qur Leser-ne dem-endet sig til Fou, der
MetetsBlavnxmen m at rohe hos dem
stets s- m ioa kolosning om det ovemtede,
jedes De otnd ommle, at De ioo sonstwie
Mtet i dem Blut-. Dei Iil oæke til gea
IUI stotte.
— —
—
Pkæsident Tafts Budfkab er kort
— mindre end 14,000 Ord—men
pointeret. Dets Tone er jævn, men
hastig. Dokumentet better Tegn af
Iorfatterens Lovkyndighed
Hvedepriserne siges at være fteget i
vestre Nebraska pao Grund of det
kolde Vejr. Og saa er Kulprijernh
l Omaha. Det gomle Ord stodfæJ
stes, at der kommer aldrig den Skode
til Landet, den jo bliver til Gavn for
nogen.
Georg Ccocker hat efterladt et Le
sat paa 82,000,000 til Bekæmpelse;
of Kreka hooraf baade hon og hans"
Huftru dsde. Det vil da give Lei
lighed til at foretage alooklige og
stundige Forssg pao at hefri Men
neskehedcn for denne frygteligezjens
de.
Belgierne synes ikke om Perdens
Bemærkninger angaaende Kongoafi
sæterne. Bel —- Berden synes ikke
om Belgiens Storledelse of Kongos
afftkrernr. For faa vidt lige for
ligr. Men den civiliserede Werden
og Kong Leopold er ulige Stil-rel
iet, faa denne not san have Aorfog
til at fsle sig M.
»J Labet af nogle Aar hat den
amerikanfke Saloon direkte myrdei
eller måshandlei ti eller tolv Brei-sieh
et Dufin Redaktsrer og Journalifter
fleke Poliiiintænd og en utallig
Mængde private Jndbyggeke. Den
har brændt eller sendt i Luften ved
Djælp af Tynamit en hel Del Kir
ker, offentlige Bygninger og private
Bangen og endda udtrylker Soldan
vcerterne deres Forundking over, at
vi ikke ladet Saloonerne i Fred«.—
«Michigan Christian Advocate«.
November Maancd var ualmindei
lig mild. Den var idet hele taqet
ualmändclig· Den gav oZ en faadan
Porjion Regn og Sne ag Rusk og
Graavejr on splede Brie, laa det paa
stodcs vcd Zlntniimen af Maaneden,
at Mage til Vefriorholde havde vi
ilkc haft sian i1871. Nu er vi et
Stytce inde i December, og den er
ligesaa uaimindelig. Vi lzar allere-«
de haft mange Tages ZeroiVejr
Cindtil 10 a 12 Gr. under Zewi med
et Suedække paa Jerden, at dct ger
ne kunde vcere not for en hel Winken
san stack-, at erandking fryder, ag
fixiert vilde en Forandting til mil
dere Leit- ftyde mange Wonnefla
ille at iale am de liakkels Dyrl
Mes- sen Weite-w Seu
stt mode-ne Tid et sibelen Ver
"«· W WILL-Ost- VOI —- at dtmme
- M SUW If M. Dei Wied
EIT- If verdeu- Wn Ip
W .
over 500 forskellige Sprog og Dio
letter.
Af dissc Bibcler udgives de 10,1
000,()00 of Bibelselskober og sælges
under hvod de kostet, foo ingen hor
finonsiel Fordel of deres Solg. De
svrigc 7,000,0()U udgives of For
læggere
Af de 10,000,000 udgives omkrinq
2,000,000 of det omerikonske Bibel
selskab og over 7,000,000 of ligneni
de Organisationer i England
Mnnfenss Magazin
Im Linle selten
For ,,Donsteren« — of John Latier-.
Kvindkns Stilling og «
Rettigheoek.
. (Sluttet.)
s Det er en fejlogtig Opfnttelse ot
ontoge, ot Kristendommen, noor den
sskrifttro erklcerer, ot Monden erKvin
dens Hoved dermed mener, ot Kviw
den er ringere end Monden, eller ot
hun skol være hons Slove Skriften
stiller et Lighedsforhold mellem
Mond og Kvinde, der begge er skabt
i Guds Billede, med Ret til Del i ol
le himmelfke og jordiske Goder. Det
te Lighedgforhold forener Mond on
Kvinde i et Kerlighedsfomfund i
hvilket Monden som den first stob
te og den starkem er bestemt til at
bone Vej og underlcegge fig Jorden,
foo ot et Hjem kon blive muligt,
shpor Kvinden sont hons Ægtehuftru
Iskol være Dronning og Moder. Skrifs
ten vil, ot Monden skol værne okn
Hufttuem sorge for hende, og oms
goos hende lom den bedfte jordifkeGos
ve, Herren hor skænket hom; og
Skriften vil, ot Kvinden skol trygt
lcene sig til Monden i Kærlighed og
glæde sig ved hons Beskyttelfe udods
til. Det ØjebliL ot enten Monden el
ler Kvinden misforftoor denne deres
Koldelfe —- glemmes den nsdvendis
ge genfidige Opofrelfe i Kcerlighed
— og i Egenkærlighed begynder ot
kæmpe for fookaldte Rettigheder, soo
profoneres Ægteskobsi og Fomilieis
deolet og Hjemmet og Fomilielivet
ontoger et offentligt Præq, hvorved
dets private Ro, Hellighed og Inder
ligbed forfvinder tilliqemed den For
trolighed, hvori Mond og Kvinde i
Livets Sturme og Kompe bidtil fondt
den fornsdne Hvile on Styrke Den .
moderne lKvindeemoncipotion opfot- :
ter, til Dels Ægtefkobet fom en Kon
trokt, der efter Overcnskomst tax
hæves· Dens Grundanstuelfe er etift .
tooget; derfor fotter den ikkc Keimes «
nes«sonde Forhold og Stillinq, inen H
stiller fig forncegtende over for de
sonde Liosideoler.
Det er ikke Rettigheder, vi mon
ler. Det er en sond Sjælsdonnelse :
vi trænger til, —- en SjoelsadeL boo
de hos Mond og Kvinde, fom itke
olene kon fordre, men ogfoo give. i
Hos den virkeligt donnede — og sceri (
ligt den kristeligt donnede — findet 1
mon derfor heller ikle den Herskesyge, c
der ideligt og al Tid tror fig from
vet fine Rettigheder. De kolpfole l
Fremfkridt, sorn de kristeliqt donnedc «
Notioner hor gjort, er indvundne l
under Opfottelfen of et erm og et i
Fomilioliv, i hvilket de antagne og
normale Grænser for Mondan og Z
Kvindens Virksomhed oldrig drogesZ
i Tvivl eller beftredes. De nye Tiders I
revolutionære og otciftiske TendenserI
hor trcengt fig ind, ikke olenei SomZt
fundet, men i Hjemmenr. og nu rot-!
kes der ved Somfundets Grundpils 1
ler. Kvinden vil ikke mere von-e Mo- 1
der —- hun skommer fig ved Bornes (
fodlcl J Stedet for ot vosre Mem-I
mets Dronning og Mondens fortrolis 1
ge stger bun ot reger-e — ot trvne — I
i et Somfund uden for Hiemmet«
sont er fuldt of Forfænaeligbed og 1
Scinfyge. Dette goelder jo ilke olle s
Kvindsetz men det er Tendener i den I
modetne Windes Emoneipottonsbes l
vergelte. Kvindens overveiende oons 1
deligsssoelelige Ævner. sont ask hens !
de im siitket til ot me »Oui«-u- Moi s!
see, Seiten Dotter og Benindr. er·(
Mc out-It for det etwaige-Lin Deus I
Its um Ist-hold til den ydre Bet
sen es et III-hold of Anfecdtqhed .
is OW. It disse Ost-net es Kett-N
Wkkmckuudheadetossentld
f· is politiike Ists-den- onek den
MMWMIM
W Use. It su- m deuten
XCVI-Wiens sonst over
Ists-Inst- te It im then f«
« « VIII-WIND
(
,
It
H
kj
m
blind sat. Den nye Tids Laien er:
Bart med alle Stranker, alle Hin
dringet, alle Baand; lad Slægten
tumle iig efter lidenslabeligtFargadts
befindende. Den ny Tids Maal erNyi
delse; den mangler det samfundsbygi
gende Element, aa Esterslcrgten vil
beste Tarn aa Tidsel.
Manne as de :1ettigl)eder, sam
Mennesker i var Tiid kæmper far, er
Rettigheder til at acere, lwad de ikke
bnrde act-re Det er en Opløsning as
Familie-, as Matt-sind af Etat, as
alt —-- Inan vil itte nnderardne sig
naget eller nagen. Var Tids Kain
debeoasnelsc tin-atm- dersar entfalt, at
Manden er Kaindeng Haard -—— neegi
ter enhver Art as linderardititig. Den
virkelig kristeliae Kainde Vil ikke
emanciperesx hun sarstaar sit Kaid,
an sardi hun i sin Birken holder sig
til Guds hellige Ord, blioer hun
baade Hjemmet ag Satnfnndet en
Velsignelse. Den rette Stilling til
dette, saa vel sam til alle Liosspsrgs
maalene, tan tun taentes mutig, haar
Kristendammen faar Lav til at gen
nemtrrenge Livet ag naa en person
lig Virteligamlse i daade Mand ag
Kainde
Kaindernes Valgrct.
Med sand Interesse har vi læst
var Ven John Larsens dygtige Jndi
lceg am-»Kvindens Stilling ag Ret
tigheder«. Vi agter i et ienere Num
mer at komme tilbage til Drsstelsen
as denne Sag. Men denne Gang vil
vi efter »Kr. ngl.« meddele en Uds
talelse as Premierministeren sar Au
stralien ag en Artikel as en svenst
Dame. Her ses Spargsmaalet am
Kaindens Stemmeret sra en naget
farstellig, men vigtig Side. Artiklen
sslgen
Ved den state Afhaldskangres, der
sar nagen Tid siden asholdtes i Lan
dan, udtalte Premierminister sar
End-Australien, Jahn Cactburn, at
Australien havde gennemstrt den
itarste af alle Ashaldsrefarmer· «
Da man spurgte, haari denne be
ftad svarede ban:
»Vi har givet Kvinderne Valgret
cwis et Land mener det alvarligt
ned sine Ashaldsbestræbelser, stal det
Jandle paa samme Mande«
Der er ael ingen Tvial am, at han
iar Ret: Kaindernes Valgret ag Af
)aldsiagen derer nsse sammen.
J Amerikas satenede Stater er det
Ja agiaa sar en star Del de Mænd,
der er interesserede i Tilvirtning ag
siydelie af Spiritus, sam er de ivrigs
te Madstandere af Kvindernes Balg-l
ket.
J et svensk Blad har en Kainde far1
tylig aivet et vartnt Jndlceg sari
Kaindernes Valgret, hvaraf vi hids
retter sslgendm
,,Naar Sverrth Minder stadig la
deliaere ag bestemtere krcever at saa
it Ord med i Laaet der, hvar Laves
te gives, sam de skal underordne sig,
er det ikke alene af den Grund, at de
Iøler sig sam myndige Medbargerei
Deres Land, men agsaa derfar, at der
indes visse Spargsmaah der i saa
jøj Grad beratet dem selv, deres
dient, deres Bern, at de telcr det
am en Nsdaendiahed at faa Jndsly
Delse paa deres Asgarelse
Et as disse Spsrgsmaal er As
jaldssagen.
At denne sar en star Del anies for
.-t SpsrgsmaaL der tun vedrarer
Mændene, er egentlig en star Kompli-»
nent til Ftvinderne, men väsen atl
nan aldeles misfarstaar Ashaldsss
pstgstnaalet
Der findes iNntiden ikke naget
aa karligt ag udbredt sacialt Onde
am Dritte-riet
Man taler meaet am Ashaldgfans
after ag Ashaldssanatilere Tet er
kke saa underlng am Falk bliver
Iet: thi sak den, der nærmere studerer
Iette vigtige Samsundsspsrgsmaab
siier det sig snakt, lwillen uendelig
Setadnina det har, hvarledeg det er
Baden til saa aadt sam alle andre sa
iale Onder. Den atfielelle Statistik
Iar ja her-ist, at amtrent 70 Procent
It dem i Fmgslerne direkte bar
Mkenskaben at takke sar deres ulyts
eliae Sillina. paar mange der in
strekte dacht-bei hat di instit
statisti! M. -
semble-u- Mamde, Stipe
mfe, sindifygmästulter faldes med
drankeeensptee
Essai-il aa Wärme-« sigee
state-lat- .8allls", »er de viatigfte
W. neu tin-heim hy
gwiawwww
- M
ikke blot direkte fortorter Livet, men
ogsaa gar Legemet modtageligt for
andre Sygdomme —- og det ikke blot
hosis dem, fom dritter, men ogsaa has
deres Eftertommere«.
Knindernes Stilling til Spiritus
er i Dort Land en lang Lidelfes
histarie En Lidelfeshistorie grauem
Aarlmndreder —- tungere end al an
den Uret, hun har maattet lide un
der, takket vcere en gamme1, ensii
dig Longivning. —- —
Naar vi Kvinder arbejder for ful
de domerlige Rettigheder, er det as
manac Grunde, og ika mindst af
den, at vi behaves i den Kamp paa
L.n ug Tød, sont kcempes mod de spis
ritiøfe Dritte Tet dreer sig her
otn Tusinders og atter Tnsinders Sko
nomiske Velfcerd, Sundhed og Ar
bejdstraft, det dreier sig am vor Ung
doms Fremtid
Kvinderne for-staat sig ej paa den
Sparsommelighed over for Statens
Midler, der bestaar i, at Etat og
Kommune aarlig faar Millioner as
dem, der hat med Spiritusfabrikas
tionen og -handelen at gere.
Tcenker man da ikke paa, hvorfra
disfe Penge tagesP Vil man da ikks
se, at Spiritusmillionernr. det et
netop de Penge, han mangler, for at
opkejse de fattige, elendige, syge Bre
sener, der vokser op i Drankerhfem
til et Liv i N-d, ofte til et Liv i
Forbkydelser, oprejse dem til at bli
ve strecke, gode og nyttige Bergen-—
det er netop de Penge, man mangler
for at staffe de Kvinder. der nu for
gæves ftrceber efter at holde Nsden
fra Diesen, glade og hngelige Hiern.
Gennem Aarhundreder hat Kvini
den teenwet mod de spiritusfe Dritte
med Taarer og Banner-, men det er
itke lykkedeg hende at drive den far
ligfte Fjende ud af Hjemmet
Dei-for vil hun nu kcetnpe imod
den ved Valgurnen og i Nigsdagen«.
Bø qsbsinlc
(Af X-)
«Han, som inderst inde
Er vort Hiertes Trans:
Naadens hulde Kvinde
Vies her vor Sang«.
(Hostrup.)
Det var en virkelig Prceft, der
strev disse Linier (eller dog den Gang
teologift Student, og han tilbaaes
kaldte dem jo aldrig), og en Prceft
maa ja antages at vide noget om og
have iandt Kendfkab til netop H je r
te t s T r a n g. ,,Jndekst inde«
staat der. Det er saa langt ind, som
Tanken og Bevidftheden kan naa. Og
d e n dybe Trans, der ligger derinde.
er — ikke noget i Retning af det
hinsides, men ganfke ligefrem: Nor
dens Kvinde Det er det hele.
Det er i en wasch iknnnnel Gydc
bvor alskens Ulnnnskbeter syntes o:
holde til, og hvor løfe Etsiftenser
lmvde deres fafte Vom.
Fra ern of diese elendine Rennen
der danncdc tun et sømeliat Op
lpoldsfted for Mem-essen lsd der Incks
kortc Mcllemrnm Mic, acnnetntmsni
gcnde SMA, cller inarete Vrøl, der
vcd dercs frygtrligcy nimstfyldte Ef
trrklang (en Tirren sont fra de for
tnbtes Ver-den) nmntte fkcvre rcne
Mennefker acnncm Marv og Ven.
Midnntsntisfionasrcm der gik i sit
marke Arlscsidc nch dct wie-, bøic
VndskalY standfcde noälkaarliat sinc
Skridt ndenfok Nsnnen og spnrme
en Flok halodknkne Mann-, der ftod
og kasvledcs indbyrdes, hvad der var
i chen derinde. T
»Hm-IN dct er blot bam Krisis-m
der er ve« an ta' Villet«, vrissede
den ncermeste.
,,Unfkyld, Te mener2«
»Je’ mein-r kun, at han er ve« an
pakkc n’, forstcmr De«.
»Na-Irr ban for Widan
»Hu-hat ligqcr han for Juden?
Hvor er De opdraqet? Krifian bar
et Anfald af Drankcmalskah Haihal
liggek han for Jeden-.M
»Hasha-hal« vrænssede de tvrige
i Kot-.
Missioan traut-te ind i Hufei,
gikJnd i Baqværeliet, hvorfra Stri
qetfe kom. Det Syn, der viste sig
for hom, var not til at kyfte felv
bang prtvede Nerven Pan en Bun
ke Pfalter lau en fmrleknmet Mund
med Dsdsrallen i Strichen. idem
re ede sit vildr. aennemborende
B k paa den lndtmdende, vilde sicu
noaet, men kunde Me. Ved Hat-ed
geetdet fnd en Winde paa Hug,.«idet
cum holdt sin ene dar-nd paa den ds
FWWWDWMWQT
IBHuuljkul Akt tlJikt tBnnksIZ
g Wes-c Escokss Hm EsIZ
t-? r: a.-—»·-.;-«:—.-.:-: Trzj grup
DIE
HVF ,» »Glan lo· K
sgäthsd In tin-. Linipr . «
shle »,
The Like
ok Jesus and
klis Disciple
in Pictures
antl stories.
No. l. Cloky to Cod .... .. 0.10
Its-Z Zenos sskst..... .. O.10
No. s. l Im will- you slvsy .. 0.10
No. 4. Thy wons is s Ismp
unto my fee( ..... 0.10
CHOR-W — WÆFFWEO
la 40 bitter-its eqkksviass by CUSTAV IcØNlc. with conespcadias tut
PRlcE 25 CTs.
F- - . --.-. »- --. «
El THE cis-E ot- uns-sen
I
Z
Im
Ehe
cl. W. loose
Book3
lÅs
, A ukies of esceUetu steti- foc boys ad
U sitt-. in besass-J Akt Covm sevetsl
O dolos- plus-.
No. l. Mph the Okphso . . . . 0.25
No. 2. A coock lavemst . . TTS
Not s. Frei-its MSUAI CZZ
No. (. The better Wsy . . . . . Oss
No. s. My- s M fol- citls USE
No. C. Mel-tote Pskish . ( . .. TM
WWÆWMMWOO
Porgelsmeri
An Ideal Iisi book be mq dsy la the
yet-. Ltquisitely illa-taki is Ohn
Tvo sites est-sied.
Prieu 35 sml 60 Gent-.
DANIsH Wa. PUBL. aousE IZ
SLA R NESR.
W
IÆW :1"1- WI- ··..z-7U.—ä:c:.- Hi 1.x:—i.j7-.1;::-:I-kt Mä- Das-J
endess Bande. Øjnetie holdt bun til
luttcch lwwchnde Lcrbcknc som i
Sammle ukcd sig ielo — cller som i
Von. Tranke-ten akev med beuge Hast-«
der for sia i Luftem sont vildc han«
have fat ins-get for at komme aus
Da for en Gasen over ham og med et;
Suk faa usiaclig tungt og koaslendkf
sank ban sammt-n i Tilcrium tre
menS' sidstc Trautertrcrt Han hav
de Jagd Billc1«. —- Ak, mcn book
ben?
Koinden fad fremdeles fom ist —
lmmt dorte· Men Mssjsionasrcsn taltc
til hende. Sau aabncdc lmn Linie-un
ina, bvad der var stet, og da bkaft
Taaketis Kilde op.
Staffel-Z Minde, book kunde De
dog ver-re her alene hoö Musik«
»Wind vil De miq?«
»Im er Missionær oq vil gerne
hjælpe Dem, hvis ieg maa«.
Hun fortalte iiden fin Stets-ne
Som heisses Wand grobes as det fid
ste Aufritt-, forlod hans Kamme-tatst
Rast-Met. M var for meget endoa
for dem. Da Var hun iunken ned
paa Guyet Mapden flog dg« mis
handledejfaa imme« ban kunde. — J
dcnne Ida-re Nod com der et deiligt
Sqn til spendet-Sind Gun faa fis
tilbagc til den Tid, da de først umd
tcs, nun og ersjam dcrudcs i den
fmukkcn hyggclige Landsby, hour lmn
nur fsdt. Den Gang var Mijjan
den sinnt-festen mandige Ynaling, no
gen kunde ønsfc at ie. — Eiter Gif.
ternmalct bar dct ind til Vorn for
Haandvasrkets Skyld. Thi tun i
then tan en Haandvasrker opnaa at
blivc til nozwt, mentes der. Ak, inen
der er nn iaa Ins-get andct, der ap
naas i Bom.
»Da jm sad der sannncnfmikcn og
misfmndlet paa Guloct, san im slct
itke bonI, iom han nu vnrx Im sac
lmm som min unge, inmkkc Brud
gotn, der med sit lntlde Smil kamm
msdc miq —- et Tilbagetkin i den
ivundne Tib, og det gjorde miq Iaa
rolig, saa fredfuld.«
Vi bot fom bekde her i et fkit
Land. Vil mdn ikke bruge Tit-vier,
kan man gaq batfodet. Bil man ille
betale iin fulde Andel af Stattem
tun man —x-— spat-ge tatst
Hsr ho- os er det fidste nye nein
lig, at Asiesioren ital taqe enhver
itattepligtig i lovfokncelig Ed paa, at
hanc Opgivelie er fand. Bette er
is Taste Wningsfuldt —- tllet bo