Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 7, 1909)
M »Yanskeren"s et halvugentllg Nyhevss og Oplyss nlngsdlad for vet vantt Falk i U m e ri Ia , IIIWR at KARL-Ell l«l"1’li. PPBL HOCSIL Blatt-, Reh-. Dunst-ren« udgaak lwek Tiksvag ongedag Brig pr. Aufgang. De thenede Smm sl.50. Ublandet Aulis Bl svet benles i For-stud. Mlling, Bernhan Adrestetomnbring og unser angaaenhe Bladet adiesieres: DAlelt Ll"l’ll.1’Ultl-. HUL sk Bcam Nebr. Newka A. M. Sklave-leih Ille tidrag nl »Tamleken«g Jndholdt Ifllandltngek, Korresponoancet og Amklei J tubvet su, beves aviesleletx Bl. M. Unbemit, Nan, Nebr· Enkel-ed at Blhlk kohlottlcts as second Cis-s many-L Advent-sing Rate-s made known upon Ippljcsution. J Tilsælde at llregelmæsftgdedet« veb sodfuch um bedes man klag- nl oet stedlcge List-Eiern Skulbe der ikke hiælpe, liebes Un Immenve sig til ,,Tanfleren«s Leute«-. qur Laterne dem-endet sig til Falt, der OerterUIBladeunten m at the has dem tser m at san cplysmng om der qvmetede, W De alttd otmale, at De lau Unmitte Mtet « dktte Blut-. Der pil viere til gen Idls icon-. -: Det fkulde vcere interessant just nu ei hske fra det ,,solrige Alberta« hvors den Vejret er der, for her hat vi ikke set Solen uden paa en enkelt Das fra Migelsesdagen til i Dag. Den spansle Regering hat fundet bei ntdvendigt at suspendere flere Læs tete i den offentlige Skale, fordi de misbrugte deres Frihed til at sprede irreligisse og anatkistifkeJdeer blandt Stolebgknene Disfe Lærere kender intet til Protestantismen· Antallet as fattige i England sges Insd urovælkende Hurtighed. Der blev gennem systematifk Barmhjertigi hed ydet Hjcelp til 835,068 Personer s det svundne Aar. Man fpurgte en Mand, som er vel kendt med Forhtols dene i Fattigkvartererne, om Aal-sa gen til Fattigdommcns stcerke Tiltas gen. Han ivarede med et eneste Ord —- Alkohol « Præmietilbud Nr. 2 nenne ukhnkorkmks seslvpilscusrponsles suksii frit til tsnhvcsr »z· Unlder us »l)anskcr(«n . Zum indsensler 81 ZU sum lknrskutlshctkiljngx sur et Anr. Til gamlc li()l(le-re-.. sum furnyest den-ei Ahn-Int«ment. ziemte-s Sake-mit sur Eis ceuts etc-Um Den er altid skamä Dutze- sonns Mein-wund ssss gos- set ( Sake-en cr 8 Tummer lang, fuld Nickcl-p1tstteret ok: sclrskkcrl)cn(lt). Dem der kcntler satt-en. f()ro.-træklsccr den from for »He main-. Lad jkke dcnne Anleihting wier uhcnyttst Dauish Luth. Publishiag »lloase, 131«A1R..NEBR. j Z Man spurgte en vis Mand, hvorfor hin holdt op med at interesfere fig for Kirken Han svarede, at Kirken hque mästet sin Kraft — den var fuld af Hyklere o. l. Bilde den da have beholdt en Del af fin Kraft, der sem den ikke havde mistet Dem? spukng der videre. — Det er netop Sagen. Kirken er beheftet med Fejl oq Mangler, men de, fern forlader den og kaster sin Jndflydelse imod den« de er uden FejL J November Maaned blev der as carnegieszondet uddelt Medaljer og Penge til 50 Personer i deckte Land for Heltedaad 22 af Medaljerne gik til Ohio. Der uddeltes 833,000. Fri villig Heltedaad er en sksn Mddsæti ning til al den Gruft, sont vor Tid er saa rig paa. Der øves ogfaa Heltes qerninger eller uselviske Velgerninger i det stjulte eller stille,——de skal heller Kke miste deres Len, selv om de aldrig bliver kendt for Verden. Detsom somrne Mennesker var halvt lau bekyrnrede for at gøre den Iociale og aandelige Atmosfære, med hvilkcn bort Lands Ungdom kommer i Ver-ring, smittefri. som de er for at disinficere den fysiske Atmoffcere, saa vilde vi fe en underlig Forbedring J Ungdommens aandelige Sundhedss Mit-and Noveller, Sendaqsaviser. Dantw Litteratur, vulgæte og ussmi mellge Teatre og lignende faar Lov uimcsdfagt at gaa deres Gang og . habe Smitstof til aandelige Sygs - des-me. hvor de sil. ·L«gmsndenes Mission-Welle . et idem-ins med Mission-e " fes alle Verbeu- nge oq gar es ins til at studere dem paa seid W runde undgaa at , zweit-I If dere- Dyottehed lom " Dei-Mc is. at W - km m W -— h- M M s «- Womi- tak MW Its-et st« »Frcd paa Jokd.«« Vi nærmer os Eule-festem og snart vil dette Ord med fin dejlige Klang »atter lyde i Ritter og Hjem i de Dele Yaf Verden, lmor Budskabet om Frels Tieren-Z Fødsel er naet lieu. E Men san i Retsfalene og ide di plomatiske Kredfe mellein Mennester dg i Forlwldet mellenirllationer — lwor vidt er Fre ferensri Fødiel er nanet ben. aniq lwfte di en anflet, lmori det paustode5, at Verden regeresz ic ke ai Menneiter on ikke af Partien unsn ai Ideen Der indrønnnesz sna i det mind ste, at der er nonct der itcmr over baade Enkeltinenneiker on Partien Det er Jdeerne, der griber Mennes flet, Jdeer11e, der imnler Partier om na. En virkelig ni) Ide, en ny Taufe ! eller Forestilling om Menneskets og Samfundets Liv, hat en underlig Evne til at gribe og lcegge Beflag paa S.indene. Og en faadrm virkelig ny Jde var det, Englene fra Himmelen bragte ktil Jord, da Herskaren fang i Kot lfor Hyrderne: .,Fred paa Jord«. Og Jdeen har grebet, og den hol der fast. Den hat grebet enkelte, og Tden har samlet Partier (for at holde os til dette Ord) om fig. Og underligt er det, at den Jde aldrig bliver gmnmeL i hvert Fald aldrig forældet. Den bliver ved at «gribe og holde fast og samle om fig. Den ramte, hvad den Jord og den Slægt, hvori der ,,hades og myrdes«, trængte til —- og bestandig trænger til. Der-for ældes den ikke Men den gamle Jde, at Magt er Ret, og Netten fidderi Spydstagen, den bliver ved at spsge, selv ved Konges og Kejserhofferne. Det er helt forbløffende at sam menholde det Ord om Fred paa Jord og saa Forhandlinger ne orn de ftore Nationers Forsvarss midler og Rustninger til Lands og Bands. Derljjemme i det gamle Europa er de mægtigste Nationer England og Tyfkland) jo lige ved at synke i Armod af bare Kappestrid odegt udfoldolfe. Og de mindre mægtiqe Nationer et je steh-re as samme Ide, saa de maa følge med, det bedfte de for maar. Selv Tyrkiet ital nu ogfan til at skaffe sig »Dreadnouabts«. Det er svimlende Summen denne Magtudfoldelse og disfe Rtrftninger kostet, og Folket sukker under Stat tebyrderne. Det er nu absolut en forceldet Ide. at Retten sidder i Spydstagen Og den steifer ikkeFred Den flytter ina insd pack det nationale Omraade, fra Guarden ind iHulet Ref, Freden skal bygges paa Ret fcerdigheden· Pan dette Grundlag M Freden mellem Menneftet og Gud, og paa famme Grundlaq skal Freden mellecn Mennesker op rettes og vedligeholdes. Der spaaedes forud otn ham, ved hvis Fødfel Englene sang om Fred paa Jord, at »han skal sdømme de zringe med Retfærdighed og holde iRet for de lidende i Landet med Dprigtighed. . · Retfærdighed ital være hans Lænders Bælte«. Det er i den Retning, der skal ar ibejdes baade i de mindre ogi de Hstsrre Kredse, baade indenlands og lmellem Nationen-ne Det er glcedeligt at fe, at denne Jde har grebet og holder pay mange of vor Tids mest fremstaaendeMænd rere Ufreden fra det internationale i Forboldet i « i l t i og windet-, baade i Amerika og Eus? ww. I Er der noget, vi like fyneg sm hos Theodore Roofevelt, iom vi el lers baade hsfagter og beundrer, san er det han« Vedholden ved den gam »le Jde om væbnet Frei-. Fauste er Diden vq Forholidene il It modne for enden Glaqs Fred M note Bestreben-r ber gqq i set-klug as en »He-ed, der er stundet Im Livets Fettn· For »Danikeren« — af Johu Zerset. (M·) Rvindcns Stilling og Rettig-jeden Queralt og alle Beine fra høres der i vor Tid Mager- oner tivindens lindertrykkelje ---— ooer den nretfcers dige Beliaiidliiig, sont nian Paastaar, at hnn paa Grund nf hendesz Xiøn og Ztilling i Sanifnndet gennein ntal te Zlasgtled har merkst Genftnnd for. Den moderne Linsanstnelsess Mcend zog Minder fylder Pressenszi Ziialter Jtned Fortlaringer over en Momqu Jrliettinheden der bnrde tiliiøre Kein !den, og med Beilagelier over, at hun af Samfundet —— det vil sige Monden j— bliver sorhindret i at nnde disse. iMan fordrer en Omordning af Sant Ifundet, iom fkal indeholde Kvindens »krorlosning til de nye Idealist-, der I-— fødte af Tidens altopløiende Aand — spaer Virteliggorelie ved en Dnigaaen af Naturens og Historiens ;Love. Eiter den lange og ihærdige Stri ven og Talen at dannne knnde man fnart friites til at tro, at Monden en Gang i den loengft forfvundne Tid har gjort Kvinden til Slave, og at hun aldria fiden —- ilke engang under Firiftendommen oq Civilisatioi nen — har genvundet sin Frihed og sine Rettigheder. Denne idelige Agi tation har fremkaldt ikke faa lidt Uro og Gan-e i Samfundet til Trods for, at den nieget ofte er bleven fort af Folk, der kender saa uendelig lidt til den Sag, de har gjort iig til Tals mænd for. J mange Tilfælde ten der man endog ikke de Rettigheder, som ftemitredne og kristne Falk hjems ler Kvinden, end sige Grunden, hvor paa disse Rettigheder hviler. De Ta ler og Strifter, som fra Tid til anden fremkonnner i Pressem bærer fom Regel ikke Præg af nogen dybere Uns derstgelse; de har et altfor politiit Præg og mangler i de flefte Tilfcelde iornsden Befkedenhed og Henshm til at de kan gote Ktav paa et velordnet Sainfunds Interesse og Eftertanke Agitationen har da heller ikte end nu bevist, at den ncerværende Som fnndsordnina forhindrer Kvinden i at nyde alle hendes naturlige Rettig heder; Bevcegelsens Forkcempere sy nes ikte engang at have nogen Klarhed over Kvindens virkelige Stilling i de mere oplyite Samfund Heller ikke hat de overbeviit normalt« tcenkende Menneiker oin, at det var Kvindernes oprindelige Beitemmelfe i Flosng og nden Orden at devæge sig paa Livets ftore Birkefeldt, og at der itte tan trenkes forskellige Felter for de forskellige Ken. Endnu mindre dar de bevist, at Monden og Kvinden over for Livets forikellige Stillinger er liqe dygtige og lige godt ndruftede, og at der ikke fpores nogen Forstelligs hed i Konnenes naturlige Begavelier. Medens jeg nieset beklager den Uret og Tilsideiættelie, som Koinden ofte hat lidt, ogsaa i det met-e uds vitlede Samfund, og of Hiertet on iker, at hun i alle Maadek maa sikres iinod en Gentagelse heraf: saa kan jea ikke undlade at henlede Opmcerts iomheden paa, at den radikale Beda gelfe for Kvindens Emancipation, sotn vore Dage er bleven Vidne til, bar Sigte paa Opløsningen af den bestaaende Samfundsmoral og derforl eventuelt vil gsre baade Kvinden oak Monden uiotkelig. Man vil machteZ derfor ikke tage mjg det ilde op, at, jeg, lom en Modvoeat knod de mange« vilde Paastande og For-dringen anftils let nogle Betrogtninger over Koins dens normale og rette Stilling i et velotdnet og lykleliqt Samfund. Dei er neknlig med Kvindebeveegelien ioin med enhver anden menneitelig Be vcegelse: naar first den tager Flugtu « laa sonder den ingen Entensee-man gaar fta den ene Yderlighed til den andeu. Ei lammelignende Blik paa Kvin den- Stilling i og udenior Hedenfkask bet, vil maaste bebst overtyde og om, at hun indtckger en«»lcerdeles opheiet Itillinal det mere tremikredne Sonn-; fund. J denne Sammenliqsning vil vi» helt fett-icon de barbatiske Felt, hvori W et en absolut Glave og Banden- W, lon- hcm tan ital te es halte med Its-sont need han« M so M Bund Den M W Itslling var aktMetend set M belader IW me eng-me ii IFW W bles beneidet site-i It diive Mist-tat og heute-i Mond havde Ret til igen ot bortgives hende ellet dele hende med hons VrssY dre. Det vor hende ilke tillodt otJ drive Handel eller at optrcede somi Bidne ved nogen Nettergong. Helej den romerske Net forudiatte, ot Nin-; den stod longt under Monden i in« telleltuel Henseende Hos RomerneI nød Kvinden vel storre selskobelige Friheder end hos Grækernex men heller ille her hovde hun Vidneret eller Medbeftetnmelsesret ved Gifters mool. Romerlvinden blev sin Monds Ejendom, og hon hovde Ret endogsoo over hendes Liv. J Kino mootte Kvinden i de lovere Klosser trækle Ploven, medens Monden sooede. Hun modtog ingen oondeliq Opdrooelfe, oq det vor hende ille tillodt ot spife ved fomme Bord som hendes Mond. Den bøjerestillede Kvindes Fsdder blev forkrøblede for at holde hende hjemme, og Stinsygen gil endogfoo i enkelte Tilfcelde soo vidt, ot mon gforde hende fysifl udygtig til ot» overtræde det sjette Bud. J Central-» osien er det det samme. Heller iklej her hat Kvinden indtil den allernyesi fte Tid hoft Selvbeftemmelfesret At drcebe hende blev ikke onset for nagen ftok Forbrydelse Lovene i Jndien er meget strenge med Hensyn til Kvinden Monden opfordres til Dog og Not ot holde hende underdonig og ille lode hende være Herre over sine egne Oandlinget De kriftne Missioneerers utrættelige Forng poo ot hæve Kvindens Stilling hor over hele Asien vokt den storste Forbonfeli se og Harme. Blondt alle dlsfe Foll indtoger Kvinden en folfl, en una turlig Stilling. Men ikle mindre er Stillingeks bleven sollt hvor mon er gooet til den anden Yderliobed, vg, ioin i Nid dertiden, fro ot ooere Slove hor gjort Fkoinden til en Gndinde oq nasfter tilbedet hende. Kvinden skol hoer ten være Monden-J Tiener eller bang Herre; normolt kon lnin hnerken bli ne hons Billies Slooe eller en Gen ltond for hons Tllbedelfe Vecme stobt i Gile Villede —— bnrde Mon den og Kvinden vasre liqe Men tnon er lonqtfro enige i Opfottelsen of Ordet Lighed . Betroater vi nu Kvindens Stilling i de Nationer, som Kriftendommens Aond hor fooet Lov til ot gennemi trcenge, soo oprulles der et normolt, et noturligt, et sondt Villede for vort Blit. Hos os hor Kvinden liae Net tioheder med Monden; dette indem-l der dog Me, ot hendes Rettioheder er de sann-ne sont hons. Denne For slel og dens Betydning moa vi llle tnbe of Siote Den Sondhed, at lige Rettiqheder ille notwendig vit bethder Iomtne Rettiqheder. hor mangen politill Enthusioft end-· nuoldetg opdoget, oq her et det, at hons seveeselle nedod Strooplonet begondee. Dator fremtweder hon med det Forlonoende, ot « Kvinden lkal have lldgons til alle de Stillins get, der Wes for Monden, ltae me get hvod de er —- boroerliae eller po litilkr. detM llol vl lenere komme tildqu Iskst stol vl betroote Kvlns dens sttlllng hot os. Boode i det politilke so i det bor f-« — T gekljge Liv har Winden lige Rettig hedek tned Monden. Hnn tun fordre as Staten de fannne Privilegier og den smnme Belkyttelse socn han i hendes Streben efter "et sundt, lyts keligt og respektnbelt Liv. Staten anerkender og vætner om Ægteika· bets og Familielivets Ukrwnkelighed og garanteker Kvindens perfonlige Zrihed, Siklerhed og Ejendomsret ljge saa vel foin Mondens. Det eneste politiske Privilegium, hun ikke link indtil den allernyeste Tid hat lige med Monden, er Retten til at vcelge til de offentlige Embedek. Men denne Rets Besiddelse lynes at vceke Maalet for hendes Kasnp i den naeri vwrende Slasgt Oq hvad indebolder saa Stemmetetten? Jea betranter Stemmeretten for at vcere lige saa meget en Pligt lom en Rettighed Kvindens Net til at vcelge og lade fig vælge vil ikte i mindfte Maade kalte ved de natur lige Stranker og Grænser —- ved d e Naturlove, der baade bestemmer og begrcenfer Kannenes Bevægelle og Virlefelt i et vel reguleret Sam fnnd. Her i Landet er— for Tusins ders Vedkommende —- lelv Mandens Ret til at vælge ofte en Hæmfto paa Landets Fremltridt og Samfnndets Velvære. Den modetne Kvinde me ner at opdage iaa meget galt i Sam fundslivet, som hun snsker Vaaben i Hasnde til at Endre. Ja, desvcerrel oqlaa Manden set megen Fokvendtp hed og Uretfcerdigbed iSamfundet, on de« haederlige Vcelgere lætter ved lwert eneste Valg alt ind paa at for bedre Samfundet. Der er ikke nagen speciel Grund til at tro, at Kvinden sotn Vcelger vil blive i Stand til at overvinde de Onder i det mennefkes liae Samfund, fom Monden hidtil med laa forholdsvis lidt Held har bekundet Ved at fordoble Vælgers neg Antnl vil man ikte knnne stabe Smnfundsforhgld fokn kun kan op naas ved en stedse stcerkere og fort lat Udvikling benimod de fande, de rene Samfnndsidealer. Et Flertal Vælgere kan for-andre Love; men normale og retfcerdiae Satnfundsfors hold bliver kun mulige, hvor et Flet tnl af Samfundets Jndlvider hat naaet en before, en landete Livsnds vttling. Det er detfor en of Kvindes emaneipntionens f a l l k e Paaftande, at Kvindens Valgret vil fremdkinae dedke oa mere normale oq retfasrdii ge Samfundsforbold At Monden under den naswerrende meaet ufnlds lonme Samfnndsudvikliim ofte i lij Grad misbrnner ftn fysilte Overleaenbed, ital its-. nasgtess men den villierenlendek Gent-della der fkal made Bod paa dette Dude, kan ikke fremdemqu hverlen ved Balg urnen eller qennem en lovgivende Forlamling. Den myndtqe uqifte Kvinde hat Ret til at lsae laadan Bei-einsah lom der paslek hendeJ hun kan op treede lom otfentlig Taler-; hnn kan væke Medtndehaver at Foreetntngev og i dtsle dar lmn Stemmeret og san beklasde Embede Loven beim ter med Nidtcerned hendes Arveret og «gode Nava. Hun hat vlsle Rettig heder, naat lnm et atten Ast-, lom Manden inoo vcnte poo, til hon er een og thue Man hor Poostooet, ot twinden ved Giftermoolet inistcr iin Jdentitet for et Medic-in of Zomfundet Men heb til man der fvore53, at alt, hvod en fand Samfundsordning toget Sigi poo, er ot bevore og beitytte det Ep testobelige Besond, do Ægteikabei inoo betrogtes sont Soncfundets og Stotcns Grundnille Loven blonden sig ikke i eller befoiter sig med de en keite Sider i denne Villiens og Sin idets Forcning melllsnt Mond vs -.8winde. inen føgcr at lijenile hves iiæk of disie den Not on Beityttelie i «3o1nsnndet, som de ifølne deres Li geftilliiio, Køn og Beftemmelse kcm aere Firov poo. Do Kvinden natur zligt er den sonnt-steh toger Loven i ilere Tilsaslde et Heniyn til hende, Tom den ikke taqer til Monden. Monden er sooledes onsvorlia fo ianiliens Gield; on poo lmns Sinc ·dre hviler Fædrelandets og Hieni lmets Forsvor ligesom nun heller is ke nstmffei kon misiiondle eller irren ke sin Hititrn Veaoor Monden en vonærendc Forbrydelie, sao kon Hu ftrnen foo Scilsmisie Overbovei det er Kvindens Antokitet on Rettin beder iHjemmet og i Somfundet — iligesom Mondens — biemlet og go ronteret ved Lav. Hendes Pligter es Ithtighedkk ek det ine ovekladt in sMonden ot bestemme. Soo ist-es der Kler over enkelte For-hold f. Ets. ot Huftrnen moo « finde fia i ot bo, bvor Monden riiz ot :hun moo finde fig i at modtoqe oq undekholde i det fælles Hiem tmem sfom helft Monden indfsrm ot Mon den alone bestennner. bvorledes Hut væfenet skol ityreg og Børnene updros ges, o.s.v. Do disse Forbold ikke bsrer til Neqlem men til Undtoaels jenen-, kon de itke lier tonnne med i Lietrogtnim. Eulwer imsderlig Mond on god Æateiælle toner sin Hniirn med poa Rood i olle disie Tino on indbenter hendes Somintte. f Mondens on Kvindens Linesiilling i Somfnndet indeliolder doa itte, oi idem-s Netnghcdcr oq Ptiqtek ikke zbliver forskelliae Liae foo visi, iom de er foritellige i Zion —- er to Hold ipotter of en fuldkommen Stabclie j— ioo moo de oniao, lwer non-, egne iia for et specielt Fett i Livet. Og ’ikønt Kvindens intellektuell-.- oo mo »rolske Veaavelier endonsao under-ti .den oør bende skikkei til f. Eis. med Visdoni ot reoeke et FoiL ioo er der doa Embedek on Stillinqer. fom inm ,obiolnt itke tan beklosde Monden deklwder Embedek oo Stillinaek ved Hier, i Floode, ved Politi, o.i.v·, for -di disie tkcever Miit Styrke on Ud holdenhed, iom Avinden itte besidder Hielt lotterligt vilde det omvendt ta xge fis ad, oni Monden, fom er den Litwrtere oit biennne oq puilede med Bei-neue og Modlovningem medens sit-indem fom er den fysiik ivaoeth loa : Gorniiom onftrte en Her impd Londets Fiender eller indtoq en Kop toins Plods m vore Handel-Wiss Unitekr. iom man vit, foo bllvee dek von for bvekt Ksn et vist Verman og medeni Kinnene not, under nor male Seeheld nnd main-fis im