M
.,Yansl-keren«.
it halvugentlig Nyhedd- og DAM
uinggblad for det danik Fell
i Amerika,
nvgivet al
DANISH LUTB. PUBL. HollsB
Bleir, Nein-.
,Vsustmn« udgaar hvet Titddag dgFtedag
Prid pr. Aargang.
It Hort-lebe States 81.50. Udlandet Ull
Vladet bete-les i Flucht-.
Mlliug, Betaling, Adressefomndting og
endet angaaende Vladei adtesietes:
DAlell LllTlL PUBL. H()USE,
Malt-, Nebr.
,
Redaltpkx A. M. Andetsen.
Use Bidtag til ,,Tunsteren«s Jndbold
Ifhcudlingeh Korrespondankek og Amle
If easy-r Urt, dedes ndtesletett
A. M. Aal-ersah Blan, Nebr.
Ente-ed at Blujr Postoktjce as second
slsss matten
Advsnlsivg Rates made known upot
Ippllcatiom
J Tilislde al Ukegelmæssighedek vel
ngellm deded man llage til dei siedligi
III-Glut Skulde det ikke hjælpe, bedei
M sei-wende fig til ,,anlleren«l
W.
Mr Las-me heut-endet sig til Falk. de1
Mererisladei,enten m at kpbe hos den
csetm at iaa cplyzuing om der avmerede
W De Und omtale, at Te lau Avettisse
W i dette Bind. Dei vil væte til gen«
IUI Ryttr.
gs . «
Past. P. Blicher, Viborg, So.
Dak» hat ifølge ,,Amekika« tagei
imvd Kald fra »Den norske Synodee
Menigheder i og omkring White
Gotth, N. Dak» og vil tilflytte siu
nye Virksomhed i April 1910.
Udsigterne for arbejdsløse Mennes
sker i England den foreftaaende Vin
ter et meget mai-Xa Antallet af ar
bejdsløse sidste Vinter var 42 Procem
mindre end det, der allerede er ind
kegistreret for den forestaaende Vin
ter. Saa har Amerika-s Arbejdere
Grund til at vcere taknemmelige, Fa
brikkerne er i fuld Virksomhed, nogle
stbejder endogsaa over Tiden.
.,Danskeren« hat i den senere Tit
Immet glæde sig over Modtagelsei
of ikke faa gode og vcerdifuldc Jud
lendelfer. — ligesaa over Modtageli
sen af en hel Del nye Adonneuter.
Dei er rigtigt, Venner. Saadan bør
det være. Det for-get oeres Lyst og
Nod, som atbejder med Udgivelfen
Formede Ktæfter fremmer en got
Wag.
Missionær Skrefsruds Sygdom
hat fitlge Brev til ,,Santalen« i den
We Tid forværret sig betydelig·
sammt-lieu hat yderligere bredt fig,
osg hcn san næppe tale mere end el
Hat Ord ad Gangen.
Prof. Muensterberg oed Harnard
Universitet betettes at sige om Ame
rikanerne: »Vort offentlige Lin viser
Mangel paa alvorlig Tænkning alle
Begne. Aviserne og Magasincrne,
Teatrene og Bevægelsernc for social
Reform indrettes mere og more for
et Publikum, der spger Underholds
ning og ljar tabt Ermen til at skcenke
det Opmærkiomhed, der ikke j sig Ho
er fængslende. Nationen begyndcr
faa smaat at komme til Essen-helfe af,
at en saadan Samfundstiljmnd ek
den naturligc Jordbund for al Zlagiis
. moralsk Ukrudt. Grundighcd er blot
en anden Form af Zatnuittigljcds
full-Mo Den, der tidlig tilegner sig
Unjjagtighed ogLigegyldijghedensVas
ne vil aldrig have Energi til at arbei
-- de imod ondt, hvor det er lettere og
ichageligere at lade Tingene gaa de
tts egen Gang«.
Fm Livets Fettn
»Danskeren« — af Jshu Lust-.
Myssgmbthctstecirke
Mauerwa megetab
« -- , at Wieso-mut- ad
HIIFMMWTMG
« E-»
sen saf Religion og Moral. De nye
Reininger krydser hoerandre fra Lan
detsks ene til dets anden Ende, og few
de. der er i Evmigeliets Sold, tager
ifle i Betænkning at one Forvirrins
gen og Vantroen J Forvirringens
Taage bliver Klippen Kristns niere»
on mere ufynlig, og den enkelte SjcelI
sukker efter det Guds Ord, der mer
og mer forsvinder fra Lansdets Prie
dikestole Tiden er ond og vanskelig,
og Menneiket er bleven faa lærd, at
Herren-J Ord sættes til Side for
Menneikelmd, medens en falfk Men
neskelighed overskygger Fdristi Beerdig
hed og Gerning. Te kalkede Grade
dukker op alle Begne, og en stedse
tiltagende Zelvretfærdiglied gnar
" Haand i Haand ined en hensynsløs
Tilsidefcettelfe af de enfpldige i Lan
det. Udviklingens Retning er bort
fra ,,Kriftus og ham korsscestet«, og
Verdensdannelsen fordre-: ikke niere,
« at Bibelen anerkendes som Guds
Ord. Landets styrende Mænd til
fredsftilles ved Universalismens
Prrediken og seget de Kirker, hvor
Dagens og Tidens litterære og so
. ciale Spsrgsmaal foredrages og be
han"dles. Der gaar en Vantroens
» og Opløsningens Trcekvind gemiem
den civiliserede Ver-dem og Tusinder
faar gennem deres Opdragelle ikke
en Anelse om nagen bestemt Opfats
’ telse af Tilvcerelsen, dens Ophav, Lo
ve og EndemaaL Ubekymret lynes
man at bevcege fig over de store Lins
felter, ikke engang segende anden
Lesning i det altsammen end Besidi
delse af jordiik Gods og Ære og Ny
delse af det materielt indvundne.
Midt under disie Forvirringens
og Uklarhedens Bkydnsinger, der saa
at fige ryster Samfundets Grund
oolde, har dort lutherske Folk en nig
tig Mission og et stort Aufbau Som
et start og utvetydigt Korrektiv hur
de vor Kirke vel ftaa midt i Tidens
nedadbærende Strømninger, midt i
dens højlcerde Forventhed og dens
fallke Domme. J Prasdiken, i Tale,
i Skrift og iLiv maa Jesus stristus
——— sauledes lom den hellige Skriii
nahenbarer ham -—— vcere det høje
Ideal, den Livets Kilde, det altolnfats
tende Midtpunkt der som Forli-Initi
aens Herre, Princip, Veqynder on
Fuldender holdes hsjt og ufordunklet
til Skue midt i en uhefæstet Eltern
Det er den lutherske Fdirleg høje og
herlige Kald fra Herren at førge for,
at den rastløfe higende Fliegt ikke i
Virvaret tober Klippen Kriftus af
Synr. Tette er den lutherfke Fiirkess
historiske Bestmmelie her i Ameri
ka. Dette er den Virkionched, den
bar taget i Art-. Den Tid ital med
Guds Hjcelp komme, at en dødstræt
Slægt igen skal ssge et Hvilefted on
blive glad ved ait lægge den ikke læns
get bærelige Byrde ved Korsets Fad,
—- lkal blive glad ved at fslge den
sande Hyrdes Jndbydelse: Kommerz
hid til mig; alle, forn arbejde og ere
beibceredel og jeg vil give eder Hvile
——Matt. 11:28. Kun ved at holde
fast ved Guds aabenbarede Ord i
Ktiftus Jesus-, san den lutherfke Kir
ke vente sig en fand, en stor, en her
lig, en gudvelsignet Fremtid her i
dette Omlkiftelfernes og Tilfældigi
hedernes Lgnd For dette maa vi
bede; over dette maa vi vaage; for
dette maa vi virke.
l -————ssf----- ;
l Etfatingcr i Daher
forriae Nr. af ,Tanskerer«1 5fri- .
Ver Red b1.a nnqamnde den stott
U yka i Chcrry, Jll» ikke lnsqt kur,
frn os:
,Mon Gud ikke netop lade-r flixtl
ske for at vi andre skal lmxme Usasrkcs
jdertil oq lære dems« Oa: »Men
fdet vcerste er, om de er gaaet i D
den uden at være i Samfund medi
Gud og uden Haab om eviqt Lin og
)Salighed«.
Til famme Tib, fom jeg sit »Dan
skeren« i Tag og leerte dette, fik im
tillige et af vore Dagblade for i Dem.
Mandam hvori der ftod noget om de
Brit-ringen iom de 21. der blev ta
get lebende op, havde gjort, og som,
fyneg dst mig, giver noch Svar paa.
hvad sod. fremsattr. En af dem be
reitet, at first blev de uenkge ein-Im
mde dset lille Fette-ad as Band, son
suude san-. Der var nemlig en
M Wand oq en meet yngte, sont
verweset Why-. M 2 vilde en
Oel wide dels Me, at de ftkft og
W M have Band, medens
dsemäre menteatdevilde
M. do fu« M M bebst- de
W alt for at hplde sts
L
F
— f J
i Live. Det endte med, at de maatte
organisere sig og vælge en Autoritet
sont alle maatte lyftre.
Dette var de førfte Dage; merk di
Dag gik efter Dag udenjliedniirxi og
Dødsfrygten fyldte alles Hiervon
blev der snart Enighed Ver-som
niende formellen »Vi frygtede Todes-«
allesamrnen, men vi ssgte at bonI-me
Frygten ved Samtale, ved Sang og
ved Ven. Til andre Tider stod vi
dp og gik Time-cis onikring i vort
Fætigjel Det var underligt at be
tragte de forskellige Nationaliteter:
Engelfkmcendene sang, de Franske
talte, Jtalienerne bad og Østrigerne
graed En Skotlænder ledte oss i
Sang:
«Abide with me, fast falls tlie even
tide;
The darkness deepens, Lord with me
abide.«
Denne Sang lærte vi alle og sang
med, og jeg trot, at den Gudstjenei
ste, vi holdt i det sorte FængseL gjori
de os alle til bedre Mennesker. Jeg
skal aldrig glernme disfe 21 halvs
iultede, efter Band foktvivlede Men
nesker hæve deres Rast tilsammen til
Gud, som skabte Lyset og de grønne
Marter, lwilket de flefte af os aldrig
forventede at se igen. Religionen hat
faaet en ny Bewdning for mig nu.
Jeg bar været saa nær Stillevcegen
mellem denne og den hinsidige Ver
den, at jeg ftler, fom jeg har fpejdet
ind i Evigheden Jeg ved nu, hvor
svag Mennesket er, og hvor ftcerk den
Alniægtiges Haand er.
Han fortceller saa videre om, bvors
ledes de raadilog da en, som frivili
lig tilbød sig blev sendl ud i Gangen
for at erfare, oni de ilke kunde kom
me ben til Opgangen da: men han
faldt om, lvalt af Ragen,"kun et kort
Stykke fra dem. Efter en Tids For
løb forspgte de igen og fandt Luf
ten i Gangen bedre, og 8 Mkend
travlede nu fremad. Han fortfæti
ter saa: Efter at vi havde vandret
100 Yards, faa di Lys, o, hvilken
Glcede detje Lys gav os; det glern
mer jeg aldrig. Saa kom en Mand
til Synex de var lige kommen igens
nem en Mut af Kul, fom skilte os
ad. Vi raabte, og de svarede —
faa lob de iniod os og omfavnede
os. Men nu fortalte vi dem, at
der var tolv fyge Mænd mere i vort
forfcerdigede Kammer. Vi løb til
bage, forglemmende den satte Damp.
Da vi kom der og tittede ink gennem
Aabningen, kunde vi knap« se dem,
da de tun havde et Lys; men vi for
stod de var der alle; thi vi hol-te dem
made-: Jesus, Jesus, Jesusl
Saa langt og faa meget af Berets
aimen.
Og nu dette fom Svar paa Red.
’Bemcerkninger: Jo, Gud var med i
det, faasandt ingen Ulykke sker udenj
lians Villie. Men endnu mere: Gud,«»
ser vi her-af, kan netop btuge san-!
dant til at bringe Mennefler til at
tage Standpunkt, til at lsge
hom. Vi her omkring er me
get bedrsvet over, hvad vi dag
lig hsrer: men jeg synes at
tut-de tro, at midt i alt det rædselss
fulde skinner dog Guds Ksærligshed
igennem, og jeg haaber, at rigtig
mange af disse Grubearbejdere maa
have fundet sit rette Samfund med
Gud gennem Jesus KristuT fsr de
udaandede i Døden.
A. Rasmusfem
McNabb,Jll.
Fra Bekcsfokd, Z. Tal-.
Mks. L. Lnrfcns Dsd og Vrgmvclfr.
Mer Lan Lin-sen, Odem nmnge
af ,,Danfkeren«g Lmscre fitkert tend
te, dsde i sit Hin-m en halv Mil Vcst
for Bertesford,« S Dok» Fredng den
5. November og bleo under nie-gen
stor Deltagelse begravet Its-wagen
efter.
Naar der ikke hat været meldt
om dette Djdsfald fsr her i ,,Dsk.«,
faa hat det for undertegnedes Bed
kommende sin Grund i, at jeg mener,
at ogfaa en Redakttr maa of Heniyn
til, hvad han unser for passende
have Ret til at tie. Men da jeg hat
ventet forgæves paa Meddelelse fta
anden Hat-nd fast jeg bryde Tuns
heden og meddele Agathe
Djdenxkom ikke uventet for Mu.
Lotsen. Hun Mc i en Aar-case
lidt af, hvad Loqeme kalt-er »sam
degenerasion of the heut-« Oendes
Log-, im deltog iBegravelsem sag
de,atdetvatetnndet, hunille var
dsd for 20 Aar sibm Flere Gange
-»-.
»He
Præmietilbud
Nr. 2
Demn- udnmkrkchs stslvskxtsrpksnrhs snks frit til enhvcsr ny Humor As
»l)ansk(srtsn« , Som indes-miet- sl.5() sum Purslcmlshetaling for ct Anr.
Til ginan U()l(1t-ro. sum fumytsr den-H Abmmemcnt. Sei-des ssikstsn fur
25 Cents ekstrn.
Den er altitl slmkü
Doksk sent-s Msksnismo.
set- I I det.
- . « Z
W i«-,-.»-«..—--.-.».- z- Js, -
Saksen csr 8 Tnmmer lang, fuld Nickclsplcttcrct ng 8(-lvskusrp(-ndts.
l)cn, sit-r kctnicr Sahst-m fuanekker den from for »Hi- «Inlns.
Liul ikkc den-te Anledning were oben-Wust
Daaislt Luth. Publishiug Konse,
til-Alk, NlLBlc.
yavde hun været lagt ned as samme
Sygdom, og hun tilligemed hendes
kære havde ftygtet, hun ikte fkulde
staa op mete, men Ønsket og Haabet
havde sejret over Frygten. Sidste
Gang var hun kun sengeliggende et
Par Uger. Hun var beredt til at
vandrc hersta, thi hun havde sikkert
Herab om at skullc »du-re med Kri
stus«. Som hun havdc levet som
Kristen, saa døde hun med en klar
Bekendelse of Troen poa sin Frelfcr.
Ved Begrcwclsen talte jeg fsrft paa
Dansk om Seiten over Tødcn ud frn
noale Vers as 2. Kot-. 15. Kap» og
derpaa kalte den 11orsk-111therfkc
Præst, Past. Knie-la fra hvis Kirtc
Begravclsen fandt Sted, nd fm Alle
hclgensdagstekften iAab. 7. Kap. om
den store bvide Skare for Treuen.
Mr—3. Ane Marie Lotsen (født Pe
tersenJ var fsdt i Gering Sogn,
Ein-Hand Damnork den 18. Jan.
18-16. J 1872 udvnndrede hun til
Amerika, hvok hnn boede de ssrfte to
Aar i Waterlo, Jowcm J 1874 flyts
tede hun til Syd Dakota, hvor bun
den 29. Nov. samme Aar indgik i
Ægtesskab med Mr· Lars Lotsen. Si
den den Tid hat de ber paa samme
Sted i Lincoln Co. Deres Ægteskab
hor været velsignet med 5 Born, 4»
Sønner og 1 Dotter. Dotter-en og to
of Ssnnerne er gaaet fvrud for Mo
dcren. To as SInnerne lever og deler
Faderens Sorg og Savnet af en
elsket Ægtefælle og en Im Moder-.
LEn Sckter til Mus· Larer lever vcd
Beresford, en Bruder ved Ksenmam
N. D., og en anden Bruder i Dan
mark.
Velsignet være Mrs. Larsens Min
de! A. M. A ndcrsen
L
Jne at san Brevet lasstx lsnn kunde
snemljg ikke selv lasse Strift Hnn
Ins-jedes itte nied at gaa til een Na
bo, men han gis til slere. Der var
not nogle, sum sonde: Nu hat de
gamle not fnaet Brev fra Amerika
igen, san slal han vsst otnkring i lsele
Zognet for at san det losst. Men sen
tror not, Grunde-n var den —- de
lcsengtes saa nie-get estek at here fm"
deres Dotter, den eneste, de l)avde,«
saa de vilde gerne here Brevene lasst
Inere end een Gang.
Unseledeö tendte jeg en anden tigtig
god nammel Mand. Hnn lsnvde en
Zen, som hnn holdt sna nrjnkeliq
ntenet as. Sonnen rejste sna l)erover: "
han looede natukligtsisz at skrsues lit- H
tig til sin FadeL Onn streo een el
ler to Gange, snn beste-J der ifte
mere fm hatt-, lsond den nnntle svr
aede meget over. Men diese lter unt
tnlte venter nn ikte men- efter Bren.
Sau hnk jeg ljneledes lsørt Furnsldre
som lsnvde Born hemmte-, er lvlevetp
spurgt: hvotdan lsar edersz Vorn dets
i Amerika? ganr det dem godt2 Ja
sidste Gang vi hørte fm dem, havde
de det godt, men nu har vi ikke hart
fta demi lang Tid. Men vi faar
not Bkev nu til Julen Julen er
kommen, men intet Brev. Jeg hat«
da hørt dem tungt sige: Vi sit intet
Brev til Julen i Aar. De har det
maaske saa godt, at de har glemt os.
Er det i Grunden ikke vor Pligt
at fkkive en Gang imellem til saas
donne gamle Forceldre? Hat de mon
ikke fortjent det? Og tilliqe nu til
Juli-M Sende dem en lille Julei
gave Der Lan vcere fokskellige Me;
ninger am, hvad en saadan Julegave
bør være Til faadanne gamle Falk
eller Hieni, som jeg her peger hen
til, vil seg foreslaa at sende en An
visning paa noqle Dollars, sont jea
tror vil bnade gnvne og glasde dem i
Julen Og srm kan de med Glæde
sige: Vore Born lsar det godt;me1
de har heller ikke glemt os. Og til
ligemed tror jeg, at nanr vi først har J
gjokt Alvor af at sende en lille An
visning i et saadant Øjemed, san vil
vi selv søle gladere i Julen. J Haab
inn, at disse Linier ikte maa blive
missorstaaet, vil feg hermed Inske
Bladets Redaktør og alle dets Lcesere
en glcedelig Jul.
Jens M. Jenseit
Denmark, Nebe.
Hiælp behøvest
Kære SamfundssVennerl Jeg
kommeri Das iJesu Navn og ban
ker paa ederg Djte for at bede om
en Gave til en fattig, trængmde Fa
milie. Nonen hat vceret paa Syst
lejet t 7 Nat-neben Oun hat Iaaet
det ene Ben tataf ogdeteneøje ta
set ud. J san not tot-stos, at dette
lange Syqeleje samt Operationeme
bar kostet maus- Pense, tm We
laa den fatttse Rand unmltat san
betale dem. St hast forttqt at famle
mDckwlcndtoi vawdetnm
Inn lett til WW of denn- M
Gott-. Da better Wien MI
W: Its-andern en M
—- lkse set Her s-· Most-Ho mJ
hat-Wes . aus«-W Wulst
s . « -
ren« vil vift not vcvre faa vcnlig at
kvittckc for stimme.
Es M· Nielscm
Box 102, Poy Sippi, Wis.
Ja, »Dsk.« skol saa gerne kvittere
for Bidrag til denn-.- haardt prøvede
og trcengende Familie-. Dei naturligs
fte er vol at sende Bidragenc til Past.
E. M. Nie-lme Red.
Mcddclelfe.
Pacisiefredsen as Den f. d. luth.
Mirle i Amerila lioldt sit Mode i
Eelnm, Calisoriiiii, i de fidste Lage i
Okt. d. A. Medet anvendte en lokt
Tid til at iamtnle uni,« lwud der but
de og kunde iiøres for at vejlede den
store Ekare as Lmidszinlcend sont mont
te ølislc det, nam- de kommer fra
Østs oq Mellemsmterne san del som
srn Darauan til Stillelmvcikysten for
cis HelbredssHeiismi eller andre Grun
de at dosastte sia i et mildere og be
hageligeke Fllimm scia vi kunde være
dem belijielpelige nied at finde Ste
der, hvor de i Saniling tun-de bo
seette sig, oks vi som Flirle lunde brin
ge dem Oerrens Nandemidler.
Det iidtalte5, at det ovemlt her
i Landet hat vist sig at vcere uoget
uheldigt for Landsmasnd sin elsker
vor sædrenøslirke og bar Zotten-liq
hed for vore danske imtionale Skatte
oq Goder, at være ligegyldige for,
hvilken Nation og Trosbekeiidelse de
boscette sig iblandt. Det blev ligele
des klart paavist, at Land-sinnend kan
oære hverandre til stor Hjassp og
Hygge baade i kirkelig og økonsomiss
denseende, naar de bosastter siq i Ko
lonier, oks iiaar Tannelsen as sau
danne blev ledet ret.
Ter nedsattes en Floiiiite til Vef
ledniim for dmisle Koloiiister. og
Jean Opgnve bleo pnapegee bloiiiites
sit-J Ulledlennner unlglegs som stelan
Bast. H. Hanseih Fregnm Cul» Past.
L. Jul)nson, Los Angeleg, Cal» Mk.
Zehn Smidt, Oleander, Fresno Co.,
Tal» Mr. J. M. Sclsultz, Schna
Tal., Mr. J. Hausen, Ferndale, Cal.
Komiteen skal ifke rellamere paa
Landagenters Bis eller prøve at væks
ke og indgyde Landsmasnd i Østen
Nisusje med deres Opholdssted og
Ztilling; men den stol, saa qodt den
kan, sætte sig ind i Forholdene paa
Siedet book der er Anledning til at
mime Kolonier og give saa vrerdifuls
se Raad og Vejledning som muligt
il Landsmænd, som maatte miske det,
Ig om mulsgt afværge, at de bliver
Ztrt bog Lyset as samvittighedslsie
Bandhandlere ·
Her paa Bestkysten er det langt
Iansteligere at tende Jordent Seen
kaber end i Oststaterne Pan Ste
ier er der et Underiag af Ahl, card
Ian. som, naar den et for neer Oder
lqdem M Jvrden nwstrn verw
kllet oqsaa der man spukan and
dynamit for hvert Im der ital
planm- lwillet er meqet MM
Pan siedet tun Jordan vere, sa
spblaudct M et Sachb Mdtt Il
solx der pas Siedet ga, den szia
Mr, at der most-n intet san
Iro. Den Mem-aus- skse Me, at
vrm stumm Wiedde
H » · - 1
En Juletankc.
Eiter-sont Julcn nasrmcr six1· from
komme-r der Tnnkcr isnsr iblandt dem
of of-, fom or udxmmst fm sattiqr
eller Smanknartähjem i Damer
lmor vore- Fomkldre bar flidt uq diin
nun-ex for at ffaffe dcst allesrnøductp
dinftcs til Linets Qphold, for at op
dmgc os og aim- os vor Stole-under
vicinixxg efter bedfte Ebne. Da vi blev
Nisus-, forlod Vi dem med Løftcsr
um ftadig at lade høre fm os. Man
mangen af os ikke lidt efter lidt bar
fomlemt disfc Laster-? Qg Aar-sagen
dertil er vel Ligegyldighed. Nu
twnfcr jeg not at vi kan- sige med
nogle faa Undtagelser nun-, at vi hat
haft Lykken med os herunte, hvok de
flefte as os hat gode Hiern, fuldtop
baade til Fsde og Klæder, og naar
det ers-tobt, kan vi sætte as til en
vorm Mittelon — Lad os prsve at
tænke tilbage til ditle gamle, maaske
fvagelige Forældrr. Hvordan Udsigt
til Juleslæde man be hat-? de mang
ler maaste Midler til at staffe bas
de Fsde og Brand-. Ja, de lceuges
means ogfaa eftet ist-v fra osf Jeg
san haft-, fra jeg var hjemme j Dan
mark, ds- vst et Bat gamle Fell,
Nonen var omtrent baade blind og
dsvz de hapde en Dotter oq Svigeri
ssn hervor-, som for Neffen ikke strev
faa sjældm Naat de gamle fik Bkev
fka dem, var de faa Mode Den gam
le Maus month saa hin til Robust