Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 3, 1909)
I— Oasen l IIvaerMarintcanfenJ »Par- grsnne Græsgange ladet han mig livile« Sol W, 2. XX Hennek Fkifet. Ja, hvein hat ikke læst din Maeriticspszasuercn i Middelfart chner Friser i »Mit Mende Mundan Han er en af de Stiftelser, sont Jngeinann ved sine »di stokiske Romaner« thr ristet med sknrpe Trask ind i dore Sind. Jeg fik Minder din Henner Friser opfrislet, dn jeg var i Middelfart, ikke dldt fordi ljans Osptræden i iiævnte Bog knytter iig til denne By, hvor han da boede, nien dg faa fordi man i Middelfart paavifer det Hug-, sum Henner Frifer og hans Datter Aafe ejede og beboede. Hufet liggcr paa Brogade, blot et Stenkast fra Byens Havii. Det er there end de andre Hase og dar oceret bygget ineget fo lsidt; thi det har trodfet Tidens Tand godt, iaa det ser ud til at det kan staa mange Aar endnu. En gammel for flidt Stentrappe fører fra Gaden op til Hufets Jndgangss der. Det er helt underligt at teenke paa, at den stempe-i store og ftærke Marfvinsjæger har traadt paa disse Zteni for feks og et halvt Aarhundtede siden. Jeg lebte i Mid delfarts Boghandel et Profpektkort med Frisers gamle Das paa. Det er i min Befiddelfe den Dag i Dag. Man husker, at Jngemann hat fkiildret Henner Fri fer fom en Mond med Kcempekræfter og med et start Mod og et ædelt og trofaft Sinsdelag; noget raa og utilhugget var han, men med mange fktnne Træk dg gode Egenfkaber iblandet Dog var der noget, der knugede den ftcerke Fifker, en Byrde laa og trykkede paa hans SjæL Hvad det var for en ByrdeP Ja, Folketroen lod ham jo væte den Strand frifer, der i 1252 gav Kong Adel sit Banefaar. Og det et vel nok det, der gav Jngemann Anledning til at frem ftille den gæve Frifek, fom den betyngede og haardt knu Iede Mand, der ingen Steder tan finde Fted, og fom bli ver en Jordsalafarer, fordi han haabede, at naar han sont til Frelfetens Gravfted i Jerusalem, saa fkulde han see faa Byrden væltet fra sit Hierte og finde Fred for den faatede Samvittighed Men mon der egentlig ikke er mange Mennester, jun hat det ligefom Henner Friserl Jeg tror det. Der er et start Antal faadanne, der med ham flæbet paa en jung Binde De hat det fin hin Zigsjnet, der fagde: »Ei Hyrde hviler paa mit Hiertr. den maa jeg af med; en Hunger gnavee paa mit Hierin og faar jeg ikle den til fkedsstillet faa dør jeg«. Det er ,,Hjorten«, der i deres Sjæl fkriger efter de levende Vandftrøtnmex det er den ttætte Due«, der længes eftet Ly i Arken. Og flulde disfe Hlade treffe et faadant Mennefke, faa vil jeg Tige: kære sent gaa ikke og flæb dig til Døde paa din tnnqe Sjceles s Ist-del Gan til Frelferen med den, kasl den af ved hans spd og bed am Naade til at kunne tro dine Synders sandige Forladelfel Frelferen kan gsre dig fri, han kan stille Sjælens Hunger og Tsrft og gøre Hiertet stille med suds Iredl Men Marsvinsjægerens Byrde var en særegem Ja! Og der er endnu mange Mensnefker, fom sloeber paa en fetegen Byrde, en gammel grim Synd fra Ungdomsdas sue, Mike endog Blodfkyld, eller om ikke det, saa noget M, Bedroqeri. Kasfefvig, brudt Ægteskabsløfte standftiftelfe, Mened eller andet lignende, og denne el iet disfe Synders Minde gnaver maafke paa Sjælen foin " It Orm. Du tænker derpaa Nat og Dag, du drsmmer am -. « Ue Huld, du cengftes for dets Fslget Du mente maafte en v;.··i sang, at naar du kom til Amerika, fkulde Hjertet nok lade II stille tilfteds, men felv otn Atlanterhavet nu ligger Helle-n dia og det Sted, hvor du bedrev din Synd, faa er M Sjæl lige faaret dg forfærdet, og maafle bliver du fri Iet til Selvtnord, Fortvivlelse, Drukkenfkab eller anden Ase-Mel og Last. Du fptrger. hvad du fkal gere. Ja, en sprdfalefart fam Henner Frisers vil ikke liege din Stadt-. IIer du fkal ikke fortvivle, men i Bod og Tro tage din Wust til Jesus, fom jo inddyder de arbejdende og be sseres-e til fig da lover dem Hvile Tcenk paa Paulus. III-n var nceppe fri for Blodskyld; han kalder fig den ftørs -·"P af alle Syndere, dog fandt han Barmhjertighed Du osfoa finde Barmhjertighed hos hom, der har Maat jun Jorden til at forlade Synder, naar du feiger ham of We öjette Under hans Vinger·er der Lægedom Og It can Skrifteftolen komme et saasant Menneste til me M ifæk det private SkriftetnaaL det hvorom Lu HIL at fsrftod man rigtig detö Værdi. da vilde man i det opaf Jotden og heute det, om det faa var tufinde s Du, der tmle af en ellek flete faadanne tunge, -- Its-dek- m betend din Synd for den lebende Gub - siM den oqfaa for Mennefkekx gaa til din Sjælei Ile- ttl npget endet kristent Momeer og begcet « med stikfiaelfe af alle dine Synderz naadige I " Usiusstdevilsikkettdlivetagetftadiwidet D In III-II M for den aamle Natur at stulle « fass-wwwanqu den, foin beken M- III finde Missttshed de bei et je- thd David Livingstonr. sEftet »Missionary Review« ved C h r· C l) r i s t e n s e n. GorttatJ Den l. Juni 1819 rejste han Nord paa ledsaget as to engelske Jægere, Oswell og Murray, og to Maaneder senere stod han ved den vidtberømte Se. Dette var lians første ftore Opdagelse, og da Rygtet derom naaede Eng land, tilkendte det kongelige geografiske Selskab bom 25 Guinener i Beløning. Da Livingstone ikke var i Stand til at rejse videre denne Gang, vendte han tilliage til Kolobeng igen: men tro mod sin Yndlingsregel »in-ev igen«, begav han sig i April 1850 anden Gang paa Rejse, medtagende Huftru og Bern. Da han naaede Seen og oifte Vøriiene den, sprang de alle nd i Vandet og morede fig soiiiElliiigcr. «Hans eane Born plasiede i hans egen Eø« siger Blaikie. Dei maa have vie ret morsomti Men ak og ve! Egnen rundt den store Sø var be fængt med Feder og Tfetiesluer, disse Afrikas to frygtes ·lige Soeber —- den ene sor Mennesker, den anden for cheg To af hans Børn og alle hans Tjenere blev an grebet af Feder, og der var intet andet at gsre end vende tilbage. Ei tredie Forsøg blev gjort i 1851. Han reiste da INord paa med sin Familie samt Oswell og naaede omsis der Lebituanes Land; men to Uger efter døde den store Høvding. Jkke i Stand til at finde et fundt Udgangss JPUnkt for en Mission begav Livingstone sig atter paa Til bagerejse, men ikke fsr han havde gjort en af sine største Opdagelser — den store Zambeiiflod i Landets Centrum hvor ingen lyidtil havde vidft, den havde sit Lob Venner ssgte nu at overtale ham til at nedscktte fig paa en fast Stativn lcengere mod Syd. Men det var ikke for at virke som almindelig Missioncer, Herren havde kaldt ham til Afrika. Da det first rigtig begyndte at qaa op for hom, hvilke umaadelige ukendte Landstrækninger der laa i det indre med Millioner af Menncikek, der al-; drig havde hsrt Jesu Navn, kam Spørgsmaalet: »Es-dem vil trcenge gennem Afrika ?« til at brænde ham saaledeg i Tanken og Hiertet, at han til sidit maatte give fia selv soin Svar derpaa. »Skulde jeg følge mine egne Tilbejeligi heder«, siger han, »saa vilde jeg nedscette mig i Ro oa Stilhed; men Forsynet drager mig mod fjetne Regioner.« Da han ikke vilde udsætte Huftru og Berti for saa danne Reifedesværligheder. som de maatte udstaa paa Rei serne til Nyamistem hvor Birnene havde lidt meget as Tsrft i Orkenem og var bleven saaledes bidt as Moskitter, at der ikke var en Tommes helt Stind tilbage paa dereö Legemer, fette han dem ned til Kapstadem og d. 13. April 1852 rejste de til England, hvor de skulde op bolde sig 2 Aar og derpaa msde ham igen i Afrika; men det varede omtrent 5 Aar, set de mødtes igen. — Med et ensomt Hierte, der stedse brwndte af Læiiqiel ester de kcere, begyndte Livingstone nu iin bersmte Reife paa 1100 Mit med det dobbelte Formaal at finde en bel dig Beliggenhed for en Missionsstation dag Nin-missen samt aabne en Handelsvej fra det indre til Vestkysten Det første Ophold var hos Moffats i Kuruman Her harte han, at Boerne havde Plyndret Kolobeng, sdelaqt hans Has, taget hans Mel-let og Klæder, knuft hans Me dicinkasse og kevet band Beger itu — de dejlige Bogen der havde vceret en Opmnntring for ham i hans Ensomhed Efter næsten ubeskrivelige Besveerligheder naaede han i Juni 1853 Linyanti, Hovedstaden i Makololo, hvor Le leketu, Lebituanes Sen og Esterfslger, ganham en kon gelig Velkomst. Her opholdt han sig nogle Maaneder, prie dikede Evangeliet og helbredede syge. Gan tnikede at kun ne gsre dette Sted til sin Missionsstatiom men Futen for· Feber var saa stor, at han turde ikke udscette sin Familie derive-. —- Til sidst, da han forgceveö havde spgt et sundt Sted for en Station, opgav han sin Reises fsrite Hensigt og vendte sin Interesse mod den enden. Den 11. Nov. 1853 begyndte han sin Reise med Si. Paul de Loando paa Afrikag Vestkyft som Man-L Leie ketu «gav ham 27 Makololoer med, iom han forpliqtedc sig til at bringe tilbage igen Denne Reife var den besvasrij ligfte, han endnu havde prsvet Da han var forberedt paa, L at den kunde koste ham Livet, ordnede han alle sine Aulis gender, fsr han reiste; men aldrig tcenkte han paa at op give sin Plan. ,,Skulde Kristi Kærlighed ikke kunne drive« en Msionær der, hvor Slavehandelen driver en Slnves handler i« skriver han. Den 31. Mai 1854 naaedehan Loando ester en 7 Maaneders Reise, under hvilten han havde gennemgaaet Besværligheder as nieste-n enhver tæntelig Art· 30 Feder anfald og Mangel paa nierende Fsde havde bragt ham til at ligne et Skelet; men Gabriel, den engelske Storchs-Idee isrgede saa omhyggeiigt for hom, at han anrt begyndte at komme sig igen. »Da han saa mig iyg, siger Livinas steue, »tilb-d han mig iin egen Sena. Jeg skal aldrin glemme, hvor dejligt det var at sjle iig selv i en god en gelil Senq eftee i 6 Rmeder at have sovet paa Jorden«. Stint han straft degyndte at komme sic, blev han dvq snart saa sys, at hanc Benner prtvede at overtale heim til at rejse hieni. Det var en haard Fristelie for hom, da dem længted meget eftet Gustru og Bei-n iamt et Mittag as nein Lun. naptajnm pa- a sagt-ist Skih icmentilbjdhqurisesfexmenhwisendtefinesreve Wic- oo und-Umne- om Im es m gen-ei sei Ie. Mk can vilde itke dryde sit Ord til de fette Bedinge-h der havde nieset fein trss ist-d inm. Can bar-de les-i at im dem zW-uwnmsmu-Mmsmdnum spie-. w W w is- hm soe- stinta unt Wisiajsss Maus p« cui-c M dem Poesieu. For ,,Dsk.« af John Lotsen. 1—— Morgen. Rattens Msrke viger Denk-d Westens Sky, Oder Ostens Riger Lyser Mammng J en gyldcn Moment-de Stiger Dagen nyftdt op Og paa Bjcrgets hsje Top Zolens Straaler gløde Jungens Perler pryde Enqens Blomsterflor, Lasskende de gyde ij i vaagnet Jord: Funken højt i Zky fortynder Omsr Skov og Si- og Bang Med sin glade Takkeläng Dag, Iom nu begynder. Eftcr Nattens Hvile s Kalder Pligtens Bud, » Jordens Slcegter ile ! Grad til Arbejds urs; I Tuka hom, hvis Forsyns Naade4 Over alle holder Vogt, Og hvis Kærlighed og Magt Livets Skæbner made. 2 —- Akten. Nu synker Solen ned bag Westens Hab. IJ Øfton Nattens mørke Skygger stumre; Den trætte Wandrer, effek- Dageng Kred Nu, takkende sin Gub, som Dagen gew, J Sonncns Arme kan med Fred ind ilumre. l Jl Hans Øje fkuer Postens Purpur guld, Mens Aftenfredens Ro hans Hier-te ftilder;« Og Tanken hæver sig fra Jordens Muld, Den søger hom, bvis Navn er Un derfuld, —- Hvis Glorie Solnedgangens Sky « sorgylden Bag Rosenskyens Under scr hans Haasb Den Mægtige, sont skilte Lys og « Mitte; Som, højt ophøjet, lytter til hans Raub, Mens bist bon renfcs gcnncm Trasnw fels Daab Da følcsr Tidens Zvnqhed og dens Styrke. Og her, fom on; han for Guds Tro ne sind, J helkig Andagt han fin Sjæl udi gyder; Sin Bytde lægger han ved Kotsets Fod Oa dtikker dybt af Livets rene Fled, Som ud fra Paradiset til ham flys der. Og her han, fyldt med Himlens ri ge Frev, J nyc Syster fkuer Fremtids Dage, Der endet ien falig Evighed, Naor Lives sidste Aftenfol gaar ned, Og han ital komme til sin Gud til boge. Hans Nat er tolig og hanc Slumi mer blid; J Trer er han med sin Gud fortro lig. s J Op- og Nedgangs, Med- og Mod gangs Tid Han scetter til den Hsjefte sin Lib, Og venter nasste Morgens Komme relig. Jkle Bcdtag menVirketighev Der er en Del Mennesker. iom trot, at Kristendomtnen er et enefte stort Bedrag, og at ogfaa nogle af dem, der staat foran i dens Tjenes "ste, ved det. Otn sig felv menek de »at de klart kan gennemsfne det hole. Det dumme, ja latterlnns i denne chinke lmr undertiden stillst iig frem for nng ved at mindxsxi en Oplevelie jfra Inin Umwan Da min Fader byzmede et nnt Fuss-. zur fet· fmn an wdrc Zteder samlet en Dei Arm-idem ’(x-» af dem — vi kaldek has-i N — ndførte sit Arbejde meget nodt, men ellers var han noqet nnderlias der var noget fokkekt i sverfte Etcme «faa han troede, at over alt vilde man gsre noget for at narre ellet bedkage hom. Der var fault-des ikke nagen Konge, men hvis N kom til Kybenhavm gjokde man mange Kun ster, idet en foreftillede at væte Konge osv. hlot for at bedrage N. Der var heller ikke nogen, som dsde og blev begtavet: men undertiden op fertes der noget lignende, naar N kom til Siede· Manne Tinq foregik faaledes, men alt i en oa samme Hensigt. En Akten, da vi spiste Aftenss »mod, kom en Haandvasrlsivend ;(,,tramp«). Han blev førft vist til !l)am, fom var Mesterem smen denne Evar noget »smart« on benviste hmn til N. Da den fædvanlige korte, men q DEN BEDSTE JULEGAVE DsAstssKsE l AsMsEsRslsKsA Dct stoko rationale Pksgtvskkg Vokt Folln Historie i Amerika l Bind. Eis-soc o- msktic spat-wiss i tut- Mskocco säoo poktofkit tiheackr. muten-met- ksnt i December og such-holdes- ovek 800 store sicker Telnh 260 Pokttsttery 24 stot cku kugEbilledek hat-d over 1200 mindre kam-Koth es.100 Bill-let- af ZYMOUUIIIG Isaria-other etc-. If national latet-W unt III-Ist tpecielle Teniqeh Prospekte-, Kost, II. Is. H ---— —- monom —».---- — —--—- —«- —-sps-——-—-«--- ————— T L. j 1 DEN ÆLDRE TlD. Pt- lUllI ill 1M. Weil l·. s· VII. nett-.- Atsnu at VII-Mist brmgcsr l its-a ssesbsskescik Pressa-Illus-« visrt Fulks Historie I Amerika km dts icklilsus Tun-r H-: nkil til ci- lMZCL los-! isr et lctltleslrlit M alle-r Immu- lzelyttnsng sm- Dank-klits -It-ns Historie fu«-· i Lan-IN- .U du »v·-k-· csrdenlig interessante lnijliuhl fromm-s ves: lisbsfcls 0IDDAGIJUIB Als« AUIIIIIICAI Je-- plus-lu- ljosstcsjlhik M iludsunljug ten os sue-winning misct c« smua skide i «Novu Dem-U Hub-As Vliss list-las- smclugsslnx at Ame-Akan Nurdvtsutkyst ; 1741. DANSKH »l·’l-’l(«I-:IU-2I1 l lclsJktlLlTs TICIIUIUUCHJZ manch um«-« litt-auc xccncsral ils-s chr. Nil-steh 00141 Urs ssiasslk", den«-: I Slugct visit Dankt-r liill i 1775 on m. a. Des- Isdksiss list-Uhu- l Austritt-i Augu Hinennnnk(sn Jst-oh ins »san«-Ist I IMM ldsss sitt-u- slsaslue list-unsol- l Ame-Ism ('istisllss Cassius-or s175!9-- REFU. Muse-do Us-m-ge W’snhlysgt(21w Furcht-l lsjssllilc l IIIITIUKQ lNIHC III 7 . lUII-00. n» il 220 Sich-r Tcskst »k: ka. 75 Portritxttcsr ;il Je Ist-t.)«(1o-li1:1-s«s arman tlunhke Pliniu cssr l den Any-qui Ifulwitsl as cis-! 12449 Ank lumdrmjcn At sit-»u- mikrkcsn Hast-inz: Puls-s- pat-km ciansk Rom-r ! (,’sl»t)r· su« »Ho llisukpv Freches-. sinnt-It Horn-r I Loui siana tsnr Hist-- »k- dssn soc-sti- dank-k Ki nqu sur disk-ne- Stut. fis-klet- l,sue«a-Iisultl. thuka Rom-r »t h s sue ilucsskk Nimm-»- l Hnlssn sit-. Ists-s- ls. ist-sum ils-nimm-sHO-ms firumllxthgksr l Amerika (17MI-—-1HI« Plan-lei- hst-Tip- Dssn tin-gn- dxusskp Man-I weis IUHm c XVISHMMn MICHAEL-. lsssn kursiv skmulisixustlm lcssngul oc bit-due lzonkikr 1 Minos-sum UND-L I)s-. cis-saust- l-lail·s. Iwn for-te praktlnkrtsmie dan ksks las-Ho I Wissens-»Hm UMZL Ue sorgt- slunskc I.«an(11-zcttlckment(-k drinne-; ! Ame rika (1MI——(8). ht- knnsso rinnt-lu- Pckrrmtnstor ståktsss 1 Amerika (1b42-—44). Dur for-u- smnskck skrist am Amerika. l« .l. l·’rl· Its-Hist Unmuths-« fu-· lsämigrunter tJ Amerika-I Vett, unkommgr HSUL hist sorgte ilsmskss Takt-Inst ! Äms-rissen »Am-meian vj«’«, Itskglwes ist ji« P. Chr- Uatmkn « New York (ls-l7). VIII-Ich l VIII Is’0ss8«klc lIlDVAVIIRIIU ’l’ll« Eis-W YCIIIIC 00 ÄNDIIIO XII-DER Veti K. Andern-. nett-e Specslqlkqnltol »I- nt iivssmrdonlls hlgtorlok Interesse-. Mel der fremd-aqu- hltlul such-s ukendts Tini- om de allm- nslclstes Jan-ske- lndwmslnsrss m Ost-in ni; ps- mustrerot mesl en luteklee us sjskltlms Bin-»der at overotclenlte VærdL DsmltiAmekilnneknei Liv os Vikluotnbed pu for-kol lise Otto-used lss JTOII H HPIHCI Ichblc A PS s IT l ISTIO lud ID I. DAKHICB leslklclclsj 06 DAISII chllb Itssl cui-l list-eh 28 sichs-: z« l"«-U«10-Ut-t·. L. DER ljjsssckL lTI Idlfslclslsusblls Tillclcsth kllslck2. Vgl P. Nicosia-est MZ sitt-m 9 l-»ru-:--tti--«. 4 sinke Grup Is(·l1«l«le«r »in-J HI. Its-» l««rt«r«-Uis,s). 4 Bygningctz .1 Kurt ow-- smhi Bildt-edelste. ts. til-N Pisistdssdlnc lIAxslclsy BIL l«l '1’III·-'II8II'I«: Kutsle Ved l·. s. VII o- l. Di. III-set 50 Stils-n 17 Purtrmtwh Z Gruppe-Mite -l«-s mit-il 250 l«urtrusttes«-, 11 Uns-singen 4. DER-IX l·’01.ch(JD-IAMI7’l-’Nl). fett I» nennt-stets -', Paris-stillen 5 lsygnlnpgtsr m. m 5. UANNIC H IIA l"l’ls'l’I·JIc. I est I U. Lunis-til as- l.. Joch-stets Usqu 20 Stils-n ll l«»rt-:-«n(sr. 6 längs-inva 0. Uxtsslclst l I«’IU-:l.«·l·:!s.0« lIMlL Teil I-:. di 6 l«»rtr;c-U(sr. «.’ li)-;.-tijtu.;(«r. 7. IIUOT 118 Islclc lslcllllfsllshslkllslx Ins -I. l-· Paul-km 11 Pisistrzrnissz zi titstpssphjllssdor Uns-l »mi- Purtssrllisssh 1 Kisst uns-· Hinufumlixts Lulikmltslsu alt-. R. l)l·:’l’ ldAdsliltZ MOMHMSAUIØIWlL feil hinbli- DL stattsam-M H l«·-c-t--;--tt(sr. l Grupsssslsillikslss Inn-d rn. 85 For-knist l-«k). Nunsnndgm Jul«1.-suns.·--b«:«««k( m v. ts. til-J UAIIIKIH Illustslssö IIANIA Al« cAhls l«·0l(.sl.t. Vgl Wut-I Ist-w 9 l«»c«tr-s·u·.«r, :- Urnxms—l-1il(-it«-r Inn-d cis-. 80 Port-Ot ste-U. 1 Uygnmg us. k 10. IIAJDICIG lIlJlek Aliklckklkkchsslk Wut t'. A. Thika 4 Umriss-Ellen 1 (;ruk)1«shlllc-ite tun-J 26 kaum-new Z Hygnmgsstu lI. lIAIshIsJ l bissillnllksfi 06 Mwscsh West Antliat- (). Aste-niest 64 sum-. 26 Purtra-ttosr. 7 nynlnsem sk. IIANIKH I3·0l«t»cls’«ll0·lslc01«cdc l Ast-Zusch fes sit-. Ottokkssktt 24 skslssn 15 Porträt-lich 2 Stoppel-disclai- (metl « l«oru·-c-u0r). b link-singen Mindest-sm- m. v. Is. UAIIICIJ slchIDIIIsTIsth feil l·. DI. Peter-es o- c. IN Einhalt-. 8 Is«·-rtss--Its«r, 1 Urstppohllksslo Ums-I b» kaum-UND 6 Unsinn-sm 14. ists-Indis- 06 Itsl«l«Is:l)-I(·0Isl'l’l«:(islcl«8lc DI. V. H «DANsIcE I AMERlKA" bar mode den most vclvilligc Omtale as Fressen herovke sag vcl som i Duk makk. as omtales som et Verse sk one-rasende Betydning. som bot ejes al enhvek Dsnsk-Amerikaner, ele har lutes-esse for sit Folks Historie. Deus Ptsctvætk vil vers DEN ZEDSTE OAVE. bvormed De ksn — glcde Ver-met os III-endet bot som bjemme. ds Versen i Tekgt og Billedet kepkssentetek Alcle Amerik-. subslcriptlonsbetlngelsen i. Verbot udhommet i ts s 19 Heite- s zo cevtr. Hvstl der uckommet over IS Heite- levekes krit. I. Vtkltet km end-tu til-re- til en keckucetet Pri- sk s7.oo. ved duldet-link sf M tot ist-te Bind, (9 Beste-V os Restbclsbeh hoc-, inden Ists Usj Ists-. 3. Elle- mod lud-tadeln If ssw les-tu Vers-et elect-It og stskltt indbuacken i s Bind. bvons Ists sinkt sendet poktoskit til hvillms Iom holst Adresse her ellek i Dom-Ich os sägt Kind Wer der uckhqmmtzk· 4. tm Kind Jene inclbuadet i Its-It hilf Uokocco Isido· echt Zins mitkomme- eitet Nytut the i Hektor-, and Fort-smal- sf de sub-tu Atti-it i Vskhpq km II umt weil det stets Akt-sit om KOLONIERUBS UISTORIE, and lnckheretninssk kr- dt cis-Ists Ko loniek 1 Mystik-. c- mod ststlstiske Oplyssiasft bis-Ist VII M uys U. s. ccnbus i spio. PW W W. AM III-M c; MSMUSSEN PUB. co.; MMSOQQMlNNEAPOUs MlNNx »