Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 3, 1909)
: glaudsliyöörnene As V. s lage-neun NYTlesROMAN l FIRE DELB. X IN ( konnt-) »Jeg er allerede paalclædt l" — svarede lian —- »rneni det er for tidlig« for dig. Jeg gaar nu kun og muntrer: Kasken og for-langer Te til os. —- Jeg slcal nolc lukke Ost-l ten eftet mig." ( Magister Stxer var kommen for tidlig op. llan gilc’ l Merke over Usngen og gennem en mindre Gæstestue til skænkestuen, lwor Follcenc dug nu var oppe og ventede med deres «l’rasslceer i lltknderne pag deres 1)avre. Derl bang en «l’ranlampe over Bordet. Der sad Gaardskarlen 08 t« andre Karle tilligemed den fremmede Politjl)etjent, der nu liavde sovet sin Rus ud og syntes noget modfalden over den Ulylclce, han nolc havcle paadraget sig ved sin Uelterrettelighecl »Er min Kule her P« —- spurgte Magister stær og trandte ind til dem. Men nikppe faldt Lampelyset paa hsns Skiklcelse, førend den fremmede Politibetjent sprang pp med stirrende Øjne og greb liam i Brystet. »l-ænlcen! — l«ienlcen, Kerle l« — raabte han —- »jeg her liam l« ,.Hvad? — HvemP — bvad for noget P« —- raabte . Inklene korbnvsede -.- ; z »Ih, Tyven —- Morderen —- ham, der skal henrettes i I hast« —- rnabte Politibetjenten og surrede allerede Ma i sisterens Arme sammen paa hans Ryg med sit Halstørs Utede —- ,.slcynd jerl hent Lænkenl —- Den ligger jo i Vogt-In eiger 1." »Jeg bederl" —- sagcle Magister stier og saa sig for Indret om, som lian drømte — »Jeg begriber ilcke — jes mdser sandkærdig ilcke, livad De mener med saaledes It Ists-te mig". »Det skal vi snart lere dig at forstaa paa Galge Wem din Erke-Gavtyvl" —- svarede Politibetjenten. »Nej, se, livor lian slculer, den Rad; vil du lade, som du Ue er dig seh-, Miklcel Kvielerl saadanne to smnlclce Ingle findet vi næppe i Haet". »Men jeg beder dem indstændigstl" —- sagde Hr. sitt — »Unser De mig for den nndvegne Delinlcvent P« »Hvem slculde du vel ellers vere, du gulbenede Gal geningl med det rede, slcabede Bryst og den sorte Hale ?" —- raabte Politibetjenten og puklede hern. —- »Du er sa tnn selv kanslcez m«n derfor slipper jeg dig ilckel l Gaar kik da drukket mig pas Felsen og file smurt Hasen liører Jes «- men i Dag skal du iltke slippe af mine Neu-en kgr Iestermanden bar dig ist« — »He-« er Lenker-l« —- raabte Gaardslcarlen. —- »Det s- gnnslce rigtig Milckel Kvxislen Jeg saa ham jo ved Lygtem da l lcom med liam, inden lian løb kra jer". « »Men er her da intet Menneslce, som kender mig og K LI- oplyse denne ubegribelige Fejltagelse?" —- sagde l l l HI. stier. —- »Lad Pigen gaa ind til Frøkenen — til min I . vil jeg sige, og l)e(le hende" — , «- ,,l·Jj, ej, Mikkell link du en Kone medl og liun er - Frflen?" —- sagde Retsbetjenten ug lu. —— »Spænd stritt for min Vogn, Gaardskarll og faa min Kuslc jan setenel skaf mig en stkrlc Karl med til Retterstedetl Fjr Kl. otte skulde vi ilclie viere der med Reden; men ti liar jo et godt stylclce Vej. og Polclcer skal passse len ser pna den Gavtyv, end man bar nødigl« »Men naar jeg eiger Dem, at mit Navn er stier, cg jez er Magister erlittny og ordineret Kapellan og er paa Imer med min Brod til mine Forældre" — Iarlene lo. »Jo, du er en net Kapellam Mikkell" sxecgde Gaardsknrlen —- ,,du vil tage dig prtegtigt ud ; ps- en Predilcestolsp »Men, jeg beder Dem, lkjs mine Ilisnderl og jeg slcal vi- Dem baade mit Magisterdiplom, mine Breve kra Bist-en og alle mine Attesterl de ligger i min højre W- -·-. We" — »saa slcal vi snart finde dem l« — segde Pokikkes tjenten og gjorcle et Greb i den liøjre cholelo e. Hunden Rom op ak Lommen med en lille Brændevins— flaske ng et stylcke Feige »Ju, Deres Velærværdigbedl Dolmmenterne er i god Orden!" — - sagde Politibetjenterr. Alle lo, og man trulc Magisterem trods alle beskedne Modforestillingen ud ak slænliestnem Der var imidlcrtid bleven lyst, og nu bemerkede fsrst stier, et lmn var iført en Sammel, smudsig, akslcyes lig Dragt, netop saadnn, Som den, hsns svigerfader hsvde beelcrevet i Stilcbrevet. »Hde er dette7" —- nd . lmn —- »tog jeg ilcke mine nye Klkder paa i Mor ßes ied stimme stol, livor jeg hat-de lagt dem i After-im -·- Han fik na Øje pas Opvartningspigem som med nys getrig Gru betragtede bem. »sig til FtølcenerW — bad sum —- ,.nej, sig til min· Kone, lille Plgel — men uden It korslcrtelcke liende —- sig kun, der er mødt mig en lille Wbagelighed —- men man er i Begreb med at kfllre mig til Retterstedet —- og" — »llul ne·l. det er dog kselt vat se nagen. der sksl ret tq!"—-sagde Pisem —- »lwad for en Frelken mener dank« »Min Kone —- min Brod ——— Madnm stier liedder lnm l Das —- liende, jes kam med l Gnar —- liende der oppe l Kunst« — »l)en nnge Frei-te Konel ekl den stalcltell liende, senden rendte in l Netim - »Und for noget?" —- udbrød strer korbavset —- »ei « sende- Msnd rendt krs hendek — er leg kendt tr Mel« »Nei, Men, her-des degom —- det m les jo slvz oshsnet lkltelkommen Muse-denen Feg«. Fa, lasen siedder lengertned Plgenz Mitten til . l" —- rsebts Polltlbetjenten, es de Instituten " s »dem gis-a- radsigpiuy hi» im- uaku owns-kais hdet kostet op l Vognery es den alle-le et stell. .— ,-—.·.-— ·-«-,-.s - ,...-.«.-—.-.—« ÄNDIT KAPlTBL — » D,vp. verstehenqu stand «- W M o« aus-a us taki-im i imm — -— A —---—-—— paa Politibetjenten med en anden stærlc Karl bag ved ;sig, der holdt ham i Nakken, gilt Opvertningspigen med et deltagende suk tilbage til slcænkestuen, hvor der nu llilce tales orn andet end den korestaaende Henrettelse. Vilhelmine havde faaet god Tid til at klæde sig paa. Formedelst stærs uheldige Bekaling til Flyttegodskuslcen, der var lcørt forbi med deres Kufkert, maatte hun nu atter iføre sig sin Brudelcjole. Hun smilede dog ret in derlig glad over den kære Brudgoms Ubehjselpelighed i alle verclslige sagen medens liun gerne fejrede deres anden Dags Bryllup paa denne Maade. llun liavde uforstyrret fuldendt den vel stadselige Rejsepaiililædning ag begyndte at umlre sig over den ivrige M()rgenin:md ak Brudgoim des Hlde saa tidlig as Stecl og nu ikke lcom tlil)age. Den "l e, han havde lovet at sorge for, uclehlev ligclulcs, og han havde af lutter Omhyggelighed lulilcet hensle inde Hun ringele men adsliillige Gange forgæves. En delig kom Pigen til Døren, men kunde ilclce komme ind og maatte gaa igen for at hente Hovednøglen »Na kom de da af Stcd meel haml" —- sagde Pl gen, da hun til siclst lcom ind mecl Temaslcinen til Vil helmine. —- »0m Forladelse, Madam! hvis De har ventet paa mig, men jeg maatte endelig se, hvordan saadant et Menneslce ser ud, som skal rettes. —- Det skal vaere saa sdvarende, siger man —- og saa lcom det til med Do rien" — »Er den undvegne Morder da greben ?" —- spurgte Vilhelmine. »Ja, Madam! og no age de ham til Rettestedet — hui det er fælt at tEnlce paal Jeg gad nolc se det, naar jeg kunde staa langt borte zmen saa vilde jeg holde begge Hænder for Øjnene· Han saa dog ilclce saa forslcrælclcelig nd i Ansigtet, sorn jeg havde troet zhan havde lcønne brune Øjne og en meget pienNæse ; han var lige saa fin i Hoden som Deres Mand, men Ekel var han i Klæden Han snakkede ncsten ganslce som et ltristent Menneske, men der var rigtignok noget korvirret Tøj orn hans Kone, som var Frølcen —- og man Runde nolc se, han havde en ond samvittighed, for han slculede og saa altid ned paa sine fkele gule" — ,,saa skal han nu miste Livet, kør han maaske aner dcte Betydniugl" — udbrød Vilhelmine —- ,,alc, jal han var jo et karligt Umenneske. —- Men hvor kan Claudius — hvor han rnin Mand blive af?" —- spnrgte hun og blev rjid ved kørste Gang at sige »min Mand". »Deres Mand, - lille Madam! ak, jal hvor l;an han hlive ai?« — gentog Pigen med inderlig Deltagelse — »(let maa De noli sige. Madarnl det er iltlce, hvad man skulde vente" — ,.ll:lce det? hvordan mener dn?" »Saaledes at liste sig hort og blive rent borte" — »Rent borte bliver han da ilclce, «··.,- Lin listede sijz heller ilclce videre — han løb noli en stol om i den an den Stuez men jeg har længe været paaklædt og ventet baade paa ham og paa din Te« — ,,Alc, jal her er Teen, Madam; gid jeg kunde sige det semrne orn Deree Mand! men han driltlcer næppe Te med Dem. Jeg har ogsaa lcun dragt et Par Kopper" — »Hvor kan det falde dig ind, min PigeP har han maaske korlangt Kakfe til sig selv7" »Nej, lille Madaml han ttenlkte vist hverken paa lcaffe eller Te; han lod til at holde mer ak skoven og den frislce Luft« — »Ja saal det ligner harnl den smukke skov saa tæt herved har altsaa loklcet han« — »Al:, jal den maa til visse have korlokltet og forhelc set hem, naar han kande snige sig bort kre saa dejlig en pro-P — »Hvor ved du, at jeg var Brud i Gaan lille Pige ?" —- spurgte Vllhelmine og rsdmedr. »Da Runde Jeg jo segteue se psa Kraneen og al den enden kletllghed Men Medamen set jo gen-he komøjet nd — det ltan jeg ilclce korstaa ekter eaadan en Ulylclce — har De da slet ihke savnet hem?" ,,Jo vistl det siger jeg dlg joz men det er da ingen Ulylklce, otn han er gaaet lidt over i skoven og har glemt Tiderh eom hen plejer" — ,,Men det er dog en korsltneltkelig Glemsornhed ak en Brudgom, near han baade Lan gletnme Tiden og Bru den og ljbe kra hende paa saadan en «l«id" — »Jeg foretaar dig slet ilclce, Barnl" — sagde Vil helrnine. »Gut nd og se, orn min Mund ilclce er derl Zig, jeg venter harnl og bring saa et Par Kopper til l" »Alt! det olcal jeg grumme gerne, lille Madaml men det nytter sum-end, til ingen "l’ing. Hat han vieret borte den hele Nat, kommer han nu vist iklce lgen for at drilclce Te." »Du er en underlig Pigel den helve Time, inden act dies kigeig im ek d- ikks den usi- Nstss — »Tror Madamen da, det var i Degningen, han lob kra Dem? Nej paa det Lavl Klolcken var ilr.lce elleve i Akte-, og jeg var endnu iklce gaaet til sengs." ,,llvem taler du em. min lille Pige? Vi korstaar not slet iltlke hlnanden." »lh1 jeg teler om Dei-es Mand, Brudgommen, den unge Frost med den kine, sorte Kjole og den hvide, bal dyrede Vest —- ham, som sltid holdt Dem i Haanden og dnklcede lidt med Hovedet —- hsm, som Jeg selv saa liste sig herkra og rende over i slcoven, inden Klolcken var slaget elleve." »Du drjnmen lille Plgel han var kommen lidt for tldlig op — det er sandt nol: ; wen det ten dog meppe . vsre tre Kverter sldery han glk nd for It kelde pea linken og bede otn Te." »Carl bevere os neadeligl lille Moden-l troer De, hen var Dere- Mand ?" —- adhred Pigen korskrskket .- »h-n, der l Degnlngen kom nd l shnheetnen og spurgte otn en Kask? —- hsn med den rede Vest og de kele snle —- kletrejeminll Benehman hved er dog km tck su sticht-us Ulykksl w- WIIM Jsss Md Jst Uhyre mente med Frpkenem der ver hene Koste, og Horn jeg eulde balde pas —- enne. nlykkellse Medetnl og det hervesletlkbmsrketP-seeved Dedetendnuiklte sele Akl Jud-« Jetan —- Deres Mem-l er lebet kre nm tu. citontettgoshm der-U- kts Dom form helf Um old-a, rot sum Falk-ne skulde the Dem — , , - . , . , — det var Morderen, Milclcel Icvæler —- ham. de nu ager at· sted med til Retterstedet." ,,l)"1 kunde skrasmkW Livet af mig, Pigek livis jeg ikke vidste det bedre" — sagde Vilhelmine og var dog bleven bleg. —- ,,Jeg kendte jo hans Stern-ne saa tydelig. Men hvor kan lian være saa længe? Følg med mig! Er han gaaet over ilslcoven og fahlen i Tanlcer. vil vi kalde paa ham og faa ham ind!« Hun kastede nu hastig shalet over sig og ilede titl. Pigen folgte hende med Udraab og Beklagelser over den forslcrælckelige Ulylcke, naar ens Brudgom listede sig Dort. og man fik en Tyv og Morder i stedet. stærs ubegribelige Forsvinden begyndte dog "stærkt at ængste Vilhelrnine, da hun forgazves havde søgt ham i Nærlieden af lluset og gennemløbet en stor Dei Jl« Sko ven mecl Pigen bag efter sig. Hun kaldte paa heim, baade ved Fornavnet og Binavnet, med stedse Hengste-li gere sternme. liun frygtede, lian var bleven syg eller falden i en lirøft eller paa anden Maade kommen til Ulylcke En hel Time forløkx Solen var kommen op over skoven. Niesten to Timer var forløbne, inden hun op gav sin Eitersøgen og med stor Uro vendte tilbage til Kroen ller saa hun nu sin Fader komme ridende med en Vogn bag efter Zig, hvorpaa der sad et lurvet klædt Menneske med nedbøjet Hoved som i dybe Tanker. »Fader! Faderl« — raabte hun — »lnsor er han? — livor kan lian dog viere ?" — ,,l-1er — her, mit Batnl" — svarede Faderen — »kat dis, min Datterl der er ingen egentlig Ulyklce sket. Jeg kom tids nok til at redde liam baade fra skarpretteren og den nysgerrige Folkeliob. Jeg fili Bud om, at man kom med Delinkventen. —- T il Lyklce kendte jeg ham, inden de kik bragt liam inden for Kredsen. Her.l1ar du nam, liel og holden, og uden at det synderlig bar angrebet liam eller korstyrret hans rolige sind — hvor Ergerligt det saa er. sel der har du liaml" ,,ll1, du korberrnende Gudl" — raabte Opvartningss pigen — ,,det er jo Morderen, hun ilyver i Armene paal« ,,Men livad er dog det for en Historie, here? og livordan ser du dog nd ?" — udbrød Villielmine nu glad og betragtede liejst forbavset sin Brudgoms forkærdelige Dragt. « »Da lille Ubeliageliglied, kæte Minel men uden alle slemme Følger for Liv, sundbed og Ære" —- svarede Magisteren. snart var det væsentlige ved denne Begi venlied oplyst. En halv Time derekter forlod Magister stær og hans unge Kone Mølleslcov-l(roen i den nye, smuklce Of fenbakker· stter havde kaaet sine Forbryderklteder om byttede med den tyklce Krornands sendagsdragtz der rigtignolc Lande rumme tre saadanne lierde Mænd og gav liam et saa forunderligt spidsborgerligt Udseende, at Villielmine ilclre kunde betragte liam uden at le. selv lo lian tm med over det bele, lille Eventyr. svigerfaderen var den eneste, der intet latterligt kunde finde deri. Det var liam en aldeles upassende stilling, hans svigersøn var kommen i ; den kunde gerne bleven fulig. Den lande, enge Mand- Ulcyndighed i alt praktisk havde nu jo nee sten bragt liam paa skakottet. Det var Faderen dog inderlig klett, at hverken hans Datter eller svigersønnen tog sig denne sag net. Han saa deres glade Ansigtet j. Vognen og niklcede til dem med et smil, Zorn lian imidler tid havde nogen Møje med at fremd-jage l Lundeby Prestegaard, som var Maalet Äfor de ange Ægtekollcs og den alvorlige Bykogeds Rejse, blev de ventede med Længsel og Gliede. Flere Dage forud var alle Gulve sicut-ede, de gammeldags stole og slcabe bo nede og de blyindkattede Vinduer polerede. lndkørselen til Præstegasrdem mellem de to store Aske med storlcere deme, var ak Husfollcene prydet med en Bue af Gran kviste og Efteraarsblomster, som en slags Æreport, livorover der etod at lese: ,,Vor Hei-re bevare lndgang og Udgang beade for vore unge og vore gamle velsignede Retter og Madamer stserel" Fra den tidlige Morgen havde der veeret Travllied i Priestegaardeen 1 Køkken og Bagers duktede der især If brtendte Kakkebønner og frislct Hvedebrød Om Ef termiddagen slcnlde nemlig hele Landsbyens Bekolkning besserte-V naar de, som man vidste, med slcoleltereren i spidsen, vilde hilse Brudeparret til Vellcomst. Den gamle Husmoder, Provstinden, med det hvide Haar under det gammeldags Zwede gilc med Nøgleknippet ved siden at« det snehvide Forklxede fra det ene sted i Huget til det endet og havde Øje med, at der intet korsømtes. En try zlelig Niaarspige liib ved siden as bende og havde tusinde Fing at spsrge om. Det var Lise, Jørgen Hønselcræmmers Dattel-, der nn i to Aar havde udvilclet sig betydeligt. Hnn var alles Yndling i Præstegaardem Naar hendes Forældre en Gang om Masneden saa til liende, var de ganske undselige over, at hun .,ligesom virlcelig" regnedes til His. Provstens Ftmilie, og at de nu selv rned (l. ringe Barn skulde sidde til Bords med en Provst -.; Provstinde ; men paa anden Maade vilde de gamle Plej.« Forældre ikke have det. De jævne, simple Forældre kunde la iklce nolcsom glkde sig over Barnets Fremgang i ils, nvad der var godt og smukt, og i saa meget, som de iksie zelv korstod; men de ksndt Inan, et Jtevnheden sig simpelheden netop ogsaa ver Neu-me i dette landlige Aus, hvis gamle Beboete neuen ak alle kaldtes sechste keder og Bedsternoder. Und d- Barnets kontandige Mo cler gerne med et sideblik til Lise spnkgte Provstinlen om, var om hvorledes det gik med, livad lnm vidsce nok. Den gemle Provitlnde nükede da gerne ret mildt oq Ivarede: »so-d Guel- Hjslp, lille Kerenl det givek sin med Tiden." Dette hevde Llse bitt nogle Gange, men eldtlg vidst, hved bot-d. Nun liede not Met, det var noget, der Inglk lieude als-, es M nieset nysgerrlg est-n livad det des kund- Ost-. »Autor! Wer vel uml, sedstemodetP —- spat-te Use ne og Uepwde i Anselm-e et Glscle over, at law kik et W W has un Landewa pu heut-les Mejte W Hun vilrle ogsaa formelle liain alt. hvad hun havde list om Robinson, Harun al Raslcild og alle de gamle danske Konger og Dronninger. Hvad hun især vilde over-sie ham med om A ftenen i "l’usmørlcet, var sangene af »list gildet" og ..Peters Bryllup", sorn den gamle Provstincb havde lært liencle baade at synge og spille til paa det gam meldags Klaver fra forrige Aarhundrede. »Den Anton holder du nol( ineget af. lille Lisel" — sagde Provstinden og klappecle Barnets friske Kind — ,,han er jo ogsaa lileven en flink Knøs skriver min sin, og nu skal han snart ind til klen storc By og lmre rigtig, livad han har saa inegen I yst til Men nu er han noli fol stor til at leg( III ventyrprinsegse mecl sotn den Gang has lvar Prinsen i din Faders lille Hønsegaard". » »l)et maa han aldrig blive for stor til« — svarerle Lise og blev rød paa Kind og Hals — ,,saa bliver jeg vred og bryder mig slet ilclste om ham" — ,,l)in Barnefløjte har han sagtens lagk paa Hylden" —- vedlilev Provstinden og gar Agt pan (l(« heftige Be vzkgelser i Barziets Miner. —- ,,Nu spiller lian nol( knn paa den store, herlige Fløjte, han har faaet ak Frølcen Mine, min Svigerdatter, mener jeg". Der tiinlrede en heftig llkl i Lined mørlcehlaa Øjnq og hendes smaa Hænrler beweget-le Zig. ligesom hun brei lcede noget over. »Lise l« — sagde den gamle, milde Provstinde og sie hende iilvorligt i de gnistrende Øjne —«— »glern ilcke, hvnd du her lovet mig l« · Barnets Øjne fyldtes mecl innrer· Hun koldede hef· tig sine Hænder og bevægede Læberne Efter en temrnelig lang Tavshed saa Lise sig atter glad og livlig om. ,,Monstro Anton har Gndmoders Ksp endnu )" —- sagde hnn —- »den har du ilclce hørt Historien om, Bedstemoderl skal jeg korttelle dig den?" »En anden Gang, mit Barnl Nu hat jeg saa mengte andre Ting i Hovedet. sig mig kun. hvad tænkte dn paa fer, da du hlev saa rød i Kinder-ne? og hvad var det, du vilde bræklce i styklcer?" »Min lille Hyldefløjte, den, jeg gav Anton —- hvis han ikke mer bryder sig om den og knn spiller pas den store, smulcke, han har faaet af —— af den rate Frøken Mine ?" »()g hvem var du saa vred paa ?" »Ih! paa ham og alle Fløjter" — — ,,Nu, vær oprigtig, Barnl" ,,Og paa Frøken Mine lidt med; hende holder hsn je meget mere af, end ak mig. — Det har-x Fader fortalt mis hver Gang, han lcom fra Byen. Hun er jo ogsaa en sto: og dejlig Jomfru — og meget bedre og klogere, end jes kan blive.. Men det var stor synd at være vred paa hende derfor ; Anton kan jo heller ikke gøre kor, at lian holder mere af hende, og Fløjterne ilclce heller —- og det M skammeligt af mig. Men nu er jeg god igen Vor Herr-e liørte straks, hvad jeg bad ham om". ! »Godt mit Bernl—ognnviljes IlsedizhmäO ler, din Moder altid med see wegen Otoh- spjrser Inis us naar hun kommen Det er, ern du ksutz Iom III-, III-II paa, hvad hnn her lett djg, nur det vollge, heftige ZU vil fee Mast over dig". »Ja san-l var det ilclce andet?" — essde Use es Ist-s de store Ojne ned. —- ..Jo. rlet slcal jeg noli huskel Det bjelper eltid see godt. i- Men hjrs Bedstetnodetl je har tidt tænlct paa, naar jeg var oncl incleni. at clet mi en Lyklce, jeg sue kilc Gndmoders Kup. Det et U ogsaa en Lykke» at det ogsaa knn et et Eventyr. Ue det kan du nol: ikke sorgte-, Bedetsnodetl dn hu nok aldrig hørt Historien om: »Um dis, chl" »Hvad er det for en Historie, lille Use hat ps- lljers tetl" —- spargte nu en mild, elvokljg Oldlngeitsnme Det var den gamle From, eorn i ein Its-one slobwk es med den sorte Kalot over de lange, hvide III-, kot- nd kta sit studerekemrner og i senken hsvde bitt slntnins gen sk Lises og hans Kot-es samt-le »Der skal jeg sige dis, Bedenk-den« Hagde L og tog den gernle Mund ved Hunden —- »det ver M storien om en KEP, sotn altid slog den, man ver vred pssk naar man bete sagde: rap dis, Icæpl" »Vilde du ten-te gerne ele- nosen, du ver voll paalm — spnrgte Proviten ,,Nej- kyl" —- smede Liee bestemt — »der vllde vste hæsligt ak en lille Pige". ,,Men naar cln var en stor Drengl" —- sputgte M sten. »Ja saa — sag kunde jeg vel not beuge Kieppen en Gang irnellem, Bedstefsdert nur nogen gjorde mig FI— træsl; men saa maatte jeg vel sagtene nltid sent W vor Herre otn Forlov ?" »Der korstaar eigl Det mu vl eltid, Vergl det M ogsaa til Historien om Kæppenz jeg kender den nol Den Rap-dig-K:ep lcan ilclce slaa andre end dem, vor Here er vred paa"· »Na vil du nok narre mig. Bedstefaderl" — sagde Lise og saa ham i de stille. klare Øjne. —- ,,Det er jo ku et Eventyr altsammen Jeg trocde ogsaa lcun. det ver sandt, da jeg var ganske lille —- og vor Herre lian je aldrig blive vre(l" — »Hvem har sagt dig det, lille Lise?" »Ih, det kan jeg nolc vide; for kunde vor Herr-e blive wed, san var der jo iklce noget ondt deri, og hvorkor maatte jeg saa iklce have Lov derti1?" »Det skal jeg forlclare dis, naar du siden kommer ind til mig med din Lterebog l" —- sagde Provsten og klappede hende venligt paa det gullolckede Hoved. ,,Men her, lille Moder l" —- henvendte han sig til ein Kone —- »e det til i Dsg eller i Morgen, jeg hat de to Brudevielssl Jeg kik ikke skrevet det op". »Det er Jo kiirst nieste Fredsg, l Das otte Dege, Bed stel og m Lan vor søn Jo holde begge Viel-er — m Im vi Kupellanen i III-set — og clendiue et m lud-et — det huslcer du jo er i 0vermorgen, nm vi her det m «selslm ". ,,Det er pe- høje iTich vor clendiue komme-« — ugde Provsten used et let suk —- ,,den Clemsomhed us dos slemt til". , .- l — l cwd EI. E